Kgl. Kammersanger Vilhelm Herold.
Dette er et lille uddrag om Vilhelm Herolds barndom i Hasle. Jeg har lånt uddragene fra Arne Ipsens bog ”Sangeren fra Hasle”. Folkebog om Vilhelm Herold og hans bornholmske barndomsby i 1870’erne. En fantastisk bog med gode stedbeskrivelser. En kæmpe stor TAK til Arne Ipsen for dette flotte værk, samt tak for at jeg måtte låne lidt af den. Richardt Vang-Olsen.
I anledning af 150 året for Vilhelm Herolds fødsel i Hasle.
Holmen mellem Storegade, nuværende Kirkegade – Præstegade – Sandløkkegade og Slagterstræde har tre matrikler. Nr. 40 er Bagergårdens plads, mens 111a er ”Heroldgården”, og 111b er et lille tilhørende hus ved Slagterstræde. Det hus havde en Christian Olsen Møller som ejer i 1850’erne. Han var gift med Margrethe (Vilhelm Herolds mor) indtil sin død i 1857.
I 1860 giftede bager Julius Herold sig med enken i dette hus. ”Bagergården havde en ejer J. P. Kofoed som ejer fra 1864 – 67, og Herold gav Kofoed mageskifte jord 28. 2., læst den 6. 3. 1867, så Herold fik gården, og det skete knap to år efter Vilhelm Herolds fødsel. Meget tyder altså på, at det lille hus er fødestedet.
Vilhelm blev født den 19. marts 1865, i tidens løb var de 12 søskende, det var nok også derfor at man indtil Vilhelm fyldte 12 år blev den 21. marts nævnt som hans fødselsdag, men efter kirkebogen var mærkedagen den 19. marts.
Drengens fødsel blev meddelt offentligt af Vilhelms ældre bror, som denne søndag løb glad og oplivet ind i gården hos en af byens avlsbrugere for at få familiens blikspand fyldt op med mælk. ”Du ser så glad ud”, sagde avlsbrugeren. ”Ja, vi har fået grise i nat”, sagde den 8årige dreng. ”Nåh, hvor mange?” ”Tolv!” ”Fik soen 12 grise?” ”Nej, soen fik 11, og mor fik én”.
Når bager Herold æltede dej, så sang han med sin høje klare stemme, så det kunne høres langt ned ad Storegade. Han bar også på en teaterinteresse. Margrethe Herold betragtede teater som syndigt væsen, men hun havde et dramatisk talent, som må være gået i arv til Vilhelm. Margrethe Herold havde sagt, mens hun betragtede medhjælperne i Bagergården: ”Den pige, der synger til sit arbejde, er altid den bedste. Hun er nemlig glad for at bestille noget, og glæden driver værket”.
Når Julius Herold var færdig i bageriet om aftenen, kom han ofte ind og satte sig i lænestolen ved kakkelovnen i dagligstuen. Ofte sagde han: ”Kom nu hær, bælla la vos sjynga”. Vilhelms ældste søster satte sig ved klaveret, og så blev der sunget to – eller trestemmigt, ”Når solen ganger til hvile”, ”Fred hviler over land og by” og mange andre sange. Bager Herold kunne også spille lidt guitar og klaver. Ved disse sang aftener samledes folk fra byen for at høre med.
Når Vilhelm kom stavrende ud fra bagerigården har han først fået øje på det lille genbo hus, som der den dag i dag ligger der i Kirkegade. Her sad skomager Hans Jørgen Pedersen inden for sit vindue og syede fodtøj. Vi forestiller os, at Vilhelm gik ud en morgenstund og forundret lyttede til byens mange lyde af ko brøl og hestetrampen. Han har mødt en del avlsbrugere eller tjenestefolk, som trak flokke af køer ud til markerne i byvangen. Nogle avlsbrugere måtte trave gennem den halve by for at komme til deres marker.
”Kirkegaden” sang det i Vilhelm, da han gik op ad den bakkede gade, hidkaldt af kirkeklokken som ringede klokken syv morgen. Til højre på hans vej efter bagerigården ligger den hjørneejendom, som kaldes Herolds fødested. Huset, der har syv fag bindingsværk, tidligere havde det også stråtag, siges at have tjent som byens første skolebygning.
Til venstre, ned ad nuværende Præstegade, lå noget af Hasles gamle præstegård. Her boede i Vilhelms første barndomstid pastor Michael Hertz i denne oprindelige avlsbrugerejendom, som havde stuelænge med et dusin fag bindingsværk langs Præstegade og mod Storegade en bygning med port. Mod øst var der konfirmand og havestue, og her skulle Vilhelm engang med tiden ind og terpe salmevers og katekismus.
