Bornholms Tidende d. 12.10.1931.

Hasle Haandværker- og Industriforening kan paa Torsdag den 15.Oktober fejre sit 50-Aars jubilæum.

 En oversigt over Foreningens Virke i det svundne halve Hundrede Aar.

Hasle haandværker- og Industriforening kan Torsdag d. 15.ds. fejre 50-Aarsdagen for Foreningens Stiftelse. Det er ikke ret meget, der er at berette angaaende Foreningens første Leveaar, idet Foreningens Forhandlingsprotokol fra den første Periode, der kunde tænkes at give adskillige interessante oplysninger ang. Foreningens Arbejde, desværre er gaaet tabt, og de mænd, der var med i begyndelsen, er for længst gaaet bort.

Det var i Aarene omkring 1880, at Forstaaelsen af, at Oplysning og Dygtiggørelse var en Betingelse for en levedygtig Haandværkerstand havde bevæget en Del af Byens Haandværkere og andre Næringsdrivende til at gøre et Agitationsarbejde for Oprettelse af en Forening, hvis formaal skulde være at oprette en Aftenskole, og dernæst paa forskellig maade, saasom ved afholdelse af Foredrag af dannende og belærende Natur, Oprettelse af en Bogsamling og Fremvisning af Haandværks- og Industri frembringelser samt ved Afholdelser af Møder, hvor der drøftedes spørgsmaal, der berørte Haandværk og Industri, at arbejde til Gavn for Byens Haandværksstand.

Paa et Møde i Oktober 1881 stiftedes den nye Forening, og den 15. i samme Maaned afholdtes den første Generalforsamling, der dirigeredes af Lærer L. Munch, og her blev Foreningens Love vedtaget, hvorefter der blev valgt en Bestyrelse, bestaaende af 3 Medlemmer, der kom til at bestaa af Lærer Munch som Formand, Malermester A. Mortensen, Kasserer, samt Karetmagermester H. C. Ipsen.

Foreningens Aftenskole havde til at begynde med sine Lokaler i Borgerskolen, men da Hasle Forsamlingshus i Aaret 1885 blev bygget, blev der her paa Balkonen indrettet to Klasseværelser, hvor Aftenskolen havde sine Lokaler, indtil Borgerskolen i 1892 blev ombygget og udvidet til to Etager, hvorefter Aftenskolens Undervisning igen blev henlagt til Borgerskolen, hvor den havde sine Lokaler indtil 1909, da Foreningen fik sin egen Bygning, den nuværende Teknisk Skole, hvor nu ogsaa Biblioteket har sine Lokaler.

Opførelsen af Teknisk Skole paabegyndtes i 1908. foreningen ejede da en Kapital paa 10.000 kr. og mente sig stærk nok til at magte den opgave at rejse sig sin egen Bygning, og ved et Laan fra Staten paa 11.5000 kr. og en Gave fra Hasle Kommune paa 2.000 kr. blev det muligt at rejse den fornødne Kapital til Opførelsen af Bygningen, og i efteraaret 1909 stod Skolen færdig og indviedes ved en lille Festlighed, hvorefter Undervisningen tog sin Begyndelse her.

Opførelsen af Teknisk Skole paabegyndtes af Byggefirmaet M. Thorsen & Søn, og fuldførtes, efter at dette Firma i 1909 var overgaaet til en anden Ledelse, af Efterfølgerne, Hasle Bygningsforretning, efter Tegninger, der var udarbejdet af Proffessor Bidstrup.

Bygningen, der blev opført paa den gamle Bageriejendoms Plads, hvor bl.a. Kammersanger Vilhelm Herold har haft sit Barndomshjem, kostede med byggegrund, bygning og Inventar, 35.000 kr.

I 1890 blev Haandværkerforeningens Bestyrelse udvidet til 7 medlemmer, og af de skiftende Bestyrelers Formænd kan nævnes: Lærer L. Munch, Dr. Karlsen, Skoleinspektør Engel, Brænderiejer P. Kofoed Larsen, Fabrikant Julius Anker, Fabrikant Jens Anker, Malermester N. J. Aakerlund og Revisor H. Jacobsen, der, da han i 1918 flyttede til Rønne, afløstes af Foreningens nuværende Formand, Bødkermester Carl J.E. Aakerlund, der sammen med Lærer Stibolt, Malermester P. M. Schou, Bygmester Axel Andersen, snedkermester Kr. Lind, Maskinkonstruktør Carl Anker og Dyrlæge Malling, der er valgt af Byrådet, danner den nuværende Bestyrelse.

