På denne side har jeg samlet lidt om huset, Teknisk Skole / Bia-lid.

Hasle Håndværker og Industriforening.

Hasle er en gammel by, der oprindelig er vokset op omkring et fiskerleje. Hvornår den blev Købstad vides ikke med sikkerhed, men man kan gætte sig til det omtrentlige tidspunkt. Den nævnes nemlig som købstad i 1555, hvorimod den ikke er taget med i en oversigt over de bornholmske købstæder fra 1499, så der er grund til at tro, at dens ophøjelse til priviligeret stad ligger indenfor det mellemliggende tidsrum.

Nogen stor by har Hasle aldrig været, ja i 1624 var der endog tale om at berøve den dens købstadsrettigheder på grund af dens uanselige størrelse. det 17.århundrede var i det hele taget en ond tid for byen. Pesten ramte den to gange, nemlig i 1618 og 1654, og i 1658 havde den kun 68 borgere.

Senere har der ikke været tale om at degradere byen, og i det 19. og 20. århundrede er den kommen godt med og er bleven en fuldt ud moderne by. Fra gammel tid havde den en havn, som imidlertid i årenes løb forfaldt, så til sidst kun fiskerfartøjer kunne anløbe den. I det 19.århundrede blev denne havn igen istandsat og flere gange udvidet, og navnlig udvidelserne i 1874 – 1877 og 1892 – 1894 var betydelige. Den første blev foretaget med bistand og støtte fra Hasle Kulværk og Klinker – og Chamottestensfabrikker, og der blev anlagt en skinnevej fra Værket til havnen. I alt omfatter havnen nu 3 bassiner, der omspænder 27,300 kvadratmeter og har en bolværkslængde på ca. 825 meter, så man vil forstå, at Hasle står i udmærket forbindelse med omverdenen, endskønt den ingen jernbane har, hvilket jo for øvrigt i vor rutebil tid ofte er til større gavn end til gene. Gasværk og vandværk fik den i 1906 og elektricitetsværk i 1922.

Samtidig med at Hasle således har udviklet sig til en, om ikke stor, så fuldt ud moderne by, har også dens erhvervsliv taget et opsving, der har placeret byen i rækken af betydende danske industribyer. Navnlig dens store teglværksproduktion er af betydning, men i øvrigt fortæller den sidste erhvervstælling, at den i 1925 havde 68 håndværks- og industrivirksomheder med et samlet personel på 217 og med en mekanisk kraft på 147 hk. Disse 68 virksomheder fordelte sig på følgende måde: Tilvirkning af nærings- og nydelsesmidler 18, beklædningsindustri 6, jordarbejde og bygningsindustri 8, trævareindustri 9, læder- og lædervareindustri 7, sten-, ler- og glasindustri 2, metalindustri 9, kemisk og lignende industri 3, fremstilling af bøger, billeder og blade 1 og soigneringsindustri 5.

Hasle håndværker og industriforening stiftedes i oktober 1881. De mænd, som tog initiativet til dens dannelse, var malermester, senere Dampskibsekspeditør Mortensen, Karetmager Ipsen og lærer Munch, de sammenkaldte til et møde om sagen, og det var også dem, der kom til at danne den første bestyrelse.

Det formål, som foreningens stiftere først og fremmest havde for øje, var oprettelsen af en Teknisk Skole, og det første, man foretog sig, var at indsende et andragende til Hasle Byråd om tilladelse til at benytte Borgerskolens lokaler en gang om ugen til undervisning og foredrag, ligesom man androg om gratis opvarmning af det ønskede lokale. Byrådet bevilgede dette andragende den 2. november 1881, og 14 dage efter, nemlig den 16. januar, begyndte den nye skole sin virksomhed med 34 elever. Undervisningen omfattede i begyndelsen kun regning, skrivning, geometrisk tegning og frihåndstegning, og i det første skoleår (16. januar – 27. marts) undervistes der 11 gange à 2 timer, altså 22 timer. Lærerne var Malermester Mortensen og Lærer Munch.

Det var kun i de første år skolen havde til huse i Borgerskolen, senere flyttede den til Forsamlingshuset, hvorfra den dog atter efter nogle års forløb rykkede ind i Borgerskolen.

