Bornholms Tidende d. 28.05. 1943.

Vandforsyningen er i fare.

Tørken og et uheld med trykpumpemotoren har skabt en meget vanskelig situation.

Den sidste tids tørke har bevirket, at Vandværket har haft store besværligheder med at forsyne byen med vand. Udvalget har et par gange måttet have Trommemanden ud, første gang for at mane folk til den største sparsommelighed og anden gang for helt at forbyde havevanding og lignende. Den højest liggende del af byen har flere gange været helt uden vand, og nu er situationen blevet yderligere forværret derved, at motoren, der driver trykpumpen, i forgårs aftes var udsat for en eksplosion, der bevirkede, at det var umuligt at reparere den. Udvalget har forsøgt at fremskaffe en generatordreven traktor, og da man håber på, at den længe ventede regn snart vil komme, mener man at kunne låne en sådan, selv om denne for tiden anvendes til brændeskæring. Indtil den tid bliver der altså ikke mere tryk på vandet, end tilstrømningen selv kan præstere.

Hasle Vandforsyning kommer fra Maravad i Klemensker, og vandværksudvalgets formand, snedker Carl Jensen, udtaler, at der i og for sig er vand nok deroppe, men at det er tilførselsledningen, der er for lille, og han mener derfor, at et af de første arbejder kommunen bør tage fat på, er at få lagt en ny og større ledning. Men man er klar over, at det bliver et meget stort og kostbart arbejde.

 

Bornholms Tidende d.11.12.1943.

Bunden er blød.

Cementblokkene forsvandt ned i jorden.

Som tidligere omtalt op tog Hasle kommune for nogen tid siden et lån på 245.000 kr. hvoraf størsteparten skulle anvendes på de kommunale værker, nemlig til anskaffelse ag et Ekshausteranlæg på Gasværket og til en ny vandledning. Disse to arbejder er nu i fuld gang; således har man i den senere tid været travlt beskæftiget med at fortage en tilbygning på Gasværket for at få plads til det nye anlæg. Arbejdet med denne bygning er blevet udført af murermester Karl Jensen og tømrer Carl Jensen, begge Hasle, og den står snart færdig, således at montagen af anlægget kan påbegyndes. Arbejdet med lægning af vandledningen skrider også godt fremad, og man nærmer sig det tidspunkt, hvor halvdelen af strækningen, der er på 17 -1800 m, er i jorden. Det er A/S Højgaard & Schultz, der udfører arbejdet, og da man har haft ingeniører herovre for at foretage bundprøver forskellige steder på hele strækningen, var man klar over, at man på sine steder ville komme ud for blød bund, således at det ville blive nødvendigt at støbe fundamenter til rørene at ligge på, for at de ikke skulle synke. Nu har det imidlertid vist sig, at disse beregninger ikke slår til, idet de støbte cementblokke helt forsvandt ned i jorden, og ved prøve målinger er man kommet helt op på 8 meter, før man var ved fastere bund. Det bliver nu nødvendigt at ramme pæle ned på disse steder, hvilket man vil gå i gang med straks, men man må jo regne med, at arbejdet af denne grund vil tage længere tid.

 

Bornholms Tidende d. 11.06.1943.

Store arbejder på Gasværket.

Planer om en ny ovn og et nyt suge værk.

Til byrådets møde i aftes forelå der to indstillinger fra Gasværksudvalget, der blev forelagt af udvalgets formand.

Formanden udtalte: For det første drejer det sig om en ny ovn, som vi er ganske nødt til at anskaffe. Vi står helt uden reserve, og den ovn, der nu bruges, er ca. 1½ år gammel, og der regnes med, at en ovns levetid er 3-4 år, så det er på ingen måde for tidligt, at man får bestilt en ny, da der er en leveringstid på 12 – 16 måneder. Der bliver altså ikke tale om, at pengene skal skaffes nu, da det jo først bliver på næste års regnskab, at dette arbejde kommer.

Man blev snart enige om, at det var nødvendigt snarest at bestille ovnen og gav udvalget bemyndigelse til at arbejde videre med sagen.

Den anden indstilling fra udvalget skabte derimod en del diskussion. Den drejede sig om anskaffelsen af suge værk, et såkaldt Ekshaustoranlæg.

 

Formanden udtalte hertil, at anlægget ville beløbe sig til ca. 15.000 kr., men at man havde regnet ud, at det i løbet af 5 år ville være indtjent, idet det var i stand til at udvinde et større kvantum gas af den samme mængde kul. Hasle Gasværk var det gasværk i Danmark, der fik mindst gas ud af kullene, idet man havde været nede på 228 kubikmeter pr. tons kul, medens det normale var 260 -270 kubikmeter. Den tilbygning, man ville opføre, ville tillige kunne rumme en ny rensekasse, som man havde stærkt brug for, og i øvrigt ville det hele på Gasværket komme under tag. Formanden oplyste endvidere, at Gasværket siden 1906 havde kørt med det samme materiale, og man var derfor i højeste grad nødt til at forbedre forholdene dernede, hvis man ville have, at det skulle gå nogenlunde.

Fabrikant Anker udtalte, at det var dumt at undlade at skaffe anlægget, så man derved kunne blive i stand til at producere gassen til en pris, således at værket kunne betale sig. I overslagssummen var der jo også medregnet udvidelse af bygningerne, hvilket var meget hårdt tiltrængt.

Bankdirektør Jensen og Joh. Lind anbefalede anskaffelsen.

Salgsbestyrer Hansen spurgte, om det skulle laves i år, hvortil formanden svarede, at det var man nødt til, da man ellers ikke ville være i stand til at skaffe gas til julen.

Borgmesteren udtalte, at han i og for sig ikke var imod anskaffelsen, men han mente, at tiden med de høje priser ikke var til forbedringer, da man jo stod med lånene at afbetale, når de dårlige tider kom.

Formanden mente hertil at Gasværket havde de 15.000 kr. betalt, inden priserne kom ned igen.

Bankdirektør Jensen havde forstået, at det var en god forretning for gasværket at få anlægget og ment derfor, at der ikke var noget at betænke sig på.

Efter endnu nogle forskellige bemærkninger fik udvalget bemyndigelse til at søge arbejdet gennemført.

 

Bornholms Tidende d. 19.04.1943.

Damper med kul til Gasværket.

I morges indkom S/S ”Teddy” af København med en last kul til Gasværket. Damperen var allerede i går eftermiddag ud for havnen, men der stod ret høj sø, og da vandstanden tillige kun var akkurat det normale, måtte Lodsen gå ud for at meddele, at man ikke turde anløbe havnen, som forholdene var for øjeblikket. I løbet af eftermiddagen lagde vinden sig imidlertid så meget, at man hen under aften godt havde kunnet anløbe havnen, men da var damperen søgt ind til Rønne. Ved 5-tiden i morges afgik den atter fra Rønne, og efter ankomsten gik den straks i gang med losningen.

Gasværksudvalgets formand, snedker Carl Jensen, udtaler at denne last kul, der er på 350 tons, vil dække Gasværkets forbrug året ud.

Bornholms Tidende d. 05.08.1943.

En del af byen helt uden vand.

Pumpestationen har igen haft motoruheld.

Da der for nogle dage siden atter skete brud på motoren i Vandværkets pumpestation, står igen den østlige og nordlige del af byen helt uden vand. Da det har været galt flere gange i løbet af sommeren, er folk meget misfornøjede, og både borgmesteren og Vandværksudvalgets formand har haft et utal af beklagelser at besvare.

Vi har i formiddag haft en samtale med formanden, tømrer, Carl Jensen. Der udtaler at man arbejder for fuld kraft på atter at få pumpen i gang, hvilket man håber vil ske i løbet af dagen. Han tilføjer, at folk, som bor i den lavest liggende del af byen, må være udvalget så behjælpelige som muligt og tænke på, at hver dråbe vand, der spares, kommer en anden familie tilgode – en, som måske har stået uden vand i flere dage. Formanden oplyser endvidere, at man nu vil forsøge at få tilladelse til at trække ledning ned til pumpestationen, således at man kan få elektrisk kraft til pumpen, men det er en meget lang og trang vej at få skaffet det nødvendige materiale frem.

 

Bornholms Tidende d. 12.07.1944.

Den nye vandledning har bestået sin prøve.

Vandtårnet er stadig fuldt trods det store forbrug.

Man har måske ikke haft nogen lang tørkeperiode i år, men alligevel er man her i Hasle klar over, at havde man ikke fået de nye vandledninger, ville der i disse dage have været vandmangel mange steder i byen.

Fra flere andre byer har restriktioner været på tale eller været iværksat, medens Hasle, der ellers har været den første, i år har været tavs. Til trods for, at man ingen grund har til at tro, at vandforbruget er mindre i år end tidligere, tværtimod, oplyser Vandværksudvalgets formand, tømrer Carl Jensen, at han flere aftener har været oppe for at undersøge Vandtårnet, og det har hver gang været fuldt, så selv om mange husejere ikke er så glade for den store vandafgift, der nu er blevet pålagt dem, er der vist alligevel almindelig tilfredshed med, at byrådet gik til anskaffelse af den store og dyre vandledning.

