Descendenter af Hans Peter Pedersen og hustru Barbro Christophersdatter.

Peder Christian Christopher, født 11. september 1848 i Hasle, død 25. februar 1912 i Hasle. Se denne.

Martin Poul, født 25. marts 1850 i Hasle, druknet ud for Barcelona den 30. januar 1872. Fra Martin Pedersen foreligger afskrift af et brev, han sendte hjem ved nytårstide 1872, knap 1 måned før sin død. Indholdet fortæller noget om et menneskes tanker og følelser, hvor mange data ellers blot er navne og årstal. Samtidig er det en røst fra sejlskibenes tid:

Swansea nytårsdag 1872.

Kjære moder og sødskende.[1]

Med glæde modtog jeg jeres brev den 18. december, hvori jeg ser at I haver det godt, som jeg også har havt det til dato. Den 19. november gik vi fra Almeira og på Sines fødselsdag[2] indkom vi hertil efter en meget heldig rejse for vi havde godt vejr mest hele tiden det stygeste vi havde var under Gibreltar hvor vi lå i 16 dage for modvind for der var så fuldt af skiver så der knapt var plads til at sejle der var flere som sejlede på hinanden, vi talte med en som havde sejlet på 3 andre skiver, en nat så vi to som sejlede sammen og den ene af dem troer vi sank. Jeg ser i jeres brev at i ikke har hørt fra Christian[3] og det falder jer tungt skriver I men i må have tålmodighed til at vente så får i nok brev for blot et eneste brev som der ikke kommer frem sålangt fra kan gjerne udgjøre til over et halvt år for vad havde I troet om mig dersom i ikke havde modtaget det brev jeg skrev i Almeira så havde i jo ikke hørt fra mig førend nu og det er jo ikke halvt så langt borte som Christian skulle gå.

Når i nu skriver til mig så håber jeg at I har fået brev fra Christian. Jeg får at fortælle jer lidt om mine jul hvorledes den haver været men i kan tro den har ikke soledes som om jeg havde været hjemme den eneste forskel vi haver havt på maden det var juleaften for da fik vi grød men ellers har det været som det plejer ærter 3 gange og salt kjødsuppe 4 gange om ugen og kaffe og brød morgen og aften men det er jo meget godt nok når blot alle havde det så godt. Hils Bent Pedersen fra mig at jeg godt kan huske ham I kan også hilse Hans Ipsen fra mig at jeg havde god lyst til at høre ham spille. Jeg ved endnu ikke hvor vi skal gå hen men jeg synes at jeg ikke kan vente længere med at skrive for jeg ved at I længes efter brev, jeg fortryder at jeg ikke skrev strags for så kunne jeg snart vente brev igjen men i får aligevel at skrive til mig hertil for når i ikke betaller brevet så får jeg det nok men i skal skrive den samme dag at I modtager dette brev og når du så skriver Augusta så skal du skrive ligesåmeget som sidst der er nok at du kan få at skrive om og kan du få nogen potrætter så send mig dem. Peter får at skrive til mig hvorledes han synes om at være snedker jeg får nu at slutte for denne gang for når jeg får at vide hvor vi skal gå hen så skal jeg skrive mere. Jeg vil ønske jer et glædelig nytår og gud give at i må beholde helsen i det nye år for det er dog det bedste af alt og med det ønske underskriver Din kjære søn og jeres broder sit navn

                                                      Martin Petersen

 

Martin Poul sejlede som tømrer med briggen “John”, bound for Barcelona, men faldt natten mellem den 29. og 30. januar 1872 overbord og druknede, led dermed skæbne med sin far 8 år tidligere. Kaptajnen, S. C. Knudsen, opgør den 18.marts 1872 i Barcelona Martin Pouls efterladenskaber som følger: 1 hugøxe, 1 skarvøkse, 2 måkere, 1 hammer, 1 koben, 1 skruesnit, 10 høvle, 12 hugjern, 2 kyller, 6 drivjern, 1 skruenøjel, 1 hoftang, 1 boresvin med 7 bor, 1 vinkel, 1 tommestok, 1 sav, 3 passere. Dette var værktøjet. Desuden:  1 skibskiste, 1 dyne, 1 pude, 1 stråsæk, 4 par benklæder, 1 frakke, 3 veste, 3 par underbenklæder, 5 skjorter, 2 uldtrøjer, 2 busseruller, 3 huer, 3 tørklæder, 1 album, 2 par sko, Alt pakket i sæk.

Alt dette siger lidt om en tømmermands udstyr og jordiske gods.

