Barny Jensens historie.

Jeg blev født den 30. maj 1943 i Knudsker. Der boede jeg med min far og mor og 5 søskende. Det var 3 piger og 2 drenge, men da jeg kom til verden, blev vi lige af køn.

Jeg var en rigtig efternøler, der var 11 år imellem mig og de yngste, som var Rita og Roland. Jeg var en rigtig forkælet dreng, i de første år af mit liv, og en rigtig lille drillepind.

For da mine søskende begyndte at lege med de lidt større kammerater, var det sjovt at drille dem, når de ville være alene sammen.

Da jeg blev 7 år, begyndte jeg i første klasse i Knudsker skole, mine søskende, var nu flyttet hjemmefra, fordi de var blevet ældre og havde fået job. Da flyttede mine forældre og jeg, hen til vores farmor, der var blevet alene, da min farfar var død. Der boede vi så et par år. Da jeg var 9 år, fik min far tilbudt et job på Hasle Klinkerfabrik. Han var maskinarbejder og god til at stå ved en drejebænk, og hvis han ville flytte, kunne vi få en lejlighed. Det var i Gammelværk, som da var delt op i 4 lejligheder. Det ville min far, så vi flyttede til Gammelværk, der lå ca. 2 km. fra Hasle, og ikke så langt fra Klinkerfabrikken.

Så jeg begyndte i Hasle Borgerskole, først i august i 3. klasse. Der var mange piger og få drenge, så det var en god klasse at starte i. Og det har den været siden, med et fantastisk kammeratskab. I skolen var vi mange der spillede fodbold, det var jeg glad for. Så vi startede alle sammen i H.I.F. på 1. lilleputhold, vi spillede sammen til vi kom på junior hold, da var vi omkring 16 år. Vi var gode, havde et godt hold og der var også et godt kammeratskab.

 

Da jeg gik i skolen, legede vi meget sammen forskellige steder om foråret og om sommeren. Vi spillede også fodbold på Fælleden, vi lavede cirkus i skoven hjemme hos mig i Gammelværk, hvor vi gik på line på et tykt tov imellem to træer, og gyngede med et tov oppe fra et højt træ, det syntes vi var sjovt. Jeg var meget glad for det cirkus, der plejede at komme til Bornholm. Først lå det i Rønne i nogle dage, og jeg var derude hver dag, også når det kom til Hasle, det var rigtigt spændende. Jeg kom jo også ind i teaterlivet senere i mit liv.

Min mor arbejdede i Silderøgeriet i Hasle om sommeren. Tit efter skolen gik vi derned, og fik lov til at spise alle de røgede sild vi kunne, der var faldet af pindene, dejligt.

Om sommeren når det var varmt, gik vi alle ned og badede på Hestestranden. Om vinteren løb vi på skøjter nede ved røgerierne, når isen var tyk nok, ude på Flakket. Og når der var sne, kørte vi også meget på kælke. Vi kørte fra Storegade ned ad den store bakke forbi Hotel Herold og helt ned til havnen, der var der fart på. Da jeg var 12 år, fik jeg et par ski i julegave. Vi løb meget på ski ude på den bakke som lå, lige før Rubinsøen, når vi kom fra Fælledvej. Det var fantastisk og der var nogle gode bakker til det dengang. Men en dag var jeg uheldig på vejen hjem, jeg løb ind i et træ, med et ben på hver side af træet, av – av.

Da jeg næste dag kom i skole, vidste alle, at jeg havde kørt ind i det træ, og havde slået mig i skridtet. Der blev grinet meget af det. Da jeg skulle ned på toilettet i gården, skulle alle drengene med, for at se på drengen, der var både flot blå og stor, (det var dengang).

Så blev jeg 14 år og efter konfirmationen gik vi ud af skolen, da den sluttede sidst i juni. Allerede først i juli måned begyndte jeg i lære som maskinarbejder hos Hasle Klinkerfabrik. Det var en dejlig tid, fra jeg var 14 år til jeg blev 18 år. Det var nogle sjove ungdomsår, jeg havde i Hasle.

Der var nogle gode kammerater, vi spillede stadig fodbold sammen, og gik på Hasle Vandrehjem og lærte at danse gammeldags dans, sammen med flere af vores forældre. Vi var dengang de yngste folkedansere på Bornholm, vi var 15 til 16 år. Vi optrådte også til Sildefesten på Hasle Havn med folkedans.

Vi var til bal om sommeren på Ørnekullen, og ellers på Skovly, vi elskede jo at danse, så vi kørte også rundt på øen, hvor der var bal. Vi var så heldige at Berner Pihl tog kørekortet og købte sig en brugt bil, som vi kunne komme rundt på øen.

Om vinteren havde vi vores Ungdomsklub først hos Trandberg og senere i Teknisk Skole. Hvor vi spillede kort, bob, dansede og hyggede os. Så havde vi jo også Forsamlingshuset, hvor der var stor Fastelavnsfest, Påskebal, Pinsebal og meget andet.

Da jeg blev 16 år, fik jeg min første knallert, Bernt Mortensen og Kaj Erik Finne havde jo også fået knallerter, så vi var de ”hårde” drenge og fartbøller fra Hasle. Vi kørte 30 km. i timen, ha – ha.

