Borrijnholmarijn

Bornholmsk Hjemstavnstidende.

Redigeret og udgivet af P. Møller, Gudhjem.

3. Aargang. 15. februar 1931. Nummer 5.

Skrev Otto J. Lund.

Vora Stednawn.

Folk i vora Dâ mena ju, a di e majed klaagara æjn vora Bæsteforælra å O’leforælra va. Å på monga Maader passar-ed vel âw, for me dæjn Skolegongejn, vi hâ nu, å alt detta hersens me Aavizer, Radio å seddannâd, så faa vi ju majed mera å vedda æjn di gamle. Men der va livel én Tijn, jâ synes, di gamle kojne klojsa vos paa, å ded va paa å gje Nawn.

Di nye Huzen, der byjgjes på Lanned i vora Dâ, faa ju som otast et Nawn, men di mæste aa disse Nawn e førda â passar værkan te Ajendommejn æ’le te Ajarejn. Jâ ska bâra næwna et Æksæmpel: ”Hyldely” å ”Hyldehøj” vil altid på Borejnholmst ble udtâlt ”Hylely” å ”Hylehåj”. Å seddan e der monga anra Nawn, som lyer æjndaa varr. Lisedan e der monga Gaara å Huz, som hadde et gammalt Nawn, som Ajarejn syjntes va for sømpelt å så hâr hajn hit på et ajned, som hajn mener e fint, for ded a de e ført. Nu e’d ju ijkje herme sajt, a a’le gamla Nawn e pena; der e monga Huz å gaara, som ejn got kajn forstaa, a Ajarejn gjærna vil hâ et ajned Nawn te, især for ded a Folk hâ vaed rappa te å gje Ajarejn Nawn ætte Ajendommejn, hajn boer paa. Ajarejn aa ”Barkvist”(nu Rizagaar) kalte Folk ju som otast ”Barkvistejn” å Ajarejn aa ”Grevadømmed” (i Olsker) ble mæst altid te Grevajn.

I gamla Dâ hadde Folk på Lânned dæjn Sjikken, a alt sko’le hâ et Nawn. På stora Gaara, vor der va monga Krajtur, sko’le der ejn stor Opfijnsamhed te for å hijta Nawn te dom a’le. Lisedan hadde di Nawn te Jorasjeften, te Lyjker, Skâwa, Reer, Graaver, Dæje, Bæjkja å Vaja, ejn stor Haav Nawn, som nu for ejn stor Pârt e forgatta. Veddan senna Nawn e framkommena e inte altid nømt å forklâra, men monga Stâ e’d Folkavittihedejn, der hâr døvt dom, andra Stâ e’d Ajarejn, der hâr hat et Binawn, som Ajendommejn hâr arrad ætte-ijn.

Jâ vil nu præva å skriva så monga aa disse gamle Nawn fra Røskersen, som jâ kjæjner, å så tæjnkjer jâ, a der e mijnst ejn fraa vær aa di anre Sognarna, som âw vil samla senna Nawn å sænna dom te vort Blâ, sa vi kajn faa dom samlada, foræjn di e forgatta.

Jâ vil begjyjna alranorast i Soggen. Her hâ vi ”Borralyngejn” der grænsar op te Slotslyngejn. Borralyngejn ajes ju udaa Kommonan å Vonga- Stenværked. Her e to Lyjker, som heda ”Pølselyjkan” å ”Valborralyjkan”. Forra va der tre Gaara å to-tre Huz, som hed ”På Borra”, dæjn anra, ”Borragaar” å dæjn tredde ”Kaggaar”. På Borra e âw ejn stor Mozza, som hedder ”Hæsta hawajn”. I gamla Dâ sto der et Bogne på Borra.

Følla vi Lannavæjn, komma vi âwer Aspijnabroen te ”Blæzbjær”. Lie âwan Vong lijgjer ”Kjøllaragaarejn”, som ijntes for 10-15 Aar sijn hadde et gammalt pent Nawn, som de e Syjn, a hajn sko’le møsta. Hajn hed ”Kjy’lehajna”. Va detta Nawned kommer aa, torr jâ ijkje bestemt saj. Va en Kjy’la e, vedda vi nok, å va ”hajna” betyer, vedda vi âw, men ver å læjgja desse to sammen bler der livel ijnen Menijn i Nawned. Men jâ hâr hørt ejn Fortælnijn om, a der en gong sko’le hâ bot ejn Majn, som Folk hadde gjed Binawned ”Hajner”, å a de va ætte hannem, a Gaarejn hadde faad Nawn.