“John” sejlede videre til Drammen og medtog Martin Pouls efterladenskaber, og fra Drammen sendte kaptajnen godset hjem til Hasle via grosserer Ammitzbøll i Amaliegade i København (formentlig rederen).

Hansine Barbarine født 13. december 1851 i Hasle, død 16. juni 1859 i Hasle.

Johanne Caroline, født 9. juli 1853 i Hasle, død 22. jan. 1937 i Gentofte.

Johanne blev i 1857, koleraåret, bortadopteret[4] til kasketmager Morten Nielsen Kofoed og hustru Johanne Caroline Kofoed i København og fulgte med dem til hovedstaden[5]. Kofoed var en ven til hendes bedstefar. Hvorfor hun blev bortadopteret vides ikke, sikkert pga. moderens vilkår som enke.

Hun blev konfirmeret i Vor Frelsers Kirke på Chr.havn, hvor adoptivforældrene boede. Hun havde livet igennem ingen tilknytning til sin kødelige familie, bortset fra søsteren Augusta i Sverige.

Hendes adoptivforældre døde begge i 1875, han 68 år gammel af hjerneapoplexi den 17. marts, hun 59 år gammel af kopper den 17. aug. De blev begravet på Holmens Kirkegård. Johanne arvede efter morens død ca. 5.200 kr.

Hun har haft tilknytning til en familie Bentzon, en officersfamilie, som boede på Lindegaardsvej 31 i Charlottenlund, hvilket fremgår af en folketælling i 1911. Det nævnes her, at hendes egentlige opholdssted er Göteborg. Ingen stillingsbetegnelse. Hun har efter sigende boet hos denne officersfamilie mod betaling, og rygtet vil vide, at hun blev misbrugt.

Af et brev fra søsteren Augusta, dateret København den 25. feb. 1912 og til søster Christine (jeg ved ikke, hvem hun er, da ingen af de kendte søskende bærer det navn, muligvis er det svigerinden Kirstine Martina ( se under broren Hans Peter) i forbindelse med min oldefars død, nævner hun familien Bentzon, som hun skal besøge i Göteborg. Fruen er just død, tilbage er Bentzon og 2 døtre samt Johanne, som altså bor der og som Augusta skal hilse fra.

En niece oplyser, at hun under et hospitalsophold i København i 1927 pludselig fik besøg af Johanne Caroline, der så fattig ud. Hun boede da i Hellerup, hvor niecen besøgte hende, men der er intet nærmere om, hvor og hvordan hun boede.

I 1936 mente Augusta at hun var død, idet hun under et besøg i Skodsborg (formentlig sanatoriet), har prøvet at opsøge hende, men uden resultat. Forbindelsen mellem de 2 søstre var altså gledet ud i årene efter 1912.

Johanne døde imidlertid først den 22. jan. 1937 på Gentofte Amtssygehus af arterio sclerosio og blev bisat fra Bispebjerg Krematoriums lille kapel. Urnen blev nedsat på Holmens Kirkegård.

 

 Augusta Christine, født 26. august 1855 i Hasle, død 1. oktober l937 på Lidingö, Sverige.

Augusta var sin families “arvetante”. Hun var gift 2 gange. 1.gang Brooklyn, New York 1881 med William Rotthof, født i Essen i Tyskland 1854. Han var ingeniør og værkbestyrer i Pennsylvania. Han købte i 1889 sin svigermors ejendom i Hasle, lod det nedrive og byggede i stedet et nyt som købmands- og porcelænsforretning. Han kunne imidlertid ikke finde sig til rette i Hasle og rejste tilbage til USA. Det er fra denne Rotthof det “gyldne” stokkehåndtag stammer[6].

Augusta drev i 1890 – 92 porcelænsforretning i ejendommen, men fulgte så efter sin mand til USA. Der afholdtes frivillig auktion den 12. og 21. maj 1892 over porcelain´et, hvilket indbragte henholdsvist 992,69 kr. og 654,46 kr., ikke ubetydelige beløb. Ejendommen blev pr. 15. feb. 1901 solgt som købmandsforretning for kr. 9.500 til mejeribestyrer i Bøjden Chr. Hansen Kofoed, fætter til Niels Christian Hansen[7], som var i lære som mejerist i 1900 hos ham i Bøjden.

Augusta og Rotthof havde ingen børn.

Rotthof døde i USA d. 29. maj 1897, hvorefter Augusta i 1898 giftede sig på ny med George Knut Hjalmar Hamfeldt, født den 18. okt. 1870 i Kimito, Finland, svensk far og engelsk mor. Augusta var da 43 år gammel, mens manden blot var 28 år.