Denne flytten frem og tilbage var naturligvis til største gene for skolearbejdet, ligesom de lånte lokaler jo i det hele taget kun i ringe grad tilfredsstillede de fordringer, som skolearbejdet stillede. Det var derfor foreningens stadige ønske at få rejst en selvstændig bygning, og et betydeligt byggefond blev i årenes løb med dette formål for øje bragt til veje. I 1907 erhvervede bestyrelsen en passende byggegrund, og sagen var dermed nær sin løsning. Året efter blev arbejdet påbegyndt, og den 20.oktober 1909 indviedes den nye bygning under store festligheder. For skolearbejdets udvikling betød det nye skolehus naturligvis et mægtigt plus. Flere fag kunne nu tages op, og undervisningstiden udvides til gavn for de unge håndværkere, der i stigende tal søgte dens undervisning.

Oprettelsen og udviklingen af Teknisk Skole har været foreningens hovedopgave i de år, der er gået. Men ved siden heraf har den taget en række andre opgaver op, som tiden stillede. Den var således med til i 1892 at udvirke, at de Bornholmske Købstæders Foreninger blev parthavere i Varelotteriets overskud, hvilket jo først og fremmest kom Teknisk Skole til gode. I øvrigt har den til stadighed ladet afholde møder og foredrag om utallige faglige spørgsmål, ligesom den gennem Fælles repræsentationen for dansk håndværk og industri i en årrække har været med til at bære de tanker frem, som har samlet den danske håndværkerstand.

Hasle Håndværker og Industriforening billeder og tekst fra Dansk Håndværkerstat

Denne artikel er skrevet af Erik Anker, September 2000.

Teknisk Skole, – Bia – Lid.

Grunden, hvorpå Teknisk Skole er opført, var oprindelig det sted, hvor kammersanger Herold’s fødested lå. Faderen var bager og havde sit bageri her på grunden. Altså ikke længere oppe ad Kirkegade, som pladen på gavlen fortæller. En kreds af byens håndværkere havde startet Hasle Håndværker- og Industriforening i sidste halvdel af 180- tallet. Deres lærlinge blev, så vidt jeg ved, undervist forskellige steder i byen, men 1885 – 1895 foregik undervisningen på Forsamlingshuset og derefter på borgerskolen.

I 1909 opførte Håndværkerforeningen Teknisk Skole (senere Bia – Lid), tegnet af Mathias Bidstrup. Det er tydeligt at se, at den samme arkitekt har tegnet øens øvrige Tekniske Skoler.

Der var ét pedel par ansat. De havde lejlighed i den nederste sydlige del af bygningen. Jeg formoder, at de boede frit med lys og varme mod at renholde lokalerne, og fyre i kakkelovnene, når der var behov for det. Hvor mange pedeller der har været, er jeg ikke klar over, men jeg husker Carlsson, Peter Pedersen samt Iris og Andreas Jensen.

Da jeg gik på Teknisk Skole (1945-1950) var der til højre for hovedindgangen et lille kontor, og til venstre et stort klasselokale i den nordlige del, samt et af samme størrelse lige ovenover på 1.sal. Den sydlige del af 1. sal var delt til 2 lokaler, hvor det østlige blev brugt som klasselokale, medens der var bibliotek i den vestlige del. Foran trappen mellem de to klasseværelser på 1. sal var der indrettet en form for køkken. Jeg mener, at der var indlagt gas, men ikke vand eller afløb. 2. sal, eller loftet om man vil, var et stort rum, som blev benyttet til foredrag, andespil, fester, udstillinger og lignende.

De sanitære forhold var meget ringe. Der var to das´r og et pissoir i gården samt en form for en vask med koldt vand ved siden af trappen inde i forstuen. Lokalerne blev opvarmet med kakkelovne.

Udvendig er der gjort meget ud af udsmykningen. Mellem ornamenterne ses symboler og værktøj tilhørende diverse håndværkere med tilknytning til skolen. Øverst på frontspidsen står der over Hasles byvåben ”S.Civitatis.Hasle”. Det betyder noget i retning af ”med hilsen til borgere(eller staden)Hasle”.

