Skoleforhold i Rutsker i de sidste 150 år.

Det bornholmske skolevæsen er for tiden i en stærk udvikling; der bygges skoler som ingen sinde før, og nutidens skolebørn får en skolegang, der adskiller sig væsentligt fra, hvad deres forældre og bedsteforældre havde mulighed for. Også året 1961 har haft sin skoleindvielse, idet Rutsker i juli måned indviede sin nye centralskole.

Ved en sådan indvielse er det naturligt at se tilbage i tiden, og i Rutsker har der været god lejlighed dertil, da der sammen med embedsbogen er overleveret en håndskrevet beretning om skoleforholdene i sognet fra ca. 1800 til ca. 1900. Den er skrevet af førstelærer Antonius Kofod, der var førstelærer i Rutsker fra 1888 til 1928.

Beretningen indledes med en række fortegnelser over de lærere og lærerinder, der i dette tidsrum har været ansat ved sognets forskellige skoler. Disse navnelister er ikke medtaget i denne artikel, da de mest betydningsfulde af personerne omtales mere udførligt i den sammenhængende beretning. Kun en enkelt ting skal fremdrages. Der er en række navne på de lærerinder, der har virket ved pogeskolerne i sognet. Og mens det mange steder var det almindelige, at en pogeskolelærerinde – eller skolemor – var en ældre dame, har vi ved skolerne i Rutsker en række ganske unge piger på 16 – 20 år, der virkede som lærerinder. I Helligpeder var der således tre søstre, døtre af avlsbruger O. P. Holm, Helligpeder, der afløste hinanden i embeder, de to var 17 år, den tredje 20, da de begyndte. Den sammenhængende beretning aftrykkes hermed, som den foreligger fra førstelærer Kofods hånd.

Beskrivelse.

Af Skolevæsenets Udvikling i Ruts Sogn. 

Oplysningerne velvilligt meddelte af Provst Lichtenberg,

Sognepræst til Hasle og Ruts.

Medens Hasle i Aaret 1790 fik sin første – rigtignok meget primitive – Skole, indberetter Præsten M. (Mads) Kofod, der havde været særlig ivrig for Skolesagens Fremme i Hasle, at der ”i Rutsker Sogn ingen Dansk Skole er, ej heller har forhen været”. Han mener, at Skolesagen her paa Grund af Ruts bakkede Beliggenhed og store Udstrækning vil blive særlig vanskelig at løse, og i hvert Fald vil kræve mer end én Skole.

I Ruts laa Degneboligen nær Kirken, Øst for denne; men Degnen, der fik sine væsentligste Indtægter fra Ruts, boede i Hasle, og snart blev der i Hasle Brug for ham som Lærer, og Skolesagen hvilede stadig i Ruts, også efter at Anordningen af 1814 var fremkommen, indtil Amtsskoledirektionen d. 12. Oktober 1825 udmeldte den første Skolekommission: Lieutnant Jens Mikael Schou af 7. Selvejergd. (Skolepatron), Jørgen Clausen af 15. Selvejergd. Og Peder Esbersen af 28. Selvejergd. (Skoleforstander) samt Sognepræsten (Mahler). Denne Kommission stod over for en næsten uløselig Opgave: at bygge et Skolevæsen op uden Midler. Da senere det gamle Degneembede nedlagdes, og en Del af dette Embedes Indkomster kunde henlægges til Ruts Skolevæsen, blev Opgaven lettere at løse, men på det daværende Tidspunkt vidste Skolekommissionen ikke bedre end at antage Husmand Peder Bentzen – kaldet ”Snab” – til Omgangslærer i Sognet og indstillede til Direktionen, at der ydes ham et Vederlag, stort 20 Rbdl. Af Skolekassen for dette Arbejde. Direktionen forkastede imidlertid ved Skrivelse af 25-10 og 1- 12 1827 hele Ordningen som stridende mod Anordningen af 1814 og forlangte forslag til en forsvarlig Ordning. – Herpaa strandede saa hele Sagen, og der gøres intet ved den, før Degnen Nikolaj Andreas Hartz d. 17. marts 1829 afgik ved Døden. Nu forandredes Forholdet ganske. Nødstiden begyndte for Hasle og den gyldne Tid for Ruts, da Degneembedet nedlagdes. I 1790 var Degneembedets Indkomster opgivne til 10 Tdr. Byg (gl.Maal), 50 saakaldte Maals Mad, der kan beregnes til 7 a 8 Slettedaler, 3 Højtidsofre, der omtrent beløber sig til 30 Sldl., Penge til Mikkelsdag af Hasle Borgere omtr. 5 Sletd., Accidenser er uvisse, kan almindeligvis anslaaes til 10 Sld. Desuden havde Degnen Indtægt af Degneboligen, der var bortforpagtet til en Mand, som hed Klinge og var i en ganske ynkelig Tilstand. Der hørte saa meget Agerland til, at Beboerne kunde holde 2de Heste og 2de Køer. Senere oplystes, at Degnejorden maalte 33 3980 /14000 Tdl. geometrisk Maal med 9 10456 / 14000 Tdl. boniteret Jord (Udstykningen af 22 / 6 1838). Ved Nedlæggelsen af Degneembedet fik Ruts Skolevæsen nu til Disposition for Degnens Løn. 1 / Degnegaarden. 2 / 10 Tdr. Byg, der i nyt Maal udgjorde 11½ Td. 3 / Smaaredsel, nemlig 27 Lpd. Brød, 54 Gaasesider, 3½ Ol Sild og 14 Snese Torsk. 4 /  Offer og Accidenser af Ruts c. 50 Rdl. samt 5/ Dagværk af Sognets Udbyggere. Til denne Løn lagdes ved den den 29. Juni 1829 approberede Skoleplan en Løn af Skolekassen stor 30 Rdl. aarlig.

