Bornholmeren d. 30.05.1981.

Han siger aldrig nej, hvis han kan hjælpe.

På mandag den 1. juni har Henry Ipsen været Hasle kirkes organist i 40 år og fra samme dag har han søgt og fået bevilget sin afsked.

Det betyder ikke, at Henry Ipsen kun har siddet ved orglet i Hasle kirke disse 40 år. Ti år før sin ansættelse virkede han som vikar både i Hasle og Ruts kirker, og han har heldigvis lovet at fortsætte som afløser for sin efterfølger i organistembedet i Hasle.

Fastansættelsen son organist ved Hasle kirke medførte i øvrigt, at Henry Ipsen måtte flytte. Det blev krævet, at organisten boede i Hasle, og han boede lige udenfor byen. Men også det blev altså klaret. Men selv om Henry Ipsen foruden at være organist ved Hasle kirke, var vikar for organisten i Rutsker, hvor han for øvrigt også har været fastansat som organist, nemlig i årene 19633 – 1975, og desuden havde en del musikelever, beholdt han sit arbejde som murer. Henry Ipsen, der nu er 77 år, er født i Åkirkeby, hvor hans far var murermester, og sønnen fulgte altså i hans fodspor.

Det må tit have været svært at holde hænder og fingre tilstrækkelig smidige til at kunne spille, når også murerhåndværket skulle passes. Og passer blev det.

På cykel.

Det er mere end én gang hændt, at han er kommet så sent fra arbejde, f.eks. juleaftensdag eller, når der var begravelser, at det kunne knibe at nå at blive klædt om og komme til kirken til tiden. Værst var det naturligvis, når turen gik til Rutsker. For det var jo ikke i bil men på cykel, turen fra Hasle til Rutsker blev gjort.

Da vi spurgte Henry Ipsen, hvordan det overhovedet kunne lade sig gøre at være både murer og organist, svarede han først, at det jo ikke var samtidig, men det var det altså næsten. Henry Ipsen forstod imidlertid godt vort spørgsmål og fortalte, at han naturligvis måtte pleje sine hænder med cremer og lignende, samt at han arbejdede meget med arbejdshandsker. Det skete, når kollegerne morede sig lidt herover, men når de fik forklaringen: At det ville være umuligt at spille, hvis der blev slidt hul på fingrene, forstod de jo nok, at handskerne var nødvendige.

Mange instrumenter.

Vi nævnede, at Henry Ipsen havde musikelever, og det har været på mange forskellige instrumenter. Når en vordende elev spurgte om undervisning i dette eller hint instrument, hændte det jo, at Henry Ipsen selv måtte give sig i lag med det omtalte instrument. Så han har selv ved sine elevers hjælp lært at spille mange forskellige instrumenter. Stille og lunt fortæller Henry Ipsen. Man bliver så optaget af hans beretninger, at man næsten glemmer at gøre notater, og man forstår hvorfra sønnerne, forfatteren Henning Ipsen og journalisten Arne Ipsen, har deres fortælleevne, selv om man også i deres beretninger genkender noget af deres mor.

Mærkeligt er det ikke, for ved siden af sang og musik, er hjemmet, hustru og børn – senere også børne – og oldebørn, Henry Ipsens store interesse. Og hans hustru følger sin mands interesser. Hans musik – og sangglæde deler hun. Også sangen har nemlig været en vigtig del af Henry Ipsens tilværelse. Kun på et punkt har det knebet for Sara Ipsen. Når hendes mand havde trompet – elever lukkede hun døren. Nybegyndere på dette instrument vil gerne blæse meget kraftigt. Og det kunne jo undertiden knibe med at finde de rigtige toner. Man forstår, at det ikke altid kan have været lige vellydende.

Glad for sang.

At Henry Ipsen også er glad for sang, gav sig bl.a. udslag i, at han allerede ved juletid i sit første år som organist forsøgte at danne et kirkekor. Det gik nu ikke så godt, den daværende præst var ikke interesseret, og et samarbejde mellem præst og organist var jo nødvendigt for at et kirkekor skulle blive succes.

Senere kom der en anden præst, og i 1950 stiftedes et kor, hvoraf endnu to af de første medlemmer stadig er med. Meget er der ikke tilbage af dette kor, men der er da kommet medlemmer til foruden de oprindelige, så et lille kor eksisterer stadig under ledelse af Henry Ipsen, og man kan jævnlig høre det på plejehjemmet Toftegården.

