Bornholms Tidende den 4. januar 1939.

Andelsmejeriet Svalhøj fejrer 50års jubilæum.

En skildring af virksomhedens oprettelse og store fremgang gennem de forløbne år

Mejeriet Svalhøj kan i morgen den 5. januar fejre 50års jubilæum.

En del mejerier var rejst på Bornholm, før landmændene i det vestlige Klemensker tog fat, belært af gode erfaringer.

1 april 1888 holdes der efter indbydelse af G. Jespersen, Risegård, et møde hos Gæstgiver Holm i Hasle, hvor det besluttes at virke for oprettelsen af et andelsmejeri.

1 maj holdes konstituerende generalforsamling, bestående af 12 medlemmer med 300 køer. Bestyrelsen kom til at bestå af Løjtnant Holm, Simblegård. (formand), J. K. Mikkelsen, Jydegård, Jespersen, Risegård, S. Hansen, Brogård, og Løjtnant Jensen, Tornby.

Efter forskellige boringer besluttedes det at lægge mejeriet vest for Brogårdsstenen og kalde det Svalhøj efter en broncealderhøj i nærheden. Til byggegrund erhvervedes 3 Skpr. Land af S. Hansen, Brogård.

1 august blev mejeribygning og bestyrerbolig udbudt i entreprise. Der indkom 3 tilbud, hvoraf det laveste, lydende på 7250 kr. fra snedker M. Thorsen, Hasle, antoges. Samme udførte ved akkord de øvrige bygninger og brønd for 1875 kr., i alt 9125 kr.

Brødrene Anker leverede maskinerne som lavestbydende med 7536 kr. Til dækning af anlægsudgifterne 19.147 kr. optoges et lån i Bornholms Spare- og Lånekasse på 12.000 kr. og et lån på 5000 kr. hos S. Hansen, Brogård.

Virksomheden begynder.

Ved en generalforsamling på mejeriet den 4. januar 1889 besluttede man at sætte dette i gang dagen efter, og i morgen – torsdag den 5. januar – er således mejeriets 50års dag.

I anledningen af jubilæet er der udsendt et meget smukt udstyret og illustreret festskrift, forfattet af arkitekt K. Thorsen. Fra dette er foranstående og følgende oplysninger hentet.

Svalhøj startede med 21 andelshavere, hvoraf så vidt det kan ses – ingen nu er i live. Til mejeri -bestyrerposten indkom 63 ansøgninger. N. Rasmussen fra Sverige antoges, men fratrådte allerede den 1. maj 1890. i stedet kom S. P. Ebbesen, Ladelundgård, der i mere end en menneskealder ledede mejeriet med stor dygtighed.

Mejeriets smør – aftager var først købmand Grønbech & Co, Hasle, dernæst O. P. Rasch, Rønne, og grosserer Noack, København. siden 1896 har grosserer Keller, København, aftaget smørret, smørprisen stod højest i 1920 med 6 kr. 47 øre pr. kg. lavest i 1934 med 1 kr. 74 øre.

Blandt de i årenes løb tilkomne andelshavere kan nævnes, at i 1891 indtrådte proprietær L Stender, Ladegård. Han, der er det ældste nulevende medlem af mejeriet, fik 8 øre pr. 100 kg leveret mælk på grund af den lange vej.

I 1895 udvidedes ishuset og opførtes kul skur samt indrettedes smørkammer, 1896 ny centrifuge, kærne m.v. 1898 ny dampkedel, 1902 helt nyt ishus for 3510kr.

Om mælkens afregning efter flødeprocent var der en årrække meningskamp. Ved en ekstraordinær generalforsamling 1905 vedtoges det med 29 stemmer – ingen imod – at gå over til denne afregningsmetode.

I foråret 1906 opførtes efter Planteavls – konsulent Elbergs anvisning et Beise eller afsvampningsanlæg ved mejeriet, hvor andelshaverne kunne få deres såsæd behandlet. Samme år blev mejeriet tilsluttet Hasle Vandværk. Tidligere havde der været forskellige vanskeligheder med vandforsyningen.

En ombygning, der udsættes.

1908 oprettedes salg af mælk, fløde og smør fra vogn i Hasle. Allerede 1913 vedtog en generalforsamling med 9 stemmer mod 2 at ombygge mejeriet og dertil låne 15.000 kr. men på grund af det ringe stemmetal udsættes sagen. Så kom verdenskrigen med dens 1918, var det særlig knapt med brændsel, man måtte fyre medtorn, brænde og bornholmske kul fra Brødrene Ankers grube ved Leuka, hvoraf mejeriet købte 500 hl. for 4 kr. pr. hl. 1920 installerede dette firma en ny dampmaskine på mejeriet.