Uret, der sidder på frontspidsen er fremstillet i 1931 af Jens Valentin Anker, mangeårig lærer på Teknisk Skole, medstifter af firmaet Brødrene Anker og bror til min bedstefar.

Lærlingene gik på Teknisk Skole hver aften i vinterhalvåret mellem kl. 18.00 og 20.00 undtagen lørdag og søndag. Dog var handelslærlingene fritaget for undervisning om fredagen, da havde forretningerne jo åbent længe, så da skulle der arbejdes.

Når unge mennesker er sammen, laves der ofte sjov. Noget af det, jeg husker bedst, var i 1946 til faget frihåndstegning. Der var forskellige emner, terninger, kegler, vaser og lign. placeret på et bord. det var så meningen, at vi elever skulle tegne emnerne fra vore pladser, og det var vigtigt at både emner og elever holdt de samme pladser fra time til time. En aften havde nogen stablet alle emnerne ovenpå hinanden til et højt tårn. Da læreren kom ind og så det, fik han et hysterisk tilfælde og hentede forstanderen. Det var Aakerlund, der kom og holdt en tale for os. Hverken han eller vi unge kunne lade være med at trække på smilebåndet, da han sagde, at det ikke var på den måde, at vi skulle genopbygge landet. Man skal jo tænke på, at den anden verdenskrig lige var afsluttet.

1958 var sidste år, der blev gennemført undervisning på Hasle Tekniske Skole. Derefter foregik undervisningen om dagen på Teknisk skole i Rønne. Da undervisningen holdt op, kom der et lejemål i stand med bogtrykker Hakon Holm, der havde trykkerimaskiner i stueetagens og første salens nordlige klasseværelser.

I 1962 henvendte Birger Boss sig til bestyrelsen for at købe bygningen. Hakon Holm blev som lejer tilbudt at købe bygningen, men da han ikke var interesseret, overtog Birger Boss bygningen for 50 600 kr., der var den offentlige ejendomsvurdering.

Staten havde i sin tid ydet et afdrags- og rentefrit lån på 11 600 kr. og dem ville staten gerne have igen i forbindelsen med afhændelsen. Ved at oprette et legat for unge håndværkere og handlende under uddannelse fik vi lov til at beholde pengene, der sammen med salgssummen indgik i legatet, og det er der mange unge fra Hasle og omegn, der senere har nydt godt af. Biblioteket var i forvejen flyttet hen i Byledsgade 7a. Hakon Holm flyttede sin bogtrykkervirksomhed til Rønne.

Birger Boss overtog altså bygningen 1. oktober 1962 og indrettede den til at huse lejrskoleelever. Der blev lavet en tilbygning i gården til køkken, etableret et fyrrum, lavet centralvarme, toiletter, og badefaciliteter. 15.maj 1963 kom de første lejrskoleelever til ”Bia-Lid”. Navnet betød, at man skulle tage den med ro.

I 1980 solgte Birger Boss ejendommen til kommunen, men beholdt brugsretten i sommersæsonen 1981. Prisen var da 875 000 kr. Biblioteket flyttede tilbage til ”Bia-Lid” den 6. februar 1982 og havde lokale i stueetagens nordvestlige del sammen med det lille kontor ved siden af hovedindgangen, mens Boss flyttede hen i Byledsgade, hvor biblioteket havde haft til huse. Den 10.januar 1983 flyttede Hasle Fritidsklub ind på 1.sal. Hasle ungdomsklub fik lokaler på 2. sal.

Desuden holdt Herolds Mindesamling til i den sydvestlige del af stueetagen (2 fag).I 1985 blev der etableret udvendig brandtrappe fra 1. og 2. sal på bygningens sydside.august 1985 flyttede fritidsklubben op på 2.sal, hvor også en ungdomsklub holdt til, mens den kontrollerede skolefritidsordning flyttede ind på 1. sal. I 1991 flyttede mindesamlingen og biblioteket op i skolen gamle gymnastiksal. I 1992 flytter fritidsklubben op i Byvangen og dermed er skolefritidsordningen alene om hele bygningen. I 1995 blev bygningens tag gennemgribende renoveret.

