Arkæologiske udgravninger har vist, at dens oprindelse går tilbage til 1500–tallet.
Navnet Klingegård kommer af slægten Klinge, der ejede gården i 1500–tallet.
Det var her på Klingegård at Poul Ancher boede i sine sidste leveår. Svigersønnen Claus Nielsen solgte i 1716 til Mads Kofoed fra Store Almegård i Knudsker.
Dokumenterne fortæller, at Klingegården også siden har været præstebolig.
Det gik ikke stille af, da Johan Chr. Melbye, præst for Hasle og Rutsker 1792–1816, omkring 1800 ”egenhændigt” forlod Rutsker præstegård og bosatte sig i Hasle. Han fik en kontrovers med provsten, som nægtede at give tilladelse. Men provsten må alligevel have bøjet af, for 12. juli 1810 kom præstegården på auktion med flere betingelser, bl.a. at gårdens jorder, ca. en halv snes tdr. land, skulle udtages og forbeholdes sognepræsten, og at præsten skulle have et værelse i stuehuset til omklædning og plads for hest i stalden og plads for vogn eller slæde i gården.
Præsterne i Klingegården var efter Melbye: Vilhelm Olsen indtil 1819 og Constantin Mahler indtil 1830, begge døde i embedet. Fra 1832 er ejer navnene præget af Espersen–slægten. Fra omkring 1900–1945 ejedes den store gård af familien Munch og derefter indtil 1979 af Karl Anker Hansen.
I en samtale med Arne Ipsen fortæller Knud Munch, søn af Hans Munch som døde i 1934 at enken Paula Munch drev avlsbruget samt vognmandsforretningen videre, indtil 1945.
Der var brønd i bryggerset og i gården, og at genboen, avlsbruger Spanner fra Spannergård kom og vandede sine dyr i gården. Den lange længe mod gaden og kostalden var uden bindingsværk. Men ellers var byggeriet præget af gammeldags, brede planker. Stuehuset (mod nord 16–17 fag vinduer) og indeholdt hverdagsstue, folkestue, stue og kontor, bedstestue, bedsteforstue samt sal.
På loftet var der sæd, som ikke måtte bunkes for tæt sammen, det blev øset af hensyn til brandfaren. I et lille afsnit mellem stuehus og længe var der karlekammer. Østlige længe tjente som stald med 8 – 10 heste, frederiksborgere. Desuden var der 12–14 køer foruden kalve og grise. Til gården hørte 25 tønder land jord ved Nygård, kaldet ”Vangen.”
Omkring 1920 købte Hans Munch lastbil og blev vognmand, fik vognmandsforretning med bil og hestevogn, og 3 mand var beskæftiget. Ja det blev til meget kørsel. For jordemoderen og turist ture med skolerne. Turene gik til Hammeren, Skovly og mange andre steder.
Somme tider blev lastbilen omdannet til turist bil, sådan at der blev stillet bænke og sat sejl på jernbøjler over pladserne. Der blev også kørt kane for dyrlægen. Ofte måtte familiemedlemmer på mange tider af døgnet vaske og istandgøre vognen til ny kørsel. Der var altid meget at lave på gården. Dyrene og avlsbruget skulle passes, hvert år skulle der tjæres og kalkes lige før pinse, hver morgen måtte vi børn tidligt op, fordi vi skulle trække køerne på marken. Børn fik faktisk ikke meget barndom dengang.