Den opmuntrende Hasle Lystskov
Efter en heftig klimadebat, efterfulgt af en tung verdenskrise, har de sommergrønne skove fået en virkelig stor betydning. For os, der voksede op i og omkring Hasle, har den smukke, todelte blandingsskov Hasle Lystskov dog altid været en opmuntrende oase. Den har været populær lige siden den blev anlagt for omkring 130 år siden.
Under et ophold i Hasle Feriepark i eftersommeren 2019 var vi to, der nød stedets glade stemning og traveture i skoven. Vi besøgte pladsen med Siersteds Minde. Stenen med portrætrelieffet af skovens grundlægger, H.C. Siersted, blev fremstillet af Hasles store, gamle virksomhed: Brødrene Ankers Maskinfabrik. Den omgivende beplantning er smuk og enkel, men ikke så blomsterpræget som før. Jeg nævnte det over for en Haslebo, der ligesom jeg er vokset op i byen. Han sagde: ”Nej, det er ikke som i Hans Jørgen Skovmands tid!”
Portrætrelieffet af Hasle Lystskovs grundlægger, H. C. Siersted, på mindestenen, der blev rejst i skoven i 1929. (Foto Erik Borch, i bogen “Kulbryderne ved Hasle” fra 1985).
Mange af os mindes skovløber Hans Jørgen Hansen, der fra 1950’erne og mod slutningen af 1900-tallet passede og plejede skoven med slid og engagement. Han blev født i 1929 – samme år som mindestenen for Siersted blev rejst!
Det begyndte med ørken
Det er underligt at skulle forestille sig lystskoven som et oprindeligt ørkenlandskab. På Bornholm ramte sandflugten i sin tid særlig to områder: Den nordvestlige del, hvor Sandvig – ”Byen ved den sandede vig” – voksede frem, og kysten mellem Rønne og Hasle. Her kunne skovplantning nedkæmpe sandflugten. Takket være den initiativrige og stædige sandflugtskommissær Peder Dam Jespersen. Han boede på Sejersgaard (et velfortjent navn) lige uden for Rønne.
Den helt afgørende kamp mod sandflugten på den knap 10 km lange kyststrækning satte ind i 1820’erne. I 1830 blev der plantet 30.000 elletræer og 40.000 fyrretræer. Der blev anlagt tre skove: Nordskoven lige uden for Rønne, Kulværksskoven ved Sorthat og Hasle Lystskov. I Hasle var førstelærer Hans Christian Siersted (1815-1907) igangsætteren. Han var bl.a. medlem af Hasle Byråd og amtsrådet og medstifter af Hasle Kulværk. Siersted var efter alt at dømme lige så stædig som Dam Jespersen. I 1891 fik han Hasle Kommune til at købe 105 tønder land af Hasle Klinkerfabriks grund. Prisen var 10.000 kr. for grunden og 2.000 kr. for tre huse.
I området langs stranden blev der plantet bjergfyr til bekæmpelse af sandflugten, og fyrren var også et godt forsvar mod det barske hav. Området på den østlige side af landevejen fik en smuk skov med løvtræer. Hasle Lystskov rummer megen historie, fra nyere tid om kulbrydningen under 2. Verdenskrig, en aktivitet, der skabte Rubinsøen.
Et motiv fra Hasle Lystskov i foråret 2020, foto af Kenn Vesth.
To generationer Hansen
Gennem mere end 50 år i 1900-tallet blev den ca. 70 hektar store Hasle Lystskov passet af to generationer Hansen. Oluf Hansen blev skovløber i 1927. I 1933, hvor Hans Jørgen var fire år, flyttede familien med en børneflok fra Hasle by til Skovhuset lige efter kirkegården. Den rolige Oluf Hansen blev kendt for sin flid og sit venlige væsen. Alvorlig sygdom tvang ham væk fra arbejdet i 1955. Efter hans død i 1957 blev Hans Jørgen skovløber.
Hans Jørgen Hansen. (Privatfoto).
Han havde mange opgaver, når han trillede børen ud fra den indhegnede planteskole. Hans Jørgen klarede selv skovning af træer, til andre opgaver fik han somme tider hjælp fra kommunen. Han passede skoven og kondistien i det tidligere jernbanespor. Desuden parkeringspladsen ved oliedepotet, det lille skovanlæg lige syd for byen, beplantninger omkring børnehaverne i Hasle og Muleby, strandrensning fra Hasle op til Hammeren. Til sidstnævnte opgave havde Hans Jørgen dog tre medhjælpere om sommeren. Og han havde interesse for både Siersteds indsats og historien om Ørnekullen, der oprindelig var et område med mange jernaldergrave.
Et motiv fra Hasle Lystskov i foråret 2020, foto Kenn Vesth.
Da jeg sammen med Eyvind Lind arbejdede med bogen ”Kulbryderne ved Hasle” i 1985, var det en særlig oplevelse at tale med Hans Jørgen, både i skoven og pr. telefon om aftenen. Han var altid engageret og fortælleglad, og han kendte hver en skovsti. Han var vellidt, for han passede skoven fint og var god for en hyggesludder, når folk kom og bad om lov til f.eks. at samle grangrene til julepyntningen. I 1985 tillod helbredet ikke mere den store indsats, men skovfoged Hans Christian Olsen kunne fortsat bruge Hans Jørgen til bl.a. tilsyn med skovarbejdet.
Skovfoged Hans Christian Olsen (til venstre) og skovløber Hans Jørgen Hansen i Hasle Lystskov, (Foto: Erik Borch, i bogen “Kulbryderne ved Hasle” fra 1985).
Hans Jørgen var gift med Vendy, datter af Peter Ejby Hansen, formand i Hasle Klinker og leder af lergravningen. Mine forældre havde en varm kontakt til Vendy og Hans Jørgen, to venlige og hjælpsomme mennesker. Vendy var i mange år medlem af menighedsrådet ved Hasle Kirke, hvor min far var organist og kirkeværge. Da mine forældre vågnede op til deres guldbryllup Nytårsdag i 1978, havde deres gadedør fået en flot æresport – lavet af Hans Jørgen!
Ægteparret Vendy og Hans Jørgen Hansen. (Privatfoto).
Den dag i dag er den rekreative Hasle Lystskov til stor glæde for både fastboende og byens gæster. Lad os nyde skoven, træerne og fuglesangen, og mindes skovfolkene. Ikke mindst Oluf Hansen og Hans Jørgen Skovmand!
Et motiv fra Hasle Lystskov i foråret 2020, foto af Kenn Vesth.
Arne Ipsen.