9h. Afsnit. – Kongelig udnævnelse.

Kongelig udnævnelse

 

Det mærkeligste er, at 5 konger med navnet Christian har udnævnt følgende:

Min Tipoldefader:

Hans Nielsen Sigersted på bjerget ved Kalundborg blev udnævnt til strandrider mellem Korsør og Kalundborg den 12. April 1689 af Christian V. (pers.hist.tidsskr. 1983:2 har ingen oplysninger om denne mands afkom, men har i stedet for hans brordatter Birgitte Sofie Nielsdatter som tipoldemor. -red.)

Min oldefader:

Niels Hansen Siersted blev udnævnt til præst og provst i Tyrsted v. Horsens den 21.(22. -red.) Jan. 1745 af Christian VI.

Min bedstefader:

Hans Nicolai Siersted blev udnævnt til told-, ammunitions- og materialforvalter på fæstningen Christiansø den 21. Februar 1800 af Christian VII.

Jeg selv:

Hans Christian Siersted blev udnævnt til skolelærer og kirkesanger i Hasle købstad den 9. Marts 1840 af Christian IIX.

Min søn:

Christian Nicolaj Emil Siersted blev udnævnt til herredsfoged i Hammerum Herred den 21. December 1891 af Christian IX.

 

Hvem min tip-tip-oldefader var, kan jeg, efter 2-300 år, ikke få at vide, kun ved jeg hans navn – Niels Larsen Siersted – , men hvad, han var, vides ikke. (pers.hist.tidss.1983:2 har NLS som 3-tip-oldefar. -red.)

SLUT

 

Skriv et svar