Hans Kofod * 02.06.14 i Sandvig †06.02.1981 i København. Han blev 05.08.1939 gift på Københavns Rådhus med Jette (døbt Hariet) Jensen *20.05.1918 i København, datter af Dagmar Margrethe Jørgensen † 10.maj 2011
Børn: Susanne Kofod *22.01.1941 i København
Anette Kofod * 19.02.1944 i Hasle
Da Jens Hansen Kofod døde manglede Hans et år, inden han kunne sætte studenterhuen på hovedet. Hvordan aftalen kom i stand, ved vi ikke, men han flyttede ind hos stadsdyrlæge Veilbæk i Rønne og afsluttede uddannelsen. Det var så i 1932 ─ han står bagerst til højre. Hans satte kursen direkte mod Den Kongelige Veterinær- og Landbohøjskole på Frederiksberg, og bestod dyrlægeeksamen i 1938. Han havde assistentansættelser i Brønderslev, Sneslev, Næstved og Rønne, inden han i efteråret 1938 blev sendt til Sønderjylland af Veterinærdirektoratet for at bekæmpe et udbrud af mund- og klovesyge. Han blev ansat i Veterinærdirektoratet og senere videnskabelig assistent på forsøgsstationen på Lindholm, inden forsvaret havde brug for ham.
Hans blev reservedyrlæge ved garderhusarregimentet i Næstved i marts 1941, men tog i februar 1942 tilbage til Bornholm og kom i praktik hos dyrlæge O. Fossum i Hasle. Hans i uniform er fotograferet på glasplade hos Charles Svendsen i Hasle 1942.
Med sig til Bornholm havde Hans Kofod sin hustru Hariet og datteren Susanne. De er her fotograferet under et familiebesøg hos storebror Jens i Kraghave ved Nykøbing Falster i 1939.
Som det fremgik af Bornholms Tidende 14. april 1942 købte og overtog Hans Fossums praksis og klinik på hjørnet af Storegade og Østergade i Hasle. Hasles dyrlæge fik også hurtigt kontakter til modstandsbevægelsen, og da den ─ ret sent (1944) ─ blev organiseret med en egentlig militær organisation, var Hans Kofod den naturlige delingsfører for Hasle-området i 2. kompagni. Men der blev også løst daglige opgaver, og tid til politisk aktivitet. Iflg. Bornholms Tidende holdt han foredrag i Venstres Ungdom i Hasle. Emnet var Vort ’husdyr’ fluen! Dog fremhævede aftenens taler stærkt, at kampen mod fluerne, stuefluen og stikfluen, skulle føres mod deres yngel i stalde og især i møddinger.
Befrielsen kom også til Bornholm 4. maj 1945 – sådan da! Tyskerne ville kun overgive sig til englændere, og de nåede aldrig til Bornholm. Det fik Sovjetunionen til at udføre bombetogter mod både Nexø og Rønne 7. maj og besætte klippeøen. Umiddelbart var krigen dog trods alt slut, og frihedskæmperen Hans Kofod tilbage som dyrlæge. Men også som initiativtager til en indsamling i Hasle: Målet var at skaffe penge til en buste af Kong Christian X, som skulle stå på Torvet foran Hasle Rådhus. Ifølge referaterne fra indvielsen 26. september 1945 på Christian X’s 75 års fødselsdag var dyrlæge Hans Kofod både initiativtager og ildsjælen i indsamlingen. De praktiske indsatser ydede billedhuggeren Kvederis, og soklen af granit hentede man i nærmeste granitbrud, mens Rasmussens Bronzestøberi støbte. Desværre har fotografen T. Kofoed i 1974 skåret lidt af kongens hoved…. Men heldigvis kun på billedet! Teksten på soklen: 1945 Befrielsesåret Rejst af borgere i Hasle. Bornholms eneste by med en kongebuste sendte også et lykønskningstelegram til Kongen ─ det havde dyrlægen foreslået.
- august 1956 overtog H. Højmark Andersen dyrlægeklinikken i Hasle ─ den ser sådan ud i dag og rummer et cateringsfirma.
Hans ville ud i verden og arbejde og blev knyttet til FN’s landbrugs- og fødevareorganisation FAO, en årrække som veterinær sagkyndig i Indonesien, Mellemøsten og flere afrikanske stater. En af de afrikanske stater tilbød ham i 1960 en kontrakt som regeringsdyrlæge ─ Hans rejste til Acca i Ghana, først alene, men senere fulgte Jette efter, da de to døtre havde deres eksaminer i hus. Det var ikke egentlig dyrlægevirksomhed, der optog ham i hverdagen ─ han bestyrede en statsfarm i Pong Tamala med en hovedopgave, der hed: bring farmen ind i kontinuerlig drift med dyrkning af tilstrækkeligt foder til farmens 1.200 stykker kvæg, 300 får og lige så mange svin samt en del fjerkræ og heste. En periode var Hans også ansat i FAO’s hovedkvarter i Rom, men herhjemme havde familien sikret sig et fast holdepunkt: allerede i starten af 60erne havde man sikret sig en lejlighed i Sankt Thomas Alle 12 på Frederiksberg, hvor Jette og døtrene havde udgangspunkt til de flyttede hjemmefra ─ og Hans vendte hjem.
Uniformen var lidt af en gåde for mig. Jeg vurderer den til at være sort, men havde aldrig hørt om sorte danske uniformer. Og garderhusaruniform ─ som er to andre steder i krøniken ─ ligner det afgjort ikke. Forklaringen gav Garderhusarregimentet mig: Dyrlæger og læger havde egne uniformer frem til og under Anden Verdenskrig. Og da man i dag kun har en dyrlæge ansat, eksisterer dyrlægeuniformen ikke mere. Til gengæld har læger stadig egen uniform ─ den bruges dog kun som gallauniform.
Tak til Jens Kofod, Nexø for hjælp med historien om Dyrlæge Hans Kofod.