Stenhuggerne.

Det var en rigtig god dokumentarisk lokalhistorisk historie, der blev vist som film lørdag den 15. oktober i Hasle – Egnens Lokalhistorie produceret af Erik Grønvang. Jeg sad rigtig og glædede mig over alle detaljer, der kom frem i filmen. Jeg har i forbindelse med mit arbejde kommet i næsten alle de stenbrud, som blev omtalt.

Der var især en periode, hvor arbejdstilsynet interesserede sig for stenindustrien og det var vel heller ikke helt uden grund, som det også fremgik af udtalelser i filmen. Arbejdstilsynet stillede nogle særlige krav til det løftemateriel, som man anvendte.

Eftersom Brødrene Anker havde leveret næsten alle kraner, som vi så i filmen, var det da også kranerne og især wirerne, der blev brugt, som der var fokus på. Jo, der var også meget historie, som angik Brødrene Anker. Det er lidt sjov at tænke på, at en stenhugger, der kom til at arbejde i Grønland, havde brug for en kran og huskede, at sådanne kunne Brødrene Anker levere, hvilket udløste flere senere leverancer.

Der blev også nævnt faldhammere eller spaltemaskinerne, som de kaldes, som Brødrene Anker også havde leveret. Så vidt jeg ved, har man stadig modellerne til disse store maskiner, hvoraf jeg kan huske, at der kun blev fremstillet et stk. i den tid, jeg har arbejdet i firmaet, hvorimod der er fremstillet væsentlig flere kraner, men især kranspil til stenhuggerne. Jeg mindes især en kran, som stod i Knud Hansens dybe stenbrud. Kranspillet var monteret forneden på en meget høj mast, der var lejret i nederste ende, således at masten kunne dreje. Foroven havde masten ligeledes en lejeplade med påmonterede wirer der i stjerneform blev fordelt og fastgjort ude på grubens øverste vandrette flade. Det var den normale måde, at montere og anvende en kran på i de dybe stenbrud, hvor kranen kunne arbejde hele vejen rundt.

Erik Anker.