Peder Olsen – historie i gammel håndskrift.

Et kig på Hasle bykort fra slutningen af 1600-tallet, byens ældste, fra Resens Atlas, giver indtryk af en lille, hyggelig og særdeles overskuelig by. Med kun 50-60 huse, som trods beliggenhed i alle retninger synes så ensartede. Byens borgerskab talte tresindtyve familier lige efter pesten i 1654, har vi fået at vide. Byen har altså dengang haft sine 2-300 indbyggere.

Tænker vi tilbage i historien, kan vi mageligt forestille os et broget bybillede af avlsbrugergårde og fiskerhytter omkring damme, stengærder og krogede veje, som ikke havde navne, i hvert fald officielt, men sikkert har været betitlet med farverige, folkelige betegnelser.

Sådan så byen ud under svenskeherredømmet 1658, lyder kommentarer til Resens gamle kort. Og når tankerne går nærmere på Hasles borgere dengang, er det naturligvis navne som Poul Ancher, Jens Kofoed, Peder Olsen og Niels Gumløse, der dukker frem. Det er de navne, vi kender fra den tid. Og de står i Danmarkshistorien. At Jens Kofoed var købmand, ejer af den senere Grønbechs købmandsgård i Storegade, er vi temmelig sikre på. Vi er heller ikke i tvivl om, at borgmester Peder Olsen boede i Bolbroes og Siersteds, senere slægten Kopps ejendom i Vestergade. Der tales om, at bykaptajn Gumløse boede i den senere så velkendte karetmager Andersens hus i nuværende Havnegade, men sognepræst Poul Anchers bolig har vi stadig svært ved at greje. Ofte er det blevet fremført, at han formentlig købte den store, nu forsvundne avlsbrugerejendom i Østergade (senest ejet af Karl Anker Hansen) lige efter svenskekrigen i 1658. de første fire-fem år af sin præstetid boede han i Rutsker præstegård. Så skulle han derefter være flyttet til den røde avlsbrugergård ”Klingegård”, som engang havde to tværfløje til stuehuset, hvorved den havde sine seks længer. På Bornholms Museum har forskere, som nu arbejder med billeder, opmålinger og optegnelser om denne gård, oplyst over for undertegnede, at gården formentlig er fra begyndelsen af 1700-tallet. Blandt andet vinduesprofiler siger noget om den tids byggeskik. Men avlsbrugerejendommen kan naturligvis være ombygget flere gange. Den ses ikke på det gamle kort.

Nu fortæller fundet af en gammel, håndskrevet protokolbog en teori om, at Poul Ancher skulle have boet i Løjtnant Hjorts Gård, ejendom med en kamtakket gavl, som lå i Vestergade ud for Rådhusgade, og som brændte omkring 1940, hvorefter der blev opført to sammenbyggede huse på stedet. Henrik Herold, kendt som vært på Herolds Hotel og bror til kgl. kammersanger Vilhelm Herold, er manden bag den interessante protokolbog. Den indehaves nu af fru Helga Pedersen, Storegade i Hasle. Fru Pedersen, som er ivrig samler af gamle bornholmske skrifter, havde i sin tid fundet bogen på et gammelt loft. Husets ejer havde sagt, at hun bare kunne forsyne sig med rare, skriftlige sager. Og så kunne der studeres i protokollen. Hendrich Herold (født 1862) blev bagermester efter sin fars, Julius Herolds død i 1881. senere blev han vært på tidl. gæstgiveri ”Erna”, ejendommen nordligst i Vestergade med udsigt til havnen. Før 1890 var ejendommen en firelænget gård med gæstgiveri. Derefter blev den ”Herskinds Gæstgiveri”, en tid hed det ”Afholds Hotel”, og de karakteristiske titelbogstaver med skraveringer kunne endelig males om til ”Herolds Hotel”. Henrik Herold ejede slægtens løkke på sydvestlige hjørne af Vestergade og Gasværksvej. Her sad han ofte på sine gamle dage i et lysthus og hyggede sig. I 1938 solgte han en del af grunden til søstrene Edith og Olga Ipsen, hvorefter deres far, murermester Andreas Ipsen, byggede hus på grunden. Senere er der yderligere bygget på Herolds Løkke.