 

Bornholms Tidende d. 13.12.1946.

Fader og datter forlader kommunens tjeneste.

Til byrådets møde i aftes forelå to afskedsansøgninger, nemlig fra Gasværksarbejder Laurits Jespersen og dennes datter, kommunekasserer fru Ebba Mortensen.

De har begge to været meget længe i kommunens tjeneste. Jespersen har således arbejdet på Gasværket i henved 30 år. Han har været en meget dygtig og samvittighedsfuld arbejder, der passede sin dont til alles tilfredshed.

I det sidste års tid har Jespersen ikke været rask og haft flere længere sygdomsperioder. Jespersen, der snart fylder 64 år, har derfor besluttet at trække sig tilbage, da han ikke mener, at han kan magte det tunge arbejde længere.

Byrådet bevilgede Jespersen sin afsked og tiltrådte gasværksudvalgets indstilling om at lade den mangeårige reservemand, Aksel Andersen, få fastansættelse fra den 1. december d. å. At regne. Som ny reservemand har udvalget antaget arbejdsmand Johannes Jensen.

Fru Mortensen har haft med kommunalt arbejde at gøre i alt over 20 år. Hun blev nemlig i 1926 ansat som kontordame hos afdøde kæmner P. K. Petersen. Den 1. oktober 1933 blev hun fastansat af byrådet som assistent. Hun har siden været kommunens kasserer. Hvorfor det er hende, byens befolkning i første række har kommet i berøring med, når de havde ærinder på kommunekontoret. Ligesom faderen har hendes arbejde været præget af grundighed og samvittighedsfuldhed. Særligt påskønnelsesværdigt kan man sige, var det arbejde, hun udførte i de sidste år, kæmner Petersen endnu levede. Han var da i flere lange perioder på hospitalet, og ellers var hans arbejdskraft meget nedsat på grund af sygdommen.

Fru Mortensen indgik for et par år siden ægteskab, og det er for helt at hellige sig familielivet og sin husholdning, at hun nu har ønsket at forlade sin plads til 15. marts næste år.

Byrådet bevilgede ansøgningen, og det blev overladt til kasse og regnskabsudvalget at sørge for det videre fornødne med hensyn til den ledige plads besættelse.

 

Bornholms Tidende d. 26.09.1942.

Kæmner Petersens jordefærd.

Kæmner Petersen begravedes i går under stor deltagelse. I følget bemærkedes blandt andre Folketingets formand, Hans Rasmussen, og fra foreninger indenfor den politiske retning, som kæmneren tilhørte, var mødt repræsentanter, der med 6 faner dannede æresvagt ved båren. Af de mange kranse, der var sendt til båren, bemærkedes adskillige med signerede bånd fra foreninger samt fra Hasle byråd og arbejderne på Gasværket med flere.

Efter salmen ”Kirkeklokke, ej til hovedstæder” talte Pastor Nielsen.

Efter salmen ”Dagen går med raske fjed” bar medlemmer af Hasle byråd båren til graven, hvor følget efter jordfæstelsen sang ”Dejlig er jorden”.

Efter at de 6 faner, to og to, var sænket over graven, udtalte Hans Rasmussen nogle mindeord over afdøde, som han bragte en sidste hilsen og tak for hans vel udførte gerning.

Den fungerende kirkesanger udtalte på familiens vegne en tak til følget for udvist deltagelse og indbød til mindesamvær på Herolds Hotel.

 

Bornholms Tidende d. 14.07.1950.

Forslag om, at Hasle kommune går over til flaskegas drift.

Store betænkeligheder ved at ofre de mange penge, som Gasværkets udvidelse kræver.

Ved Hasle byrådsmøde i torsdags var der et punkt til behandling, der vil få vildtrækkende følger, såfremt det bliver ført ud i livet, og det er der tilsyneladende stor mulighed for.

Der fremkom nemlig forslag om at likvidere Gasværket og gå over til flaskegas. Formanden for Gasværksudvalget, tømrermester Carl Jensen, fremkom med en redegørelse, men gjorde udtrykkelig opmærksom på, at de oplysninger, han her fremkom med, var nogle, han havde indhentet fuldstændig på eget initiativ og ansvar.

Formanden indledede med at udtale, at lige så snart han var blevet valgt til formand for udvalget, havde han fået at vide, at der forestod en større udvidelse af Gasværket, samtidig med, at der skulle anskaffes en ny ovn. Da han vidste, at Gasværket havde gået meget skævt lige siden fra dets start i 1905, havde han sat sig for at foretage en undersøgelse af værkets drift gennem årene og i den nærmeste fremtid.

Underskud på 6500 kr. om året.

Af forhandlingsprotokollen fremgik det, at fra starten indtil 1912 havde værket givet et samlet underskud på 22.000 kr., der på det tidspunkt måtte dækkes ved optagelse af lån.

Derefter kom der en årrække, hvor han ikke havde nogle oplysninger om driften, men i den sidste 18 års periode, fra 1932-33 til 1949-50, havde underskuddet beløbet sig til i alt 117. 601, 79 kr., eller gennemsnitlig 6533 kr. årlig.

Dette beløb har altså skatteyderne måttet dække, og såfremt Gasværket skulle have kunnet forrente sig, vil det altså sige, at gasprisen skulle have været ca. 13 øre højere.

Med hensyn til driften fremover udtalte formanden, at den så meget sort ud. Skulle man fortsætte med Gasværket, var det ganske nødvendigt at foretage en del arbejder, og han havde indhentet nogle løselige tilbud på disse arbejder, men man måtte regne med, at det var absolut minimumsbeløb.

Ekstraudgifter på 100.000 kr. nu.

Ombygning og ny ovn ville beløbe sig til ca. 55.000 kr., en ny stor rensekasse, som kunne tage produktionen, 20.000 kr. og ny gasbeholder 25.000 kr. – Alt sammen nødvendige og uundgåelige arbejder, der skal udføres. Disse arbejder tilsammen beløber sig til 100.000 kr., som kun kan dækkes ved optagelse af lån. Dertil kommer at i løbet af et par år skal den anden ovn også udskiftes, hvilket vil sige en yderligere udgift på ca. 32.000 kr. Lægger man disse beløb til den sum, værket står opført til og forrenter og afdrager i øjeblikket (ca. 81.000 kr.), kommer man op på en sum på 213.000 kr.

Når man derfor ved, at Gasværket ikke kan klare forrentning og afskrivning af de 81.000 kr., kan man nok forestille sig, hvordan det vil blive, hvis denne sum skal forhøjes til 213.000 kr.

Formanden havde derfor skrevet til Kosan-gas for at få nogle oplysninger. Han havde dels fået disse skriftligt, men tillige havde direktøren og en ingeniør været herovre til forhandling, hvori Borgmesteren havde deltaget.

Af de oplysninger, man havde fået, fremgik det, at firmaet kunne levere flaskegasanlæg til alle de forbrugere der har gas for øjeblikket, til en pris, der ville komme til at ligge omkring 90.000 kr. Dertil kom udskiftning af gasapparaterne, der ville beløbe sig til ca. 15.000 kr. Gasbageovnene kunne laves om, og såfremt det drejede sig om gode ovne, tilbød firmaet at foretage forandringen gratis.

Gasprisen 22 øre lavere.

Prisen på gassen var for tiden 12 kr. for en 11 kg. flaske, hvilket vil sige 46 øre pr. kubikmeter. Hvis man regner med de førnævnte 68 øre, der skulle tages for gassen såfremt værket skulle kunne bære sig, vil det altså sige, at man straks fik en gaspris, der lå 22 øre lavere.

Dertil udtalte firmaet, at der var stor sandsynlighed for, at prisen ville gå yderligere ned, da Sverige for tiden havde store raffinaderier under opførelse, således at man ville få billigere transportudgifter, da man tidligere havde fået gassen fra Holland og Belgien.

Formanden mente, at en stor del af disse udgifter ville man kunne få dækket ved likvideringen af Gasværket, ligesom man jo ville spare størsteparten af udgiften til lønninger på ca. 30.000 kr.

Dersom man besluttede sig til at gå over til flaskegas, ville det også få betydning for gasbelysningen, idet man så måtte gå over til elektrisk belysning. Det ville betyde en øjeblikkelig udgift, men siden ville driften sikkert blive betydeligt billigere end de 10.800 kr., den beløb sig til for tiden.

Formanden sluttede sin redegørelse med at udtale, at det selvfølgelig ikke var meningen at tage nogen endelig beslutning i dette møde, men at man tænkte sagen til bunds, således at man var klar over, hvad det var, man gik ind til, og han ville meget gerne have, at de forskellige medlemmer udtalte sig.

Forslag til næste byrådsmøde.

Efter at der var stillet forskellige spørgsmål og fremkommet udtalelser, hvorunder Borgmesteren udtalte sin glæde over, at formanden var fremkommet med dette spørgsmål, da han for sit vedkommende meget nødig ville gå med til optagelsen af det omtalte lån til Gasværkets videre drift. Han stillede derfor forslag om, at gasværksudvalget arbejdede videre med sagen og til næste byrådsmøde fremkom med et mere fast tilbud. Man havde så til den tid også føling med stemningen i byen med hensyn til en sådan omlægning.

