I 1906 bestemte daværende byråd at opføre et kommunalt vandværk. Man fik dog ideen om at hægte et gasværk på da man kunne se en masse besparelse ved opgravninger til ledningsføringer i gaderne.
Ved et borgermøde loddede man stemningen for at få et gasværk, og det viste sig, at der var stor positiv interesse. Man besluttede derfor at tage gasværket med i entreprisen.
I maj 1906 satte Hasle Gas- og Vandværk en annonce i Bornholms Tidende, hvor man ønskede tilbud på levering og nedlægning af ledninger. Man besluttede samtidig at anbringe 63 gaslygter til erstatning for de 43 petroleumslygter, som man havde i forvejen.
Der blev så bygget et gasværk og i forbindelse med det en bestyrerbolig ved siden af produktionsstedet.
I Hasle fremstillede man gas ved at opvarme kul til ca. 1250 grader C i retorter uden luftadgang. Herved omdannedes kullene til koks under udskillelse af gas. Gassen blev ledet gennem en køler og der blev fraskillet tjære, vanddamp og forskellige kemiske forbindelser inden gassen blev opsamlet i en gasbeholder, en klokke, der var neddykket i vandfyldt spærrebassin og ved sin vægt opretholdt et bestemt tryk på gassen til forbrugerne.
Til at betjene værket var der foruden bestyrer Jens Kofoed Petersen to eller tre gasværksarbejdere, der delte vagterne mellem sig, da der hele tiden skulle være en mand til stede. Så vidt jeg husker, var der også ansat en reservemedarbejder til at afløse efter behov.
Så længe, jeg husker modtog man døde rotter på gasværket, og det var ren lykke for os børn, hvis vi fik fat i en og kunne aflevere den på gasværket og få 10 eller 15 øre for den. Jeg har set, at man smed rotterne ind til de brændene kul, hvor de har bidraget til gasfremstillingen.
Gasværket blev nedlagt ca. 1956 fordi det ikke mere var rentabelt at drive det. Forbrugerne faldt vel fra fordi det var nemmere at bruge elektricitet både ved madlavning og andre former for opvarmning.
I dag står bestyrerboligen tilbage og er solgt fra som et alm. parcelhus, medens de øvrige bygninger bruges af kommunen til forskellige andre formål.
29/8 2010. Erik Anker