Glimt fra min barndom i Hasle.

Jeg blev født i 1943 på Fælledvej 7, det lille røde hus. Der boede jeg med min far og mor og søskende i ca. 3 år, hvorefter vi flyttede til Storegade 18 hos min mormor og morfar. Min mormor var syg og skulle passes af min mor. Jeg begyndte i skole i august 1950 sammen med 17 piger og 7 drenge. I 1950 byggede min far huset på Dambakken 6, hvor vi flyttede ind i julen 1950.

Jeg gik til skole ad Fælledvej og Heroldsgade, og når vi kunne se urmagerens ur måtte der kun mangle 15 minutter til det ringede ind, ellers skulle der løbes for ikke at komme for sent. Skulle det ske at vi kom for sent blev vi stillet op ad vægen til skue for alle de andre. Jeg havde nogle gode år i skolen sammen med gode kammerater som stadig ses engang om året. Når jeg gik ud af 7. klasse skulle jeg jo bestille noget. Det blev 1 år som bydreng hos en købmand i Rønne. Efter den tid kom jeg i lære som tømrer på Hasle Savværk. Jeg startede med at gå på Teknisk skole om aftenen (det der nu hedder Bia Lid) og senere om dagen i Rønne.

Vi legede meget i anlægget, f.eks. røvere og soldater, vi fløj også drage på Fælleden, som vi selv lavede. Jeg kom også til at spille fodbold, det var Jørn Ipsen der syntes jeg skulle prøve det. De andre på holdet var Poul Erik Regnersen, Barny Jensen med flere. Vi spillede også kamp med dem på vandrerhjemmet med lærer Tanggård som dommer.

Når vi badede i havet sagde far altid ”kommer i hjem og er druknet” får i klø. Når der blev røget sild var vi altid dernede, og faldt nogle af sildene af pinden fik vi lov at spise dem, og med lidt groft salt på, så smagte det bare godt. Efter læretiden blev jeg soldat på Almegårds Kaserne, det sidste kompagni der havde cykler. Efter soldatertiden kom jeg tilbage til Hasle Savværk, jeg var bl.a. med til at bygge Brugsen på Torvet, fjerkræslagteriet i Østergade og den nye fløj på Hasle skole.

I 1964 traf jeg min kone Grethe og blev gift i 1966 og flyttede til Østermarie, hvor vi fik to piger. Jeg fik arbejde hos et lille tømrerfirma (Lorents Munk) her var jeg i 36 år indtil jeg gik på efterløn. Nu er jeg pensionist og bor stadig i Østermarie. Jeg glæder mig til at mødes med klassen igen.

Hilsen Sven Olsen, Østermarie.