Hasle Skoles Grundlæggelse
For 150 Aar siden.
Hasle Kommuneskole kan i indeværende Aar fejre 150 Aaret for sin Grundlæggelse. I den Anledning skal gives en historisk Oversigt over de Begivenheder der knyttede sig til Starten i 1789- 90, og de følgende Aars Udvikling af Skolen og dens Gerning.
Før skolens Oprettelse var al Undervisning af Børn og Ungdom knyttet til den saakaldte ”Degnelæsning”, hvor Sognedegnen – fælles for Hasle og Rutsker – læste paa Omgang snart her, snart der i Sognet og Byen. Det var væsentlig Undervisning i Katekisme samt elementært at lære Børnene at læse, skrive og regne, saavidt Forholdene tillod. I Hasle fandt denne Undervisning som Regel Sted i Kirkens Vaabenhus, ikke det nuværende, men det gamle, en Bygning af Bindingsværk, opført Anno 1567 ifølge en Indskrift i Tømmeret, den ældste saadanne kendt paa Bornholm.
Da Sognedegnen imidlertid havde saa mange kirkelige Forretninger i de to Sogne, blev Degneskolen forsømt saavidt, at man i Hasle som andetsteds fandt Ønskeligheden af en bedre Undervisning, en særlig Skole med egen Lærer. Men her stillede det økonomiske Spørgsmaal sig i Vejen. Byen var lille, kun ca. 450 Indbyggere, og 10 pCt. Af disse var Betlere. Formuer var sjældne, og dem, der besad dem, havde kun lidt Interesse for en almindelig kommunal Skoleundervisning. Saa meget større Betydning fik det, da en Velhaver, Borgeren tidligere Søkaptajn Søren Sørensen Malm ved Gavebrev af 20. April 1781 skænkede 200 Slettedaler eller 133 Rigsdaler 2 Mark til en dansk Skole i Byen. Naar den kaldes ”dansk”, er det til Forskel fra Latinskolerne. Der hengik dog endnu adskellige Aar, inden Borgerskolen blev til Virkelighed.
I Januar 1789 sammenkaldte By- og Herredsfoged Hans Gad og Sognepræsten Mads Kofoed Borgerne til en saakaldt ”Raadstuesamling”, om end der ingen Raadstue fandtes, men Rets- og Kommunalmøder afholdtes i en ”Tingsal” hos en Avlsbruger. Mødet, der skulde forhandle Skolesagen, blev i første Omgang en Skuffelse, idet kun 6 Borgere mødte. Den ringe ”Varme” for Sagen skyldtes sikkerlig bl. a. den meget strenge Vinter i de Dage med indtil 26 Graders Kulde (maalt 4. Januar 1789 i København). Indbyggerne maatte erkende Fiaskoen, og Mødet udsattes. Men ved et senere Møde, hvor en Del Borgere var mødt, ytrede disse deres Stilling til Forslaget ved at fremføre følgende: ”Noget Vist (en bestemt konstant Sum) at præstere vilde man ikke love, da en saadan Forbindelse medførte mange Vanskeligheder, men man vilde dog uværgerligt forbinde sig til at yde ugentligt for et Barn, der lærer at læse, 3 Skillinge, til et, der lærer at skrive, 4 Skilling, og til et Barn, der lærer at skrive og regne for at skaffe Skolen til fornøne, 6 Skilling”. Ligeledes lovede de fremmødte, at de ”ville være ansvarlige for at skaffe Skolen fornøden Brændsel 6 læs Kuletørv og 4 læs Brænde, som alle skal være forsvarlige Bylæs”. Desuden lovede Borgerne, ”at naar den ventede Skoleholder opførte sig skikkeligt saavel i Skolen som udenfor, kunde samme gøre sig Haab om at nyde daglig Kost”. Som Betingelse for disse Ydelser krævede Borgerne, at Renterne af de til Hasle Kirke knyttede saakaldte ”Lysepenge” anvendtes til Skoleholderens faste Løn”. De ses i 1780’erne at udgøre ca. 200 Rigsdaler udsat som forskellige Laan mod Pant i Byens faste Ejendomme, bl. a. 133 Rigsdaler i Byfoged Gads Gaard.
Ligeledes forlangte Borgerne, at en Tavle ”foruden de tvende, som tidligere i Kirken ere omkring gaaende” (til Kirken og til de Fattige) skulde bæres om i Kirken hver anden Søndag, ”enten af Skoleholderen selv eller hvem han til Anbrugs Besørgning udvælger”. Og det derpaa faldende aflægges i en dertil indrettet Kasse, som af Skole-Administrationen aabnes hver 1. Maj og anvendes til aarlige Reparationer paa Skolehuset. (Tavlen, der blev skaffet af Præsten for 3 Mark, benyttes endnu i Hasle Kirke foruden de to andre nævnte ved lejlighedsvise Indsamlinger). Videre blev det bestemt, at de, ”som af Præst, Byfoged og Byens Formand eragtes fattige”, skulde nyde fri Skolegang og Undervisning af Skoleholderen. Hovedpunktet i Forhandlingen var imidlertid den nødvendige Skolebygning, hvortil Borgerne mente, at et Hus til formaalet kunde faas for 100 slettedaler. Og de krævede, at denne Sum skulde tages af forannævnte Søren Sørensen Malms Legat.