 

Denne artikel er skrevet af Eyvind L.Lind, Bornholmeren d. 24.jan.1981.

 Reglement for Hasle Tekniske skoles elever:

De må være renlige og ordentligt påklædte, og fri for smitsom sygdom.

Indvielsen af Hasle Tekniske Skole fandt sted den 20.oktober 1909. Man samledes kl.15.00 i skolen. Der var repræsentanter fra byen og særligt indbudte.

Fabrikant Jens Anker, der var Hasle Håndværker- og Industriforenings daværende formand, bød velkommen og udbragte et leve for konge og fædreland.

Derpå talte skolens forstander, overlærer Larsen, der i korte træk redegjorde for skolens tilblivelse. Han sagde bl.a., at i 1885 flyttedes aftenskolen til byens Forsamlingshus, hvor den blev holdt i de følgende ti år.

I 1895 byggede kommunen til borgerskolen og indrettede samtidig to værelser, der blev overladt til Teknisk skole, så undervisningen nu kunne drives mere planmæssigt, og det viste sig også hurtigt, at elevtallet voksede, og foreningen begyndte at få glæde af sin skole.

Imidlertid blev pladsen efterhånden kneben, og man overvejede spørgsmålet om opførelse af en teknisk skole, opmuntret dertil ved velvillig støtte fra forskellige autoriteter. Man henvendte sig til professor Bidstrup og fik udarbejdet tegning og overslag, og forinden, i 1887, havde man erhvervet den grund, hvorpå bygningen står, en grund, der for så vidt havde historisk betydning, som den bekendte kammersanger Herolds barndomshjem havde stået på dette sted.

Stor gæld.

Overslaget på bygningen lød på 26.000k kr. Med de midler, der stod til rådighed, var der ikke tale om at bygge, men ved velvillig støtte fra myndighederne, fik man et statstilskud på 11.500 kr., så det lykkedes at få bygningen rejst, ganske vist ikke uden væsentlig gæld, som man dog ikke håbede, skulle blive for trykkende, idet man fremdeles håbede på velvillighed fra de bevilgende myndigheder.

Hasles nye præst, pastor Jørgensen, holdt den egentlige indvielsestale.

Derpå talte professor Mathias Bidstrup, hvorefter byens borgmester, byfoged Borgen, sluttede med at sige: ”Vi borgere i Hasle er glade ved at have fået denne bygning, og vi skylder de mænd tak, som har gennemført sagen, og den bedste tak ville sikkert være, om ungdommen ville tage den hånd, som her er strakt ud imod dem. Den smukke bygning rager højt op over de små huse i Hasle, og der var måske dem, der fandt den stor og flot, men man byggede ikke sådanne store, lyse og prægtige huse, fordi håndværkerne ville lapse sig, men man byggede dem høje og lyse, fordi det formål, denne forening forsøger, i sig selv er højt og lyst”.

Møder.

Foreningen har ikke ødslet sin kostbare tid bort med at holde møder for mødernes skyld. Af udskrift af Hasle Håndværker- og Industriforenings forhandlingsprotokol er plukket: År 1906, den 27.september holdt foreningen sin ordinære generalforsamling i skolens lokale med følgende dagsorden: 4. Valg af 2 medlemmer til bestyrelsen i stedet for fabrikant Jens V. Anker og overlærer Larsen. De afgående genvalgtes enstemmigt. Jens V. Anker, Julius Anker, Andreas Larsen, H.P. Petersen, N. J. Aakerlund.

År 1907, den 5.oktober holdt foreningen sin ordinære generalforsamling i skolens lokaler med følgende dagsorden: 1. Lærer Jørgensen valgtes til dirigent. 6. Valg af 3 medlemmer til bestyrelsen i stedet for fabrikant Julius Anker, snedkermester H. P. Petersen og malermester Aakerlund. De afgående genvalgtes enstemmigt. Jens V. Anker, J. Jørgensen, Julius Anker, N. J. Aakerlund, H. P. Petersen, Andreas Larsen.

År 1910, den 25. januar holdtes ekstraordinær generalforsamling i Hasle Håndværker- og Industriforening i anledning af, at bestyrelsen havde forhandlet med Kreditforeningen af Grundejere i de danske Østifter om optagelse af et lån i Teknisk Skole.

