Anna Hård af Segerstad.                        Tekst: Anne Skjerk, 01.11.2012 ©

 

Landshøvding Printzensköld på Hammershus

Leder de svenske soldater

Børnene og hustru Anna i nød

Riget det fattes dukater.

 

Ud rider Johan i kulde og storm

Anna og børn bli’r på borgen

Fryser og sulter i herreskabsfløj’n

Sne vælter hvidt ned fra oven.

 

Anna står ængstelig på Hammershus

Kirkernes klokker de ringer

Så bliver der tyst: Nord, syd, øst og vest

Hesten ej Johan hjem bringer.

 

Døtrene ved Annas side nu står

Ufødt i maven er sønnen

Alle i mørket, de spejder nu ud

Stærke i troen og bønnen.

 

Så med et Anna ser fakler på rad

Forrest til hest ser hun manden

Hun springer frem, men bremser da brat

Uniformen sad vist på en anden!

 

500 mand står de ved Hammershus

Printzensköld er deres fange

Svenskerne giver sig alle som en

For at redde Johan fra de mange.

 

Printzensköld er dog en fælde blot

Tilfangne bli’r alle på slottet

Anna nu enke, alene i nød

Bli’r fængslet som led i komplottet.

 

1 år i fængsel hun sidder på ø’n

Sønnen dér fødes, men døde

Pigerne drager sekstenfemtini-

Bort til Småland, der bli’r deres øde.

 

Printzensköld følger i sekstenogtres

Kisten fritstilles med freden

Anna med heksekunst hævner Johan

Slynger stene på kirker fra bredden.

 

Anna, hun dør sent som to-og halvfjerds

Gift til intriger og fængsel

Printzensköldnavnet i graven går med

Slut er Anna af Segerstads trængsel.