Noran Vong hâ vi Fijnadâlen, som hâr beholt sit gamla Nawn. Her e en Un imæl Kløpparna, som heder ”Niggelunejn” å to flâda Stena uda i Strân, som heda ”Stora Rams” å ”Li’la Rams”. Nærmer Vong komma vi âwer ejn Bæjkj, å her e et Vanfa’l, men Nawned på detta ajnar saj ijkje te å staa paa Prænt.

I Vong e ”Svårtekji’ledam” å ”Pâradised”. Syjnan Vong lijgja to Huz, som heda ”I Kotabøjn”, å så komma vi te ”Rijnadâlejn”, vor der e en Holla imæl Kløpparna, som heder ”Kajmånsaholled”. Der fortælles, a der ejn Gong i Tiden hâr bot ejn Majn i Kotabøjn, som hed Kaj Måns. Hajn hadde ver et Gji’le kommed i Slawsmaal å hadde kommed te slaa ejn Majn ijæl. Derfor sjy’lde hajn saj her i dæjna Hollan i longa Tider å gjijk bâra jem en Tur om Natten for å faa Mâd. Men daa de ble Vijnter, å der kom Sne, kojne di spâna Trâjn ætte-ijn, å så fångada di-ijn.

Nu komma vi ud på Rijna, å her lijgjer ejn stor Sten, somheder ”Rijnakjyrejn” å der e ævent dæjn samma Storjan om hannem som om Hæstastenana noran Gujem: Hajn vænner saj vær Gong, hajn lâwtar nybâgt Brø. Nera ver Hawed hâ vi ”Kraageturejn” å ”Videkjæwen”, så kommer ”Blaasjijnadâlejn”, ”Johns Kjærka” å ”Unana”. Så hâ vi ”Enesgaarejn”, Askebæjkjejn” å Højagaarejn”. Østan for lijgjer ”Almegaarejn”, vorte hør en long Dræwt, å ”Bukkagaarejn” me dæjn stora Lyjkjan, som heder ”Taskjelyjkjan”. Nær ver lijgjer ejn lidijn Gaar, som hâr sennet sjæ’lant å pent Nawn: ”Tuleborr”, å lie ver lijgjer ”Hollagaarejn”.

Så e vi i Norre Krak å her laa Krakkagaarejn, som ble udsjefter for 20 – 25 Aar sijn. I Norre Krak e der et Jorasjefte, som heder ”Baronejn” å to der heda ”Ræwasjijnen”. Så komma vi te ”Dyjnagaars-Håjskâwejn”. Jorn heromkræjn, vor der nu e tre-fira Huz kaldtes ”På Âwanlann”. Væsterpaa herfraa komma vi te ”Ha’lamân”. Nawned ”Ha’la” træffa vi monga Stâ, men va de tæjtit betyer, hâr jâ inte kojnad faa Forklârijn paa. ”Gubbeholla” heder Æjnen her ver Ha’lamân. Så kommer ”By” å ”Bymøllan”. De va et Jorasjefte fraa Kjærkeboed, der hed seddan, å vor Møllan nu staar, va der et Bogne, å Kjærkeboejn va Bognemester. De e Norre Kjærkebo her lijgjer; her e to i Soggen lisom anra Stâ.

Lie ver lijgjer ”Bâgaragaarejn”. Stræjkjnijnen møl dæjna å ”Mælgaarejn” hed ”Røhozza”, å Væjn, som laa her forra, hed ”Røhozzavæjn” æ’le ”Dæjn grøna Væjn”. Noran Mælgaarejn e et Vâ, som hedder ”Brunsvâ”, å her e âw Prønsensjo’ls Kji’la. Her brøgte Prønsensjo’l vanna sijn Hæst, naar hân kom rienes fraa Slottet å sko’le te Hâzle æ’le Rønna, å ded hadde hân âw gjort dæjn Dâjn, hajn ble skoddijn. Så hâ vi ”Kaazbygaarejn”, Væstregaarejn”, ”Kaazahawn” å ”Tajlkaaz”.