Man var nu saa vidt, at Ansøgning til Kongen om Stadfæstelse af de af Borgerskabet vedtagne Bestemmelser kunde affattes. Den blev indsendt i Juni Maaned 1789. Kancelliet beredte Borgerne en lang Ventetid; thi det varede over et halvt Aar, inden den kgl. Resolution af 13. November med den givne Approbation var Hasleboerne i Hænde. Derefter købte man i Februar 1790 Niels Josefsens Hus for 77 Slettedaler, 2 Mark. Det var en Ejendom tæt Nord for den nuværende Teknisk Skole, det Sted, hvor Kammersanger Herold blev født. Huset i 1790 bestod af 7 Fag Bindingsværk, Halmtag, klinede Vægge, Lergulv samt en Have med nogle Frugttræer, 3 Asketræer og 2 Hyldetræer.
Huset blev sat i Stand og blev højtideligt indviet til Skole af Byfoged Gad, der i fagre Ord priste Kongens Naade og den ædle Givers Gavmildhed. Indvielsesdagen er ikke bestemt oplyst; et Sted staar, at det var ”i Marts”, medens Indvielsen et tredje Sted siges at være sket 27. Maj, hvad der mulig kan være en Fejllæsning af den daværende Skrivemaade for Marts, nemlig Marzie eller Marzy.
Læreren ved den nye Skole kaldtes ”Skoleholder”, en Stilling der blev uafhængig af Degneembedet, om end enkelte Degne overtog den. Den første Skoleholder var Præstens Søn Sander Kofoed, ogsaa nævnt Sander Christensen. Han havde begyndt at studere, men var derefter kommet i Malerlære. Som Skoleholder fik han Kost og Klæder i Hjemmet og bestred Undervisningen temmelig godt, saa længe Faderen levede, men efter at denne var død i Juni 1792, hedder det, at Skoleholderen forfaldt til et uordentligt Levned og blev afsat. Imidlertid blev han en kent og anset Malermester, der bl. a. dekorerede adskillige bornholmske Kirkerum. Om hans Efterfølgere i Skoleembedet mere i en følgende Artikel.
24.Januar 1940 Bornholms Socialdemokrat. K.Th.
Afsnit 2.
Om den 1790 grundlagte HasleSkole skriver Sognepræst Eliaser Gad i Rø, 1803 i en ”Beretning om Skolevæsenets Tilstand paa Bornholm”.
”I den lille Købstad Hasle har man i de senere Tider ved Præstens og Magistratens Omhu faaet en dansk Skole, men ogsaa denne er saa ussel aflagt, at man nu over 2 Aar ingen nogenlunde duelig Skoleholder har kunnet faa”. Det oplyses, at dennes Løn var aarlig 18 Rdlr. 3 Mark 4 Skilling, hvortil kom Ugepengene af Børnene omtrent 20 Rdlr. I Stedet for de oprindelig ydede 6 Læs Tør og 4 Læs Brænde betales Læreren med 10 Rdlr. Til Skolens Opvarmning. Og de fastsatte Tavlepenge indsamlet i Kirken var for et Aar kun 1 Rdlr. 1 Mark 6 Skilling, der medgik til Skatter og Reparationer. Alt i alt kunde Lønnen knapt blive 40 Rdlr. Om Aaret. Byens Indbyggertal var 1801 kun 513 og Skolebørnenes Antal om Vinteren 20 – 30 eller mindre, og om Sommeren kun nogle faa. Undervisningen bestod i ”at læse i Bog, at lære Kristendom udenad, som dog forbindes med Katekisation, samt Skrivning og Regning”.
Om Skolens første Lærer er nævnt, at han blev afsat efter et Par Aars Forløb i 1792. og en følgende Skoleholder, der virkede et Aars Tid, var man ikke tilfreds med, hvorfor man antog Peder Pedersen Lind. Han var født 14.4.1769 i Ejendommen ”Den norske Løve”, Prinsessegade, Christianshavn. Faderen var Peder Bendtsen, Formand paa Asiatisk Co.s Plads. Moderen hed Kristine Berthelsdatter og havde en Systue. Peder Lind blev sat i Glaserlære, menløb fra og fik Plads paa en Café i St. Kongensgade. Her blev han imidlertid hentet tilbage til sin Læreplads, hvor han lærte Faget ud, og derefter fik Arbejde hos en Halvbroder, Johan Svendsen i Hasle. Selv om det ikke nævnes, maa Peder Lind have faaet en ordentlig Skolegang i Hovedstaden; thi paa Bornholm blev han snart Huslærer hos Pastor Jørgen Kofoed i Klemensker, hvor han en Tid boede i Krohuset. Efter i Sommeren 1793 at være blevet Skoleholder i Hasle, skrev han meget for Byfogeden og andre, hedder det, hvorved han tjente mere end ved Skolen. Her karakteriseres han som en ”duelig, flittig og ordentlig Mand”. Peder Pedersen Lind var Skoleholder i Hasle i 7 Aar til han i September 1800 blev Sognedegn i Ibsker, Svaneke ( død 1821).
