Historiske blade af C.J.E.Aakerlund. d.8.nov.1975.

Slægten Siersted.

Det hænder vel, at når man kommer til en fremmed by og ser, at der på byens torv eller i dens anlæg står en statue eller mindestøtte, at man så søger at indhente de flest mulige oplysninger om den, statuen eller mindestøtten er rejst for og om, hvad vedkommende har udrettet og som har gjort ham fortjent til den ære, der er blevet ham til del.

Men det hænder også ved denne søgen efter oplysninger, at man bliver forundret over, hvor lidt folk i almindelighed ved på dette område. Sådan gik det en turist, der kom til Hasle og så den mindestøtte, der står i lystskoven til minde om H.C.Siersted, der i mange år var lærer i Hasle.

Han havde spurgt forskellige om denne Siersted, men udover, at denne var en gammel skolelærer og havde virket meget for plantningen af skoven, var det kun lidt, han havde fået at vide.

Da jeg efter fattig evne havde fortalt turisten det, jeg kendte til H.C.Siersted, sagde han: ”Ja, men denne gamle lærer har jo gennem de mange års virke her i byen været med til at skabe både den betydeligste og interessanteste del af dens historie.- Fortæl den videre til andre.”

Det lovede jeg, og jeg har været så heldig at få fat i en samling optegnelser over Siersteds slægt, samlet af en af dens medlemmer, Hans Schlesch, og det er fra disse optegnelser, det efterfølgende gengives i lidt ændret form: dog drejer det væsentligste sig naturligvis om Hans Christian Siersted, hvis mindestøtte står i Hasle Lystskov, og om hans virke i Hasle by.

Slægten Siersted er gammel og talrig, og dens navn har gennem svundne århundreder været båret af mange betydelige personer i det danske åndsliv, såsom provster, præster, jurister, borgmestre og andre kommunalmænd, og desuden findes navnet knyttet til finansverdenen, både den statslige og private, storlandbruget, handelen, ja, sågalt kan man, uden at komme helt uden for slægtens rammer, også nævne Danmarks største statsmand, Peder Griffenfeldt.

Slægtens vugge har nok stået i landsbyen Sigersted ved Ringsted, og enkelte af de første af slægten skrev også deres navn Sigersted. Da der ikke førtes kirkebøger i landet, før Chr.IV, ved bestemmelsen af 17.november 1646 påbød sådanne, er den første Siersted, vi kender fra kirkebøgerne, Niels Larsen Siersted. Hvor han boede, og hvad han var, er der ingen oplysninger om, men det formodes, at han har været foged eller forvalter på et gods, i alt fald fik hans tre sønner en god uddannelse. Sønnen Niels forpagtede Kalundborg gods og Ladegård og blev senere borgmester i Kalundborg.- Bertel blev præst, og Hans blev strandrider mellem Korsør og Kalundborg.

Denne Kalundborg borgmester, der døde i 1695, havde i sit første ægteskab med Sofie Eleonora Andersdatter 3 børn, af disse var datteren Birgitte Sofie Nielsdatter, og fra hende nedstammer den såkaldte bornholmske gren af slægten Siersted.

Denne Sofie Eleonora blev i 1702 gift med godsforvalter Hans Pedersen Siersted. I ægteskabet var en søn og en datter. Sønnen hed Hans Nielsen Siersted.

  Vi vil nu springe frem til 1751, thi i den tid, der ligger mellem dette år og 1703, da Niels Hansen Siersted fødtes, er der kommet Hammermüllere, adelige Motzfelder og Schumachere ind i slægten ved ægteskab, og disse har intet med den nulevende Siersted – slægt at gøre.

I 1751 sad Niels Hansen Siersted som provst i Tysted præstegård, der brændte 3 gange. Første gang Kr. Himmelsdag 1751, da provsten destillerede brændevin, anden gang som følge af, at nogle snedkere, som arbejdede på præstegården, løb fra et brændende lys for at se biskoppen komme på besøg, og imens de kiggede på biskoppens køretøj, brændte lyset ned og antændte ild i spånerne, og tredje gang skyldtes branden, at provstens svoger skød efter en krage, som sad på præstegårdens stråtag.