Dette forslag blev vedtaget, og der er sikkert heller ingen tvivl om, at det bliver byens samtaleemner i nogen tid.

 

Bornholms Tidende d. 11.08.1950.

Gasværket skal nedlægges – men først senere.

Livlig diskussion for og imod – Burde udvalgets formand ikke have fremsat sine oplysninger offentligt?

Spørgsmålet om nedlæggelse af Gasværket i Hasle, som stod på byrådets dagsorden i går, affødte en længere diskussion pro et contra.

Det resulterede i, at det vedtoges med 6 stemmer (3 stemmer var blanke) at nedlægge Gasværket, når de nuværende ovne ikke længere kan bruges.

Formanden for Gasværksudvalget, tømrermester Carl Jensen, gjorde indledningsvis opmærksom på, at den redegørelse om spørgsmålet, han havde fremsat i sidste møde blot, havde været en rapport, ikke et forslag. Den var kun blevet fremsat, fordi medlemmerne burde være klar over Gasværkets stilling.

Bankdirektør Jensen fandt, at det var en mærkelig fremgangsmåde. Hans gruppe var skuffet over, at oplysningerne ikke var givet i udvalget. Han ville ikke gå med til at nedlægge, før der i stedet kunne etableres elektricitetsforsyning. Carl Jensen svarede hertil, at Elektricitetsværket i Rønne, som følge af bladenes omtale, havde anmodet om at måtte afgive tilbud.

Carl Jensen

En livlig diskussion.

Der udveksledes derefter nogle bemærkninger mellem Bankdirektør Jensen og Carl Jensen. Denne debat var så livlig, at Borgmesteren flere gange måtte henstille til de to medlemmer ikke at blive for ivrige. Bankdirektøren sagde bl.a. at meddelelsen om Gasværkets nedlæggelse var nået frem til den lille by, hvor han havde holdt ferie. Her havde man sagt til ham: De er nok fra den by, hvor man ikke har råd til at have gasværk!

Heimar Bergstrøm: men set hvad de mener i andre byer, så har vi da lov at fremsætte forslag.

Karl Anker: Jeg skal indrømme, at jeg blev forbavset under det sidste møde, og jeg synes, at der var visse oplysninger, der ikke skulle være fremkommet.

Jeg skal ikke tale nedsættende om Kosan gas, men jeg mener dog, at vi med en smule forbedringer skulle kunne bruge Gasværket endnu et stykke tid.

Hans Holm (Borgerpartiet): Efter de oplysninger, der blev givet, går det rigtig skidt med Gasværket. Den pris, vi har nu, er alt for høj.

Rigtigt at borgerne får besked om situationen, mener formanden.

Carl Jensen: Jeg ved ikke, hvilke oplysninger jeg ikke skulle komme med, men jeg ved, at de tal, jeg fremkom med, var rigtige og jeg synes, at det var på tide, at medlemmerne og borgerne fik besked om, hvordan de virkelige forhold var.

Der blev fra flere af medlemmerne talt for og imod nedlæggelsen, men alle var dog enige om, at skulle der foretages en sådan, så skulle det først ske, når man var leveringsdygtig fra Højspændingsværkets side.

Carl Jensen oplyste, at den ene ovn kunne gå i stykker, hvad dag det skulle være, og den anden kunne højst bruges 2 år. En forbedring nu af Værket med en mindre ovn ville koste 30.000 kr., og der kunne let opstå den situation, at Værket ikke ville være i stand til at levere gas ved højtiderne, hvor der altid var et stort forbrug.

Nedlæggelsen vedtages med 6 stemmer mod 3 blanke.

Borgmester Regnersen sluttede debatten med at give nogle oplysninger om belysning ad gaderne ved gas og elektricitet. Ved at gå over til brug af elektricitet ville der kunne spares 8.000 kr. om året. Det var dog penge, der kunne forrente noget. Indrømmende, at underskuddet fra Gasværket skulle være ført i regnskaberne, så man for længst havde været klar over de virkelige forhold. Man var nødt til at tage stilling til nedlæggelsen nu, da der i nær fremtid skal en ny Transformator op. Skal vi gå over til elektricitet senere, måtte man være klar over, hvor den skulle placeres. Når Højspændingsværket først var leveringsdygtigt et år efter at man havde vedtaget nedlæggelsen, så var det også på tide, at man tog endelig stilling, især af hensyn til dem, der bygger nu, så de var klar over, hvordan de skulle forholde sig.

Det vil blive dyrt at gå over til elektricitet, men det er endnu dyrere at bruge Gasværket og husejerne vil jo få nogle år til at betale de nye installationer, der skal foretages.

Ved afstemningen var der 6 for nedlæggelsen af Gasværket, når det var ubrugeligt, og 3 blanke.

 

Bornholms Tidende d. 15.09.1950.

Stemning i Hasle for Gasværkets bevarelse.

Bankdirektør Aage Jensen ønsker en ny undersøgelse af hele sagen – denne gang med bistand af en ekspert.

Ved byrådsmødet i aftes, som er refereret andetsteds i bladet, bad bankdirektør Aage Jensen om ordet uden for dagsordenen og fremkom her med nogle udtalelser vedrørende den drøftede nedlæggelse af Hasle Gasværk. I sine bemærkninger imødegik bankdirektør Jensen bl.a. en udtalelse fra Borgmesteren på mødet i august.

Bankdirektør Aage Jensen henstillede til byrådet, at man endnu engang tog spørgsmålet om Gasværkets nedlæggelse op til en nøjere undersøgelse og i denne undersøgelse tog teknisk assistance til hjælp. Desuden korrigerede Aage Jensen en udtalelse af Borgmesteren om, at Gasværket i Haslev var nedlagt til fordel for indførelsen af elektricitet til kogebrug. Bankdirektøren havde undersøgt sagen, og det viste sig, at Gasværket i Haslev var i fuld drift og ovenikøbet under udvidelse.

En ekspertudtalelse savnes.

Bankdirektør Aage Jensen uddybede over for os sine udtalelser nærmere: Jeg finder hele denne gasværkssag meget mærkelig, siger bankdirektøren.

Spørgsmålet blev første gang bragt på bane i mødet i juli, og det var formanden for Gasværksudvalget, der berørte det, uden at det dengang var drøftet i udvalget.

På mødet i august var der mange protester mod en nedlæggelse af værket. Man fandt, at der ingen grund var til at nedlægge et værk, der havde været i gang i 46 år.

Man har hele tiden savnet udtalelser af en ekspert om, hvad det ville koste at gå over til elektricitet, og jeg mener, det må have den største interesse for forbrugerne.

Det omtalte værk i Haslev er ikke nedlagt, som det blev hævdet af Borgmesteren. Man er tværtimod ved at udvide, og regnskabet i år tegner til at give et pænt overskud. Endnu et sted har der været talt om at gå over til elektricitet, men en undersøgelse har vist, at man stod sig ved at beholde gasværket.

Allerede for længe siden blev der bestilt en større ovn til Gasværket i Hasle, men den vil man ikke modtage nu, hvor den ellers så vidt jeg ved, står klar til afsendelse. I stedet vil man benytte de gamle kedler på værket til de ikke kan mere, og så gå over til elektricitet.

Beslutningen om at nedlægge værket har vagt megen modstand her i byen, slutter bankdirektøren, og der går i øjeblikket rygter om en indsamling af underskrifter herude til fordel for bevarelsen af værket.

 

Bornholms Tidende d. 4.december 1953.

Uheld på Gasværket.

Opfordring til forbrugerne om at spare mest muligt.

På Hasle Gasværk har man været ude for et uheld, der, selv om det kun var lille, alligevel vil få nogen indflydelse på beboernes forsyning med gas i de første dage i den kommende uge.

Vi har henvendt os til formanden for gasværksudvalget, tømrermester Carl Jensen, for at høre, hvad det drejer sig om, og får oplyst, at det er den ovn, som for ganske nylig er blevet taget i brug, der er blevet beskadiget. Et par sten har løsnet sig og er faldet ud. For at skaden ikke skal brede sig, skal den repareres så hurtigt som muligt.

Formanden oplyser videre, at man i løbet af lørdag og søndag vil fylde gas klokken helt, for så at lade ovnen slukkes søndag aften. Man håber så at kunne reparere ovnen i løbet af mandagen.

Man regner med, at der er til ca. en dags forbrug i klokken, men man må regne med, at trykket vil falde hen under aften om mandagen og rimeligvis heller ikke være fuldt ud på det almindelige tirsdag morgen, men dette vil afhænge af, hvor hurtigt man får ovnen i gang igen.

Udvalget opfordrer derfor gasforbrugerne til at bruge gas med største sparsommelighed, i hvert fald på mandag. Endvidere gør udvalget opmærksom på, at man skal passe på, at man ikke har nogen gashaner stående åbne, forårsaget af det faldende tryk, da det kan afstedkomme ulykker, når tilførelsen atter bliver normal.

 

Bornholms Tidende d. 13.05.1955.

Går Hasle nu over til flaske-gasværk?

