Bornholms Tidende den 28.december 1977.

”Guld – nytår” i Hasle.

Dagny og Charles Olsen samt Sara og Henry Ipsen fejrer guldbryllup nytårsdag.

Når urene slår sine tænk værdige midnatsslag i årsskiftet 1977 – 78, vil de markere 5o lykkelige år for to kendte og afholdte ægtepar i Hasle, idet Dagny og Charles Olsen, Sandløkkegade 16, og Sara og Henry Ipsen, Storegade 33, begge kan fejre deres guldbryllup.

Det var hensigten, at vi ville markere disse mærkedage i Bornholms Tidende med en hyldest i form af en samtale og et billede af hvert af disse to lykkelige og ungdommelige guldbrudepar, men Dagny og Charles Olsen frabad sig dette, og vi skal hermed bare gratulere og ønske alt godt fremover til Dagny og Charles Olsen, som i det stille har gjort deres store indsats på mange måder og derved har formået at gøre sig, afholdt langt udover familiekredsen.

Det andet guldbrudepar, Sara og Henry Ipsen, var nu som altid oplagt til en lille sludder ved formiddagskaffen, hvor man mere fik indtryk af, at et forestående sølvbryllup havde stået i bedre relation til deres vitalitet.

Deres vugge stod to forskellige steder på øen, idet Sara Lind Andersen, fødtes den 5. oktober 1903 på Frigård i Rutsker (nuværende Søndregård). Guldbrudens fødedag er i øvrigt guldgommens dåbsdag. Efter 15 år på gården flyttede hendes forældre til Hasle, hvor de havde en lille købmandshandel i Storegade 17, hvor ung pigen Sara hjalp til i forretningen og efter at denne blev afhændet og familien flyttede ind i naboejendommen, forblev hun stadig ekspeditrice i forretningen, indtil hun dygtiggjorde sig i husholdningen forskellige steder, bl.a. i Gudhjem, hvor hun også lærte silderøgningens kunst. Også efter brylluppet var denne syssel en kærkommen ekstraindtægt, til familiens underhold i de knappe tider i 20’erne og 30’erne.

Henry Ipsen fødtes den 11. september 1903 i Aakirkeby, hvor hans far var murer og træskomager. 1908 flyttede familien imidlertid til Hasle, nærmere udtalt Storegade 91, hvor hans far snart efter i mange år drev selvstændig murerforretning, de første år også træskomagerforretning. Her gik Henry, som eneste søn i faderens fodspor og lærte murerhåndværket, som siden har været hans håndværk indtil pensionistalderen.

Hvordan fandt disse to så sammen? De blev konfirmeret i samme kirke, de havde fælles livsholdning og kammerater og ikke mindst en fælles lyst og kærlighed til sang og musik, førte dem sammen. De var begge medlemmer af ELMs sangkor under ledelse af organist Wolffsen og Carl Lind. Senere har Henry Ipsen i øvrigt selv svunget taktstokken foran næste generationer i dette kor. Denne fælles interesse for sang og musik har i øvrigt livet igennem været en rig og bærende inspirationskilde for dem i alle årene og er det stadig med næsten uformindsket styrke.

Som murersvend arbejdede Henry Ipsen flere steder både i Hasle og Rønne og sluttede af med byggeriet af administrationsbygningen i Hasle, hvor han arbejdede hos Ralf Lind.

De første spæde forsøg i orgelspillets kunst lærte Henry Ipsen som 15-årig hos Georg Rütsel, lærer Kofoed og senere hos organist Wolffsen og denne afløste han som vikar i flere perioder inden han i 1941 ansattes som organist i Hasle kirke, en stilling, som han endnu varetager.

Endvidere har Ipsen i mange år været organist i Ruts kirke, og har først de allerseneste år overladt disse tangenter til yngre hænder. Flid, energi og foretagsomhed har altid præget ægteparret Ipsen lige fra ungdommen. Som nygifte flyttede de ind i villaen ”Domus”, som Henry Ipsen selv byggede. Dette blev deres hjem i seks år, hvorefter de flyttede til Søndergade 20, hvor de boede i 31 år, indtil de flyttede ind, hvor de nu har boet siden 1956.

Energi og flid har også præget deres fælles hobby, sang og musik. Kirkekoret i Hasle har i mange år været deres hjertebarn, og her har de begge ofret megen flid og arbejde på. Hjemmet har altid stået åbent for de mange øvelser, der må gå forud. Ingen opgaver synes for dem at være for svære, at gå i gang med og selv nu i guldbryllupsalderen arbejder Henry Ipsen sammen med pastor Jørn Sjøholm med et nystartet børnekor i Hasle kirke.