Nu gik han igen ad Kirkegade, forbi kartoffelavler Søren Høegs ejendom hvorefter han kom til den rød kalkede toetagers skole. Vilhelm så op mod vinduerne til de fire klasseværelser, som snart ville være fyldt med børn. Og den ranke førstelærer, byrådsmedlem Hans Christian Siersted, ville gå rundt i lokalerne. Vilhelm rundede skolens hjørne og gik op mod kirken. På det modsatte hjørne på samme side af gaden lå byens arbejdshus for fattige mennesker, og bygningen har også haft en skole. Den dag i dag kan man på husets gavl mod gaden se en sandstensplade til minde om kronprins Christian, den senere Chr. VIII’s indvielse af skolen i 1824.
Efter besøg på kirkegården er Vilhelm nu ude på Østergade, hvor den nu forsvundne rød kalkede historiske avlsbrugerejendom, ”Klingegård” lå. Den har efter sigende haft seks længer og ejedes i slutningen af det 17. århundrede af den berømte sognepræst Poul Ancher, en af hovedmændene i opstanden mod svenskerne i 1658.
En smut ud til Sandbakkerne, som tidligere havde spredt bebyggelse, men i dag er optaget af tæt bebyggelse omkring nuværende Nørregade og de nordlige dele af Storegade og Østergade. Vejen gik tilbage ad Storegade, og hvad nu? Kom der ikke en mand trækkende med en ko ud fra gården til et almindeligt beboelseshus? Jo, bødker Erik Sjøgren, som boede i det hvide kampestens hus, der stadig eksisterer, var en af de mange håndværkere, der havde en ko og lidt jord uden for byen. I øvrigt var der gris og høns i så at sige hvert privathjem.
Storegade rummede ca. 40 af byens godt 200 grunde. På et stort areal ligger den flotte Bærildsens gård, som indtil for få år siden rummede Hasle Brugsforening. Andreas Bærildsen (1823 – 82) byggede en stor købmandsgård med takkede gavle i slotsstil. En overgang var han i kompagniskab med stenhuggermestre, og han var i det hele taget en driftig handelsmand. I 1870 lod han således bygge en skonnert til sit købmandskab.
Nu er vi ved Torvet. Se det smukke, enkle Rådhus i borgerlig empire, som de lærde kalder det. Rådhuset blev indviet i 1855, og man kan jo ikke sige, bygningen med spidsgavl og stort ur i midten virker trykkende på de omliggende gårde og borgerhuse. Her holdt byrådet dengang sine møder, men Rådstuen gav også plads for borgerlige sammenkomster, f. eks. juletræsfester for byens børn.
Rådhusets genbo var ”Skovgården” (tidligere Hotel Hasle) som prangede med sin lange stuelænge mod Storegade. Gården ejedes dengang af ”agent Munch”. Skrot overfor lå ”Bækkegården” som i Vilhelm Herolds tid ejedes af slagter H. C. Schou.
Lidt efter har vi på højre side en anselig købmandsgård ”Grønbech & Co”. Den 300 år gamle købmandsgård har ændret skikkelse nogle gange siden den berømte købmand Jens Kofoeds dage. Det har sikkert været lidt vanskeligt for Vilhelm og hans ledsagere at få øje på ejeren fra 1828, Kgl. Agent Peter Munch (1800 – 1883) for han havde meget at tage vare på. Først og fremmest skulle han følge dagens aktiviteter i denne ejendom, som bestod af stuelænge og parallelt med denne en gårdlænge med lade, lo og stald. Desuden havde han ”Skovgården” ved torvet og et par ejendomme i Rutsker, og han måtte ned til havnen og se til pakhus og sildesalterier. Ind imellem har agent Munch, som han kaldtes, kigget ind i købmandsgårdens skønne have med de fremmedartede træer og planter, som forsvandt, da en toetagers bygning blev opført mod vest i 1891.
Vi springer nu frem til 1879. ”Hvidhoved” som lyshårede Vilhelm blev kaldt af sine skolekammerater, var blevet konfirmeret, og nu måtte han tilmed trække i hvidt tøj. Han blev bagerdreng hos faderen, der var ingen anden vej for ham at gå. Der var dog ganske vist blevet snakket om andre muligheder. Vilhelm havde gjort stærkt indtryk på en slægtning, en fornem Vallødame, som en gang besøgte familien Herold. Hun var blevet så betaget af Vilhelms klare sangstemme og kvikke væsen, at hun ønskede at få ham med til Sjælland. Så ville hun bekoste hans uddannelse.
Julius bager blev glad ved tanken om, at et af hans børn skulle gå sangervejen. Men madam Herold sagde nej. Ikke koldt afvisende, men fordi hun fandt det forkert, at et af hendes børn skulle trækkes frem foran de andre. Vilhelm måtte i stedet gå hjemme og synge sammen med far i bageriet. Da drengens stemme kom i overgang, forstod bagermesteren, at her var noget, der skulle værnes om. ”Lad være med at synge. Fløjt! sagde han.
