Bornholms Tidende d. 26.09.1945.

              Kongemonumentet i Hasle blev afsløret i formiddag.

Busten vækker almindelig beundring. – Taler af Borgmester Regnersen og Oberst Waagepetersen.

Allerede fra tidlig morgen var man klar over, at i dag var det festdag i Danmark og i særlig grad i Hasle by, men det var også i dag Kongebusten skulle afsløres på Torvet.

Fra bygninger og skibe i havnen vajede flagene, og på Torvet var der mange mennesker. Alle børnene var forsynede med små Dannebrogsflag, som var blevet uddelt eller solgt af byens forretninger. Allerede længe før kl. 11. begyndte folk at samle sig, og biler rundt fra hele øen ankom med medlemmer af de forskellige soldaterforeninger.

Da borgmester Regnersen kl.11.00 trådte hen foran Mindestenen, der var tildækket med et Dannebrogsflag, havde seks soldaterforeninger med faner taget opstilling, tre på hver side, midt foran stenen, alle skolebørnene med skolens fane og overlæreren i spidsen. – i øvrigt sås politimester d’Auchamp i gallauniform, oberst Waagepetersen og dennes adjudant, løjtnant Agersted.

I en svær og dyster tid.

Borgmesteren udtalte: Når vi i dag rejser denne buste for Hans Majestæt Kong Christian, så er det på initiativ af byens borgere, og vi har rejst den, for at den skal stå som et varigt minde om vores konge, der som ingen anden har vist sig at være ikke alene Danmarks Konge, men hele folkets konge gennem en svær og dyster tid, der er gået hen over Danmark. Det har været en lykke for vores land, at vi har haft Kong Christian som samlingsmærke. Ligeledes skal det være mindet om det år, da vi blev befriet for de brutalitetens åg, der var lagt på os gennem fem lange år. Og vi vil hermed for kommende slægter vise vores taknemmelighed. Derefter blev flaget taget bort, og den smukke og vellignende broncebuste kom til syne. Borgmesteren udbragte et nifoldigt leve for kongen, og ”Kong Kristian” blev sunget. Busten, der er 60 cm bred og 60 cm høj, er et værk af billedhuggeren Kvederis, og støbningen er foretaget af Rasmussens Broncestøberi. – Den står på en 1,35 m. høj granit sten, der under kronen og kongens monogram bærer indskriften: ”1945, Befrielsesåret, Rejst af Borgere i Hasle”.

 

 Kongen vandt hjerterne.

Efter Borgmesteren trådte Obersten hen foran Mindestenen og udtalte bl.a. Det er i dag Kong Christians 75års fødselsdag, og der går gennem det danske folk en bølge af hengivenhed og taknemmelighed mod ham på Amalienborg. Alle vil være med, høje og lave, rige og fattige, og fra alle samfundslag. Kongen har også altid forstået at vinde hjerterne, han har altid forstået at sige det rigtige ord, sige dem på rette tid og på rette sted, og han har altid forstået at gøre det rigtige. Så vidt jeg ved, er Hasle by den første der rejser en sådan buste af hans Majestøt i bronze og granit, og vi vil ønske tillykke med den og slutte os til den hengivenhed og taknemmelighed, der herved er blevet givet udtryk for.

Tak til dem, der har støttet indsamlingen.

Man sang derefter ”Der er et yndigt land”. Efter højtideligheden på Torvet samledes de særlig indbudte på Hotel Hasle, hvor der blev trakteret med lagkage og vin.

Dér havde flere ordet, bl.a. Bankdirektør Jensen, der som medlem af komitéen udtalte en tak til alle dem, der var mødt frem, og ligeledes til alle borgerne, der ikke var til stede her, men som havde givet deres bidrag til Mindestenen. Der var blevet udtalt tvivl om, at det nødvendige beløb kunne tilvejebringes ved indsamling blandt byens borgere, men der var blevet udvist meget stor offervilje, og beløbet var indkommet, hvorfor han ville takke alle, der havde støttet indsamlingen. Særlig tak rettede han til fru isenkræmmer Kofod, der havde skænket stenen. Han håbede, at den måtte få lov til at stå i mange, mange år i en fri og selvstændig provins Bornholm.

