Byvandring 12.

Nu starter jeg ved hjørnet af Krummevej og Storegade. Her lå i min tidligste barndom en avlsbrugerejendom. Jeg kan ikke huske, hvordan den så ud, men da den var revet ned, lå der i en kort periode ruinrester, som jeg har set nogle børn lege i.

På stedet blev bygget en toetages ejendom, der indeholdt forretning i stueetagen og to lejligheder på første sal. Det var vist en fru eller frøken Sorth, der havde forretningen, en boghandel. Den blev senere overtaget af Søren Andersen, som drev den videre i mange år. Fru dyrlæge Malling og hendes datter, Merete, boede en del år i den ene lejlighed på første sal. I den anden lejlighed boede overlærer Thinggaard og frue. Fra lejligheden var der frit udsyn til ”Hjørnet” ved Tatol på den anden side af Storegade. På ”Hjørnet” mødtes byens unge mænd, og også en del ældre, i deres fritid for at udveksle nyheder og planlægge forløbet af fritiden. Det var kendt, at ”Hjørnet” var en torn i øjet på Thinggaard, men uanset hvad han sagde, levede ”Hjørnet” videre.

Lidt længere henne i Storegade lå en Irmaforretning, der blev kaldt Smørbiksen, fordi det mest var smør, de fleste handlede der. Men ligesom mange andre varer, fandtes smørret heller ikke i færdige pakninger den gang. Når man bad om et kilo smør, gik Irmapigen i gang med sin store træspartel og tog smør fra en smørdrittel og vejede det af og pakkede det ind.

Nu tilbage til Tatolhjørnet, hvor jeg drejer ned mod havnen. På venstre side af vejen havde karetmageren sit værksted, og lidt længere nede, men før Vestergade startede min oldefar, Jens Hansen Anker, som bager, da han blev gift.  Han opgav hurtigt bageriet, blev formand i Hasle Kulværk, inden han vendte tilbage til Hasle som murermester. Blandt andet har han bygget mægler Kristensens ejendom på højre side af vejen.

Jeg fortsætter til Vestergade, hvor bødkermester Aakerlund havde sit værksted på det sydvestre hjørne. Der har jeg set ham stå og fremstille smørdritler, men den tid, hvor der var brug for bødkerarbejde forsvandt ligesom karetmagerarbejdet. Aakerlund indrettede sit værksted til en testue til fru Aakerlund, som passede den nogle år.

På det nordvestre hjørne boede en af mine gamle klassekammerater, Leif Jørgensen, der også blev kaldt ”Abe Leif”, fordi han havde en abe, så derfor var han en kendt person i byen. Men jeg fortsætter mod nord ad Vestergade. Lige før Toldbodgade ligger hotel Herold på vestsiden. Der har imidlertid været et andet ”hotel” tidligere, det fremgår af et billede, som jeg har fundet. Det var hotel ”Erna”, som jeg kan fortælle en hel del mere om. Idet jeg nævner personerne fra højre mod venstre, er det min morfar, Hans Mathias Tofte Holm, min mormor, Laura Holm, min morbror, Hagbart Holm, og på skødet af ham, min mor, Hertha Holm, min morbror, Herluf Holm og en tjenestepige. Men der knytter sig en lille historie til baggrunden for, at min morfar blev hotelejer. Min morfar var sømand, og efterhånden havde han arbejdet sig op til at blive skibsfører.  På en rejse sidst i 1890-erne, i sejlskibenes tid, havde han mormor og deres to små sønner med om bord, men på den tur blev det et så forrygende vejr, at selv morfar blev meget betænkelig ved situationen.

Derfor gik han ned i kahytten og bad familien tage tøj på og være forberedt på det værste. Det gik heldigvis godt, men efter den oplevelse måtte min morfar love, at han ville holde sig på landjorden. Derfor overtog han hotel Erna, som han senere afhændede for at blive lods og arrestforvarer,  hvor han fik tjenestebolig på rådhuset.

Knud Anker.