I Bornholms Avis den 15 – 08 – 1953, skrev Carl J. E. Aakerlund.

Hvem skænker Hasle Kirke et nyt Orgel?

I morgen genindvies Hasle Kirke efter sommerens Restaureringsarbejder.

Rejst paa Kystens høje Banke

Som et Vartegn over Byen,

Hæver Kirken højt sit slanke

Tjæresorte Spir mod Skyen.

Saadan kan jeg huske, at jeg engang for mange Aar siden skrev om Kirken i min Barndomsby Rønne, og de samme Linier kan med Rette siges om den i 14 – Hundredetallet byggede Kirke i Hasle, der gennem de svundne Aarhundreder i gode og i onde Tider har staaet som et Vartegn over Byen og et Sømærke for Fiskere og Sømænd.

Kirken har nu siden Paaske været lukket paa Grund af ret omfattende Restaureringer, og paa Søndag aabnes den igen med en Festgudstjeneste, hvor Provst Viggo Nielsen, Rønne vil prædike.

Enestaaende Altertavle.

Kirken, der er opført af Kampesten, er vel nok den mindste af Øens Bykirker, og i sit Ydre er den beskeden, den har hverken takkede Gavle eller svært Taarn. Kun et lavt Taarn, bygget af Tømmer og Sten afslutter den vestre Gavldel og ender i et lille Spir; i Taarnet er Kirkens to Klokker ophængt.

Selv om der ikke findes Kalkmalerier eller anden Pynt fra den katolske Tid i Kirkerummet, saa har det dog i sin 3 – fløjede Altertavle en for bornholmske Kirker enestaande Udsmykning.

Denne Altertavle, der i Billedskærerarbejde forestiller forskellige Episoder i Jesu Liv, stammer efter Sagkyndiges Mening fra samme Aarhundrede som selve Kirken; om dens Mester vides intet bestemt.

Prædikestolen fra Hammershus storkirke?

Prædikestolen, ogsaa med sit fine Billedskærerarbejde, blev for nogle Aar siden befriet for de Farver og Forgyldninger, som Figurerne i Stolens seks Felter var bemalet med; nu fremtræder den i Naturtræets Farver og er meget smuk. Man mener, at da Kirken paa Hammershus Slot i sin Tid blev nedlagt, og Inventar fordelt for det mestes Vedkommende til Kirkerne her paa Øen, blev Prædikestolen ført til Hasle og ophængt der i Stedet for den gamle, der kun var simpel og tømret af Brædder.

Om hvorledes den smukke Altertavle i sin Tid kom til Hasle Kirke, fortælles flere Sagn, bl. a. dette, at et stort russisk Krigsskib strandede ud for Hasle, og Skibets Præst afgav det Løfte, medens han i Bøn knælede foran det i Skibet til Gudstjeneste opstillede Alter, at hvis Vorherre hjalp dem, og Skibet kom flot, vilde han skænke Altertavlen til Kirken, der knejsede inde paa Bakken over den lille By.

En anden Version af Sagnet gaar ud paa, at det russiske Skib var strandet paa Løkkeodden lidt nord for Hasle, og Mandskabet var lykkeligt kommet i Land, rejste der sig en vældig Storm, der slog Skibet i Stykker, og foruden andet Gods, som drev i Land, var ogsaa Altertavlen, som var hentet hos en Billedskærer i Spanien. Den blev saa af Skibspræsten skænket til Hasle Kirke som et Takoffer for Redningen af Mandskabet.

Hvorledes det nu end forholder sig, saa er Altertavlen med sit guldprydede Billedskærerarbejde en Seværdighed, og det kan ikke nægts, at ved Beskuelsen af den føles en Andagt ved Tanken om de mange af Hasle Bys Børn, der gennem svundne fem Hundrede Aar har knælet foran den.

Er det Poul Ankers Grav?

At enkelte af Byens store Mænd og Kvinder er blevet stedt til Hvile under Kirkens Fliser, fik man fuldstændig Bevis for under den nu foretagne Opgravning af Jorden til Varmerørene, hvilket er blevet omtalt i en tidligere Artikel her i Bladet.

Om den Grav, der fandtes indenfor Døren under Taarnet, var Præsten Poul Ankers, som af undertegnede ment, er ikke blevet opklaret, og jeg har set, at enkelte har betvivlet det, men modbevist er det ikke, og da Sandsynligheden taler for, at denne for Bornholm saa gæve Mand er blevet stedt til Hvile inde i Kirken, synes jeg, at efter hvad jeg har hørt fortælle, foreløbig vil beholde min Mening om, at det var Poul Ankers jordiske Levninger, vi fik at skue efter tre Hundrede Aars Hvile i hans gamle Kirke.

Hvor er Danielsen med et nyt Orgel.

Den foretagne Restaurering af Kirken bestaar for det væsentligste i, at der nu er indlagt Centralvarme, og derved er den store gamle Kakkelovn forsvundet, der i mange Vinternætter har voldt Kirkebetjenten store Kvaler og kolde Timer, naar han et Par Timer efter Midnat maatte op af sin varme Seng og til Kirken for at tænde op, saa Kirkerummet kunne være nogenlunde opvarmet til Søndagens Formiddagsgudstjeneste.

Der er ogsaa nu kommet Varme i Vaabenhuset, saa ventende voksne Folk og nyfødte Børn ikke mere behøver at sidde der og fryse, til Præsten er færdig med sin Prædiken, inden Daaben kan foretages.

Der er ogsaa lagt nyt Bræddegulv over det hele, og samtidig er der blevet malet og kalket, saa den gamle Kirke staar nu i al sin højtidelige Pragt.

Kirkeskibet, der i 1933 blev skænket til Ophængning i Kirken, har ogsaa maattet gennemgaa en Reparation, da Riggen paa det var mørnet.

Nu mangler blot, som en af Øens mest orgelkyndige Mænd forleden sagde, at en lokal Mæcen satte sig et ærværdigt Minde ved at skænke Kirken et nyt Orgel.