Den omfattende protokolbog indeholder først en redegørelse for understøttelseskommissionen, som Henrik Herold var medlem af, og dens udbetalinger til ældre og mindrebemidlede i 1890’erne. Så følger en afskrift af professor Brunius’ ”Konstanteckningar 1857” (en bog om bornholmsk arkitektur, udgivet i Lund 1860) med efterfølgende kommentar af Julius Herold. Henrik Herold har dernæst skrevet historisk redegørelse, med citater, om ”Bornholms Fattigdom”, og hans far har skrevet om en panteobligation. Endelig har Henrik Herold givet spændende Haslehistorie og en lille beskrivelse af Knuds havn i 1870’erne. Den nu forsvundne lillehavn neden for Bolbroes hus.

Borgmestergården.

Bolbroes Hus var et særligt afsnit i Henrik Herolds Hasle-historie. At hotelmanden var gift ind i Bolbroe-slægten, har måske forstærket hans interesse for den gamle gård i Hasle, i hvert fald indeholder ejendommen et betydeligt stykke Hasle-historie. Fra ældre tid har Hasle været delt i fire bykvarterer: nørre, østre, søndre og vestre kvarter, fortæller Henrik Herold.  Kopps gård lå i vestre kvarter, ved dets sydgrænse, idet kvarteret gik langs stranden fra Smallesund (senere Gasværksvej) i syd til Havnebakken i nord ved nuværende dampskibshavn, vestkvarteret østgrænse var Storegade. I ældre tid lå gården med fri udsigt til alle verdenshjørner. Mod nord var der en stor, åben plads, da Sildetorvet oprindelig fortsatte i vest helt ned til stranden. Dette ca. 200 alen lange torv ses endnu på bykortet af 1750. og gården havde sit stuehus ud mod torvet. I øvrigt grænsede arealet mod vest til stranden med skanserne, mod øst som nu til Vestergade. Efter ”en ofte fremsat og af de ældre hasleboere hævdet pålidelig tradition”, som Herold udtrykker det, skal borgmester, bykaptajn og landsdommer Peder Olsen have ejet gården. Hans våbenfælle, byfoged, senere herredskaptajn Niels Gumløse, boede, efter Herolds oplysninger, i vognfabrikant (karetmager) Andersens ejendom (altså i nærheden). Provst Ancher i den senere Løjtnant Hjorts Gård og jens Pedersen Kofoed i gården, der senere blev kendt som Købmand Grønbechs. Her skal lige indskydes, at Løjtnant Hjorts Gård – som efter Henrik Herolds teori skulle være hjemsted for Povl Ancher – er sat i forbindelse med Vilhelm Herold. Det siges, at gården fra 1700-tallet og frem til 1880-erne rummede byfogedkontor og bolig. Her var Vilhelm Herold skriverdreng, før han kom på seminarium, og denne indridsning er tydet i en rude: ”Vilhelm Herold den 8.-1.-81 – 15.-4.-82.”