31. juli 1830 ansattes Jens Michael Pihl som Lærer i Ruts. Pihl var født 28. Januar 1793 og Seminarist fra Bornholms Seminarium. Under Vakansen havde han bestyret Degneembedet og dermed Skolen i Hasle, og ved Delingen ansattes han i Ruts. Indtil den nye Skolestue kunde indrettes, maatte han fungere som Omgangslærer; men efter at i 1831 en Skolestue er tilbygget i Degnegaarden af Hans Svane Lund, Hasle, fik han fast Skole. Den nye Skolestue var 4/1 kvart Al. høj, 13 Al. lang og 11/1 kvart Al. bred. Den største Vanskelighed, Skolevæsenet nu havde at kæmpe med, var at faa Børnene til at søge Skolen. Det oplystes i 1830, at der i Sognet er 193 skolepligtige Børn. 1833, den 17.Juli visiteredes Skolens ø. Kl. af Biskoppen i Kirken efter fuldendt Kirkevisitats. Med selve Undervisningen var Biskoppen ret tilfreds: ”Børnene svarede upaaklageligt i Religion og Bibelhistorie. Skrivningen var meget god, Hovedregningen middelmaadig, Sangen maadelig, Gymnastik var ikke begyndt. Hvorledes den indbyrdes Undervisning blev drevet, kunde jeg ikke erfare, da kun trende Børn var tilfredse, og et større Antal indfandt sig ikke – efter Præstens Sigende – den hele Sommer, hvilket viser, at kraftigere Forholdsregler (maa tages) for at skaffe Skolegang til veje”. Det var dog ikke alene i Ruts, at Skolegangen var mindre god. Forholdet var ens over hele Bornholm, og Biskoppen beklager sig derover til Kancelliet. Gennem Direktionen afkræves der de forskellige Kommissioner Betænkning over, hvad derved er at gøre, og Ruts Skolekommission svarer under 17.Oktober 1833, at ”Skolen søges mest kun af dem, der attraar i Aarets Løb at blive konfirmerede”.  ”Gammel Slendrian og Kvægvogtningen maa især nævnes som Hovedaarsagerne til de forhaandenværende Skolers ringe Afbenyttelse; thi Forsømmelserne fra de Skolen nærmeste Steder er her i Sognet ingenlunde ringere end fra de længere bortliggende. Om Vinteren gør vel ofte Vejr og Føre umuligt, især for de mindre at søge den langt fra liggende Skole; dog viser Forsømmelseslisterne ogsaa om Vinteren, at der gives Forhindringer i Hjemmet, der afholde de nærmeste ligesaa vel som de fjerneste.” For at afhjælpe disse Mangler ved Kommissionen intet andet Middel – saalænge Magelæg for Udlodderne ikke er iværksat, og Kvægvogtningen derfor er nødvendig – end Strænghed hos Præsterne ved at afvise de Konfirmander, der har for smaa Kundskaber. – Efter at Biskoppen havde været her, synes alt at være gaaet i den gamle Slendrian. I 1835 melder Skolekommissionen, ”at der om Vinteren kun møder 10 – 20 Børn daglig, men ikke stadig, og om Sommeren kun de Børn, der har Hast om at blive konfirmerede samme Mikkelsdag, og disse kommer endda kun højst ustadig, mens nederste Klasse lades ganske tom.”