Foruden de Opgaver, der til Stadighed staar paa Foreningens Program, nemlig at yde Undervisning og Oplysning, har Foreningen været medvirkende ved Oprettelsen af Hasle Bank, idet Foreningens Bestyrelse paabegyndte Agitationen for Tegning af Aktier i Banken, og efter at bestyrelsen havde faaet tegnet en Aktiekapital blandt Omegnens Beboere paa 12.000 kr., indvarslede denne til et offentligt Møde om Sagen, hvor det blev vedtaget at arbejde videre for Oprettelse af Banken, hvad der har haft stor betydning for Kommunens Haandværkere og andre Næringsdrivende. Ogsaa paa andre Områder har der fra Haandværkerforeningens side været arbejdet til Gavn for Kommunens Beboere, saaledes med Hensyn til Forbedring af vor Postforbindelse m.m.

Torsdag d. 15. Oktober vil Foreningen ved en lille Festlighed, der afholdes paa Skolens Foredragssal, hvor der bliver fælles Kaffebord og Musikunderholdning, mindes de 50 Aar, der er gaaet, siden Foreningen Stiftedes. Det ventes, at Statens Undervisningskonsulent, Toftdal Møller, Amtmand Øllgaard og muligvis flere andre fremtrædende Mænd indenfor Haandværksstanden her fra Øen vil overvære Festen, hvortil der blandt foreningens medlemmer allerede nu er tegnet et stort antal Deltagere.

 

 Bornholms Tidende d. 23.05.1936.

Teknisk Skole.

Elevernes Arbejde var Kr. Himmelfartsdag fremlagt til eftersyn paa Skolen, og Skolens Forstander, Bødkermester Aakerlund, aflagde om Aftenen en Beretning om Skolens Virksomhed i det forløbne Vinterhalvaar.

Skolen havde i alt været besøgt af 53 Elever, hvilket var 8 Elever mindre end forgaaende Aar.

For 19 af Eleverne var det det første Aar, de deltog i Undervisningen, for 9 det andet, 13 det tredje, 4 det femte og 1 det sjette Aar.

I Projektions – og Fagtegning havde der været 10 Elever, der var Undervist i 96 timer.

Geometri og Fagtegning 13 Elever i 94 timer, Regning 43 elever i 69 timer, Dansk og Skrivning 32 elever i 71 timer, Bogføring 12 Elever i 48 timer.

I Dansk, Skrivning og Regning har der hver Aften blevet undervist i to Klasser a 1½ time.

Ved en Bedømmelse, der var foretaget over Elevernes arbejder, var følgende blevet fundet værdige til Skolens Ros for Flid og Dygtighed.

I Fagtegning: Poul Petersen. Projektionstegning Knud Vesth. Maskintegning: Poul Hansen. Geometri: Peter Kreutzberg, Herbert Sonne, Karl Kofoed og Sigurd Lind.

I Regning: Inger Jensen, Inga Kofoed, Kirsten Jensen, Villiam Sonne og John Sørensen.

I Frihaandstegning yngre Elever: Inga Mogensen, Herbert Sonne og Inger Westh. Ældre Elever: Grethe Pedersen, Kirsten Jensen, Inga Kofoed og Jens Carlsen.

I Dansk og Skrivning: John Sørensen, Kirsten Jensen, Grethe Andersen og Sigfred Mogensen.

Hr. Aakerlund rettede sluttelig en Tak til Eleverne for den Flid og gode Opførsel, de havde udvist på Skolen, saavel som en Tak til alle de Institutioner og Private, der havde støttet Skole.

Hr. Aakerlund holdt derefter et meget interessant Foredrag om bornholmske Stednavne og deres Oprindelse. I Oprindelsen af de bornholmske Stednavne mente Foredragsholderen paa Nordlandet at kunne spore en Paavirkning af det svenske Sprog, medens der paa Sydlandet kunne spores en Paavirkning af Tysk, hvad han ved flere Eksempler søgte at paavise.

Vi skal ikke her forsøge at følge Foredragsholderen i hans Gennemgang af de mange kendte Stednavne her paa Øen og hans Begrundelse af deres Oprindelse, men som et Eksempel nævne en enkelt betegnelse af et Stednavn, der benyttes om flere forskellige steder her paa Øen, men som bedst er kendt som betegnelse for et Sted mellem Aakirkeby og Almindingen, nemlig Skagelfaldet.

Den almindelige Opfattelse af Oprindelsen til denne Benævnelse er vel nok, at der her var et Sted, hvor man lod Skaglerne falde for at holde Hvil, når man i ældre Tider var ude paa en længere Køretur. Denne Opfattelse af Oprindelsen til Betegnelsen Skagelfaldet fandt Taleren imidlertid mindre holdbar.

Den Betegnelse, der paa almindelig Dansk kaldes Skagler, hedder paa Bornholmsk Hammelreb, og hvad derpaa bornholmsk kaldes Skagler, er Styrestængerne til et Enspænderkøretøj, men det er meget usandsynligt, at man i ældre Tider med de daarlige og næsten ufremkommelige Veje og de smaa, bornholmske Heste, kørte med Enspænderkøretøj med Skagler, og denne Begrundelse for Oprindelsen til Betegnelsen Skagelfaldet kunde udredes fra noget i Retning af en militær Øvelsesplads, hvad han nærmere begrundede.