Efter at Faxe gasværk er gået over til flaskegas vil Hasle undersøge mulighederne for at følge eksemplet.

På Hasle byrådsmøde i aftes forelå der et andragende fra gasværksudvalget om bemyndigelse til at afslutte kontrakt om en ny ovn til gasværket. Andragendet gav, med gasværkets i forvejen dårlige økonomi som baggrund, anledning til nogen diskussion. Efter at der gennem presse og radio er blevet omtalt, at der er nogle mindre værker, bl.a. Faxe, der er gået over til flydende gas, var der nogle, der mente, at man, inden man gav den ansøgte bemyndigelse, fik undersøgt, om det var en fordel for Hasle gasværk at gøre det samme.

Gasværksudvalgets formand, tømrermester Carl Jensen, mindede i denne forbindelse om, at der var mange forhold, der skulle tages i betragtning ved sådan en omlægning af gasværkets drift, men var i øvrigt villig til at foretage en undersøgelse. Herefter blev behandlingen af udvalgets andragende, der drejede sig om et beløb på ca. 30.000 kr., udskudt til næste møde, selv om formanden ikke mente, at man på denne korte tid kunne få foretaget de nødvendige undersøgelser.

 

Bornholms Tidende d. 11.11.1955.

Hasle gasværk nedlægges fordi økonomien svigter.

Nedlæggelsen vil blive endelig vedtaget i et kommende ekstraordinært byrådsmøde.

I det lukkede byrådsmøde i aftes tog Hasle endelig skridtet til at nedlægge sit gasværk, der gennem flere år har kørt med en anstrengt økonomi. Beslutningen om nedlæggelsen er ikke endelig, for så vidt som den definitive afgørelse skal træffes på et ekstraordinært byrådsmøde i nær fremtid, men mulighederne for at drive værket videre er så små at nedlæggelsen må betragtes som afgjort med det lukkede møde i aftes. I det mindste tør man ikke tage den forhøjelse af gasprisen, der er en forudsætning for videre drift og som utvivlsomt vil forårsage et stort frafald blandt forbrugerne.

Beslutningen om at nedlægge gasværket er nærmere formuleret i en erklæring, som gennem dagbladene er blevet tilstillet offentligheden efter mødet i aftes. Det hedder i erklæringen:

Det har gennem flere år været en kendt sag, at Hasle gasværk har haft en meget anstrengt økonomi, hvorfor der flere gange i udvalget er blevet foretaget forskellige undersøgelser for om muligt at finde en anden driftsform, der kunne svare sig. Hidtil har der imidlertid ikke foreligget muligheder, som udvalget mente at kunne acceptere, hvorfor det for godt et halvt år siden blev vedtaget endnu en gang at udskifte en ovn, hvilket ville betyde, at man for et tidsrum af fem til seks år skulle bibeholde gasværket i dets nuværende form.

De seneste måneders udvikling har imidlertid været sådan, at man var ganske nødsaget til at tage en beslutning nu. De store stigninger i lønninger og kulpriser vil bevirke, at gasprisen nødvendigvis må sættes meget op for blot at skabe et nogenlunde godt driftsresultat. Udvalget er klar over, at vejen med en forhøjelse af gasprisen udover de gældende 65 øre er ufarbar, da den kun vil bevirke, at der bliver et stort frafald af forbrugerne, som vil gå over til flaskegas.

Forbrugerne bør ikke handle på egen hånd.

Det hedder videre i erklæringen, at byrådet allerede i sit forrige møde vedtog at lade udvalget foretage en del undersøgelser for at få problemet løst, og at der siden har været arbejdet energisk med at indhente tilbud og føre forhandlinger.

Resultatet af dette arbejde blev forelagt i aftes for byrådet af udvalgsformanden, tømrermester Carl Jensen, men da problemet endnu ikke er fuldt belyst, lod det sig ikke gøre at træffe nogen endelig beslutning. Formanden mente dog, at de manglende oplysninger snart ville foreligge, og at man derfor må være forberedt på, at der snart indkaldes til et ekstraordinært byrådsmøde, hvor sagen vil blive endelig afgjort.

Om det bliver flaskegas eller elektricitet, der skal afløse gassen, er endnu et åbent spørgsmål, men udvalget advarer kraftigt forbrugerne mod at foretage sig noget på egen hånd i den retning. Kommunen vil under alle omstændigheder komme til at stå bag den ordning, der skal afløse gasværket, og vil kunne fremskaffe priser, der ligger langt under, hvad den enkelte forbruger vil komme til at betale, hvis han tager sagen i egen hånd, hedder det i erklæringen.

Hasle gasværk blev grundlagt i 1906 og beskæftiger i øjeblikket fast en bestyrer og to mand.

 

Bornholms Tidende d.13.12.1955.

Hasle.

Foredrag og demonstration.

Lørdag d. 17.ds. kl.14 til 22 og søndag d. 18.ds kl.10.til 20 vil A/S Laurits Knudsen, København, afholde demonstration og udstilling i Teknisk skoles sal. Alle elinstallationer i forbindelse med overgang til el-køkken vil blive forevist.

Lørdag kl.15 og søndag kl. 15.30 vil der blive afholdt instruktionsforedrag med følgende program: Møderne indledes af formanden for teknisk udvalg, tømrermester Carl Jensen, hvorefter forretningsfører, civilingeniør P. Poulsen-Hansen fra Foreningen til elektricitetens rationelle anvendelse (ELRA) vil holde foredrag om elektriciteten i husholdningens tjeneste.

Der vil ved en examineret husholdningslærerinde blive demonstration af elektriske køkkener, bordapparater og ovne fra firmaet Laurits Knudsen, København, og der vil blive forevist to film. – De fremstillede stegeretter og bagværk vil efter mødet blive gratis bortloddet til de tilstedeværende.

Hasle byråds tekniske udvalg.

Carl Jensen fortæller om de nye flaskegasmuligheder. Foto Algot. 17.12.1955.

 

Foto Algot. 17.12.1955. BB.

Bornholms Tidende d. 13.01.1956.

Mindre byrådsdebat om gassen i Hasle.

De lokale installatører kan ikke klare arbejdet alene.

Det tekniske udvalg fremkom ved byrådsmødet i aftes med en række forslag i forbindelse med overgangen til flaskegas eller elektrisk køkken.

Det første forslag gik ud på, at de forskellige installationer skulle påbegyndes 1. februar. Byrådet vedtog dette og på forespørgsel oplyste formanden for udvalget, tømrermester, Carl Jensen, at der efter anmodning og på grund af særlige forhold allerede var blevet opstillet nogle gasanlæg.

Dernæst foreslog udvalget, at betaling af målerleje for de tidligere gasmålere skulle ophøre med udgangen af februar måned. Også dette punkt vedtog byrådet, men i denne forbindelse kunne det ikke undgås, at man kom ind på en udsendt meddelelse om, at det tekniske udvalg skulle have krævet en afgift på 10 kr. for fjernelse af målerne. Formanden betegnede denne meddelelse som den rene fantasi. Der var ikke i noget tilfælde fastsat eller opkrævet nogen afgift. Kun havde man henholdt sig til regulativets bestemmelser, der siger, at enhver forandring eller afbrydelse af gastilførselen sker for forbrugernes regning, samt at sådanne arbejder, kun må foretages af en af de autoriserede mestre, og at de så selv krævede sig dækket for deres arbejde. Denne bestemmelse var blevet fastholdt, ligegyldig hvilken slags gasanlæg der blev installeret. Til slut bemærkede formanden, at den endelige afvikling og nedtagning af målere selvfølgelig skete på kommunens bekostning.

Installatørerne får assistance fra Rønne.

Formanden oplyste derefter, at de lokale installatører var blevet suppleret med installatør Lindberg fra Rønne. Denne ordning var kommet i stand efter forslag fra firmaet Laurits Knudsen. Man havde ikke straks kunnet godkende dette forslag, da man hele tiden havde hævdet, at arbejdet skulle holdes inden for byen, men da der blev optaget forhandlinger med installatørerne Regnersen og Kofoed, og disse på visse betingelser ikke havde noget imod ordningen, var man gået ind på den.

Dette punkt skabte nogen diskussion, hvorunder Emil Kofod fremførte, at han fandt det forkert, at en udenbys installatør var blevet sidestillet med de lokale, der skulle forestå arbejderne, og kunne de så ikke overkomme det, kunne de alliere sig med en af deres kolleger. Byrådet tiltrådte dog ordningen, da man ikke troede, det ville blive noget større problem. De fleste forbrugere ville sikkert henvende sig til en af Hasle-installatørerne, der så traf aftale med installatør Lindberg om assistance.

Endelig udbad udvalget sig tilladelse til afhændelse af gasværkets bestyrerbolig, såfremt der fremkom et antageligt tilbud. Der havde allerede været flere henvendelser, byrådet gav denne bemyndigelse.

Borgmester Otto Hansen og frue Esther med ny gaskomfur. foto Algot. 1956.

 

Bornholms Tidende d. 2. juni 1956.

Afskedssammenkomst for gasværkspersonalet.

Festligt smykket hestevogn kørte rundt i Hasle efter gasmålerne.