1835, den 28. December indgav nogle Vangeboere Ansøgning om, at det maatte paalægges Lærer Pihl at holde Skole i Vang 6 – 8 uger om Vinteren for deres Børn i et af Andragerne til Raadighed stillet Lokale. Kommissionen anbefaler Andragendet 4. Jan. 1836, og 4. Febr. s. A. bevilger Direktionen Sognelæsning i Vang mod, at Ansøgerne forpligte sig til at skaffe en passende rummelig og rolig Skolestue samt sørge for Lærerens Kost og Logis i Distriktet. Til Sognelæsning anvendes 2 dage om Ugen, nemlig om Vinteren Mandag og Tirsdag og i Sommerhalvaaret Onsdag og Torsdag. Skolen er dog kun et Forsøg, der atter kan hæves. 22. Febr. 1836 begynder Skolen. 1834, d. 22. Oktbr. tilstod Direktionen, at der af Skolekassen meddeltes Lærer Pihl et Gratiale af 25 Rdl. for paa Normalskolen i København at erhverve sig fuldkommen Kundskab om den indbyrdes Undervisnings Metode.

I Kommissionsmødet 20. Oktbr. 1839 meddeltes af Præsten (Bolbro), at der var underhandlet med Vangeboerne angaaende Bidrag til Lærerens Ophold, Logis og Varme m. v, men at de havde erklæret det umuligt at erlægge den af Præsten foreslaaede Betaling, nemlig 4 Mk. Aarlig. Fra 1840 og i de følgende Aar opførtes i Regnskabet for Skolekassen: Til Skolehold for Fiskerlejet Vang 10 Ddl. 10. Oktober 1840 andrager Vangeboerne om at faa Undervisning hver tredje Uge i Vinterløbet. Kommissionen beslutter at andrage om dertil af Skolekassen at maatte anvende 8 – 10 Rdl. aarligt.  – I Henhold til Skoleplanen af 1838 udstykkes Degnegaarden saaledes, at 9 2614 / 14000 Td. L. g M med 3 3416 / 14000 Td. L. b. Jord bliver til Embedet, medens Resten 24 1366 / 14000 Td. L. g. M. med 6 7040 / 14000 Td. L. b. Jord ved Auktion solgtes for 543 Rdl. 2 mk. Buddene appr. 14. Aug. 1840. – 1841, d. 21. Juli visiterede Biskop Mynster Ruts Skole. ”Ved Boglæsningen maa Læreren beflitte sig paa at bringe Børnene til at læse højt, tydeligt og nøjagtigt og lære dem rigtigt at kende Skilletegnene. Skrivningen er temmelig god, men Skrivebøgerne ikke renligholdte. Religionskundskab temmelig god. I Hovedregning havde Børnene ikke bragt det vidt.”  Samme Aar indføres ordnet Gymnastikundervisning, og 21- 11- 43 bevilger Direktionen Læreren Gratiale for at lede Gymnastikken. – 1844, den 22. Maj bestemmes af Skolekommissionen, at der fremtidig i Sommerhalvaaret holdes Skole hver anden Dag for hver Klasse, saaledes at ældste Klasse møder om Mandagen. Det bestemmes tillige, at Børnene af begge Klasser fremtidig skal møde hver anden Søndag i Kirken til Katekisation. Hidtil har der været klaget over, at Børnene forsømte Kirken ligesaa hyppigt som Skolen. 1846, den 18. Januar andrager Forstanderskabet om en Omordning af Vinterskolen i Vang, der er til væsentlig Hindring for Skolevæsenets Fremgang i Ruts. Direktionen approberer under 21. Januar 1846, at ”Skolen i Vang fremtidig holdes 3 Dage ugentlig alene for Børn af yngste Klasse, hvorimod de til ældste Klasse hørende Børn skulde søge Sognets Skole paa de Dage, der er bestemte for denne Klasse, samt at Undervisningen i Vangeskolen ledes af en Ikke-Seminarist, som efter at være prøvet af Prosten maatte befindes duelig. Læreren maa ansættes paa Opsigelse; og Løn og øvrige Emolumenter fastsættes i Kontrakt, der approberes af Direktionen”. Af de følgende Aars Regnskab ses, at Skolekassen har til Vangeskolen udredet til Skolelæreren 13 Rdl. 72 Sk., til Skolestuen 15 Rdl.! Den første Lærer ved Vangeskolen var Husmand Peder Bentzen, den samme som 1827 antoges som Lærer af Kommissionen.

