Nordbornholm d. 04.03.1938.
For nu er det Sommer i Danmark!
Ser blæser saa herlig en Vind;
den kommer derude fra Havet
og frisker i Sjæl og i Sind.
Og Luften den er lun –
og Kroppen bliver brun
af Solen, af Vinden og af Havvandets Sprøjt.
Selv Sjælen bliver Glad
I Sommersolens Bad
humøret det vokser sig muntert og højt.
Og bølgerne ruller mod Stranden
med Hilsen fra Kyst til Kyst.
I løssluppen Dans med hinanden
de leger om Nakke og Bryst.
Al Møje bliver glemt
I Latter. Spøg og Skæmt,
og Tiden den glider afsted som en Fest.
Vi favner Hav og Sol
fra Morgenhanen gol
til Dagen bortsvinder langt ude i Vest.
Vi blæser paa regler og Former,
her gør vi kun selv det, vi vil!
Og dem, der i Krogene skumler,
ej aner, hvad skønt der er til.
Kom kun du friske Vind,
og Kys saa blødt min Kind-
et faar du saa af mig da tilbage igen.
Aa tag mig i din Favn
du Bølge – ømt dit Navn
jeg nynner, som var du min elskede Ven!
Carl J. E. Aakerlund