Efter at udsendelsen af gas fra Hasle gasværk var ophørt, da gasværksbestyrer J.K. Petersen i går morges ved sekstiden drejede om for hovedhanen til byens ledningsnet, ebbede trykket ud i løbet af formiddagen, og dermed var det sket med at få mere gas ud af den gamle kommunale gashane.

Det kan jo ikke siges andet, end at det er en bemærkelsesværdig dag i Hasle bys historie. En epoke, der netop i år har bestået i 50 år, er slut. Det var egentlig ikke meningen, at dagen skulle markeres på nogen måde, men som et lille humoristisk intermezzo skal det nævnes, at gasværkspersonalet havde pyntet det hestekøretøj, hvormed de samlede gasmålerne sammen, med bøgegrene og flag. Fra byrådets side blev det også besluttet, at man under beskedne former ville sige personalet tak for den tid, de havde arbejdet på værket.

Tak til personalet.

Ved denne lejlighed redegjorde borgmester Otto P. Hansen for de omstændigheder, der havde bevirket byrådets beslutning om gasværkets nedlæggelse og udtalte, at selv om han var af den opfattelse, at kritik i mange tilfælde var gavnlig, fandt han, at der i forbindelse med denne beslutning var fremkommet en masse aldeles uberettiget kritik. Han rettede en tak til det tekniske udvalg for det arbejde, det havde udført gennem mange og trange forhandlinger. Til gasværksbestyreren og de to gasværksarbejdere udtalte han, at det jo var dem, omlægningen kom til at berøre mest, men han håbede, at den omstændighed, at de nu mistede deres tidligere arbejde, ikke måtte skabe bitterhed. Han troede, at de på bunden var enige med byrådet i den beslutning, der var taget, og borgmesteren sluttede med at takke dem for veludført arbejde gennem årene.

Borgmester Otto Hansen.

Kun overskud to gange.

Som formand for det tekniske udvalg takkede tømmermester Carl Jensen for borgmesterens udtalelser og sluttede sig også til hans tak til gasværkspersonalet. Carl Jensen oplyste, at gennem de snart 50 år, gasværket havde bestået, havde det kun givet overskud to gange, nemlig i 1912 og i 1939.

I en kort tale takkede gasværksbestyrer J. K. Petersen på egne og sine arbejderes vegne for de faldne udtalelser, og man kunne også forstå på ham, at den trufne beslutning var rigtig.

Endvidere blev der talt af inkassator H. Bergstrøm, gasværksarbejder N. Chr. Jensen og til slut af C. J. E. Aakerlund, der i muntre vendinger udtrykte pressens og den menige borgers mening.

Aftenen sluttede med en hyggelig passiar om kommunale problemer.

 Heimar Bergstrøm.

 

 Bornholms Tidende d. 06.06.1956.

Hasle.

De Hasle gasværk tilhørende bygninger, herunder også bestyrerboligen, udbydes herved til salg, samlet eller delt.

Bygningerne kan besigtiges, og alle oplysninger kan fås ved henvendelse til formanden for det tekniske udvalg, tømrermester Carl Jensen, Vestergade 45, Hasle, til hvem tilbud bedes indsendt inden den 20.ds.

Hasle borgmesterkontor,

Den 6. juni 1956.

Bestyrerboligen på Hasle Gasværk.

Bornholms Tidende d. 15.12.1956.

Overgangen til flaskegas.

I tilslutning til aflæggelsen af regnskabet i byrådsmødet torsdag aften gav det tekniske udvalgs formand, tømrermester Carl Jensen, en redegørelse vedrørende gasværkets nedlæggelse og forbrugernes overgang til flaskegas eller anlæg.

Han oplyste, at af de 525 forbrugere, man havde haft inden nedlæggelsen, var de 315 blevet forsynet med BP anlæg gennem kommunen, medens 128 havde fået installeret el køkkener. Endvidere oplyste han, at der af materiel fra firmaet Laurids Knudsen var indkøbt for 18.295 kr. Flaskegasanlæggene fra BP havde beløbet sig til 113.010 kr. Således at den samlede investering var kommet op på 195.729 kr. Heraf havde forbrugerne betalt kontant 101.815 kr., medens de anlæg, der var blevet aftaget på kontrakt kun beløb sig til 93.911 kr. Restbeløbet for disse kontrakter udgjorde pr. dato 51.852 kr., hvilket formanden betegnede som et meget tilfredsstillende resultat.

Endvidere oplyste han, at med de rabatordninger, kommunen havde opnået hos de leverende firmaer, var der blevet sparet 80.000 kr. af forbrugernes penge.

Til slut blev nævnt, at der fra det nedlagte gasværk var blevet solgt målere, gammelt jern, samt bestyrerboligen for et beløb på i alt ca. 48.000 kr., og formanden mente, at man kunne regne med, at ved næste års regnskabs afslutning ville gasværkets restsum være nedbragt på ca. 20.000 kr., hvoraf den tilbageværende grund repræsenterede hovedparten af dette beløb.

 

Personer der har arbejdet på Hasle Gasværk.

Bornholms Tidende d. 06.07.1954.

Dødsfald.

Lørdag den 3. juli er fhv. gasværksarbejder Niels Thiman Kofoed, De gamles Hjem i Rønne, død på sin 83års fødselsdag.

Thiman Kofoed har arbejdet på Hasle Gasværk lige siden 1906, hvor han var med til at bygge Gasværket. Han mistede sin hustru i 1928, og i 1932 trak han sig tilbage, idet hans helbred ikke var det bedste. Han boede først i Hasle i en halv snes år og flyttede derefter til Rønne. Han har boet på De gamles Hjem i to omgange, idet han efter den første tid på Hjemmet flyttede til en datter. Imidlertid havde han befundet sig så godt på Hjemmet, at han flyttede tilbage. Han boede der ved sin død. Han efterlader i alt ni børn. Tre døtre og en søn er bosat ovre. En datter er gift med gdr. Rømer, Ll. Vedbygård, Klemensker, en datter er enke og bor i Rønne, og en er gift med arbejdsmand Kaj Kofoed, Rønne. En søn er matros i ”66”.

Niels Thimann Kofoed – Magda Marie Kofoed – husholderske fru Vesth.

 

 

 Bornholms Tidende d. 10.01.1941.

På Hasle byrådsmøde meddelte Gasværksudvalget, at udvalget i anledning af gasværksarbejder Rasmus Pihl er afgået ved døden, har antaget fhv. reservemand Niels Christian Jensen som fast mand og arbejdsmand Axel Andersen som reservemand ved Gasværket.

I byrådets lukkede møde i går blev priserne for koks fra kommunens Gasværk fastsat til 5,50 kr. pr. hl. for knuste, 5,20 kr. for hele, 3,50 kr. for nøddekoks og 1 kr. for kokssmuld. Disse priser træder i kraft med det samme.

 

Bornholms Tidende d. 20.03. 1939.

Dødsfald.

Fhv. Gasværksbestyrer Laurids Peter Jensen, Hasle, er i dag afgået ved døden efter længere tids sygdom. Han blev 82 år gammel. Hr. Jensen var tidligere trods den fremskredne alder en mand ved godt helbred, men for ca. 1 år siden blev han syg, og i sommer lå han en overgang på sygehuset. Han blev rask igen, men for nogen tid siden blev han atter syg under et ophold hos sin søn på Vasagaard i Aaker, og her er han i dag død.

Gasværksbestyrer Jensen var født i Østermarie. Han blev oprindelig uddannet som snedker og efter at være flyttet til Hasle skabte han sig en byggeforretning. Det er ikke få ejendomme, han gennem årene har bygget. Samtidig havde han Skæreriet i Hasle.

I 1906 blev han bestyrer for Gasværket, da dette blev oprettet, og han ledede det i over 25 år.

Gasværksbestyrer Jensen var en meget kendt mand i Hasle, og der blev på forskellig måde lagt beslag på hans evner og arbejdskraft. Han har bl.a. været revisor i Brugsforeningen og i 20 år vurderingsmand for ejendomsskyld.

Foruden sønnen, Sigurd Jensen på Vasagaard efterlader Jensen sig en datter, der er gift med inkassator Nielsen i Hellerup, og en ung søn, som er i Canada. Den ældste søn, der boede ved Hasle, er død.

 

 

Bornholms Tidende d. 16.04.1932.

På byrådsmødet: bestyreren af Gasværket, Laurids Peter Jensen, opsiger sin stilling som gasværkets bestyrer til fratrædelse 1. august 1932. Det overlodes Gasværksudvalget at udarbejde en indstilling ang. Lønforhold m. v. ved ansættelse af en ny gasværksbestyrer.

 

Bornholms Tidende d. 10.06.1932.

Ny Gasværksbestyrer.

Ved byrådets møde torsdag aften antoges maskinmester Jens Kofoed Petersen, Hasle, til stillingen som bestyrer af Gasværket. Pladsen skal tiltrædes 1. august.

Der var i alt indkommet 19 ansøgninger, deraf var de 5 her fra byen, hvoraf de to maskinmestre og de andre smede eller maskinarbejdere.

 

Oluf Hansen på Gasværket.

 Det tvinger sveden frem.