Medens det i 1849 – 50 endnu er Genstand for Klage, at Børnene forsømte meget, synes Forholdene senere at have bedret sig, og ved Skolekommissionsmødet 27. April 1856 enes man om at søge ulemperne ved et for stort Børnetal afhjulpne ved Oprettelse af Pogeskoler. – Ved Skrivelse af 7 – 6 – 53 udtalte Direktionen Ønskeligheden af, at der oprettes en Skole i Sognets nordlige Del ved Hjælp af Gildesboet. Forstanderskabet oplyser, at dette for et par Aar siden er bortfæstet for 50 Aar og kun har en Værdi af 2 – 200 Rdl. man tænker at løse Sagen ved at sælge Udmarksjord. – 31 – 5 – 53 foreslaar Ministeriet, at Pihl holder Hjælpelærer paa Grund af ”ringe Flig og Dygtighed”, og 2 – 9 – 53 bliver det paalagt ham. Pihl foreslaar 6 – 1 – 55 Sønnen Anders Mikkelsen Pihl, hvilket Sogneforstanderskabet anbefaler, da det ved sidste Eksamen har vist sig, at der er nogen Fremgang; men da der stilles ham hans Afsked i Udsigt, antager han som Hjælpelærer hidtilværende Lærer i Toftlund ved Haderslev L. E. Bekke, som lønnes med 130 Rdl. + alt frit i Huset. Ministeriet tilstaar ham 14 – 9 – 55 30 Rdl. til Hjælpelærerens Løn. Bekke efterfulgtes af flere Hjælpelærere.

Pogeskolen i Vang holdtes kun i 10 uger, og Børn af ældste Klasse søgte den kun undtagelsesvis. Børnene var her de flinkeste, og man ønskede, at Skolen skal holdes hele Aaret og ønsker at oprette lignende Skoler andre Steder (i Sognets sydlige Del), da Hjemmeundervisningen gaar tilbage (14 – 8 – 54). 1856 den 28. Marts approberer Ministeriet Pogeskolen i Helligpeder var i ”Skolemoderens” eget Hus: 7 Al. l. 4 Al. bred og 3 / 3 kvart Al. høj. Børnetallet 14. Børnetallet  i Vang : 35.  1859 den 14. Januar fremsender Direktionen Forslag til Ministeriet, at Skolevæsenet i Ruts Sogn ordnes saaledes, at ”Sognets skolepligtige Børn fordeles i 2 Skoler, en søndre og en nordre, af hvilke hin bliver den nuværende Skole, der dog i Tiden henflyttes til et mere bekvemt beliggende Sted i Sognet.” Dette Forslag approberedes af Ministeriet den 28. April 1859. Vinterskolen i Vang blev saaledes ophævet, medens Pogeskolen i Helligpeder fremdeles bestod. Ved Ministeriets Skrivelse af 5 – 11 – 1860 omdannes den til en Vinterskole, saaledes at de Børn, der ikke fritages for Skolegang om Sommeren paa Grund af Vogtning, skulde søge Hovedskolen. 1860, den 6. Januar entlediges Lærer Pihl, hans Hustruvar død i 1848. – Da Børnetallet stedse er for højt i søndre Distrikt, approberer Ministeriet, at der indrettes en Østre Pogeskole ( 29 – 6 – 78), som havde lokale hos Parcellist Kr. Kofod, Præstegaards Parcel, og den 1 – 11 -1878 begynder Skolen med Lærer Frantzens Datter, Anna Marie, som Lærerinde. Lønnen var 200 kr. + 80 kr. for Haandgerning. Denne Ordning af Skolevæsenet, som medførte, at mange af Lærerinderne paa Grund af den lille Løn, hurtigt forlod Pladsen, viste sig meget uheldig. 1894, den 10 – 5 approberer Ministeriet, at begge Pogeskoler nedlægges, og i stedet oprettes en Forskole med eksaminieret Lærerinde. Endnu  holdes Skole i et lejet Lokale i et Hus i Kirkebyen, og Forskolen begynder her den 1 -11-1894.

