Bornholms Tidende den 9.december2010.

Af Holger Larsen.

Leverandør af unikke løsninger.

Der var næsten 100 deltagere, da Hasle for tredje år i træk markerede den 8. december som dagen, hvor Bornholm med haslefolk i spidsen i 1658 befriede sig selv fra svensk herredømme. Det skete i bevidstheden om, at man i Hasle fortsat kan noget specielt.

Jeg er sikker på, at Hasle i vores omskiftelige fremtid vil være, en af Bornholms vigtigste leverandører af unikke løsninger. Unikke løsninger, der kun kan komme fra et sted, der har modet til at gøre noget andet end alle andre, og som gør det, når ”landet stander i våde”.

Jesper Larsen, lærer på Bornholms Højskole, sluttede sit 1658-foredrag med at drage paralleller til dagens Bornholm. Det var ord der tog kegler i en fyldt Hasle kirke.

Jesper Larsen – som selv er fra Rutsker, men gik et par år i Hasle skole – kaldte hasleboerne Peder Olsen, Jens Kofoed og Poul Ankers handlinger i 1658 for de vigtigste, nogen har gjort for Bornholm. Det var modigt, vigtigt og succesrigt på en gang, og det var drevet af en sjælden stærk overbevisning. Jesper Larsen tilføjede, at interessant nok tyder det på, at en række af de implicerede ikke nødvendigvis levede op til deres stjernestund i tiden der fulgte.

Gør ikke som alle andre.

Tiden både før og efter 1658 er i kontrast til storheden i selve bedriften. Kan man måske vove at drage sammenligningen til hele Hasle by i denne sammenhæng. Hvorfor var det lige præcis Hasle, der kunne være byen, der leverede de vigtigste folk til denne vigtige handling? Spurgte Jesper Larsen – og leverede selv sit bud på et svar:  – Hasle kunne levere disse spektakulære folk, fordi Hasle ikke bare gør som alle andre på Bornholm. Nogle gange betyder det, at man går glip af muligheder, fordi det alle andre gør jo ofte er baseret på det, der kan kaldes for fornuft i den pågældende samtid. Andre gange betyder det, at man er klar når andre ikke er det, og gør ting som andre ikke gør.

Jesper Larsen nævnte, at Hasle flere gange er trådt til med vigtige tiltag for Bornholm – Hasle Klinker, Vindmøller, Bornholmerhanen og Marinaen, som han mente ikke kunne være gennemført andre steder på øen.

I den tid vi går ind i, er det vigtigere end nogensinde at handle på intuition og fornemmelse, da det efter hånden er umuligt at sige, hvad der er fornuftigt, sagde Jesper Larsen.

 

 Bornholms Tidende den 9. december 2010

af Holder Larsen.

Blomster ved mindestenen.

Deltagerne i 1658-markeringen mødtes ved Rådhuset. Det er efterhånden længe siden, der har været liv i bygningen, men en af de lokale, Erik Anker, sørger for, at Rådhusuret forsat går, så man kunne starte arrangementet til tiden. Bytingsformanden Kaj Erik Mortensen bød velkommen, og Richardt Vang-Olsen, formand for byens lokalhistoriske forening, lagde en blomsterbuket ved mindestenen for hovedmændene i det bornholmske oprør.

Torsten Sletskov tog deltagerne med ud på en lille byvandring, ”I hovedmændenes fodspor”, og fortalte lidt om blandt andet spradebassen Jens Kofoed.

I Hasle kirke var der ud over Jesper Larsens foredrag en række musikalske indslag. Der var Ørehængerne med Herluf Skjerning Larsen, Henning Rask Thomsen, Frank Nielsen og Kirsten Schiølardt.

Anne Skjerk sang egne sange efter digte af H.C. Andersen. ChrisTina Gornitzka spillede på fløjte, melodier fra tiden omkring 1658. Birthe Pedersen gav – på bornholmsk – nogle vers af Printzensköld – visen.

Sognepræst Jens Jørgen Rasmussen sluttede af i kirke, inden fælles salmen ”Dejlig er jorden”.

Hele arrangementet sluttede med spisning på Hotel Herold.

 

 

Jesper Larsens foredrag.

Hasle, leverandør af unikke løsninger.

 Uklar situation.