På plejehjemmet Toftegården er Henry Ipsen daglig gæst som organist ved morgensangen, ja, nogle dage er han i virksomhed der op til tre gange om dagen.

Sidst, men ikke mindst, har Henry Ipsen været et skattet medlem af Hasle menighedsråd og blev genvalgt ved sidste valg. Her har han på en dygtig og interessant måde varetaget kirkeværgestillingen.

I ægteskabet er der to sønner, begge enebørn, bemærkede guldbruden, for der er 11 år imellem. Den ældste, Carlo, kendes bedst under forfatternavnet Henning Ipsen, læste til lærer og er gift og bosiddende i Kerteminde og har tre døtre, hvoraf den ene er gift og har et barn, så guldbrudeparret har både børnebørn og oldebørn. Den yngste søn, Arne, lærte først som typograf og siden som journalist. Han er også gift og begge sønner har gjort sig kendte som skribenter, den ene som roman – og novelleforfatter og den yngste mere i den historiske genre.

Højtidsdagen for det vitale guldbrudepar fejres sammen med familie og venner på Hotel Herold om aftenen, men at dagen allerede fra morgenen af vil blive en festdag, hersker der ingen tvivl om. Dertil har de selv bevidst bidraget ved deres aldrig svigtende hjælpsomhed i omgangen med deres medmennesker.

 

 

Bornholmeren d. 30.12.1987.

Edel Skrydstrup.

Musik førte dem sammen.

Sara og Henry Ipsen i Hasle fejrer diamantbryllup den 1. januar. Blandt ægteparrets mange fælles interesser spiller sang og musik stadig den største rolle.

På fredag, nytårsdag, kan Sara og Henry Ipsen Storegade 33 i Hasle fejre diamantbryllup.

Organist Ipsens vil de fleste Hasle – boer nok kalde parret, selvom det er flere år siden, Henry Ipsen holdt op som fast organist ved Hasle kirke. Han virker dog fortsat som afløser både i Hasle og Ruts kirke.

Henry Ipsen har i øvrigt haft tilknytning til begge kirker i mere end en menneskealder. Efter at have virket som afløser for organist Wolffsen i Hasle en halv snes år, blev Henry Ipsen i 1941 ansat son fast organist ved Hasle kirke. Og den plads kom han til at beholde i 40 år.

Samtidig afløste han jævnlig organisten i Ruts kirke, indtil han også blev ansat som fast organist ved denne kirke. Og her blev det til 12 års ansættelse.

Selvom Henry Ipsen nu er gået over i pensionisternes rækker, har hverken han eller Sara Ipsen helt sluppet sangen og musikken. De nu 84-årige ægtefæller lærte hinanden at kende som medlemmer af et sangkor, der blev ledet af organist Wolffsen. Og det blev Henry Ipsen, der kom til at overtage korledelsen. En del medlemmer af koret er naturligvis faldet fra i årenes løb, men lidt er der dog tilbage af det – stadig under ledelse af Henry Ipsen, og det er i Ipsens hjem, koret øver sig en gang om ugen.

Henry Ipsen er i øvrigt helt uundværlig på Toftegården. Siden plejehjemmet åbnede, har han spillet til morgensangen fem dage om ugen – mandag til fredag.

Da dagcentret åbnede, og der var brug for frivillig arbejdskraft, meldte Henry Ipsen sig også. Det var en selvfølge for ham at træde til, hvor der var brug for ham. Lige så selvfølgeligt er det for Sara Ipsen at hjælpe, hvor hun kan. Det førte i mange år til, at begge ægtefæller var aktive i Kirkens Korshær. Blandt andet var deres hjem gennem mange år ”opsamlingssted” for brugt tøj, der blev givet til korshæren.

Det østbornholmske Dampskibsselskab var behjælpelig ved gratis at tage tøjet med til København til korshærens hovedkontor. Men da dette selskab ophørte blev der problemer med transportudgifterne. Til at begynde med blev tøjet sendt med ”66” til en favørpris, men efterhånden steg transportudgifterne, så den lille korshærs – kreds i Hasle ikke kunne klare dem længere.

Genbrugsbutikken.