Den søndre Skole havde længe været gammel og brøstfældig og egentlig ubrugbar, og allerede 1859 havde man Øje for, at Skolen skulde erstattes af en ny og henlægges paa et mere bekvemt Sted i Sognet. Sogneraadet udsatte imidlertid stadig Sagen, og 11 – 5 – 96 søger Sogneraadet om to Aars Henstand med at bygge, hvilket tilstaas, og endelig 21 – 5 – 98 fremkommer Forslag om Skolens Flytning og Nybygning. (Ministeriets Resolution af 25 – 11 – 98). Den gamle Skole (Degnegaarden) sælges til Gaardejer J. J. Kofod, Kragholm, 6 Skp. Land Jord afkøbes Parcellist P. Mikkelsen, Præstegaards Parcel for 900 Kr., og her opføres en ny Skolebygning af Bygmester I. P. Christensen, Hasle, med Beboelse og Skolelokaler til Førstelærer og Forskolelærerinde for et Beløb af 13.500 Kr. – 1900, 5. December indviedes Skolen af Sognepræst Emil Bruun, ved hvilken Lejlighed Skolens Førstelærer talte over Ordet: ”Prøv – med Kærlighedens stærke Arm”, hvilket han ønskede og haabede altid maatte blive Grundloven i Skolen og ved dens Gerning.

Nærværende Beskrivelse ønskes opbevaret ved Skolens Embedsbog.

Ruts Kirkeskole, 1. Februar 1907.    sign. A.Kofod, Skolens Førstelærer.

Den sidst i beretningen omtalte indvielse i 1900 efterfulgtes hurtigt af endnu en indvielse, idet en ny hovedskole blev bygget ved nordre skole allerede i 1902. i 1814 blev almueskoleloven givet. I 1830 blev den første lærer ansat i Rutsker. I 1859 blev den gamle skole i degnegården kendt ubrugbar, og i 1900 blev den afløst af en ny skole! Man red ikke den dag, man sadlede i de tider, når det gjaldt skolesagen.

I dag står den nye centralskole færdig. Det faktum, at den er bygget ifølge bestemmelserne i skoleloven af 1937, kunne få en til at tro, at der også i dette tilfælde er gået temmelig lang tid. Men uden at gå i enkeltheder med den nye skoles byggehistorie, kan man slå fast, at de væsentligste forsinkelser skyldes forhold, som de lokale myndigheder ikke har været herre over.  En sammenligning mellem skolebyggeriet i 1900 og det af i dag giver et ganske godt udtryk af udviklingen i de 60 år. Artiklens billeder giver endda et endnu større tilbageblik, helt tilbage til degnegården. Når udgifterne til den nye skole har et7-cifret tal i modsætning til de ca. 14000, som skolen kostede i 1900, skyldes dette dog ikke alene større krav til skolerne, selvom dette naturligvis også spiller ind, men nok så meget pengenes faldende værdi. Et andet talforhold derimod fortæller noget mere om nutidens skoleundervisning sammenlignet med tidligere tider. I førstelærer Kofods beretning fortælles, at antallet af undervisningspligtige børn i 1830 var 193, og i dag er der 181, og man kan nok sige, at der gøres en del mere ud af de 181 end af de 193. f. eks. Er der nu i kommunen ansat 7 lærere og lærerinder i modsætning til lærer Pihl, der måtte klare det hele alene. Er der mon noget at sige til, at han blev træt af det på sine gamle dage.

Der er begyndt noget nyt i den nye skole, men – alle forskellige til trods – dog noget, der bygger på det, der skete i de gamle skoler. Dette kom til udtryk, da der ved skoleindvielsen i sommer blev sunget den sang, der i 1900 blev skrevet til dette års skoleindvielse af daværende sognepræst i Rutsker og Hasle, Emil Bruun:

Mel.: Paa Jerusalem det ny.

Lad nu op vor Skoles Dør,

Luk og stæng den ej som før,

Ind de smaa lad træde,

At i Barnets bløde Sind

Sandt og godt maa prentes ind

Med Gudslivets Glæde.

 

Danmark er vor gamle Mo’er,

Dansk er hvert vor Tunges Ord,

Dannebrog vort Mærke.

Lad mod fremmed Sæd og Vold

Staa som Vagt og Ridderskjold

Skolens Mure stærke.

 

Gid en Slægt da fostres her

Som til Livets Dont og Færd

Stærk og sund maa være

Som ved Jesu Kristi Haand

Vokse maa i Sandheds Aand

Til Gud Faders Ære!

 

 J. Holst-Jensen.

Jul på Bornholm i 1961.