Hans tid som bagerdreng skulle ikke blive langvarig. En dag kom Julius Herold i snak med Hasles byfoged og borgmester, Christian Gregersen. ”De har sådan en rask dreng derhjemme,” sagde byfogeden. Hvem af dem? Bager Herold havde flere af slagsen. ”Ham der kører med hesten til mølle”. Nåh, Vilhelm. ”Han er vist født til at være noget andet end bager,” vedblev Gregersen. Tjah, Julius Herold virrede med hovedet, hvad kunne der blive tale om? Han havde jo ikke så godt råd, så drengene måtte blive håndværkere som ham selv. ”Det vil være synd for Vilhelm”, mente byfogeden, ”og han synger så godt. Lad mig få ham ned på kontoret, så skal jeg se, hvad jeg kan gøre ud af ham”.
Vilhelm blev skriverdreng hos byfogeden til en løn af 10 kr. om måneden. Det fortælles flere steder, at byfogeden boede over for bager Herolds. Det vides dog, at byfogedkontoret lå i Vestergade, nærmere betegnet Løjtnant Hjorts Gård, som brændte i 1940’erne. I Realregister for Hasle Købstad, indrettet 1834, står byfoged Boesens enke ganske vist som ejer af gården i 1875, året efter at Gregersen var kommet til Hasle, og det nuværende baptistkapel omtales af nogle som tidligere byfogedkontor. Det fortælles også at følgende indridsning er bemærket i en af ruderne på Løjtnant Hjorts Gård. ”Vilhelm Herold den 8. – 1. – 81 – 15. – 4. -82. dateringen var måske inspireret af Chr. V’s og admiral Niels Juuls indridsninger fra 1687, som også hævdes at have siddet i den gamle gård.
Som 15 årig var Vilhelm Herold i teatret for første gang. Det var i Rønne, hvor han så ”Fregatkaptajnen”, og allerede næste dag begyndte han at skrive en komedie. Han skrev i smug ved sin skrivepult på kontoret, men komedien blev aldrig færdig. Han skrev en lang række digte om naturstemninger og forelskelse, og han havde gavn af Flors håndbog i den danske litteraturhistorie.
Byfoged Christian Gregersen blev hentet til embedet midt i september 1874, og han havde hidtil været prokurator ved underretten i Fyns stift. Forgængeren i Hasle var Carl Ferdinand Boesen, tidligere officer i 1848-krigen og aktuar i Slesvig. Han sad i embedet i tre år indtil sin død i 1874, og hans grav findes stadig velholdt på Hasles gamle kirkegård ved kirken. Da han var død, blev hans stilling opslået til en lokkende gage på 17.000 rigsdaler.
Ved kgl. Reskript af 30. marts 1686 blev byfogeden i Hasle tillige herredsfoged i Nørre herred. Tingstedet var Hasle, men by og herredstinget, én gang ugentlig, skulle holdes på hver sin ugedag. Fra Jacob Lorentzens udnævnelse til byfoged 1696 til retsreformen i 1919 var Hasle byfoged med en enkelt, kortvarig afbrydelse samtidig birkedommer i Hammershus Birk.
Christian Gregersen, der også fik borgmestertitel, havde altså nok at se til. I de følgende år kunne læserne af Bornholms Avis bla. a. se hans navn figurere i referater fra vælgermøder, og de giver indtryk af en myndig og særdeles veltalende mødedirigent. Byfogedkontoret varetog offentlige auktioner. I 1880 blev der f. eks. solgt hørgarn og blårgarn i Arbejdshuset i Kirkegade, og samme år var der auktion over følgende varer hos købmand Grønbechs i Hasle: 100 gode kartofler, havre og byg, kløverfrø, en tosædet jagtvogn, sirts, bomuldstrøjer, hvergarn, dowlas, shirting, trikotage m.m.
Fra sin skrivepult på byfogedkontoret kunne Vilhelm Herold holde øje med de forskellige folketyper, der kom ind i lokalet. Og kontoret havde i øvrigt hånd i hanke med et lille bysamfund, der i 1880 havde 286 skatteydere. Nummer 1 på denne liste var borgmester Gregersen med en anslået indtægt for 1881 på 4400 kr. bager Herold var nr. 10 med en anslået indtægt på 2400 kr. sidste mand på listen var en arbejdsmand med en anslået indtægt på 300 kr. listen havde opregnet 24 avlsbrugere, 9 købmænd, 4 bagere, 17 fiskere og 50 arbejdsmænd og tjenestekarle.
Fredag den 9. september 1881 fik Vilhelm og hans familie den store sorg, at bager Julius Herold døde i sit 45. år. Bornholms Avis bragte dødsannoncen og ingen nekrolog. Vilhelm kunne ikke blive hos byfogeden, for hans mor havde ikke råd til at have ham boende hjemme, og hun kunne heller ikke rigtig lide hans arbejdsplads. De bandede så frygteligt på det byfogedkontor, syntes hun, og Vilhelm var selv begyndt at bande.
Få måneder senere rejste Vilhelm til en bror, der var lærer på egnen omkring Arresø. Her skulle han forberede sig til seminariet.
Dette var lidt om Vilhelm Herolds barndom og ungdom i Hasle efter Arne Ipsens bog ”SANGEREN FRA HASLE”. Folkebog om Vilhelm Herold og hans bornholmske barndomsby i 1870’erne.
Richardt Vang-Olsen.