Undertegnede læste med interesse Historien om en Haslegård i Hasle Nyt og vil gerne bidrage med de minder, der har fæstnet sig gennem årene, hvor jeg færdedes omkring ejendommen. Når vi skulle ned i byen(vi boede jo lige øst for Lille Haslegård) gik vi oftest gennem stien, der gik fra Østergade lige forbi ejendommen og ned til Julegade – Kirkegade krydset. Vi kaldte det Koefoed – Dams eller Dittenstrasse, uden at jeg anede hvorfor. Men efter at have læst artiklen kan jeg nu se sammenhængen med Dam, og selv om forklaringen på Ditte er længere væk, så må det være fra Chr. Dams barn, Beneditte Christine.
Tiden var vel nærmest gået i stå for de tre søskende, der levede på gården til sidst. Jeg mindes, at de altid satte kartofler på det samme stykke jord – og altid meget sent i forhold til alle andre og med et magert resultat. Jeg mindes også når de om foråret tog hestene ud efter, at de havde stået uvirksomme i stalden hele vinteren. De kunne selvfølgelig slet ikke styre dem, og det var da også synd for både heste og de to brødre, der havde besværet.
Møddingen lå på nordsiden af stien næsten helt nede ved Julegade, ikke altid lige lækkert og somme tider fyldte den næsten hele stien, så det var næsten umuligt at komme tørskoet forbi.
Artiklen nævnte også familiens interesse for afholdsforeningen og her har jeg også et minde. Carl Kofoed var kasserer for den hjemlige forening, hvor mine forældre også var ivrige medlemmer.
En formiddag, hvor far, mor, min broder Knud og jeg sad ved frokostbordet kom Carl Kofoed med medlemskort til foreningen til både Knud og mig. Vi blev jo lidt mærkelige, for vi havde jo ikke tænkt at vi skulle være medlemmer. Heldigvis skar far igennem og sagde, at det skulle vi selv have lov til at bestemme og dermed måtte Carl Kofoed gå med uforrettet sag. Jeg var kun 15 år og Knud 17 år på det tidspunkt.
Erik Anker