Så op frambi ”Pyggagaarejn”; (her hâr âw staaed et Bogne) så te ”Tornagaarejn” å så følla vi Dâlejn, som sjiller soggen i to Dela, dæjn sønre å dæjn norre. Her hâ vi ”Bakkagaarejn” å ejn Høl, som heder ”Pilahølejn”. ”Der e håjt Van i Pilahølejn”, sâ di gamle om ded, som der ijnen Forknapnijn va på. Så hâ vi ”Ørnabjæred”, Hy’legaarejn å Dyjnagaarejn. Fraa Dyjnabakkana, vor der forra sto en Mølla ”Dyjnamøllan”, kajn ejn se âwer halla Borejnholm.

Paa Pællagaarsjorn e der ejn Huzastæl, å Huzed, her sto, hed ”Kruzahuzed”. Her bode Kruzatro’led, som Folk trode va ejn Byjtijn. Lie ver e ”Rodadâl”, som grænsar op te Olskersen. Gaar ejn sønner paa herfraa, kommer ejn te ”Gamle Dam”, så te ”Staalahåjn” å ”Staalahuzed”, ”Sjærpijna”, ”Gruzbakka” å ”Grønebjær”, tre stora Huz. Te de sidsta hør et Styjkje Jor, som forra kaltes ”Jæppesalyjkja”.

Så kommer vi te ”Nydammejn”, bodde dæjn stora å dæjn li’la me en Graav imæl, som heder ”Smâlan”. I Nydammejn e der monga Huz; di va byda longs me Umarksgjâred å et aa dom kalte Folk ”I Svinamøjskraagejn”, for ævent djer brøgte di Svin, som gjikj på Lyngejn, så majed å ho’la te. Væjn frambi Nydammejn heder ”Umarkravæjn”. Mit imæ’l Nydamskløpparna e en Kji’la, som heder ”Gaddakji’lan” ætte ejn Majn, som di kalte ”Gaddejn” å som bode i en Jorbo, hajn sæl hadde byjt saj.

Vi komma så te ”Skâwgaarejn” å ”Myzaragaarejn” å læjner på Væster ”Tajnabakkana” me Kuramøllan. Møllan e væk, menHuzed hâr beholt Nawned. Så e vi i ”Fâwlasongejn”; ded e ejn lidijn Skâw å tri’le fira Huz, der heder seddan. Så kommer ”Longagaarejn”, ”Spannaragaarejn” å ”Sannemajnsgaarejn”. Her Væstan for e Kjæmpaaan å Kjæmpadâlejn å så Hællipær. Opad i Lanned igjen komma vi te ”Gji’lesboed” å ”Brøløzavæjn” å ”Brøløza”, som hâr beholt sit Nawn, mens ”Stellagaarejn” hâr faaed et nyt, for hajn hed forra ”Tommesagaarejn”, å Skâwejn å Lyjkjan, som høre te, hed ”Tommesalyjkjan” æ’le ”Svårtedâl”.

Lie ver Kjærkan e ”Korshåjn” å ”Videhåjn”, vor der forra sto et Bogne. Østan for e ”Knarramozajn”, to smaa Mozza lie ver hed ”Svårtemyr” å ”Vassijn”. Så e der ”Bonagaarejn”, ”Kruzagaarejn” me ”Raagaskâwejn”, ”Knarragaarejn”, ”Kraageholm” å ”Kraageholmsmozzajn”. Naar vi nu komma frambi Præstagaarejn å Kjærkan, komma vi te ”Sladderbøjn”, vor der e nonna Huz me gamla Nawn: ”Pælsahuzed”, ”Amstâwan” ”Drajlvæwarahuzed” å ”Snusahuzed”. De foste hadde faaed Nawn ætte Mâjn, som byjde-’d, for hajn gjik mæst altid me Faarasjijnspæls. Drajlvæwarahuzed hadde faaed Nawn ætte ejn Mâjn, som hadde lært å væwa Drajl borta, for hajn hadde vaed i Slaveried i nonna Aar for ded, a hajn hadde stokked I’l på Huzed. Så kommer ”Kjærkemøllan”, ”Godsed” å ”Longemyra”, der bodde e Nawn på et Huz å en Myr. Væstan for dæjna e der en Myr, som heder ”Fâdermyrn” å så kommer ”Vystaby”, der forra va Nawn paa fira Gaara, men di tre aa dom hâ nu faaed anra Nawn: ”Jy’lagaarejn”, ”Tæjkjaragaarejn” å ”Væbogaarejn”. I gamla Jorabodsbøjer kajlas dæjn sista for ”Hanneskâwsgaar”. Så kommer ”Rawnabæjkjen”, å her e âw et Huz, som bær de samma Nawned.