I 1658 var det bl.a. Hasleboerne Peder Olsen, Jens Koefod, og Poul Anker der handlede. De rosende ord for denne handling kan ikke overdrives. Dette var måske den vigtigste handling nogen har gjort for Bornholm nogensinde. Interessant nok tyder det på at en række af de implicerede ikke nødvendigvis levede op til deres stjernestund i 1658 i tiden der fulgte efter, og tiden op til denne handling var ligeledes ikke altid glorværdig. Men i særdeles hektiske timer, hvor alle normalbegreber var ophævet, handlede en disse mennesker uden rettesnore, uden sikkerhedsnet og uden sikker viden om dette nu var fornuftigt.

Måske kan man sammenligne situationen lidt med frihedskæmpernes indsats under 2. verdenskrig, hvor udfaldet heller ikke var givet på forhånd. Frihedskæmpere under 2. verdenskrig havde dog mere styr på en række elementære begreber, f.eks. havde de et klarere billede af hvad der var Danmark og hvad der ikke var. For Jens Kofoed, Peder Olsen, Poul Anker og de øvrige implicerede var spørgsmålet om nationalitet et morads af modsigelsesfyldte logikker, hvor man nemt kunne komme til at blive betragtet som egentlige terrorister, da Bornholm jo lovformeligt var svensk, og det var det et Sverige i krig, man var afgivet til. Derfor hænger alle statslige nerver jo udenpå tøjet, og derfor vil tanker om modstandskamp i den situation være endnu farligere.

Selv det officielle Danmark, troede mindre på denne frihedskamp end heltene fra Hasle gjorde, efter alt at dømme. Det er tydeligt at læse ud fra kilderne, at man godt nok opfordrede til oprøret fra Kongens side, men at Kongen ikke troede meget på det selv. Frederik d. 3 havde ryggen mod muren og intet at tabe og forsøgte derfor alt. Frederik havde følere i Lübeck, i Rusland og i andre af de for nylig afgivne danske områder, og således henvendte han sig altså også til Bornholm, i øvrigt på vejen til Rusland. På Bornholm tog man helhjertet mod opfordringen og med en blanding af patriotisme, dødsforagt og usædvanlig koldblodighed gennemførte man forehavendet.

Begivenhed i særklasse

Hvis man påstod at handlingen var den modigste begivenhed nogensinde i den ofte blodige Bornholmske historie, ville man måske komme til at undervurdere andre heltemodige indsatser, som bare ikke bar frugt.  F.eks. ved vi ikke præcis om Albrecht Wolffsens indsats ved Malkværn i 1645 evt. var mere heltemodig end Jens Koefoeds i 1658, og endnu mindre ved vi noget om de mange andre bornholmere der i tusinder af år har kæmpet ved de Bornholmske kyster, og hvilket heltemod de evt. har udvist.

Hvis man påstod at det var den mest succesrige forehavende nogensinde, kunne man måske komme til at undervurdere en enkelt embedsmands arbejde f.eks. for at sørge for at Bornholm kom tilbage til Danmark efter Lübeckertiden i 1575.

Hvis man påstod at det var den vigtigste begivenhed i den Bornholmske historie, kan man risikere at undervurdere andre vigtige begivenheder, der evt. har været vitale for at øen kunne komme til at udvikle sig til det Bornholm vi kender, og bare ikke har virket så spektakulære som den i 1658.

Alligevel føler jeg mig på sikker grund når jeg her siger at handlingen i 1658 var i særklasse. Det var modigt, vigtigt og succesrigt på en gang, og det var drevet af en sjælden stærk overbevisning om, at dette er det rigtige at gøre. I mangel af sikre oplysninger om hvad der er rigtigt at gøre i den givne situation, må hovedpersonerne være drevet af intuition, og mavefornemmelse. Folkene fra Hasle har vidst at nu ”Stander landet i våde” og det er tid til handling, og de må have vidst at denne situation krævede handling lige nu og af dem.  Der er ikke andre til at gøre det. Udtrykket ”landet stander i våde” leder tankerne hen på Holger Danske, og det kan måske være relevant. For at kunne få et bedre indblik i Hasleboernes særlige situation, kan det være interessant at spørge, hvad Holger Danske laver før og efter at ”landet stander i våde”. Svaret virker til at være ”ikke ret meget”.