Det førte til, at Sara og Henry Ipsen var med til at starte genbrugsbutikken på Storegade i Hasle. Tanken var, at man i stedet for at sende tøj til Kirkens Korshær, kunne sælge det tøj, man fik og sende de indkomne penge til København i stedet.

Genbrugsbutikken blev imidlertid fra starten en så stor succes, at man slet ikke kan sælge så meget tøj, som man får indleveret. Så nu sælger man tøj i Hasle, og det man får til overs sendes til København. Så skal der ganske vist betales for transporten, men forretningen i Hasle giver så stort overskud, at der alligevel foruden tøj kan sendes et pænt beløb over.

Men ægteparret Ipsens tilværelse har jo været andet end sang, musik og socialt hjælpearbejde. Selvom det er de færreste, der husker det, stammer hverken Sara eller Henry Ipsen oprindelig fra Hasle.

Sara Ipsen er født den 5. oktober 1903 på Frigård i Rutsker, og først som 15 -årig flyttede hun til Hasle sammen med sine forældre. I modsætning til de fleste i en generation, har hun aldrig været ude at tjene. Der var nok for hende at hjælpe til med hjemme, blandt andet i forældrenes købmandsforretning.

Henry Ipsen er en lille måned ældre end sin kone. Han er født i Åkirkeby den 11. september 1903 som søn af murersvend Andreas Ipsen. En pudsig tilfældighed vil i øvrigt, at han er døbt samme dag, som Sara Ipsen, dengang Lind Andersen er født.

Allerede i 1908 flyttede Henry Ipsens forældre til Hasle, så sin opvækst fik han der. Hans første indtryk af byen var ikke særlig positivt. Han ville bestemt ikke ud at lege med de mærkeligt udseende Hasle – børn. Han havde aldrig før set børn, der løb rundt i for store jakker med vrangen vend ud. Først langt senere har han fået at vide, at han ankom til byen fastelavnsmandag.

Kort efter flytningen til Hasle begyndte Henry Ipsens far i øvrigt som selvstændig murermester. Efter endt skolegang kom den 14 – årige Henry i lære hos sin far.

Efter læretiden har han arbejdet som svend hos mange forskellige mestre. Vinterbyggeri var ikke almindeligt, så der var lange arbejdsløsperioder i vinterhalvåret. Og så var det jo blot om at henvende sig til den mester, der så ud til først at komme i gang om foråret.

Sara hjalp i øvrigt til at klare økonomien så godt hun kunne. Det var blandt andet ved at arbejde på røgerierne om sommeren og at tage kartofler op om efteråret. Det sidste var et både hårdt og koldt arbejde. Men det tog hun med.

Henry Ipsens sidste mester var nu afdøde Ralf Lind, Hasle, og det sidste murerarbejde, han var med til, var opførelsen af Hasle kommune nye administrationsbygning, som han nu passerer næsten daglig på sin vej til og fra Toftegården.

Aktiv i fagligt arbejde.

Selvom det næsten lyder utroligt, har Henry Ipsen ved siden af sit arbejde som murer og organist også haft tid til at beskæftige sig med fagligt arbejde. Han var medstifter af en Hasle – afdeling af murerforbundet, og han var formand for den fra stiftelsen til nedlæggelsen.

Det er derfor helt naturligt, at Henry Ipsen var med, da murerforbundet for nylig fejrede sit 100-års jubilæum, blandt andet ved en fest på Hotel Helligdommen, og glad viste han os det smukke jubilæumsskrift, han modtog for kort tid siden.

Sara Ipsen har først og fremmest været hjemmets kvinde. Hjem, mand og børn har været hendes verden. ”Jeg har verdens dejligste mand” siger hun. Og når man føler sådan, er det jo naturligt, at det bliver ens væsentligste opgave at være om ham og deres børn.

For nogle år siden havde Ipsens den største sorg, der kan ramme et forældrepar, da de mistede deres ældste søn ”Kalle”, af andre kendt som forfatteren Henning Ipsen.

”Men vi har stadig en dejlig søn og to dejlige svigerdøtre” siger Sara Ipsen med et lille vemodigt smil.

Parret har desuden børnebørn og oldebørn, som de dog ikke alle ser lige meget til. Nogle af dem er f.eks. Så langt borte som i Californien, så det er ikke engang alle, der kommer hjem til den store festdag.

Den bliver foruden ved en familiefest om aftenen fejret med åbent hus i hjemmet i Storegade fra kl. 9.00.