Neranfor lijgjer tri’le-fira Huz tæt ver Hâzlevongejn; ded e ”Bæla”. Tæt ver lijgjer ”Dâlagaarejn” å ”Frigaarsstælejn” e djer, vor de stora Træed staar te Mijne om, a her for 70 Aar sijn laa ejn stor Gaar; her e nu istâjn for 7 -8 Frigaarahuz, voraa ”Trekântejn” e de ena. Saa hâ vi ”Baazagaarejn”, ”Klingagaarejn” å ”Komlahåjn”. Târ ejn-na fraa Trekântejn op âwer ”Tassejn”, kommer ejn frambi ejn Ajendom, som forra hed ”Pivarahuzed”, men som nu kajlas ”Frigaar”. ”Tassejn” å ”Jy’lagaarejn” grænsa ud te Klæmmenskersen.

Så kajn ejn gaa frambi ”Ijnemansgaaren” å komma te dæjn præjtia ”Svartijnadâlejn”, vor Jættabo’l lijgjer på Skrântan. Der fortælles ju, a der va ejn Jætta i Skaana, som ble så harmse paa, a di hadde byjt Klemmenskjærke, a hajn, så rapt hajn fijkj Iva på-na, nappada ejn Sten å slo te-na for å slaa-na ner. Men Stenejn, hajn slo me, å som va Jætta-Bo’l, rajte mæn her te dæjna Skrântan. Frambi ”Svartijnagaarejn” komma vi te ”Olahalsegaarejn”å ”Olahalseræjnan”, som nok âw e vær å se. Nu skrives der ju emmer ”Aahalsegaard” å ”Aahalserenden”, for ded menes vel å varra mera fijnt, men nân Aa e her ijkje, sa de kajn ijkje varra heraa, a Nawned e tâd. Tæt ver lijgjer ”Mâgaarejn”, som âw va et Kjærkebo i gamla Dâ. Så kommer ”Smeddagaarejn”, som forra hed ”Li’la Bakkagaar”, så ”Tyskagaarejn” å ”Rizagaarejn”, som ijntes for et Snes Aar sijn hed ”Bârkvist”, vel sajtas for ded, a der ijnijn Skâw høre te. Så kommer ”Simensgaarejn”, Æjnagaarejn” å ”Kjæragaarejn” en Stræjkjnijn her kaltes ”Æjnana”, å et huz hed ”Æjnahuzed”, ejn Håj hed ”Stenhåj” å et Huz lisedan. Her va tre anra Håja, som hed ”Gongarahåjn”, ”Skrydehåjn”, å ”Møllebjæred”. Et Huz her hed ”I Læwa” æ’le ”Læwahuzed”.

Så e vi i ”Rozendâla”; der e to Gaara, der bæra detta pena Nawned, dæjn østre å dæjn væstre. Så târ vi dæjn ud på ”Krommemark”, vor der lijgjer to stora Huz. Tæt ver lijgjer ejn Ajendom, som hedder ”Tysklann”, å ded e uda ver Sognasjæled.

Nu hâr vi så fârtad Soggen rojnt åhâ âw hijt monga Nawn. Jâ hâr nok âw forgat et yjnka, men livel faaed fat i asjillia, som e rent for goa te å forgjæddes, sæl om nok nonna aa dom ijkje e stort for goa te-ed.

Derfor vil jâ gjærna te Slut opfordra Folk fraa a’le Ler te âw å samla å ijnsænna senna Nawn, sa vi om nân Tid kajn faa dom a’le samlada. De ville ijkje bâra varra ârtit for vos, som læwa nu, men kansje mera for dom, som ættelæwa.