Tuberkulosens bekæmpelse gennemførtes ikke uden langvarig debat og adskillige gnidninger mellem medlemmerne, hedder det i festskriftet bl.a. Nu arbejdes der overalt i mejerikredsen ”med det mål for øje at holde tuberkulosen ude og hævde det rene land”.

I 1928 antoges Carl Kofoed som mælkehandler i Hasle samme år oprettedes mælkeudsalg i Rønne, hvor mejerier købte ejendommen Klingegade 2 og antog E. Johansen til mælkehandler, ligesom der senere leveredes mejeriprodukter til mælkehandler Hansen, Nørregade, Rønne.

M.h.t. smørrets kvalitet gennem årene har Svalhøj som regel været smukt placeret. Bl. a kan nævnes, at mejeriet i 1926 opnåede sølvmedalje på smørudstillingen i København – en smuk afslutning på mejeribestyrer Ebbesens 36årige virke, idet han den 1.april fratrådte for at blive direktør i Hasle Bank. Senere har mejeriet fået 4 bronze og 5 sølvmedaljer samt 2 ærespræmier og 1 værdig til guldmedalje.

I 1934 vedtoges enstemmig tilslutning til Erhvervsudvalget. Ligeledes at mejeriet skulle tage sig af kvægavlen og kontrolarbejdet. I 1935 vedtoges det at indkøbe tyre i samarbejde med den bestående Tyreholdsforening.

Det nye Svalhøj.

Mejeriets fremtid tegner sig i den nye, imponerende mejeribygning, der vil stå omtrent færdig sammen med jubilæet. Som nævnt vedtoges allerede i 1913 en byggeplan, der blev udsat. I 1935 vedtoges det at udarbejde planer til et nyt mejeri, som der sidste vinter erhvervedes grund til af proprietør Lind, Brogård. Ved generalforsamlingen den 25.april fremlagdes det færdige projekt. Som bestod i opførelse af en ny mejeribygning langs Jydegårdsvejen. Bibeholdelse af bestyrerboligen og anvendelse af den gamle mejeribygning til forskelligt. Dette vil koste 74.000 kr. for bygningen og ca. 72.000 kr. for maskinanlægget. Ved licitationen antoges de billigste tilbud på murer, tømrer og snedkerarbejdet, nemlig fra murermester Janus Kofoed, Rønne, 46. 463 kr. og snedkermester P. Thorsen, Hasle, 6.221 kr.

Når flaget i morgen – på jubilæumsdagen – hejses, vil det også betyde en snarlig indvielse af et nyt og moderne Svalhøj, hvor mejeribestyrer Lund kan fortsætte under større og bedre forhold til gavn for virksomheden i den kommende tid.

På grund af mund – og klovesygen vil der ikke blive afholdt nogen jubilæumsfest for andelshaverne.

De forskellige formænd.

Mejeriets formænd har gennem årene været: Løjtnant Holm, Simblegård, 1888 – 1892, G. Jespersen, Risegård, 1892 – 1903, G. Lohmann, Baggård, 1903 – 1908, K. Lund, Ingemandsgård, 1908 – 1914, A. Lind, Brogård, 1914 – 1926, H. Riis, Duebjerggård, 1926 – 1928, J. Rømer, Møllegård, 1928 – 1939 og H. Riis, Duebjerggård fra 11. april 1938. den nuværende bestyrelse består foruden af H. Riis af flg.: G. Ambrosen, Risholm (kasserer fra 1928), H. Pelle, Muleby, P. Juul, Skovfryd og Th. Schou, Hasle.

Mejeriet har kun haft 3 bestyrere i de svundne 50 år. Den nuværende, M. Lund, afløste Søren P. Ebbesen. Den 1.april 1926.

Lidt statistik.

Bag i jubilæumsskriftet er aftrykt: Statistik over mejeriets virksomhed i de 50år. Vi nævner enkelte tal, der viser udviklingen gennem de første 25 og de sidste 25 år.

1889, 1914 og 1938 blev der indvejet henholdsvis 830.000 – 2131.584 og 3.065.063 kg sødmælk.

Bysalget androg 5kr., 28.000kr. og 172.000 kr.

Pris pr. kg. smør: 195 – 2,16 og 2,46.

Pris pr.kg. mælk: 8.56 – 10.00 – og 13.00.

Driftsudgift pr. kr.: 0.81 – 0.64 – o.90.

Forbrug af kilo mælk til 1 kg. smør: 27.24 – 25.27 og 22.30.

Årsbalance: 63.466 kr. – 228.119 kr. – og 476.842 kr.