Kreditforeningen havde tilstået foreningen tilsagn om 11.000kr. til 3 ½ pct. årlig rente. Kammerråd Jakobsen valgtes til dirigent. Det vedtoges enstemmigt af generalforsamlingen at bemyndige bestyrelsen til at optage nævnte lån mod pant i foreningens tekniske skole. Generalforsamlingen var lovlig indvarslet. Mødet hævet. Jens V. Anker, N. J. Aakerlund, Julius Anker, P. Kr. Pedersen, Hans Jakobsen, H. P. Petersen, O. Kjær, L. P. Jensen, J. J. Jakobsen, Andreas Larsen. Udskriftens rigtighed attesteres af Jens V. Anker, foreningens formand.

Salget.

Mandag den 22.oktober 1962 holdtes generalforsamling på Teknisk Skole. Formanden bød velkommen. Det vigtigste punkt på dagsordenen var salget af Teknisk Skole. I Rønne skulle holdes kursus for Håndværkerforeningens kasserer, købmand E. Nielsen oplæste regnskabet, der balancerede med kr. 3. 907,35. 3.578,00 kr. indestod i A/S Hasle Bank.

Teknisk Skoles regnskab balancerede med kr. 9.148,05. Beholdning i Hasle Bank 3.700,49. Regnskabet godkendtes. Formanden omtalte derefter forhandlingerne vedrørende salget af Teknisk Skole. Købesummen er 50.000kr. plus 1.200 kr. for diverse løsøre. Købet er gået i orden og overtagelsen sker 1.november d.å.

Generalforsamlingen vedtog enstemmigt salget af Teknisk Skole. Ingen stemte imod. Det overlades til bestyrelsen at udarbejde en fundats vedr. unge håndværkeres uddannelse, der kunne støttes af Håndværkerforeningen. Jens K. Petersen, Erik Anker og Åge Petersen genvalgtes til bestyrelsesmedlemmer. Bernt Lind blev genvalgt som suppleant. Holger Tranberg blev genvalgt som revisor. Festudvalget genvalgte Aakerlund, Sjøstrøm og Andersen.

Legat.

Onsdag den 10. juli 1963 afholdtes bestyrelsesmøde hos formanden, der foreviste et udkast til en legatfundats, da der ved skolens salg ventes at der skulle fremkomme et beløb på ca. 54.000 kr. hvoraf renterne skulle anvendes til unge håndværkeres uddannelse. Beløbet uddeles efter ansøgning af Håndværkerforeningens bestyrelse.

Såfremt staten tilbageønsker de i sin tid bevilgede 11.500 kr. ved Teknisk Skoles bygning, vil legatsummen blive nedskrevet med dette beløb.

Formænd.

Af formænd, der har været i foreningen og for skolen kan nævnes lærer Munch, dr. Carlsen, skoleinspektør Engell, brænderiejer Kofoed-Larsen, fabrikant Julius Anker, fabrikant Jens V. Anker, malermester Aakerlund og revisor og bygmester H. Jakobsen, der, da han i 1918 flyttede til Rønne, blev afløst af nu afdøde bødkermester Aakerlund. Foreningens nuværende formand er ingeniør Erik Anker.

Reglement.

Og som et afsluttende kuriosum å tidens økonomiske tilstand. I de første loves paragraf 3 står følgende: For et vinterhalvår betales i skolepenge: Af elever, hvis fædre eller mestre er medlemmer af foreningen i kr. af andre elever 2 kr., der vil være at erlægge i begyndelsen af oktober og januar måned med det halve hver gang nogen del af dem kan ikke fås tilbagebetalt, selv om eleven i løbet af kvartalet forlader skolen.

Af reglementet for skolegangen hedder det: Eleverne have at møde på aftenskolen til den foreskrevne tid og må ikke forlade den uden lærerens tilladelse, før undervisningen er til ende. De må være renlige og ordentligt påklædte, og fri for smitsom sygdom. Eleverne må hænge deres huer eller hatte ude i forstuen.

Antændte cigarer eller tobakspiber må ikke medtages i skolelokalet.