Det lille ensomme hus langt ude i skoven.

Historien om isolationshuset i Hasle der blev sommerhus for en sjov og begavet familie.

”I formiddags fik Hasle flyverbesøg. Det var en af Marinens flyvere, der landede udfor Badehotellet. Ejeren af Port Arthur, hr. Seidenfaden var med som passager. Han aflagde et besøg i sit sommerhus, hvor han hentede forskellige småting. Kort efter gik han atter om bord i flyvemaskinen, der derefter fløj tilbage til København”.

Hvor har du dog været?

Det er nogle linjer, der er hentet fra Bornholms Tidende en mandag i august 1935. Men hvem var den Seidenfaden, der sådan kunne få et af marinens fly til at gå på vingerne blot for nogle ”forskellige småting”? Det var den 27-årige studerende Gunnar Seidenfaden. Han skulle sejle til Grønland i et af marinens skibe – som flere gange tidligere – og i sommerhuset i Hasle befandt sig en radiosender, som ekspeditionslederen fandt var et nødvendigt udstyr i en af redningsbådene. Derfor måtte flyveren af sted. Men yderligere kom Seidenfaden under den hurtige visit i sommerhuset til at tænke på, at han havde savnet sin barbermaskine, siden han sidst havde været der. Den greb han så i farten, og da han tre timer efter at være taget hjemmefra igen stod i København, kom en bekendt med bemærkningen: – Hvor har du været hele formiddagen?  På Bornholm. Jeg havde glemt min barbermaskine.

Sidste ekspedition.

Gunnar Seidenfaden, der i dag er en herre på 79, bor på Borsholmgård ved Hornbæk, og har – som han siger – gennemført sin sidste ekspedition. Her tænkes på de studier, der har optaget ham meget og har resulteret i videnskabelige arbejder om bl.a. siamesiske (thailandske) orkideer. Sidste gang, han drog ud i Thailands mørkegrønne verden for at finde orkideer var for to år siden, og når det ikke bliver til mere, er det ikke specielt alderen, der trykker, men den kendsgerning, at nu mener han ikke, han kan nå at få bearbejdet og publiceret mere indsamlet stof. – Og jeg bryder mig ikke om at efterlade noget, der ikke er bearbejdet, så andre kan have glæde af det, som han siger.

Fuldmægtigen i Hasle.

Familien Seidenfaden har siden århundredeskiftet bekendt sig til Bornholm. Begyndelsen med en ung, begavet jurist Aage Seidenfaden, der fra Varde blev sendt til Bornholm i 1908 for at arbejde som fuldmægtig ved Hasle Købstad og Hammershus Birk. I 1913 flyttede han til Rønne som fuldmægtig ved amtet, hvor han specielt kom til at arbejde som sekretær for amtsrådet, og da han i 1919 skulle rejse, fordi han var blevet udnævnt til politimester i Randers – med en årsløn på 10. 500 kr. – holdt amtsrådet afskedsmiddag for ham på Dams Hotel. Med mange taler. Den første holdtes af hans chef, amtmand, kammerherre K. Valløe, der takkede den vordende politimester for ”hans gode og interesserede arbejde på kontoret, navnlig i de vanskelige krigsår med de mangeartede økonomiske foranstaltninger, som ofte krævede hurtig og resolut afgørelse”. Der var også en tak fra øens seks byråd og 15 sogneråd for ”den gode vejledning og støtte, sognerådene til enhver tid havde fundet i ham”. Han var også, fra 1910 til 1919, formand for Hasle Bank.

Gider ikke mere.

Gunnar Seidenfaden fortæller, at sommerhuset Port Arthur blev købt af faderen allerede, mens han var fuldmægtig i Hasle. Jeg mener, jeg er kommet der siden 1915 og frem til 1940. under krigen var det for besværligt at rejse til Bornholm, der jo ellers er en perle i det danske ørige, og siden har jeg ærlig talt kun været der i ny og næ. Jeg gider ikke tage derover mere. Der er blevet bygget så meget rundt omkring siden. Det er ikke mere, hvad det var for mig: Det lille, ensomme hus langt ude i skoven! Men nu er det overtaget af en af mine døtre og bruges af familien hele sommeren. Huset står nærmest som det blev købt af min far. Der er overhovedet ikke nutidige bekvemmeligheder. Gammeldags lokum, som de troligt graver et hul til i haven, hver gang der er top på. Desuden en udendørs vandhane, men ikke elektricitet. Far købte huset som en gave til min mor. Prisen var 1.200 kr. med et jordtilliggende på et kvart album. Det er nærmest en brøkdel af, hvad ejendoms- og jordskatterne udgør i dag. Det var kommunen, der solgte til far, og den beholdt en prioritet på 500 kr. i ejendommen. Den er ikke afsluttet endnu. Jeg betaler prompte en lille halv snes kroner hvert år.

