Lyngblomster, Borrinjholmska Dækt udå Otto J. Lund.

Udgivet i 1930 af Henry Andersen, Aakirkeby. Trykt i P. Hansens trykkeri. Aakirkby. – 64 sider.

Arne Madsen, Karlebo, skriver i sit hæfte om Otto J. Lunds bog Lyngblomster følgende: Digtsamlingen priser hjemøens natur og mennesker. Her er på èn gang tale om fattigdom og nøjsomhed, om rigdom og frodighed, om ydmyghed og sindets glæde, om tak og tro. Digtene har tit “en morale”. Forfatteren spørger: “Hâr jâ gjort dawn å dolmad sawn hos dom, jâ möte på min vaj?” Og han stiller spørgsmålet: “Skulle ikke også mennesket sige sin skaber tak, når han hører, hvordan den uanseelige fugl, som lærken er, synger så glad under himlen”. Med lune skildrer han hverdagen. I “Bællaminje” sætter han sit eget barndomshjem og sine forældre det smukkeste minde.

Vår Ø – vårt Jem  – Hanlinjstro – Lyngenj – Larkan – Bællaminje – Soln e nera – Årstidorna – Starrijn e kommijn – Menjeskelived og

Til allersidst i dette hæfte ligger denne sang.

I Mârn E’d Jyl!
Mel.: Højt fra Træets grønne Top.

Kårta, svårta, sjymma Dâ,
Autana så longa!
Bæstemoer, mijl å glâ,
nynnar Jylasonga.
Âueralt e stor Stahaj,
Fâr hanj går å gassar saj,
Å te goa Venner
Jylakårt hanj sænner.

Moer hon må fæjes me,
hon ska Kâga bâga,
Anna-lidinj Stompinj e
vil hâ Lâu å smâga.
”Liden skre du her ska hâ,
å når du vil varra brâ,
få te Jyl en Dokka
som kanj Iven lokka”.

Hâns hanj vil nok jælpa Fâr
Jylatræd å hænta,
for hanj løvver, å hanj hâr
foje Tid å vænta.
Ræjti stort ded varra må,
helt te Tijled op ska’d nå,
lyz å korra granja,
monga Kâgemanja!

Bællana, som læja Sjyjl,
glømma rent å tælla.
”Tra-la-la, i Mârn e’d Jyl”,
ajle e som Bælla.
Jyln hon vârar ver te Knud,
vess hon inte drives ud
te Fâstelaun, ja troer-
sporr mæn Bæstemoer!

Otto J. Lund.