Bornholms Tidende d. 20.febr.1988.
Dengang der var mejeribestyrere til.
En læser har lånt os dette billede, der på en overbevisende måde illustrerer udviklingen og rationaliseringen på et af de områder, der har med landbruget at gøre. Et tilsvarende billede kunne simpelthen ikke tages i dag. Fotografen viser nemlig størstedelen af den bornholmske mejeribestyrer ”bestand” som den tog sig ud lige før anden verdenskrig.
Billedet er taget ved Fredensborg i Rønne i 1939, da man festligholdt Bornholms Mejeristforenings 50-års jubilæum. Og så er det endda ikke helt komplet, idet fem bestyrere var fraværende ved fotograferingen.
De øvrige personer på billedet er bestyrernes hustruer og enkelte med tilknytning til mejeribruget.
- række fra venstre: Fru mejeribestyrer Hansen, Lobbæk. – Mejeribestyrer L.B. Spanner, Vaddam, (bestyr. 1929 – 1964. – Fru mejeribestyrer Spanner, Vaddam. – Fru mejeribestyrer Schmit, Brodal. – Mejeribestyrer J. H. Schmit, Brodal, bestyr. 1900 – 1947. – Direktør Haftas, De danske Mejeriers Fællesindkøb, København. – Fru Kure, Kofoedgård, Klemensker. – Formand for Bornholms Mejeriforening, mejeribestyrer C. Svejstrup Andersen, Broholm, Østermarie, bestyr. 1922 – 1963. – Fru mejeribestyrer Svejstrup Andersen, Broholm, Østermarie.
- række fra venstre: Mejeriejer Carlsen, Rønne Mælkeforsyning, ejer 1921 – 1966. – Mejeribestyrer P. Kofoed, Bøsthøj, Aaker, bestyr. 1902 – 1942. – Mejeribestyrer Chr. Thuesen, Dybdal, Østerlars, bestyr. 1897 – 1947. – Fru mejeribestyrer Thuesen, Dybdal, Østerlars. – Mejeribestyrer A. Andersen, Godthåb, Rønne, bestyr. 1931 – 1965. – Fhv. mejeribestyrer P. Vibe, Central, Vestermarie, bestyr. 1894 – 1937. – Fru mejeribestyrer Hansen, Kajbjerggård, Allinge-Sandvig. – Fru forvalter Kofoed, Slagteriet.
- række fra venstre: Mejeribestyrer A. Tylvad Andersen, Gadeby, Østermarie, bestyr. 1933 – 1963. – Fru mejeribestyrer Andersen, Gadeby, Østermarie. – Mejeribestyrer H. Christoffersen, Bjørnedal, Klemensker, bestyr. 1903 – 1948. – Fru mejeribestyrer Christoffersen, Bjørnedal, Klemensker. – Fru mejeribestyrer Andersen, Godthåb, Rønne. – Fru mejeribestyrer Hansen, Hammersdal, Rutsker. – Mejeribestyrer Johs Due, Bækkedal, Poulsker, bestyr. 1931 – 1963. Frk. Eva Due, Bækkedal, Poulsker. – Frk. Kirsten Hansen, Kajbjerggård, Allinge-Sandvig. – Mejeribestyrer Th. Hansen, Kajbjerggård, Allinge-Sandvig, bestyr. 1912 – 1944. – Forvalter Kofoed, Slagteriet, Rønne.
- række fra venstre: Mejeribestyrer L. Bidstrup, Nyker, bestyr. 1939 – 1954. – Fru mejeribestyrer Bidstrup, Nyker. – Mejeribestyrer H. Hansen, Hammersdal, Rutsker, bestyr. 1931 – 1947. Brodal, Aaker fra 1947. – Mejeribestyrer P. Bonde, Central, Vestermarie, bestyr. 1937 – 1964, Vaddam 1964 – 1971. – Fru mejeribestyrer Bonde, Central, Vestermarie. – Frk. Else Klitgård, Stenlille. – Direktør K. Bidstrup, Nordre Jernstøberi, Rønne. – Fru direktør Bidstrup, Nordre Jernstøberi, Rønne. – Mælkehandler A. Hansen, Nørregade, Rønne. – Fabrikant Einar Jensen, Bornholms Mejerimaskinforretning, Rønne. – Fru fabrikant Einar Jensen, Rønne.
På billedet mangler: H. Kofoed, Humledal, bestyr. 1893 – 1947. – C. M. Lund, Svalhøj, bestyr. 1926 – 1956. – Kaj Bidstrup, Pedersker, bestyr. 1932 – 1965. – K. Hansen, Bodilsker, bestyr. 1936 – 1945. – V. Pedersen, Nexø, bestyr. 1934 – 1963.