Vognmand Arnoldus, Gudhjem, bragte en hyldest til Hasle, der ved rejsningen af busten havde vist sig at være fuldt på højde med situationen og et udmærket forbillede for alle danske. Han udbragte til slut et leve for Hasle by.

Dyrlæge Kofod foreslog, at der skulle sendes et telegram til Kongen, hvilket vandt tilslutning. Formanden for De samvirkende Soldaterforeninger, proprietær Rømer, Blykobbegård, udbragte et leve for komitéen. Købmand Thomsen, Hasle, udtalte den menige borgers tak for afsløringen af busten, som de var glade og stolte af. Han takkede komitéen og borgerne og ikke mindst tankens fædre, frihedskæmperne og deres dygtige chef, Dyrlæge Kofod.

Til slut takkede Borgmester Regnersen alle dem, der havde gjort komitéen den glæde at komme til stede ved afsløringshøjtideligheden. En særlig tak rettede han til fru Kofod for stenen, som hun havde leveret med inskription, og Hasle Bank for den gode støtte, den havde givet indsamlingen.

Allerede i dag var der lagt mange smukke buketter ved stenen.

Dyrlæge Hans Kofod, foto Charles Svendsen, glasplade. Hasle-Egnens Lokalhistorie.

****************************************************************************************************

 

                                                     Bornholms Tidende den 08.09.1990.

                                    Minder og mennesker.

Frihedskampens kongeminde.

Hasle er den eneste af Bornholms seks byer, der mindes den gamle konge, som vi siger – vi, der har oplevet kong Christian X som det nationale samlingspunkt under besættelsen 1940-45 og hans sidste svære år som en syg, gammel mand.

Monumentet på torvet – foran rådhuset og lige ved siden af mindestenen for befrielsen fra svenskerne i 1658 – består af en granitsokkel med majestætens buste i bronze, udført af billedhugger Kvederis. I soklen er indhugget kongens kronede monogram, CX, mens der underneden står: 1945 Befrielsesåret   Rejst af Borgere i Hasle.

Via lykkehjul.

Baggrunden for, hvorfor det netop blev Hasle og ikke andre bornholmske byer, der tog initiativet til at rejse kongen dette minde i en tid, hvor de nationale følelser blev omsat i højstemte toner, er ikke så ligetil at forstå i dag, hvor den slags følelser ikke kommer sådan til udtryk.

Det var en tid, hvor nationale symboler var vigtige. I Hasle var der en modstandsbevægelse, der følte det naturligt, at man rejste dette minde på en central plads. Sjælen i arbejdet var dyrlæge Hans Kofod, der var leder af den lokale modstandsbevægelse. Han nedsatte en komité, der foranstaltede en indsamling i byen. Man var lidt usikker over for, om der kunne skaffes penge nok, men komiteen var ihærdig og løb ikke blot borgerne på dørene, men gik også til Hasle Bank, der under indtryk af elskværdige opfordringer fra mange sider kom til at støtte foretagendet ekstraordinært. Desuden gik fru isenkræmmer Kofod så aktivt ind i arrangementet, at hun skænkede stenen med indskrift. Da dagen kom, manglede der alligevel nogle kroner. Dem fik man på den måde, at der blev opsat et lykkehjul på torvet i forbindelse med forskellige festligheder omkring kong Christian X 75års fødselsdag onsdag den 26. september, og det var en kæmpesucces.

Fru isenkræmmer Kofod

Rødt og hvidt.

Det var på fødselsdagen, værket blev afsløret under overværelse af mange, mange mennesker, der fik støvet fra det dengang grusbelagte torv til at rejse sig. Den 26. september var en festdag for Danmark. Tyskerne var endelig totalt ude af landet. Befrielsessommeren havde bragt løfter og budskaber, der begejstrede de dages unge, der troede på retfærdighed og frihed. Nu skulle der tages fat. Aldrig mere en 9.april. aldrig mere en verden i krig.

Danmark var klædt i rødt og hvidt som aldrig før. Bornholms Tidende den dag havde flere sider ”kongerøgelse”, og i Hasle var der torvefest og mange taler, da endelig det dannebrogsdækkede minde blev afsløret.

Forinden havde borgmester Regnersen talt. Ud fra den netop overstående tyske besættelse sagde han bl.a.: – Det har været en lykke for vores land, at vi har haft kong Christian som samlingsmærke.

B-d.