Hamfeldt kendte Rotthoff og hans kone. Han boede i den samme gade som de, Menands street, og han var et af vidnerne på Rotthoffs testamente, hvor Augusta arvede det hele[8].

Hamfeldt var ingeniøruddannet og rejste til USA (Pennsylvania), hvor han avancerede til direktør for et stålværk. Kom i 1913 tilbage til Sverige, hvor han var med til at stifte Oxelösunds Jernværk m.m., se “Svenska män och Kvinnor” 1946, bd. 3. H. døde den 19. jan. 1949, 12 år efter sin kone, der jo altså også var 15 år ældre.

Der var ingen børn i ægteskabet, men et plejebarn, Johanne Marie, en niece til Augusta. Straks efter H.`s død omtalte avisen “Bornholms Socialdemokrat”, at slægtninge på øen kunne vente en millionarv efter den svenske industrifyrste. Da boet var gjort op, var der blot 1/2 mill. svenske kroner, hvoraf min farmors andel blev ca. 13.500 danske kroner (i 1949 dog et ganske flot beløb).  Søskendebarnet Johanne Marie (se nedenfor) arvede forlods 1/3.

Augusta havde penge stående i Hasle Bank, formentlig efter salg af ejendommen, og hver jul fik hvert af søskendebørnene 30 kroner, en hel fyrstelig sum. Hun sendte også i mange år et svensk julehæfte .

Augusta blev begravet i den Hamfeldt´ske familiegrav på den gamle kirkegård i Vadstena.

Hans Peter, født 23. august 1857 i Hasle, død 15. december 1938 i Hasle.

Hans Peter var snedkermester, boede Storegade 33. Gift den 23. august 1889 med Kirstine Martina Karoline, datter af snedker Jens Kofoed, altså sikkert mesters datter. Der var en søn i ægteskabet, Jens Kofoed Petersen, født 12. april 1894. Der er en efterslægt. En svigersøn af Jens Kofoed var maskinmester på ”Hans Hedtoft” og omkom ved forliset ud for Kap Farvel den 30. januar 1952.

 

Johannes Morten Kofoed, født 26. januar 1860 i Hasle, død 17. februar 1922 i Rønne.

Uddannet snedker, gift 13. juni 1885 med Ane Marie Pedersen. 2 børn og en efterslægt, bl.a. navnet Lyngberg i Rønne.

 

Hansine Barbarine, født i Hasle 16. december 1863.

Hun var opkaldt efter sin storesøster, der døde som lille. Det er til hende, Martin Poul sender en gratulation med hendes 8 års fødselsdag i sit sidste brev hjem. Hun blev gift den 7. marts 1884 med smedesvend Martin Pedersen fra Klemensker, med hvem hun fik 13 børn. Blandt disse datteren Johanne Marie, som blev opfostret hos mosteren Augusta, dels i USA, dels i Sverige, og 1913 gift Cedergren i Sverige. Johanne og hendes forældre er kommet hos Augusta og Rotthof, mens de boede i Hasle, og Johanne er sikkert fulgt med dem (Augusta) til USA. Der var jo 13 munde at mætte i hendes hjem, og de sad trangt i det, jvf. det følgende.

Hansine og Martin bosatte sig i Hasle, hvor han sammen med et par andre startede en vognfabrik. Projektet gik imidlertid ikke, og han pådrog sig en stor gæld. For at kunne tjene til afdrag af gælden rejste han i begyndelsen af 1890´erne til USA, til sin svoger Rotthof. Han var væk i 4 – 5 år, fik afviklet gælden og vendte hjem og opbyggede med succes en slagterforretning i Præstegade 4.

Martin døde i Hasle i 1934 og Hansine samme sted den 18. oktober 1938.

 

[1] Her er benyttet brevskriverens stavemåde og tegnsætning, men ikke hans brug af stort bogstav i navneordene.

[2] Hans yngste søster Hansine, som var født den 16. dec. 1863 og som altså fyldte 8 år.

[3] Han ældste bror, som var udlært skibsbygger og sejlede på verdenshavene på denne tid.

[4] Ikke desto mindre nævnes hun blandt arvingerne til Barbro i 1896.

[5]  Foto af Johanne og hendes adoptivforældre.

[6] med inskriptionen: W. Rotthof. From employers of this B.H.I. & C. Co.

[7] Niels Chr. Hansen, 1880 – 1939

[8] Testamentet blev udfærdiget dagen før, Rotthof døde. Blandt vidnerne var Hamfeldt.