Bornholms Tidende d. 26. jan. 1973.
Fra en snes bornholmske mejerier til et enkelt.
Bornholmeren, mejeriingeniør K. Lind Andersen, har samlet denne oversigt over de bornholmske mejerier.
Mejeribruget på Bornholm har i lighed med forholdene i det øvrige land i løbet af det sidste årti udviklet sig på en måde, som man for blot 15 år siden ikke i sin vildeste fantasi havde forestillet sig. Årsagen hertil skal ikke komme nærmere ind på, men blot henvise til den almindelige strukturændring, samfundet er undergået i takt med udviklingen efter 2. verdenskrig både herhjemme og i udlandet.
Det første andelsmejeri på Bornholm, ”Dybdal” i Østerlars, oprettedes i 1886, og af de 19 andelsmejerier, mejeribruget efterhånden kom til at omfatte, var 16 igangsat før 1890.
Mælkemæssigt havde mejeribruget sit højdepunkt lige før 2. verdenskrig, da der indvejedes 93 mill.kg sødmælk. Ser vi på forholdene nu er antallet af mejerier reduceret til siger og skriver ét, og tallet for den indvejede mælkemængde er byttet om, så det andrager ca. 39 mill.kg. sødmælk.
Smørproduktionen det afgørende.
Det bornholmske mejeribrug har fra oprindelsen hovedsagelig været baseret på smørproduktionen. Ost blev før andelsosteriets oprettelse omkring midten af vort århundrede kun fremstillet i stærkt begrænset omfang. Hvem tog initiativet til samt baggrunden for, at man gik i gang med bygning af den store, moderne virksomhed, er mig ubekendt. Derimod ved jeg, at jeg i en artikel i ”Nordisk Mejeri-Tidsskrift” under krigen slog til lyd for, at de danske mejerier i stedet for hver for sig at fuske med en dårlig og lidet lønnende osteproduktion, burde gå i samarbejde om oprettelse af større, velindrettede fællesosterier på andelsbasis. Forslaget affødte nogen diskussion i mejerikredse landet over og medførte i tidens løb oprettelse af flere fællesandelsosterier, navnlig efter at andelsosteriet i Klemensker som det første af denne art her i landet var startet. Som funktionær ved Statens Forsøgsmejeri var jeg engageret i forundersøgelserne ved andelsosteriets oprettelse.
Nedlæggelserne.
Andelsosteriet blev stiftet af en kreds af mejerier og nogle år senere dannedes Bornholms Mejerisammenslutning, der bestod af samtlige bornholmske mejerier med undtagelse af mejeriet ”Godthåb” og V.J. Karlsens private mælkeforsyning i Rønne, idet de tilsluttede mejerier i øvrigt bevarede deres selvstændighed. At ikke alle mejerier indgik i sammenslutningen, var meget beklageligt og absolut ikke til gavn for det samlede bornholmske mejeribrug.
Nedgangen i mælkemængden medførte, at det ene mejeri efter det andet indstillede driften, så der kun var en 4-5 stykker tilbage i sammenslutningen, og omsider kom man overens med ”Godthåb”, hvorefter det endelige resultat blev dannelsen af Bornholms Andelsmejeri for et par år siden med den samlede mælkemodtagelse på mejerianlægget i Klemensker. Det kan bemærkes, at ”Bjørndal” mejeri standsede driften ved andelsosteriets igangsættelse, hvorefter denne mejerikreds blev inkorporeret som selvstændig parthaver.
De gamle mejerier.
På få år er samtlige oprindelige mejerier nedlagt, og inden glemslens slør har lagt sig over ruinerne, skal jeg bringe en oversigt over dem med angivelse af navn, funktionstid, årlig mælkemængde sidst i 30’erne samt mejeribestyrerne i dette århundrede:
Bjørnedal, Klemensker 1888 – 1970. – 6,9 mill.kg – H. Bergsted indtil 1903. – Hans Christoffersen 1903 – 1950, – Holger E. Haahr 1950 – 1970.
Bodilsker, do 1887 – 1963. – 5,9 mill.kg. – P. Ipsen indtil 1903 – H. Bergsted 1903 – 1918. – H. Marker 1918 – 1936. – Knud Hansen 1936 – 1945 – Chr. Andersen 1945 – 1963.
Brodal, Aakirkeby 1888 – 1963 – 6,9 mill.kg. – Jørgensen indtil 1900 – J.H. Schmit 1900 – 1947 – Herluf Hansen 1947 – 1963.
Broholm, Østermarie 1887 – 1963.- 3,4 mill.kg. – J.P. Jensen 1887 – 1892. – Hjort 1892 – 1906 – H. Spanner 1906 – 1922. – C. Svejstrup Andersen 1922 – 1963.
