Markeringen af 350 året for bornholmernes oprør mod svenskerne, mandag den 8.december blev indledt kl. 15.00 med kransenedlæggelse ved mindestenen på torvet i Hasle. Kransen blev lagt af borgmester Bjarne Kristiansen. Kaj Erik Mortensen fra arrangements gruppen bød velkommen på Hasle torv, hvor Jørgen Korp Jensen stod for en trompetfanfare, men også for den musikalske trompetledsagelse til “Altid frejdig når du går”. Borgmester Bjarne Kristiansen talte til en skare på torvet på knap 200 mennesker.

Der følger nu en billedserie som Mikael Vang har taget.

 

 

 

Det er tankevækkende og meget specielt at stå her i Hasle i dag og tænke på, at det er lige præcis 350 år siden, at Bornholm “befriede” sig selv fra svensk besættelse ved på drastisk vis at skyde den svenske kommandant Johan Printzensköld og narre de svenske støttetropper, der blev sendt med skib til øen, indledte Bjarne Kristiansen.

Han mindede om, at det netop var i Hasle, at Printzensköld gjorde holdt, da han var på vej til Rønne for at forberede afhentning af forstærkning fra Rønne. – Her opstod skænderi mellem kommandanten og min tidligere borgmesterkollega – borgmesteren i Hasle, Peder Olsen. Det drejede sig om manglende skatte betaling, og så kender vi jo resten af historien. I hvert fald noget af den, sagde Bjarne Kristiansen og omtalte kort episoden, hvor Printzensköld blev skudt i Rønne. Borgmesteren fremhævede, at vi siden har været danske, og vi selv valgte det på dramatisk vis. Det er vigtigt for os aldrig at tage dét, at vi er danske, at vi lever i et fredeligt land, for givet. Det skal man kæmpe for. Man skal tage vare på det og aldrig tage det for givet.

Bjarne Kristiansen nævnte, at bornholmerne i 1945-46 levede under trussel af Rusland, blev noget glemt af det øvrige Danmark, men at vi stadig er danske – og stadig vil være danske, også når og hvis der skal kæmpes for det. Danske, herunder bornholmske, soldater er hver eneste dag udstationeret rundt omkring i verden for at sikre de vigtigste værdier i en fri verden. Det skal vi bakke op om. Det fortjener de, sagde borgmesteren.Historien om “dengang vi var svenskere” er meget speciel, fordi den rører ved enhver bornholmer. Måske især hvis man er vokset op her på øen og har fået den fortalt af sine forældre, som måske har fået den fortalt af sine forældre. Det er vores historie, sagde Bjarne Kristiansen om arven fra forfædrene. Vi skal værne om den historie, så derfor vil jeg meget gerne takke jer, som har gjort det muligt i dag, at vi værner om denne vigtige historie. Tusind tak skal I have, lød det i Bjarne Kristiansens tale.

Det kunne man da for alvor kalde byvandring. 200 mennesker gennem Hasles gader “I hovedmændenes fodspor”. Først fra torvet og ind i Karetmagergården. Fører for byvandringen var Jens Ole Fassel, som begyndte at tale på Torvet i Hasle. Her fik man noget at vide om de fire mindesten, der findes på Bornholm i forbindelse med befrielsen af Bornholm i 1658. Den mest kendte sten er stenen i Storegade i Rønne, neden for gymnasiet, som fortæller om stedet, hvor Printzensköld blev skudt. En anden sten for Jens Kofoed med indskriften “Bornholms befrier” er rejst af Bornholms Officerforening i 1928. Den står nord for Sandvig ved Østersøbadet, oplyste Jens Ole Fassel. Tredje mindesten er frihedsstøtten ved Hammershus. Den blev planlagt i 1908 og indviet ved en stor fest i 1912 med deltagelse af 2.000 bornholmere. Den fjerde er frihedsstenen i Hasle, rejst den 8. december 1908 på 250 års dagen.Stenen nævner ti af de 22 oprørere, som har relationer til Hasle.

Efter at Jens Ole Fassel havde fortalt om Roskildefreden, hvor Danmark afgav Skåne, Halland og Blekinge, foruden Hven, Saltholm og Bornholm, begav selskabet sig afsted på byvandring. Første stop var Karetmagergården, hvor Niels Gumløse boede. han var købmand, byfoged, dommer og politimester og var oprindelig fra Skåne. Han var en af de ledende oprørere, som andre havde tillid til, blev det oplyst. Byvandringen fortsatte til Peder Olsens borgmestergård i Vestergade. Peder Olsen var både borgmester og tingskriver, men det er ikke hans oprindelige gård, der ligger på stedet i dag. den nuværende bygning er fra ca. 1750. Her kom pludselig en rytter ned over Sildetorvet med råb. Det var Printzensköld, som kom ridende – og Fassel var pludselig selveste Peder Olsen. De to mænd kom i skænderi om skat, og det sluttede med, at den svenske kommandant sporede sin hest og red mod Rønne. Optrinet vakte stor tilfredshed blandt byvandrerne.