Ved branden blev provstens kæreste klenodie, en grønmalet tobaksæske af blik, reddet, og den opbevares den dag i dag (1975) hos præsten i Trige ved Århus, Hans Christian Siersted.

Præsten Niels Hansen Siersted havde i ægteskabet med Megtille Christine Nielsdatter Munch 12 børn. Nr.9 var Hans Nicolaj Siersted, som fødtes den 31. december 1758 og døde i Rønne den 12. januar 1825.

Nu træder vi ind i den tidsperiode, hvor slægten Siersted holder sit indtog på Bornholm, en periode, der varede fra 1809 til 1907.

Denne Hans Nicolaj Siersted, der oprindelig var farmaceut, kom som følge af sine kemiske kundskaber ind i admiralitetet. I 1786 udnævntes han til ammunitions – og proviantforvalter i Nyborg, og i samme stilling fra 1800 til 1809 på fæstningen Christiansø; i 1805 blev han tillige fyrmester for det på Christiansø anlagte spejlfyr.

Han var gift med Christiane Frederikke Olsen, datter af kustode på Kristiansborg.

I november 1809 gjorde et marinekompagni på øen mytteri og flygtede bort, men familien Siersted led ingen overlast, idet de var taget bort kort før. Familien bosatte sig på gården Saltholm i Nyker, købte senere en del af Risenholms jord til; men da det ikke gik så godt med landbruget, solgte Siersted gården og flyttede til Rønne i 1814. Her blev Hans Nicolaj Siersted kirkeværge og regnskabsfører for havnen.

Familien boede først i Grummekulegade, den nuværende St. Torvegade, og siden i Rosengade. Han var meget svagelig, og børnene synes heller ikke at have været af de allerkraftigste, thi af de 9 overlevede kun 4 af forældrene, der begge døde i 1825.

Den 4. i børnerækken var Christian Frederik Siersted, der var født den 24. maj 1794 i Nyborg og døde den 14. oktober 1861 i Rønne. Han blev gift i 1814 med Margrethe Rømer, født den 24. maj 1791; hun blev begravet i Hasle den 2. april 1883, 92 år gammel. Christian Frederik Siersted var som ung sømand, han fik efter en hård vinterrejse koldbrand i benene, gik i land og giftede sig og købte en ejendom i Åkirkeby. På det tidspunkt var der oprettet et seminarium i Nylars præstegård. Her optoges han i 1819 og bestod den såkaldte præliminærprøve med god karakter. Blev derefter fast ansat som lærer i Åkirkeby i 1828. Fra 1832 til 1857 var han lærer i Pedersker; men da hans syn var blevet stærkt svækket, blev han pensioneret og flyttede til Rønne.

Han havde 4 børn, og nu er vi nået til ham, for hvem mindestøtten i Hasle Lystskov er sat, Hans Christian Siersted, der blev født den 30. juli 1815 i Åkirkeby som første barn i forældrenes ægteskab. Han døde den 14. marts 1907 og ligger begravet på Hasle kirkegård. Han blev første gang gift den 24. april 1840 med Emilie Hjorth, datter af konsul Hjorth i Allinge. Hun døde den 10. januar 1841 kun 29 år gammel, efter at have pådraget sig en sygdom på en kanefart nogle dage før.

I 1846 giftede han sig igen, og denne gang med Laurentia Margrethe Rømer, datter af major, stænderdeputerede Christian Rømer(broder til holzførster Hans Rømer i Almindingen), ejer af Samsingsgård i Klemensker. Det skal bemærkes, at Siersteds nye hustrus bedstemoder Karen Kofoed fra Rømergård i Vestermarie var nærbeslægtet med den Herman Bohn fra Rønne, der opnåede de højeste militære stillinger i Rusland og som under megen pomp og pragt bisattes i Revals domkirke den 7. marts 1744. Karen Kofoeds oldefar var frihedshelten Jens Pedersen Kofoed. Hans Christian Siersted blev den 1. februar 1833 antaget som en slags omgangslærer i Olsker sogn; den 2. marts 1835 konstitueredes han som lærer ved Allinge borgerskole. 1837 blev han optaget på Johnstrupseminarium, hvorfra han dimitteredes 1839, og 9.marts 1840 udnævntes han til førstelærer i Hasle, hvilket embede han beklædte til 1.oktober 1886, da han blev pensioneret, altså i alt i 46 år.