På Gasværket er der et utal af rør og ventiler at se på. Arbejdsmand Hansen er ene mand på vagten, og i løbet af de 8 timer, arbejdet varer, skal han både rense retortovne, fylde dem op, rense myremalm, pumpe tjære, lægge til rette til næste vagt og samtidig udlevere koks til forbrugerne.

Det hele begynder med en omgang motion, der sikkert er mere værd end den morgengymnastik, der udføres på bløde gulvtæpper i rummelige stuer. Værket har ligget stille i nattetimerne, men nu skal retortovnene ”trækkes”. De gamle slagger skal ud, og ovnene skal på ny fyldes op. Selve varmen i lokalet slår svedperler frem i ansigtet på den passive tilskuer, medens Hansen hurtigt kommer til at ligne en fyrbøder på en gammel damper. Sveden driver af ham. Der er imidlertid ikke plads for noget driveri. Kul fra de store bunker skal køres ind til dagens forbrug, og derefter tager han med øvet hånd fat på at rense kasser. Det vil sige at den myremalm, hvorigennem gassen passerer, skiftes ud og erstattes med myremalm, som gennem ca. 3 uger er blevet ”luftet” i det frie.

Ind imellem er der blevet tid til at ekspedere et par kunder, som ønskede koks, men når alt dette arbejde er udført, er det tid til at gå til middag. Hansen har fri en time fra kl. 12 til 13, og hjemme venter fru Hansen med stegt torsk i sød og sur sovs, kartofler og som dessert æblegrød. Hver dag er der rigelig og god nærende mad på bordet. Det er nødvendigt, hvis Hansens kræfter skal slå til, og det skal de, for de er en betingelse for hjemmets økonomi.

Konen tager et nap med.

I varmen og travlheden på Gasværket var der ikke tid til at veksle mange ord. Det går bedre ved middagsbordet, selv om Hansens ansigtstræk i nogen grad er udvisket af kulstøv, der sætter sig overalt.

Arbejdet på Gasværket kan vare nogle dage endnu, men så er det forbi. Hvad der derefter kommer, ved jeg ikke, men noget vil sikkert vise sig. Ellers er der kun arbejdsløshed tilbage. Den kommer med mellemrum, og det er svært at gardere sig mod den.

 

Artikel af Erik Anker.

Gasværket i Hasle.

 I 1906 bestemte daværende byråd at opføre et kommunalt vandværk. Man fik dog ideen om at hægte et gasværk på da man kunne se en masse besparelse ved opgravninger til ledningsføringer i gaderne.

Ved et borgermøde loddede man stemningen for at få et gasværk, og det viste sig, at der var stor positiv interesse. Man besluttede derfor at tage gasværket med i entreprisen.

I maj 1906 satte Hasle Gas- og Vandværk en annonce i Bornholms Tidende, hvor man ønskede tilbud på levering og nedlægning af ledninger. Man besluttede samtidig at anbringe 63 gaslygter til erstatning for de 43 petroleumslygter, som man havde i forvejen.

 

Der blev så bygget et gasværk og i forbindelse med det en bestyrerbolig ved siden af produktionsstedet.

I Hasle fremstillede man gas ved at opvarme kul til ca. 1250 grader C i retorter uden luftadgang. Herved omdannedes kullene til koks under udskillelse af gas. Gassen blev ledet gennem en køler og der blev fraskillet tjære, vanddamp og forskellige kemiske forbindelser inden gassen blev opsamlet i en gasbeholder, en klokke, der var neddykket i vandfyldt spærrebassin og ved sin vægt opretholdt et bestemt tryk på gassen til forbrugerne.

Til at betjene værket var der foruden bestyrer Jens Kofoed Petersen to eller tre gasværksarbejdere, der delte vagterne mellem sig, da der hele tiden skulle være en mand til stede. Så vidt jeg husker, var der også ansat en reservemedarbejder til at afløse efter behov.

Så længe, jeg husker modtog man døde rotter på gasværket, og det var ren lykke for os børn, hvis vi fik fat i en og kunne aflevere den på gasværket og få 10 eller 15 øre for den. Jeg har set, at man smed rotterne ind til de brændene kul, hvor de har bidraget til gasfremstillingen.

Gasværket blev nedlagt ca. 1956 fordi det ikke mere var rentabelt at drive det. Forbrugerne faldt vel fra fordi det var nemmere at bruge elektricitet både ved madlavning og andre former for opvarmning.

I dag står bestyrerboligen tilbage og er solgt fra som et alm. parcelhus, medens de øvrige bygninger bruges af kommunen til forskellige andre formål.

29/8 2010. Erik Anker

 

Hasle Gasværks første tid.

 

 

 

 

 

 

Bornholms Tidende d. 16.02. 1917.

Gasværket.

Kofoed, formand i gasværksudvalget, meddelte, at han på udvalgets vegne havde deltaget i et møde med Rønne gasværksudvalg for at drøfte spørgsmålet angående forsyning med gaskul. Da det for tiden er umuligt at få kul fra England, ville man forsøge at få tyske gaskul. Da vi her i byen kun har kul til ca. 3 måneder, vil en hurtig og vel gennemført sparsommelighed være nødvendig. Derfor foreslår udvalget, at gadebelysningen indstilles fra den 19.d. m..

Forslaget vedtoges.

 

Bornholms Tidende d. 01.09.1917.

Gasværkets drift.

Plesner omtalte forskellige forsøg, der var anstillet ved Gasværket for at få konstateret den fordelagtigste måde at producere gas.

Der blev gjort forsøg med en blanding af tørv og gaskul; det kan godt lade sig udføre, men blev dyrere end ved brug af rene gaskul; endvidere var der gjort forsøg med at fremskaffe gas ved bornholmske kul; men det var det dyreste, derfor var den mest rentable drift af gasværket brug af gaskul, de afgiver koks, som tørv og bornholmske kul ikke kan producere.

Gadebelysningen.

Kofoed foreslog, at der skulle tændes hver anden lygte, men kun når det var mørkt, ikke når månen sendte sine stråler ned over byen.

Kjær: Er det ikke, lovligt flot nu under disse forhold at tænde hver anden lygte; man må nøjes med at tænde et blus hist og her.

Flere af medlemmerne sluttede sig til Kjær. Det vedtoges at tænde gaslygterne efter gasværksudvalgets bestemmelser.

Smedemester Jens Henriksen Kjær

 

Bornholms Tidende d. 06.04.1918.

Forhøjelse af gaspriserne.

Plesner forelagde udvalgets indstilling, hvoraf fremgår, at Gasværket med de nuværende høje priser på kul ikke kan bære sig, hvorfor det vil være nødvendigt at skulle til en forhøjelse af 25%. Der er ikke en by, hvor man sælger koks så billigt som i Hasle.

Borgmesteren fandt, at 25% var en for stor prisstigning. Kan der ikke lægges lidt på koks, så gaspriserne ikke bliver så høj?

Udvalgets indstilling vedtoges.

Gasværkets drift.

Plesner: Vi ser intet resultat af gasværkets drift. Lageret bliver ikke optalt, så man kan få et driftsblik eller status for regnskabet.

Borgmesteren: Regnskabet sker på befalet måde; jeg har her en udskrift over forskellige poster; hvoraf bl.a. fremgår, at her er en koksbeholdning af værdi 4.000 kr.

Plesner: Ja, det tager sig godt ud på papiret, men her er svind både på kul og koks. Jeg foreslår, at der hvert regnskabsår skal foretages en optælling af lageret.

Overlades til gasværksudvalget.

 

Bornholms Tidende d. 07.09.1918.

Kul til Gasværket.

Plesner bemærkede, at de engelske gaskul, hvoraf Gasværket sidst fik en ladning, ikke havde vist sig at være så gode som tyske kul. Nu skal der snart købes en lille ladning igen, da vi ikke har nok længere end til nytår. Gasværksudvalget udbeder sig derfor bemyndigelse til at købe ca. 120 tons gaskul, der, hvor man anser det for fordelagtigst.

Byrådet gav udvalget bemyndigelse.

Bornholms Tidende d. 11.11.1919.

Hasle Gasværk.

Den af gasværksudvalget ved sidste byrådsmøde indgivne indstilling angående fastsættelse af gaspriserne har forbavset og vakt harme hos en stor del af kommunens beboere; her er næppe nogen, der forstår disse springende gaspriser, som udvalget har gennemført, og der må næres frygt for, at skal disse priser bestå, da er det ensbetydende med Gasværkets ruin.

En forretning kan ikke drives ved, at de store forbrugere skal betale dobbelt så meget for samme vare, som de mindre forbrugere; den, der køber det største parti, plejer at få den største rabat, men gasværksudvalget har, i sin uransagelige visdom, gået den modsatte vej og forhøjet prisen til det dobbelte for de store forbrugere, skønt det er en kendsgerning, at det er de sidstnævnte, der hovedsagelig bærer Gasværket. Mon det ærede udvalg har overvejet, hvad følgen deraf vil blive; det vil om kort tid vise sig, at de fleste, der skal betale denne dobbeltpris, vil give afkald på gas og benytte petroleum. Her skal anføres et eksempel: En forretningsmand, der bruger 10.000 Kbf. Gas pr. mdr., vil for dette tidsrum få en gasregning på ca. 300 kr., hvilket med andre ord vil sige, at det er umuligt for vedkommende at benytte gas.