Såå Så fortsatte man til et hjørne ved Grønbechs Gård, hvor vi fik historien om Jens Kofoed. Egentlig en drabelig historie. Jens Kofoed havde i 1653 overtaget sin svigermors købmandsgård, da hendes mand, Sander Pedersen, var død – forgængeren til Peder Olsen. Jens Kofoed havde nemlig dræbt en mand i Rønne – Mogens Hansen – i 1655 i slagsmål om kvindfolk. Han havde så fået et frihedsbrev mod at stille med to udrustede heste i 1657 ved Knud Urnes kompagni i Skåne. Den 21. december var han kommet hjem på orlov. Kraftig isvinter gjorde, at han ikke kom afsted, før svensken kom til Bornholm. Ikke mange havde hørt om freden i Roskilde, før svensken stod på øen, fortalte Jens Ole Fassel. Jens Kofoed passede sin købmandsforretning og dukkede sig. Nu var han jo ikke mere dansk soldat, men nu lå hans drabssag hos den svenske kommandant på Hammershus. Så Jens Kofoed var interesseret i at komme af med den svenske kommandant, blev det understreget. Herefter fortsatte byvandringen lige op i kirken i Hasle. Sognepræst Jens Jørgen Rasmussen, der også var en del af arrangementskommiteen, fortalte lidt om Hasle kirkes døbefont, altertavlen og ikke mindst prædikestolen, som kom fra Hammershus, hvor dn havde stået i slotskirken i 1658. Der var delt salmebøger ud – og præsten foreslog, at man sang “Dejlig er jorden”, hvor der blandt andet står, at “tider skal komme, tider skal henrulle”. Og så var det tid til foredrag.

 

Kaj Erik Mortensen bød velkommen til “en af Hasles store sønner”, da han bød velkommen i Hasle kirke til Ebbe Gert Rasmussen. Her holdt han foredrag i godt 20 minutter, hvor han fortalte om, hvad der skete, dengang mænd fra Hasle red til Rønne for at arrestere Printzensköld. En tur, der fik dét resultat, at den svenske kommandant blev skudt, men den historie er velkendt for Bornholms Tidendes læsere, for den fortalte Ebbe Gert Rasmussen for kort tid siden i spalterne. Blot skal her nævnes, at historien denne gang blev lidt mere dramatisk fortalt. Blandt andet, at “blodet piblede ud af baghovedet og af venstre øje. Kuglen var gået lige igennem”. Han fik to skud mere, og så var han “stangdød”, den svenske løjtnant, fortalte Ebbe Gert Rasmussen. Oprørerne havde så et problem. Det var højforræderi mod den svenske konge. Så man havde begyndt en opstand. Der var ikke andet at gøre end at fortsætte. Bondemilitsen mødtes i Ruts kirke. I Nyker, Vestermarie og Klemensker ringede man folk sammen med kirkeklokkerne, fortalte Ebbe Gert Rasmussen og sluttede så sin fortælling i Hasle kirke. Uden for kirken var der flagermuslygter, så alle kunne finde vej ud til gaden og videre ned mod Hotel Herold.

 

2 busser er ankommet til Rutsker kirke

Spisningen på Hotel Herold bestod af stegt flæsk og rødgrød med fløde her deltog 160 personer, hvorefter de blev transporteret til Rutsker kirke til drama og underholdning.

 

Skæbnenatten, hvor “Bondehæren samles i Ruts kirke” – 350 års fejring. Det var et oprørsspil, der var indbudt til i Ruts kirke. “Vi vil prøve at leve os ind i stemningen hin vinternat den 8. og 9. december 1658, da oprøret var begyndt og den bornholmske milits samledes i kirken i løbet af natten. Den  nat vidste ingen, hvordan det ville falde ud – kun at det var med livet som indsats, hvis det gik galt…”. Sådan blev det beskrevet i et program.

Det begyndte med strengespil ved Herluf Skjerning Larsen – også kendt som Luffe – og med salmen “Befal du dine veje”, udsat for orgel med vibrato og trompetledsagelse. Så var aftenen ligesom i gang.