Han var en mand, hvis virke spændte vidt. Han var medlem af Hasle byråd fra 1861 til 1897; indtil borgerrepræsentationen ophævedes i 1868 var han dens formand. Var medlem af Bornholms amtsråd i 6 år, medstifter af Hasle Kulværk og dets formand til 1847, senere i mange år med i bestyrelsen – det var dette Kulværk, der senere blev den nuværende store virksomhed Hasle Klinker- og Chamottestensfabrik. Han var medstifter af Hasle sygekasse og dens formand fra stiftelsen 1866, ligeledes af Hasle glasværk, der nedlagdes i 1850, med i bestyrelsen af Østbornholmske Dampskibsselskab fra 1887. I 1843 gjorde han nogle forsøg med silkeavl, men det mislykkedes for ham. Den store udvidelse af Hasle havn i forrige århundrede var også på hans initiativ. Det, der dog var hans hjertebarn, var beplantningen af det store sandflugtsområde syd for Hasle, og vi kan takke Siersted for, at han i 1891 fik Klemensker sogn til at afstå sine strandlodder til Hasle kommune.

Selv i sin høje alderdom var hans interesse levende for skoven, og hver dag tog han en tur derud. Da han begyndte sit arbejde på det øde område, var der lyng og græs at slås med, men han gav ikke tabt, og for at holde udgifterne nede, anlagde han for egen regning en planteskole, og indtil sit 85. år var han formand for skovudvalget. Foruden skoven og det kommunale anlæg, hvor han gennem mange år satte sit præg, var han meget interesseret i sin fødeøs geologi, flora og fauna. Det var derfor med rette, at denne Hasle bys grand old man fik sin mindestøtte rejst ude i den skov, hvor han havde virket så stærkt. Mindestøtten blev rejst for indsamlede midler blandt byens borgere, den bærer et vellignende billede i relief af H.C.Siersted og de for hans virke så sande ord:

Med midler små

du virked`stort.

Tak for alt,

hvad du har gjort.

I ægteskabet var der 5 børn, og den yngste af dem, Emilie Frederikke Siersted, født i Hasle den 7. september 1856, død i Hellerup den 6. maj 1953, har gennem sine efterkommere tilknytning til Hasle endnu i dag. Hun blev gift den 16.juli 1875 i Hasle med grosserer i København Julius Kopp, grundlæggeren af det store handelshus Julius Kopp på Amagertorv. Familien Kopp ejer den store ejendom i Vestergade i Hasle, som i sin tid blev købt af regimentskirurg Carl Hans Ulrich Bolbroe, som var gift med en søster til H.C.Siersted, Christiane Caroline Siersted. Her tilbringer familien Kopp nogle måneder hver sommer, og der er læst servitut på ejendommen, således at den aldrig kan komme ud af familiens eje eller ombygges. Huset hedder ”Bolbroehus”.

Denne ejendom har for øvrigt historisk interesse, det var nemlig her, at den kendte borgmester Peder Olsen Hassel boede, og hvor Printzensköld gæstede borgmesteren hin dag, da han red videre til Rønne og blev dræbt af de bornholmske frihedskæmpere, den 8. december 1658. senere er huset brændt; det lå før branden med gavlen til gaden, nu ligger det med den lange og smukke facade derud imod. I en lille bygning til naboejendommen findes et par bjælker med udskårne bjælkenakker fra den gamle borgmestergård.

Det er kun nogle enkelte blade fra det store sierstedske stamtræ, der her er vist, men dog alligevel dem, der bærer mærket af at have groet i Hasle.

Carl J.E.Aakerlund.