Morgensang.

Her har Henry Ipsen i øvrigt haft sin gang omtrent fra åbningen. Som organist ved Hasle kirke er det også hans opgave at spille ved de ugentlige gudstjenester på plejehjemmet, men det er kun mindsteparten af det, han her har påtaget sig. Vederlagsfrit spiller han hver morgen til morgensangen, og da dagcentret kom i gang, og man søgte frivillige hjælpere hertil, meldte Henry Ipsen sig også her. Han siger aldrig nej, hvor han kan hjælpe og glæde andre. Og at han selv føler glæde ved sin daglige gang på plejehjemmet, fornemmes også.

Den unge præst, der var kommet til Hasle, pastor Bacher, arrangerede en række salmesangaftener i kirken, da vi havde fået den nye salmebog ”Den danske salmebog”, hvor der var optaget en række af de bedste salmer fra ”Den sønderjyske Salmebog”. Menigheden skulle nu have mulighed for at lære disse ”nye” salmer. Og samtidig fortalte pastor Bacher, om salmerne og om de store salmedigtere. Det var dejlige aftener, siger de, der deltog i dem.

Turistaftener.

Og de blev en form for indledning til andre sangaftener i kirken, nemlig turistaftenerne, der senere har udviklet sig til de sang – og musikgudstjenester, der nu en årrække har været afholdt en gang om ugen i turisttiden. Og som Hasle – boerne savner, når de ophører i slutningen af august.

Også arrangementet af disse aftener har Henry Ipsen haft et stort arbejde. Sang – og musikindslagene skal være varierede, og de skal være så let tilgængelige, at også ikke – musikkyndige kan have glæde af dem. Og det er lykkedes i høj grad. Ofte har det været svært at få sangerne og musikere til disse aftener, men det er da altid lykkedes. Programmet for denne sommers sang – og musikgudstjenester er netop blevet færdigt. Den første af disse gudstjenester der også i år bliver på tirsdage, afholdes den 30. juni, og den sidste den 18.august. i alt bliver der således otte af disse gudstjenester, hvor der bliver så forskellige musikalske indslag som trompet, træblæsere, orgel, kor -og solosang.

Men det er ikke nok for Henry Ipsen, en gang om ugen spiller han sammen med fire andre herrer. Og det er dejlige aftener, siger både han og hans hustru.

Fællesskab.

Kun ét bryder Henry Ipsen sig ikke om – at være solist. Han vil være med i et fællesskab.

Hvordan kan det egentlig forenes med at være organist, tænker man. Og Henry Ipsen læser ens tanker så tydeligt, som var de klart udtalt. Og han svarer, at som organist føler han sig ikke som solist. Han er deltager i gudstjenesten, hvor han blandt andet akkompagnerer menighedens salmesang. 40 år som organist havde han ikke kunnet klare blot som et job, men som deltager i gudstjenesten har det været dejlige år. Og naturligvis vil man også fremover finde ham i kirken om søndagen. En dejlig tanke!

edel.

 

Bornholms Tidende den 09.07.1976.

Lynet slog revner i kirketårnet.

Henning Ipsens datter, som sad og spillede orgel, fik et mindre chok.

Torsdag eftermiddag blev tårnet på Hasle kirke ramt af et lynnedslag, hvorved dele af tagbeklædningen, der består af tjærede egespåner, blev spredt ud over kirkepladsen og den nærliggende skolegård.

Der udbrød ikke brand i kirken, men lynet var så kraftigt, at der opstod en revne på tre meters længde og en halv til en hel meter i bredden. Falck og brandvæsenet blev tilkaldt, hvorefter Hasle brandvæsen med assistance af Allinge brandvæsens efterløbsstige placerede en pressending på kirketårnet.

Nedslaget ødelagde de elektriske installationer i tårnet og bevirkede, at flere kontakter i kirken, blandt andet ved orglet, blev ødelagt. Efter uvejret var der ingen elforsyning til kirken, men årsagen skal muligvis søges ved mastesikringen, mener sagkyndige. Installationerne skal i alle tilfælde gås igennem for fejl, inden der kan holdes gudstjeneste i kirken. Hvorvidt det kan nås inden søndag, vides endnu ikke.

Organist Henry Ipsens 19-årige barnebarn, Malene, datter af Henning Ipsen sad netop ved orglet, da lynet slog ned. Hun blev naturligvis chokeret, men slap uskadt.

stuhr.