Peder Olsen blev født i Hasle omkring 1610, og som 22-årig blev han fenrik i Hasle Borgermilits og som 29-årig militskompagniets kaptajn og byens borgmester. 1640 blev Peder Olsen landstingsskriver, 1643 tillige tingskriver i Vester Herred og 1644 i Nørre Herred. Hans senere både bevægede og fremgangsrige historie er der fortalt en hel del om i flere sammenhænge. Vi ved, han var fremme i allerforreste række i forsvaret mod svenskernes anslag mod Bornholm, i 1645 og ikke mindst i 1658. han havde også sine interne problemer. I 1647 blev han f. eks. af lensmanden på Hammershus beskyldt for tyveri af vraggods (stranden gik jo lige op til hans gård), og han var en tid sat fra borgmesterhvervet. Men han klarede frisag. Han havde ærligt købt og betalt vraggodset. Flere andre anklager blev rettet mod Peder Olsen, som dog klarede sig igennem sagerne. Og de blev fuldt opvejet af hans deltagelse i opstanden mod svenskerne 1658. Henrik Herold fortæller udførligt om denne mest kendte side af Peder Olsens tilværelse og oplyser om belønningerne fra kong Frederik den tredje: udnævnt til landsdommer på Bornholm, dateret 28.december 1658 med særligt brev på at kunne nyde bruge Gyldensgård i Østermarie i sin landsdommertid, samt bjørnegård i Klemensker og Bukkegård i Nyker i sin levetid. Med selve landsdommerembedet fulgte jordebogsydelserne af 11 bøndergårde samt fire skæpper foderhavre af hver af de 27 gårde i Povlsker sogn. ”Som landsdommer gik Peder Olsen i land i Nexø 8.januar 1659”, skriver Henrik Herold.

For at være landstinget nær tog Peder Olsen dog bolig på Store Bjerregård i Vestermarie, han fæstede gården af kongen. Men han vedblev at være Hasles borgmester indtil 1671, da bykaptajn Claus Nielsen blev hans efterfølger. Peder Olsen døde på Store Bjerregård og blev begravet i 1683 – altså for 300 år siden! Den gamle gård i Hasle har en særlig berømt dato i onsdag den 8.december, hvor den svenske landshøvding Johan Printzenskjöld besøgte Peder Olsen for at minde ham, ret kraftigt, om den ekstraskat, som hasleboerne skulle betale svenskekongen. Henrik Herold Skriver: ”De ældste hasleboere i vor tid har berettet mig om en stenstøtte med en ring i – den stod på Sildetorvets hjørne ved fisker Thorsens husgavl, som kaldtes ”Slotsstenen” til minde om, at her plejede Printzenskjöld at binde sin hest, når han under sine ridt stod af hos borgmester Olsen. Den 8. december har han dog næppe været af hesten, men ladet rideknægten, som ledsagede ham, hente borgmesteren ud. Det har været en spændt situation for Peder Olsen i erindring om det for ham farlige kongebrev. Men det var sidste gang, han så landsherren i live”. Peder Olsens slægt ved vi ikke ret meget om. Herold fortæller dog, at han havde to søstre i Hasle, og hans hustru, som man ikke kender navn på, har rimeligvis også været haslebo. En datter af Peder Olsen var gift med kvartermester Oluf Staale, som i 1673 fik overdraget Store Bjerregård, mens Peder Olsen som aftægtsmand kun beholdt bolig og føde på gården. Landsdommerstillingen havde han afgivet 13.september 1671 efter hen ved 12 års embedstjeneste.

Gården i Hasle overdrog landsdommer Olsen til sin søn, Jens Pedersen, der efter sin fødeby tog navnet Hassel, et tilnavn, som også landsdommeren brugte en enkelt gang. Sønnen gjorde tjeneste ved artilleriet ”ovre” i 1658, men kom til Bornholm sammen med den nye kommandant Eckstein 8. januar 1659. i Hasle blev han konstabel ved artilleriposten, hvis hovedskanse, Batteriet, lå ved stranden tæt nordvest for gården, senere avancerede han til løjtnant. Hans gård gik i arv gennem slægtled.

Gården brændte.