Jeg var 17 år, da jeg kom på Hasles 1. hold, hvor jeg spillede sammen med min storebror Ronald. En gang skulle vi møde Vikings 1. hold på Hasle stadion. Ronald og jeg skulle passe på vores storebror Verner, som var en meget god fodboldspiller, for han skulle ikke lave nogen mål i kampen. Det gik ikke så godt for Hasle, vi tabte 4 – 1 og Verner lavede 2 mål. Hele familien skulle til kampen, det var jo også en familiedyst, og hjemme i Gammelværk, hos far og mor, var der middag efter kampen. Der var lidt stille i starten af middagen, men det gik hurtigt over, og så kunne vi bare grine ad det.

Efter min læretid, blev jeg soldat på Flyvestation Værløse. Det var en hård men sjov tid i 16 måneder. I min soldatertid mødte jeg Steffen Jørgensen og Berner Pihl, de tog sig godt af mig, så tiden gik hurtigt.

Efter soldatertiden flyttede jeg også til Herlev, det var i 1963. der fik jeg arbejde på H. Nielsens Maskinfabrik, som også lavede Teater Teknik og det lå i Herlev. I 1964 i december, blev jeg gift med Nina og vi flyttede ind til København.

I 1967 var jeg ude på Gladsaxe Teater og lavede en ombygning af Teatret i 8 uger. Jeg fik tilbudt et job på værkstedet, der bygger dekorationer til forestillinger, det var en god opgave. Det var Preben Harris, der var direktør på Gladsaxe Teater. I 1971 fik han tilbudt at blive direktør på Folketeateret i København. han ville gerne have mig med ind til Folketeateret som Scenemester, det blev jeg meget glad og stolt over.

I 1972 flyttede vi til Brøndby, vi købte et lille hus, vi ville jo gerne lidt ud på landet. Jeg er jo stadig meget glad for fodbold, så jeg blev træner for Brøndby i 1975, jeg var træner for vores drenge, John og senere for Allan indtil 1987.

I 1977 fik vi det første Danmarksmesterskab i Brøndby, det var med vores Lilleputter med John på holdet, jeg var træner. Siden er der kommet mange Danmarks mesterskaber i vores klub.

Efter 1987 blev jeg afdelingsleder for vores juniorafdeling, og jeg kom i bestyrelsen. Der fik jeg mange gode oplevelser og rejser til Europa Cup.

I 1993 blev jeg sportslig leder for 1. junior og 1. ynglinge. Vi vandt også her mange Danmarks mesterskaber.

Vi havde også mange gode talenter, der var Daniel Agger – Thomas Kahlenberg – Jonas Kamper – Kasper Lorentzen – Stephan Andersen – Michael Krohn-Deehli og mange flere. I 2003 stoppede jeg som Sportslig leder og i bestyrelsen. Derefter kom jeg i Veteranklubben og det er jeg stadig. Veteranklubben er en afdeling for ledere, der har været i bestyrelsen i mindst 25 år, og nu er vi 15 personer.

Tilbage til mit arbejde, hvor Preben Harris og jeg havde, en fantastisk tid sammen i 26 år. Højdepunktet og mesterstykket var den første store modernisering og ombygning af Folketeateret i 1988 til 91. det blev gennemført på 4 år. Der var 54 millioner til rådighed. Det var en stor og spændende opgave, som vi fik sat vores fingeraftryk på, og hvor vi fik meget ros. Efter endt ombygning stod Folketeateret som Danmarks teknisk bedste og mest misundelsesværdige teater.

I 1993 fik jeg tilbudt et nyt job som teknisk leder på Rialto Teater på Frederiksberg. Det blev jeg meget glad for, jeg var der i 10 år, derefter gik jeg på efterløn.

Imellem mit faste arbejde på Teatrene, lavede jeg i mine sommerferier Revy rundt omkring i Danmark. Der var Bornholmer Revyen – Ørkenens Sønner – Cirkus Revyen – Månstrup Revyen og Hjørring Revyen.

I 1975 var jeg med til at lave den første Sommer Revy på Rønne Teater ”Regn med sol” med Henning Moritzen. Det var den bedste revy jeg har været med til at lave. Så var der revy med Vaage Sandø som direktør i 5 år. I 2003 blev Søren Hauch-Fausbøll direktør ham arbejdede jeg for indtil 2005. Jeg var jo solgt hver gang jeg kom til Rønne Teater, som er det ældste Teater i Danmark og det hyggeligste. Det var en meget stor oplevelse for mig hver gang.

Min familie, som sagt blev jeg gift med Nina, vi har 3 børn, John, Mette og Allan. Vi har 7 børnebørn 4 piger og 3 drenge imellem 1år og 21 år. Vi har været meget heldige. Og vi er også stolte af dem. John han skogrede det første mål i Sverige i 1992 i finalen mod Tyskland, og Danmark blev Europamestre.

Vores Mette er produktionsassistent på TV, det har hun været i 20 år. Allan er snedker og har sit eget firma, Perle Byg. Jeg har min dejlige kone vi har været gift i 47 år, og vi hygger os oppe i sommerhuset i Rørvig. Der er vi ca. 5 til 6 måneder om året.

Nu stopper jeg, for ellers vil I sige, ja nu er det nok. Men jeg har været meget heldig i mit liv. Og en stor tak til Mona, Lillian, Åge og Rudy, ja jer alle sammen, for de gode sammenkomster, samt for det gode venskab.

Kærlig hilsen Barny Jensen. 2012.