Bækkedal, Poulsker 1887 – 1963. – 5,1 mill.kg. – Fr. Kann indtil 1896. – Anders Due 1896 – 1931. – Johannes Due 1931 – 1963.
Bøsthøj, Aaker 1887 – 1963. – 4,0 mill.kg. – Kofoed indtil 1902 – Peder Kofoed 1902 – 1942. – Holger E. Haahr 1942 – 1949. Jacob Clausen 1949 – 1955. – Johs Aggerholm 1955 – 1961. – Knud Jensen 1961 – 1963.
Central, Vestermarie 1894 – 1964. – 5,4 mill.kg. – P. Vibe 1894 – 1937. – P. Bonde 1937 – 1964.
Dybdal, Østerlars 1886 – 1968. – 9,0 mill.kg – Th. Svendsen indtil 1914. – K. Thuesen 1914 – 1950. – Viggo Jørgensen 1950 – 1968.
Gadeby, Østermarie 1887 – 1963. – 6,3 mill.kg. – Tylvad Andersen 1888 – 1933. – Alfred Tylvad Andersen 1933 – 1963.
Godthåb, Rønne 1889 – 1971 – 4,7 mill.kg. – Rasmussen indtil 1900. – A.P. Kjøller 1900 – 1931. – Alfred Andersen 1931 – 1931 – 1963. – Leif Olsen 1965 – 1970.
Hammersdal, Rutsker 1887 – 1965. – 4,1 mill.kg. – Mikkelsen indtil 1893. – A. Jensen 1893 – 1931. – Herluf Hansen 1931 – 1947. – K. Bertelsen 1947 – 1965.
Humledal, Olsker 1888 – 1957. – 5,2 mill.kg. – Hjort indtil 1893. – Hans Kofoed 1893 – 1947. – Herluf Schou 1947 – 1957.
Kajbjerggård, Allinge, 1892 – 1963. -2,6 mill.kg. – Johnson 1892 – 1912. – Thorvald Hansen 1912 – 1944. – Svend Carlsen 1944 – 1963.
Lobbæk, Knudsker 1887 – 1969. – 5,2 mill.kg. – R. Pedersen indtil 1897 – Chr. J. Hansen 1897 – 1947. – Viggo Jørgensen 1947 – 1950. – Holger Lykke 1950 – 1969.
Nexø, 1910 – 1963. 0,7 mill.kg. – Th. Larsen. 1916 – 1920. – S.A. Hvirgeltoft 1920 – 1934 – V.A. Pedersen 1934 – 1963.
Nyker (eller Nykær) 1887 – 1960. – 4,6 mill.kg. P. Thinggaard indtil 1898. – Carl Christoffersen 1898 – 1939. – Jens Nielsen 1954 – 1960.
Pedersker 1888 – 1971. – 4,4 mill.kg. – Ludvig Bidstrup 1890 – 1932. – Kai M. Bidstrup 1932 – 1965. – K. Bertelsen 1965 – 1971.
Svalhøj, Klemensker 1889 – 1959. 2,9 mill.kg. – Søren P. Ebbesen 1890 – 1926. – Carl Mathias Lund 1926 – 1956. – A. Thorsen 1956 – 1959.
Sofiendal, Årsballe 1887 – til århundrede skiftet. Mindre mælkemængde. Ejer Nielsen, Træbenegård.
Vaddam, Ibsker 1887 – 1971. 5,5 mill.kg. – Jacobsen 1887 – 1908. – Hans Rasmussen 1908 – 1929. – Ludvig B. Spanner 1929 – 1964. – P. Bonde 1964 – 1971.
Rønne Mælkeforsyning, Rønne 1905 – 1966. lille mælkemængde. Ejere: Pihl 1905 – 1921. – Viggo J. Karlsen 1921 – 1966.
Simblegård, Klemensker 1931 – 1937. mindre mælkemængde. Ejer: A. Lind. Bestyrer Alfred Løfholm 1931 – 1937.
Andelsosteriet, Klemensker 1949 – 1970. – 20 procent af de tilsluttede mejeriers mælkemængde. – Direktør Holger Egeriis Haahr 1948 – 1970.
Bornholms andelsmejeri, Klemensker 1970. – 39 mill.kg. Direktør Leif Olesen 1970.
Af de nævnte, nulevende mejeriledere er kun enkelte ansat ved andelsmejeriet. De øvrige, hvis de ikke er pensioneret, er hovedsagelig gået over i andet erhverv. Mejeribygningerne er taget i anvendelse til andre formål, men de ligger stadig, kendelige på deres karakteristiske byggestil, og mindes om en svunden epoke i det bornholmske mejeribrug.
K.Lind Andersen. Gilleleje.