Jens Koefod og Winston Churchill

For igen at sammenligne med 2. verdenskrig, og en af de mest spektakulære personer fra denne periode, så havde den engelske leder sir Winston Churchill en lang karriere, som omfattende en række meget forskellige begivenheder. Begivenhederne i Winston Churchills liv minder på mange måder om Jens Kofoeds. Begge var født med en ”sølvske i munde”, og begge mistede tidligt deres far, nemlig da de var 20 år gamle. Begge var tidligt på omfattende rejser rundt i verden i deres ungdom, og fik derved globalt udsyn.  Begge havde det, efter alt at dømme, særdeles svært med autoriteter som unge, men klarede sig igennem livet med en del succes pga. deres herkomst og et åbenlyst ”drive”. For begges vedkommende bragt deres egensindighed og vedholdenhed, eller ligefrem stædighed, dem ofte problemer. Winston Churchill var politisk død i mellemkrigsårene, pga. sin stejle holdning overfor Hitlers Tyskland.  Jens Kofoed kom temmelig tæt på at blive rigtig død i tiden op til 1658 pga. et manddrab han nær var blevet henrettet for. Begge stod således med et livsforløb, der sagtens kunne være endt med følgende skudsmål: ”Han havde en nogenlunde karriere, men på det sidste gik det ned ad bakke”. Det skulle dog vise sig at denne ”nedad bakke” gav begge et voldsomt tilløb så de begge kom til at fremstå som enestående svar på de udfordringer der viste sig fremadrettet.

Churchill var den der fuldstændig kompromisløst førte England igennem krigsårene, hvor især de første år var uden ret meget håb, og hvor man var uden sikker viden om det ville gå godt. På samme måde var det med Jens Kofoeds beslutninger i kritiske situationer. Hans kompromisløshed indgød alle andre modet til at fortsætte. For både Jens Kofoeds og Winston Churchills vedkommende er det som om at hele deres levede liv indtil da, havde haft til formål at de skal kunne løse disse vigtige opgaver. Begge får efterfølgende hæder og ære resten af deres dage, men æren kommer ikke af deres indsatser efter deres stjernestund. Tvært imod. Hverken tiden før eller efter 1658 kan på nogen måde sammenlignes med det store øjeblik. Tiden efter er præget af at tolerance fra omgivelserne pga. deres indsats, og både Jens Koefod og Winston Churchill fik sandsynligvis mere ”snor” end andre ville have fået, netop pga. denne indsats.

Hasle som et særligt sted

Det samme kan man næsten sige om alle oprørets folk. Tiden både før og efter 1658, er i kontrast til storheden i selve bedriften. Kan man måske vove at drage sammenligningen til hele Hasle by i denne sammenhæng. Hvorfor var det lige præcis Hasle der kunne være byen der leverede de vigtigste folk til denne vigtige handling? Hasle, der var øens mindste købstad, og i øvrigt ikke rigtig blev regnet for noget. Selv om Hasle fik megen hæder ud af sine bysbørns bedrifter, så var den i mange år efter, en ganske undseelig by. Dette ses bl.a. i at Østbornholms dampskibsselskab i perioder ikke kunne anløbe Hasle Havn, og det ses senere da jernbanen til Sandvig bliver ført i en stor bue uden om Hasle.

Hasle kunne levere disse spektakulære folk, fordi Hasle ikke bare gør som alle andre på Bornholm. Nogen gange betyder det at man går glip af muligheder, fordi det alle andre gør jo ofte er baseret på det der kan kaldes for fornuft i den pågældende samtid. Andre gange betyder det at man er klar når andre ikke er det, og gør ting som andre ikke gør.  Holger Danske springer ikke op og spænder bælte fordi nogen siger han skal. Han gør det når tiden er til det, og den der ved det bedst, er ham selv.

Hasle, svaret på fremtidens udfordring

I den tid vi går ind i, er det vigtigere end nogensinde at handle på intuition og fornemmelse, da det efterhånden er umuligt at sige hvad der er fornuftigt. Udviklingen går så hurtigt på alle områder at ingen kan forudse noget med sikkerhed.  Før nye systemer og regler er blevet indført i vores levede samfund, så vi forstår dem, er de blevet forældet og nyere har erstattet dem. Hasle har før trådt til med vigtige tiltag for Bornholm såsom Bornholms største arbejdsplads gennem tiderne, Hasle klinker, vindmøller før andre rigtig gjorde det, Bornholmerhanen som en forløber for den senere store succes med bornholmske fødevarer, den fantastiske Marina på havnen, som jeg vil påstå ikke kunne have været gennemført nogen andre steder på øen. Man kunne måske også nævne at 200 år før Snogebæk Glashytte startede et sandt glaseventyr på Bornholm, så lå der en glashytte i Hasle.

Jeg er sikker på at Hasle i vores omskiftelige fremtid vil være en af Bornholms vigtigste leverandører af unikke løsninger. Unikke løsninger der kun kan komme fra et sted der har modet til at gøre noget andet end alle andre, og som gør det når ”landet stander i våde”.