I 1887 blev Danmarks eneste kønrøgfabrik bygget i Nørregade i Hasle. Stifteren var netop vendt hjem efter et ophold i Amerika. Han hed Hans Peter Kjøller, 40 år boede på Virkelyst, sammen med sin kone Agnes Adolfine Behrnd 45 år fra København.

Fabrikken beskæftigede en halv snes mennesker, som dels pakkede, dels sømmede kasser sammen.

Kønrøj bliver lavet af kul, som kommer i knuserne, to store tromler, som fyldes med de kraftigste og reneste kul, man har: Antracitkul. Disse formales i omkring 24 timer til et meget fint pulver, der køres ind i den næste afdeling, pakkeriet. Under tømningen fra tromlerne er det nødvendigt at oversprøjte pulveret med vand, for at kunne holde nogenlunde sammen på det. I pakkeriet er det damer der sørger for pakningen.

Kønrøgen bliver ikke vejet, men målt i firkantede jernhylstre. De brune pakker med det kendte røde firmamærke leveres i store oplag fra Gornitzkas Bogtrykkeri i Allinge, og fordeles efter ankomsten til Hasle til Hasle damer, ”Klisterdamer” kaldtes de. Disse sidder hjemme hos dem selv og klistrer emballagen sammen, så den er klar til fyldning. Det sker i fabrikkens pakkeri, dels på maskine, dels med hånden. På store bakker bæres de ind til en anden ”Klisterdame” som lukker pakkerne og lægger dem i trækasser med 12,5 kg. i hver. Kønrøgen efter pakningen indsættes i store tørreovne, for at fugtigheden, der tilsattes, efter formalingen, igen kan fordampe. Tidligere blev der fremstillet papkasser på fabrikken men det kunne ikke betale sig, da færdigt træ var billigere.

Kønrøg brugtes til at kalke fodmure med. Farvestoffet blev solgt til FDB, farvere og lakfabrikanter. Anvendes som farvestof i oliefarver, trykfarver og tusch og som fyldstof i gummiblandinger.

Men det groveste af kullene kom man i store tønder, som så sendtes til ligkistesnedkere over. De brugte disse kul til at farve kisterne sorte med.

Kønrøg blev eksporteret ikke kun til det øvrige Danmark, men også til Tyskland og England. Daglig produktion er ca. 600 kg. – ca. 125 tons om året.

I 1918 ejedes ”Kjønrøjan” af fabrikant Otto Nielsen.I 1935 brændte fabrikken, men blev genopført samme sted, af daværende fabrikant Sørensen, han boede for øvrigt også på Virkelyst. Sørensen afhændede senere fabrikken til en Sode fra Nexø. Derefter overtog malermester Rasmussen den, men solgte den til Karl Holm, der var ejer af kalkværket. I slutningen af 1945 lukkede ”Kjønrøjan”. Efter større oprydning og meget rengøring blev fabrikken til beboelse og autoværksted for Max og Bue Jensen.

29/8 2010.  Erik Anker