Oprindelig var det isolationshus for Hasle. Det vil sige, at fremmede søfolk, der eventuelt kom i land med smitsomme sygdomme skulle anbringes her til faren var drevet over. Det var derfor, det lå så afsides fra selve byen. Siden blev det brugt til at huse familier, der ikke havde andre muligheder. Jeg kan huske, at den sidste beboer, før far og mor kom til, var en skovhuggerfamilie, og manden huggede hele tiden træ til brænde og lagde det i store volde omkring huset. Det lignede et helt fort. Derfor gav vi det navnet Port Arthur, en lokalitet i Stillehavet, kendt fra den russisk-japanske krig 1904-05.

Kvindefrigørelse.

En anden af de dygtige Seidenfaden-sønner, journalisten Erik Seidenfaden kom i sin tid også meget i Port Arthur, først og fremmest i årene før den anden verdenskrig, men han fik efterhånden andre interesser. Bl.a. i Sverige og Frankrig. Han blev gift i 1925 med en både livlig og begavet pige ved navn Jytte Kaastrup Olsen. Hun flyttede i 1950 til Stockholm og blev gift med en af Bonnier-forlæggerne. I 1979 skrev hun erindringerne: Jeg gik mig over tid og sted, hvor hun fortæller med munterhed og ironi om sit liv med en journalist (luften var ladet med status) og om sin frigørelseskamp som kvinde. Heri er nogle linjer, der nok er værd at citere: ”Sommeren 1935 tilbragte vi på Bornholm i et hus uden afløb, vand og elektricitet. Frøkenen fra Strandvejen (forfatteren,red.) troede ikke noget sådant eksisterede”, og Seidenfad-erne ”troede ikke, at der fandtes nogen over ti år, der ikke kunne koge vand, førend Gunnar opdagede det, en dag jeg var sat til at koge æg”.

Port Arthur

Sommerhuset Port Arthur, der fik hastigt besøg via luftvejen i 1935. Flyvningen blev foretaget med en åben Heinkel med plads til tre passagerer. Flyvningen kunne kun gennemføres så direkte, fordi det var en vandflyvemaskine – den landede i kystfarvandet ud for Hasle Badehotel, der var mest velegnet, fordi der ikke var sten, som maskinen kunne risikere at støde imod. Hasle Badehotel brændte for resten ned til grunden samme år. på tomten rejstes i 1939 den sommerhuskoloni, der først hed Brønshøj efter ejerens tidligere bopæl. Siden ændredes dette navn til det mere lokalt prægede Ørnekullen.

På det gamle sommerhus sidder en gammel kakkelovnsplade. Den har siddet der så længe, nogen i dag kan huske. Dekorationen under kongekronen er den norske løve, og det kunne tyde på, at kakkelovnen i sin tid – vel sidst i 1700-tallet er lavet i Norge. Deroppefra kom en masse af de gamle ovne.

Den unge amtsfuldmægtig Aage Seidenfaden i Rønne sluttede sin karriere i København som politidirektør. Mens han var fuldmægtig i Hasle og siden i Rønne, var han formand for Hasle Bank, der var stiftet i 1903 på initiativ af den lokale håndværkerforening.

Ambassadør, dr. Phil. & scient. Gunnar Seidenfaden er født i Varde 1908. student fra Sorø Akademi. Han er en meget berejst mand og har bl.a. deltaget i ekspeditioner til Grønland, Spitsbergen og Det fjerne Østen, før han i 1940 kom til Udenrigsministeriet. Han har gjort karriere i diplomatiet som ambassadør i Bangkok, Manila, Rangoon, Phnom Penh, Vientiane, Kuala Lumpur, Saigon og Moskva. Ekspert i siamesiske orkideer.

Denne artikel skrev Bøggild i Bornholms Tidende den 9.maj 1987.