Om den følgende Skoleholder i Hasle, Frederik Hjorth, der ogsaa var en duelig og retskaffen Mand, siges, at han overtog Bestillingen mere af Føjelighed, idet han gav efter for Overtalelser af Byfoged og Præst, end af Lyst til Bestilling. Frederik Kaj Hjorth var født 1760 i Aaker, fra 1780 Skoleholder i Svaneke, 1786 Degn i Poulsker indtil han overtog Skoleholderembedet i Hasle, hvilket han varetog til 1804, da han blev Sognedegn i Klemensker (død i 1815). Han var saa ivrig for at komme bort fra Hasle, at han gav 200 Rigsdaler i Bytte med Klemensker-Degnen Mathias Langballe, for at denne skulde overtage Hasle Skolen. Men Langballe fik Betænkeligheder og, saavidt det kan ses, kom han ikke til Hasle. Skolen stod nu ledig i over et Aar, en Tilstand, der alarmerede Biskop Balle til at kræve ”fuldstændig Oplysning om Skolens Tilstand som forslag til Skolens større Gavnlighed end hidtil”. Magistrat og Præst indsendte da et vidtløftigt og omstændeligt Forslag, hvori det bl.a. hedder om Lærerens Løn: ”Ringere end 150-200 Rigsdaler i vis aarlig Indtægt burde en saadan Mand ej have, og kunde ham gives saa meget, at han hverken havde Lyst eller Lejlighed til at flytte, var det saa meget bedre; men vi kende ingen Kilde her i Byen, hvoraf kun det allermindste kunde øses til Fordel for Skolen. Af en Almueskole i en By som denne formene vi, det vilde være nok, naar Børnene og Ungdommen kunde lære at læse godt i en Bog, lære Religion og Moral forenet med den nødvendige Kundskab om Statens Love, lære Skrivning, Regning, Tegning og Sang og endelig almindelig Historie og Geografi, i det mindste Fædrelandets”.
Dette var jo heller ikke saa lidt, et helt Program, der hørte Fremtiden til. Man fik nu Degnen, Student Jens Lund til ved Nytaar 1806 at overtage Skoleundervisningen. Men allerede paa Eftersommeren samme Aar frasagde han sig det kummerligt lønnede Hverv. Skolen var nu helt indstillet i 8 Aar til 1814, da den nye Sognefoged, Nordmanden Andreas Hartz, i Henhold til den ny skolelov blev anordnet til Skolelærer og Kirkesanger i Hasle, død i Embedet 1829, 56 Aar gammel. I hans Tid oprettedes Skolekommissionen for Hasle i 1816. Og i 1821 flyttedes Skolen, idet det gamle Skolehus blev solgt (siden nedbrændt i 1840’erne), og der blev indrettet skole i en købt Ejendom tæt Vest for Kirken. Der var 15 fag stuehus og 5 Fags Ladehus. Købesummen var 300 Rigsdaler. Til denne Udgift havde man Etatsraadinde Kofoeds Legatkapital af 1812 paa 2000 Rigsdaler, der paa Grund af Statsbankerotten 1813 imidlertid var reduceret til ca. en Sjettedel. Fra 1821-24 holdtes Skolen i det i nordre Sidelænge indrettede Lokale, men sidstnævnte Aar fik man et større og bedre Lokale i Sydfløjens 4 vestlige Fag, der indviedes til Skolebrug i Prins Christians (VIII) Nærværelse 15. Juli.
Efter Degnen Hartz’ Død 1829 ansattes den første seminarieuddannede Lærer, Peter Chr. Meilgaard som Lærer og Kirkesanger. Ogsaa han klagede over Lønnen. Han havde som Biindtægt Klassalotterikollektion, men der maatte endnu mere til. Saa bekendtgjorde han i Bornholms Avertissements-Tidende under 24. Oktober 1830, at han: ”Lærer ved Borgerskolen i Hasle P.C.F. Meilgaard underviser Børn privat”, og at ”Børnene til Privatundervisning bedes melde sig paa Borgerskolen fra Kl.4 til 7 Eftermiddag”. Sandsynlig gik denne Undervisning ud paa videregaaende Belæring, men mærkeligt forekommer det dog, at en Lærer paa en saa udfordrende Maade kunde skabe Konkurrence med sin egen offentligt betroede Skole. Med denne Karakterisering af Datidens Skoleforhold i Hasle skal sluttes denne Oversigt i Anledning af 150 Aars Jubilæet.
Dette stod i Bornholms Socialdemokrat, den 25. Januar 1940. Underskrevet K. Th.