Det vil derfor være formålstjenligt, om udvalget eller byrådet tog de mærkelige takster under alvorlig overvejelse, sker det under tilbørlig hensyntagen til gasværkets og beboernes tarv, da kan gasprisen blive overkommelig for alle. Byrådsmedlem Janus Hansen forslag om ensartede gaspriser, er et godt forslag, og hans anmodning om at få den kostbare administration af gasværket reduceret, vil forhåbentlig ikke blive noget resultatløst arbejde for gasværksudvalget.

 

Bornholms Tidende d. 08.03.1919.

Gasværkets arbejdere.

Plesner: Gasværksudvalget foreslår, at ugelønnen sættes til henholdsvis 23 og 25 kr. med et dyrtidstillæg af 10 kr. pr. uge, endvidere ydes gratis 1½ hl. koks pr. måned gældende indtil 8 timers normale arbejdsdage træder i kraft. Udvalgets forslag vedtoges. Anskaffelse af gaskul.

Plesner meddelte, at kullene nu kan købes gennem kommunernes Kulkontor for 63 kr. pr. ton plus fragten. Det vedtoges at købe ca. 300 tons kul.

 

Bornholms Tidende d. 10.01. 1920.

Sagen med Rønne byråd.

Som bekendt fik Hasle Gasværk i forrige måned et parti gaskul fra en damper, der skulle losse i Rønne kommune. Da gasværkets udvalg ikke havde noget skib klar til at indtage ladningen ved damperens ankomst til Rønne, blev der forlangt erstatning for overliggedagspenge m.m. efter forlydende ca. 1600 kr., hvilket beløb Hasle byråd ikke mente sig forpligtet til at betale. Sagen var til behandling i et lukket møde i byrådet, og der skal være udsigt til at ordne sagen angående erstatningskravet med 1/3 af ovennævnte beløb.

 

Bornholms Tidende d. 06.03.1920.

Fra byrådsmødet.

Gasværkets regnskab.

Revisionens kritik og antegnelse vedrørende Gasværkets drift og regnskabsførelse for 1919.

Angående Gasværkets drift udtaler revisionen sin misbilligelse af, at det største parti gas er solgt til langt under produktionspris, endvidere viser regnskabet overskud, medens der ifl. Revisionens undersøgelse er et underskud på 6.000 kr.

Plesner, formand i Gasværksudvalget, fandt, at revisionens kritik af Gasværkets drift var uberettiget, ligesom revisionens skøn over regnskabet er ganske fejlagtig, idet revisionen ikke havde besked om det varelager af tjære m.m., som findes på Gasværket.

Det er et uheldigt tidspunkt at forhøje gaspriserne. Gasproduktionen er gået ganske betydeligt ned, idet folk har anskaffet petroleumsapparater og lamper. Angående besparelser har vi truffet den ordning, som før har været på tale, og afskediger en af gasværksarbejderne fra 1. april, hvorefter Gasmesteren overtager vagten.

Borgmesteren: Det er galt, at gasværksudvalget ikke har udarbejdet statusopgørelse. Hvis det var sket, havde vi måske undgået disse antagelser, som nu udvalget må besvare. Plesner påtog sig at give revisionen et fyldestgørende svar, som ikke skal være til at misforstå.

Gaspriserne og rationering af gas.

Herom førtes en lang debat. Jørgen Holm foreslog, at skatteindtægten burde være grundlaget for fastsættelse af taksten. Jo højere skat, desto større gaspriser. Dette mærkelige og geniale forslag vagte forbavselse, men ud over dette skete intet.

Larsen mente, at en gennemsnitspris var det bedste. Det vedtoges at nedsætte rationeringen af gas fra 500 til 300 Kbf.

Skal Gasværket standse?

Borgmesteren forelagde et cirkulære, hvorefter gasforbruget skal nedbringes med 2/3 af, hvad forbruget var i 1913, og bemærkede, at denne forringelse af gasproduktionen var ensbetydende med, at Gasværket skal standse sin virksomhed.

 

Bornholms Tidende d. 08.03. 1920.

Indlæg fra læserne.    Til ”Bornholms Tidendes” redaktion.

Hasle Gasværk.

I anledning af de yderst misvisende udtalelser vedrørende Hasle Gasværk, som findes i bladets fredagsnummer, beder jeg om plads for følgende:

I bladet står: Endvidere har revisionen fundet, at Gasværkets regnskaber udviser et underskud på 6.000 kr., medens der på regnskabet er opført overskud på 3400 kr.

Sandheden er, at revisionen anmærkning siger, at 467 kr. (ikke 3400 kr.), der i byens regnskab er opført som overskud ved Gasværkets, er for lidt, da der intet er til dækning af renter og afdrag, så at der, når renter og afdrag medregnes, bliver et endeligt underskud på omtrent 6.000 kr.

I den anledning oplyste jeg som formand for gasværksudvalget, at det virkelige driftsoverskud for regnskabet 1918-19 ikke er 467 kr. men derimod 3769 kr., og jeg meddelte, at når det virkelige driftsoverskud således oversteg det i regnskabet anførte beløb med 3302 kr. skyldes det at gasværkets regnskab ifølge mangeårig sædvane er afskaffet, uden at de forhåndenværende beholdninger af kul m.m. er bleven taget i betragtning, hvilket selvfølgelig i høj grad må influere på resultatet.

Endvidere skal jeg oplyse, at det ikke var Borgmesteren, der beklagede, at udvalget ikke havde foretaget status opgørelse; det var tværtimod mig som påtalte det urigtige i, at statusopgørelse ikke finder sted, og som henstillede til byrådet at tage beslutning om, at statusopgørelse herefter skal finde sted ved regnskabets afslutning.

Nøjagtig det samme forslag og med samme motivering fremsatte jeg for øvrigt for 2 år siden, men da den daværende Borgmester ikke havde blik for den forretningsmæssige side af sagen, ønskede han ikke at bryde med traditionen vedrørende gasværkets regnskabsafslutning, og mit forslag blev derefter ikke taget til følge den gang, medens det nu på Borgmester Thomsens anbefaling blev enstemmig vedtaget.

Endelig skal jeg oplyse, at driftsoverskuddets faktiske størrelse: 3769 kr. aldeles ikke var eller kunne være byrådet nogen ubehagelig overraskelse, idet der for året 1918-19 var budgetteret et driftsoverskud på 325 kr. dette tyder dog ikke på, at gasværksudvalget har lovet mere, end det kunne holde, eller på anden måde har handlet letsindigt.

Hvorvidt Gasværket selv skal svare renter og afdrag, er et åbent spørgsmål. I en årrække har dette ikke været tilstræbt, men det skulle i høj grad glæde mig som ikke gas forbruger, om renter og afdrag gennem endnu højere gaspriser blev lagt på forbrugerne, således at skatteyderne slap for at yde tilskud til Gasværkets renter og afdrag.

Med tak for optagelsen.

Deres ærbødige.     M. Plesner.

 

Bornholms Tidende d. 05.03.1921.

På byrådsmødet torsdag aften.

Indmeldelse til Kulkontoret.

Borgmesteren: Der er rettet forespørgsel til Kulkontoret angående kontingentet, hvilket kontoret mener vil blive ca. 10 øre pr. tons. Nu er spørgsmålet, om vi skal vedblive at være medlem af kulkontoret. Jeg mener det er bedst, og viser det sig, at vi kan købe billigere andre steder, da har vi ret dertil.

Kjær anbefalede indmeldelse gennem Kulkontoret kan der fås de fornødne oplysninger m.m.

1. Holm: Vi kan vel stille som betingelse at kullene kommer til Hasle havn. Vi bør ikke, som det er skik i Brugsforeningerne, lade alle varer gå over Rønne.

Borgmesteren: Vi vil i alle tilfælde holde på, at ladningerne går over havnen. Det vedtoges at indmelde kommunen til Kulkontoret.

Gasværket.

Borgmesteren forespurgte gasværksudvalget, om der ikke snart kunne foretages en om regulering af gaspriserne og rationeringen. Gasværkets underskud er 22.000 kr. og forbruget af gas er stadig nedadgående. Der må arbejdes hen til mere ensartede priser, for at produktionen kan svare sig.

Kjær: Hidtil har vi intet, kunnet foretage angående priserne, men fra 1. april vil der ske en ændring. Gasværket har arbejdet under meget vanskelige forhold; vi har måttet sælge lageret af koks til priser, der ligger betydeligt under, hvad de var beregnet.

• Radiumfondet andrager, om byrådet vil deltage i en landsindsamling til opkøb af Radium, med 5 øre pr. indbygger. Andragendet bevilgedes.

 

Bornholms Tidende d. 06.06.1921.

Kul til Gasværket.

Da Gasværkets kulbeholdning snart er opbrugt, har byrådet vedtaget at købe en ladning kul direkte i England efter strejkens ophør.

Skulle beholdningen ikke strække, til strejker slutter kan der lånes et parti af Allinge kommune.

