Træk fra den tid, da man samledes ved brønden.

Med udvidelsen af Hasle vandværk, der afsluttedes for nogen tid siden, og som skal sikre byen en rigelig forsyning af vand langt frem i tiden, kunne det være interessant at se på, hvorledes vandforsyningen var før i tiden her i byen.

Kom man ad landevejen fra Rønne til byleddet, der lå hvor nu dyrlæge Kofoeds ejendom ligger, legede der altid nogle børn her. Børnene havde valgt denne plads, for at de kunne holde øje med de kørende til byen, og gad de kørende ikke selv at lukke leddet op, var der altid en toskilling at tjene. Straks efter, at den kørende var kommet indenfor leddet, kom han til de første af bybrøndene. Her kunne han få vandet sin hest og samtidig få sig de første by nyheder.

Brønden, der lå midt i gaden ved vejen, der førte op til østre mølle, afgav vand til hele kvarteret i denne bydel. Den blev meget benyttet ved den tid på dagen, da landmændene almindeligvis kom til byen. Det var nemt for kvinderne at holde sig orienteret om hvem, der den dag var i byen. Søgningen var ikke mindre om eftermiddagen, når landmændene kørte hjem, så kunne det altid konstateres, hvem der havde fået mest at drikke, eller hvad nyt der var erhvervet med hjem til gårdene.

Gården ved brønden

Som denne brønd afgav vand til kvarteret her, således afgav de andre bybrønde vand til deres kvarterer, f. eks. Brønden ved nuværende avlsbruger Ejner Hansens ejendom på Fælledvej. Den dækkede området af den øverste del af Gasværksvej (Smallesund), Vestergade, Sildetorvet og Skiddenstræde. Denne brønd var et yndet samlingssted, da man her brugte at drøfte de fangster af sild og fisk, der var i land bragt i nattens eller dagens løb, samtidig med at det var nemt at stikke en tur ind til købmand Grønbech og få fyldt lidt mere på dunken, der her flittigt gik på omgang.

Af andre brønde, der her skal nævnes, er brønden ved byleddet, hvor vejen førte op til Rutsker, og brønden, der lå midt i Nygade, hvor nuværende avlsbruger Ejner Madsens ejendom ligger. Denne brønd blev tildækket først i 90’erne efter en tragisk tildragelse. En ung pige havde født et barn i dølgsmål og i sin nød kastede hun det nyfødte barn i brønden. De vandet kort tid efter fik en grim afsmag og lugt, og der samtidig flød noget småtøj i overfladen, blev brønden renset op, og herunder fandt man det lille barnelig, der var svøbt i nogle få stykker linned. Man havde ingen anelse om, hvem der var moder til barnet, men en dag en kone kom forbi, genkendte hun tøjet som noget, hun havde foræret til en ung pige, og kort tid efter blev den unge pige sat fast og senere dømt. Efter at have udstået sin straf rejste hun til Amerika. – Denne tildragelse blev som før nævnt årsag til, at denne brønd blev dækket til.

Men der fandtes også brønde tilhørende private. Den dybeste af dem var vel nok den hos brdr. Koefoed i Kirkegade. Den var 38 alen dyb, og de første 20 alen var den sat i egeplanker, og de resterende 18 alen var den hugget ned i malersten.

I tidligere løjtnant Hjorths ejendom i Vestergade fandtes en 20 alen dyb brønd. Vandet her havde en stærk afsmag af saltvandet fra havnen. Avlsbrugernes kreaturer blev som oftest vandet ved bydammen ved Østre led og søndre Dam.

Ved de gamle bybrønde samledes man jævnligt om aftenen til en passiar, om mere eller mindre alvorlige emner, erfaringer udveksledes, og ikke mindst spurgtes der efter bynyt. Men tiden blev en anden. Fiskerne fik bl. a. større garn, samtidig med, at de fik motorer i deres både. Der blev lagt større beslag på kvindernes tid med at bøde garn osv., så der var ikke tid til at løbe så langt efter vand, og mange fik brønde ved deres huse.

Måske var bysnakken ved brøndene heller ikke lige sandfærdig, og der opstod ofte rivninger mellem kvinderne. Det ene med det andet førte til, at brøndene blev dækket til, og tanken om et vandværk opstod. Et vandværk var nu ikke noget helt nyt, thi allerede i 1867 havde Bryggeriet gravet en brønd i nærheden af Tassen og ført en ledning herfra og ned til Bryggeriet. Ledningen gik over Siegårds jorder, der dengang også lå nord for landevejen, der førte til Rønne. For at forhindre, at senere ejere måske ville bryde ledningen op, blev der sat en deklaration på ejendommen. Denne deklaration kom senere Hasle vandværk til gode, idet dens bestemmelser senere blev ført over på de udstykninger, der fandt sted ved oprettelse af statshusmandsstederne.

Bybrønden i Østergade

Tilbage af de gamle bybrønde er nu kun fællesbrønden øst for Nygård og bybrønden ved Karl Ancher Hansens ejendom i Østergade. I denne sidste brønd, der altid har haft rigeligt med vand, blev vandstanden sænket en meter, da man kloakerede gaden. Dette var man nødt til, da arealet ved den mindste regnbyge altid stod under vand, hvilket var meget generende for savværket, der ligger her. – Det nu udvidede vandværk blev bygget i 1906 og taget i brug samme år.

Denne artikel stod i Bornholms social-demokrat. Den 25.februar 1950, underskrevet J. E.