I 1700-tallet ejedes gården af borgerkaptajn Peder Jørgensen. I 1799 solgte han tre tønder land jord i Hasle nordre vang til Esber Larsen. Jorden kaldes ”Slojan” og befinder sig tæt nord for Brobækken, ”til højre, når man fra byen lige har passeret byen”. I ældre tid hørte der nemlig altid avlsbrugjord til gården i Hasle. I begyndelsen af 1800-tallet blev gården overtaget af Peder Jørgensens søn, Mogens Pedersen, som foruden avlsbrug også drev brændevinsbrænderi. Hermed fik han god anvendelse for jordens afgrøder, og ”drank”, eller bærme, til kreaturernes opfedning. Pedersens søn, Peder Mogensen, var næste ejer, og ifølge byens brandprotokol 1827 skal gården have følgende bygninger: Stuelænge i nord: 13 fag, østre længe: 3 fag, søndre længe: lade, 34½ alen lang, 7½ alen bred. Den samlede brandforsikring for gården var 260 rigsdaler.

Peder Mogensen havde en søn, Mogens Peter Pedersen, som i 1850-erne boede syd for Smallesund, ”Pynten”, som blev købt af Anders Absalon omkring 1860 (altså huset inde i den store have, som mange af jer sikkert kender). Gasværket blev bygget på halvdelen af Pynt- arealet i 1905. Peder Mogensens gård nedbrændte i 1850, den lille østre længe skal dog være blevet reddet og flyttet til den nordfor liggende ejendom, som senere tilhørte slægten Steenberg. Her står den endnu som udhus mod gaden. Gamle hasleboere kaldte bygningen for ”Vispan”, motivet ubekendt. Huset har stadig byggeminder (bjælkerækker) fra den gamle gård.

Senere slægter.

Næste ejer af gården var Hans Jensen Lyngberg, som var søn af Jens Hansen Lyngberg, 32. selvejergård Almegård, Nylars. Omkring 1860 blev gården så købt af bataljonskirug Carl Hans Ulrick Bolbroe, som havde ejet Kolbygård, 18.vg. i Åker. Handelen var nok et mageskifte, idet Hans Jensen Lyngberg søn blev ejer af Kolbygård. Bolbroe blev født 24.juni 1804 i Buttrup præstegård ved Holbæk. Han var praktiserende som læge i Hasle fra 1860 til 1884, hvor han blev efterfulgt af dr. Carlsen, som havde været læge i Gudhjem. Carl Bolbroe havde ni søskende. En af søstrene, Edle, blev gift med landmand Tønnes Georg Rasch, først forpagter af Klemens præstegård, senere ejer af Bagergård i Rutsker, han døde i Hasle 1892. Raschs datter blev gift 4.maj 1886 med hotelejer Henrik G. Herold, Hasle, og hun døde 19.februar 1926. Henrik Herold har koncentreret sig om Peder Olsens æra og senere Bolbroe-slægten, som hermed også får en lille slægtstavle i beretningen. Vi ved, at de næste ejere blev Siersted og derefter Kopp-slægten. Førstelærer H. Chr. Siersted, som er skaberen af den prægtige Hasle lystskov, var svoger til Bolbroe, idet regimentskirurgen var gift med Siersteds søster. Og Siersteds datter blev gift med grosserer Julius Kopp, hvorefter ejendommen blev sommerbolig for slægten Kopp.

Peder Olsen har, som mange ved, fået sin roman, Otto J. Lunds bornholmsksprogede ”Enj Haslehorra”, som blev udgivet hos Gornitzka, Allinge, i 1947. I denne fortælles, at Peder Olsens barndomshjem var byens største avlsbrugergård. Han blev i romanen borgmester efter sin svigerfar og ønskede at beholde avlsbrugergården for dens indtægters skyld, da han var flyttet ind i borgmestergården. Romanen giver ingen nærmere beskrivelse af borgmestergården. Retfærdigvis skal vi betragte Otto Lunds bog som roman. Og den står som en menneskevarm fortælling! Måske bør den have et genoptryk nu, hvor Peder Olsens navn, efter historikeren Ebbe Gert Rasmussens indsats, har fået central plads i 1658-forskningen. Den nuværende gård, hvis enkle, gulkalkede facade ligger mod Vestergade, har fået en smuk historie af Henrik Herold. Historien om et ”felt” på det gamle bykort.

Denne artikel skrev Arne Ipsen i Bornholmeren den 18.juni 1983.