 

Bornholms Tidende d. 08.10.1921.

Salg af tjære fra Gasværket.

Janus Hansen: Tjærekompagniet vil aftage al tjæren, som produceres på Gasværket, men udvalget syntes ikke, at det er heldigt og foreslår at sælge tjæren til eventuelle købere. Hvad derefter bliver tilovers kan sendes til Tjærekompagniet. Udvalgets forslag vedtoges.

Koksprisen på Gasværket. Ifølge indstilling fra gasværksudvalget fastsættes prisen for knust koks til 3.25 kr. og for hele koks til 3 kr. pr. hl.

 

Bornholms Tidende d. 03.11.1923.

Gasværket.

Aakerlund forespurgte, om det ikke snart var betimeligt at nedsætte prisen på gas. Den gas her produceredes, er dyrere end noget andet sted i Danmark. Er det med det ringe gasforbrug nødvendigt at holde 3 mand på Gasværket.

Borgmesteren: Det er måske ikke heldigt i øjeblikket at foretage nedsættelse undtagen på motorgas, der er uforholdsmæssig dyr. Foreslår, at prisen på motorgas bliver det samme som for kogegas.

Thomsen: Det er bedst at henvise spørgsmålet til udvalget.

1. Hansen: Gaspriserne er høje, men at foretage reduktion i øjeblikket er ikke tilrådeligt. Kullene er dyre, og jeg kan ikke indse, at prisen på motorgas er af så stor betydning. Så snart det er belejligt, vil udvalget foreslå en samlet nedsættelse, men at forringe betjeningen med en mand får vi næppe lov til.

Aakerlund: Hvem kan forbyde det?

Det overlodes til udvalget at foretage undersøgelse og fremkomme med indstilling.

 

Bornholms Tidende d.04.04.1928.

Kul til Gasværket.

Dampskibet ”Viktoria Koepke” af Stolpemünde indkom i går her i havnen med ca. 400 tons engelske kul til Gasværket. Kullene er indkøbt gennem kommunens Kulkontor. Damperen har 3 lossedage, og der vil i disse dage blive arbejde for ca. 20 mand.

Havnen er for øvrigt stærkt optaget i disse dage. Foruden kuldamperen, er der en ældre lang og smal type, der optager omtrent hele længden af inder kajen, losser ”Gudmund” stykgods til Grønbech & Co., medens 4 andre større og mindre skibe, deriblandt 3-m sk. ”John” af Rønne ligger tørn for at laste fra Hasle Klinkerfabrik.

 

Bornholms Tidende d. 08.12.1931.

Hasle Gasværks 25-års jubilæum.

Fredag den 11. december er det 25 år siden, at Hasle Gasværk åbnede for tilførslen af gas til forbrugerne, en begivenhed, der længe var imødeset med spændt forventning her i vor lille by, hvor man ikke var vant til større omvæltninger i de fra fædrene nedarvede forhold. Vandværket, der blev anlagt samtidig med Gasværket var allerede delvis åbnet i november.

Før byrådet traf beslutning om anlæg af disse to kommunale værker, blev der sammenkaldt til et borgermøde på Forsamlingshuset, hvor sagen blev drøftet. Mødet havde vundet stor tilslutning blandt byens borgere, og den daværende kongevalgte Borgmester, Byfoged Baller, gjorde i et længere foredrag rede for de fordele og behageligheder, som anlægget af Gas-og Vandværk ville bringe byens borgere, og Borgmesteren sluttede sit foredrag med ønsket om, at kommunens beboere snart måtte komme til at se hinanden i et bedre lys.

Resultatet af mødet blev, at byrådet besluttede at skride til anlæg af Gas- og vandværkerne. Som ingeniør antoges Kofoed, Rønne, der udarbejdede tegninger og ledede arbejdet ved anlægget af værkerne. Man mente på forhånd at vide, at der ved Maravad i Klemensker fandtes rigeligt med vand til byens forsyning, og de af Brdr. Anker foretagne boringer godtgjorde til fulde, at dette var tilfældet, ligesom kilderne lå så højt, at vandet med tilstrækkeligt tryk kunne ledes ind til byen uden nogen pumpestation. Anlægget af hovedledningen såvel til gas som vandværket blev overdraget entreprenør Damgaard, Kolding, medens husledningerne udførtes af blikkenslager Bossin, Rønne. Opførelsen af gasværkets bestyrerbolig udførtes af snedkermester Andreas Andersen, Hasle, og det øvrige af værkets bygninger opførtes af Bygningsforretningen Thorsen & søn. Gas klokken og det øvrige armatur leveredes af Bornholms Maskinfabrik og Brdr. Anker, og den 11. december 1906 stod Gasværket færdigt til at åbne for tilførslen af gas til forbrugerne.

Gasværkets anlægssum var 86.269 kr. og Vandværket kostede 62.569 kr. heri indbefattet de husindlæg, som kommunen havde ladet udføre, og som forbrugerne skulle afbetale på 10 år.

Som bestyrer af Gasværket antog byrådet daværende Savskærer Laurids Peter Jensen, der efter at have gennemgået et kursus på Gasværket i Rønne overtog bestyrerposten og nu sammen med gasværksarbejder Niels Thimann Kofoed kan fejre sit 25års jubilæum på Gasværket.

Det første udvalg for Gas og Vandværket bestod af Borgmester, Byfoged Baller, læge Petersen, og karetmager Jens Julius Andersen. Efter værkernes åbning autoriseredes sidstnævnte sammen med Brdr. Ankers Maskinfabrik som Gas og Vandmestre. Af de senere skiftende Gas- og vandværksudvalg, kan nævnes som udvalgets formand, Købmand Søren Thomsen, Cementstøber P. K. Pedersen, snedker H. P. Kofoed, Driftsbestyrer M. Plesner og udvalgets nuværende formand, Malermester Janus Hansen.

Gasværket havde det første regnskabsår en tilslutning af 195 målere, og gennem årene er antallet af målere steget til 375, men produktionen eller forbruget er ikke steget i tilsvarende grad og står nærmest for det sidste regnskabsår 1930-31, på samme højde som produktionen i det første regnskabsår for 25 år siden. En medvirkende årsag hertil er anlægget af elektricitetsforsyningen, der har bevirket, at næsten alt gasforbrug til motorer eller belysning er bortfaldet med undtagelse af gadebelysningen.

Gasværket har ikke været noget særlig godt aktiv for kommunen, idet værket for første halve snes år regelmæssig gav et underskud på mellem 2 og 3 tusinde kroner årlig, der måtte dækkes med et lån på ca. 30.000 kr., og dette lån – sammen med den øvrige anlægskapital – har værket nu at forrente og afdrage, hvad der ikke bidrager til at gøre gassen billigere for forbrugerne. Det har imidlertid i de seneste år været udvalgets bestræbelser at skaffe balance i regnskabet, og dette lykkedes, men skal gaspriserne kunne sættes yderligere ned, må forbrugerne selv arbejde med hertil ved at sætte gasforbruget op, og dette må være opgaven i de næste 25 år.

 

Bornholms Tidende d. 12.12.1931.

Gasværkets jubilæumsfest.

I anledning af Gas- og Vandværkets 25-års jubilæum havde udvalget indbudt Gasværkets funktionærer sammen med byrådets medlemmer og enkelte andre særlig indbudte til en lille festlig komsammen på Afholdshotellet på jubilæumsdagen til en kop kaffe.

Formanden for Gas- og Vandværksudvalget, malermester Janus Hansen, bød velkommen ved kaffebordet og gennemgik i en lille tale gas og vandværkets historie gennem de forløbne 25 år, ligesom han rettede en tak til Gasværkets personale og særlig til de to, der sammen med værket kunne fejre 25 årsdagen for deres ansættelse, nemlig værkets bestyrer Laurids Peter Jensen og Niels Thimann Kofoed. Som en påskønnelse for deres lange og tro arbejde i kommunens tjeneste fik hver af jubilarerne overrakt en lille erindringsgave.

De to jubilarer takkede for gaven, hvorefter forskellige af de tilstedeværende fremdrog minder fra gas og vandværkets historie gennem de forløbne 25 år. Bl.a. blev en historie, der fandtes i ”Politiken” for 25 år siden om åbningshøjtideligheden for gas og vandværket i en lille provinsby fremdraget. ”Politiken” fortalte dengang at åbningshøjtideligheden foregik på byens Torv, hvor der var lavet et springvand, men da Borgmesteren i det højtidelige øjeblik skulle åbne for springvandet, kom der ikke vand, men derimod gas, og da borgmesteren gav ordre til at tænde de store kandelabere, der var rejst på Torvet, virkede disse som springvand. Helt så slemt var det imidlertid ikke, da Gas og vandværket her for 25 år siden skulle åbnes, men helt nægtes kan det dog ikke, at der enkelte steder viste sig gas, hvor man havde ventet vand, og omvendt vand, hvor man ventede gas. Disse børnesygdomme er imidlertid for længst overvundne. Det lille hyggelige samvær hævedes først henved midnat, og deltagerne kunne ved gaslygternes skin se at finde hjem, da gadelygterne i anledningen af jubilæet fik lov at brænde til klokken 12.