15-02-1963 i Bornholms Tidende skrev Carl J. E. Aakerlund.

En Slægtsgård og dens saga igennem 300 år.

Inspireret af vor lørdagsserie om bornholmske slægtsgårde, skriver forfatteren

Carl J. E. Aakerlund, Hasle, om en Rutskergård, der i hine tider blev overtaget fra kongen.

En af de ældste gårde her på øen, om hvis navne oprindelse der har hersket både uklarhed og uenighed gennem årene og blandt de lærde, er 16.slg. i Rutsker sogn, kaldet Borregård.

Nogle mener, at navnet stammer fra, at før lundebisperne byggede Hammershus, har der på højdedraget længere inde i landet ligget en borg, som for længst er forsvundet, og navnet kan vel med en vis ret siges at stamme derfra, lige så vel som andre borrenavne uden tvivl er udleet af borg, som f. eks. Borra, Borradal, Borraeng, Gamleborn, Ringborn o. a., thi born og borra er jo ældgamle bornholmske betegnelser for borg, og vi har også navnet på den gamle gård, som ligger neden for Ringborn, den har, lige til den blev omdøbt til Borgegård, hedet Borragård. Og når man vil fæste navnet borra til en borg, så må man huske på, at selv om der vel nok flere steder har ligget en befæstet borg, så var borg kun i de fleste tilfælde en storbondes gård.

Hørte under slottet.

Men selv om nu navnet på den her nævnte 16. selvejergård i Rutsker sogn er udleet fra noget helt andet end en gammel borg på bakken, så har den alligevel haft tilknytning til den store borg Hammershus, thi i Bornholms ældste jordebog fra 1662 står der, at 16. slg. I Rutsker, Borragård, hører ind under slottet, og den drives sammen med slottets jorder, thi den var da uden bygninger, og denne tilstand var gården i så sent som i 1689, men i 1719 står den opført i jordebogen som kongen hjemfalden og var overdraget i fæste og beboet af en mand ved navn Svend Engelbrechtsen, hvilket navn kan tyde på, at han har været en fra Sverige indvandret militærperson. I jordebogen af 1737 står der om gården, at den var overtaget i fæste af Svend Engelbrechtsens yngste søn og arving Johan Svendsen.

Ved den store auktion i 1744 over de kongen hjemfaldne gårde, købte Johan Svendsen gården til selveje og fik som bekræftelse herpå kong ChristianVI. egenhændigt underskrevne skøde, dateret den 8. oktober 1744. købesummen var – ”Trei Hundrede og Nie Slettedaler og 37 Skilling”.

Denne første selvejerbonde på gården, siden den havde stået øde og været hjemfalden til kongen, var gift med Lena Clausdatter, datter af sognedegn Claus Jørgensen og hustru Margrethe Poulsdatter Ancher, datter af den fra opstanden mod svenskerne i 1658 kendte præst i Hasle – Rutsker, Poul Ancher, der ligger begravet i Hasle kirke.

Johan Svendsen døde den 15. april 1791, men så tidligt som den 20. januar 1770 overdrog han gården til sin svigersøn Morten Pedersen, som var gift med datteren Marta Johansdatter, født i 1747. den nye ejer, som fik gården for 900 slettedaler og et passende oijnantag for den tid, svigerforældrene levede, var søn af Peder Anders Borra på 14. selvejergård i Rutsker han var født i 1739.denne Morten Pedersen må have været stærk af helbred, thi selv om han som forholdsvis ung mand afhændede gården, så nød han alligevel sit oijnantag der i 21 år.

Af Johan Svendsens andre børn var der Andreas Johansen, som boede på et sted i Rutsker, Claus Johansen, som havde købt 2. vornedegård, Sæderegård i Klemensker, dengang hed den Bølstedgård (nu Sofiendal); senere købte han Smedegård i Nyker.

Morten Pedersen døde i juni 1811. den 22. december 1809 overdrog han 16. slg. Til sin søn Jens Mortensen for 1800 slettedaler. Denne Jens Mortensen solgte gården videre til sin svoger Niels Jørgensen Klo for 26 000 slettedaler. Niels Jørgensen Klo var gift med Malene Mortensdatter. De øvrige søskende var Peder Mortensen, som boede på 9. slg. Kildesgård, i Rø, Lars Mortensen, Svend Mortensen og Karen Mortensen, som blev gift med Andreas Larsen Krak på 11. slg. Krakgård i Rutsker, senere kom han op på Vestre Rosendalegård. Der var også en datter, som hed Martha Mortensen, hun var gift med en mand ved navn Poul Andersen Rønne.

Førnævnte Niels Jørgensen Klo var født i 1774 som søn af Niels Jørgen Olsen Klo på 2. slg. Tornegård, og hustru Kristine Pedersdatter. Inden Niels Jørgensen Klo kom til Borregård, ejede han fra 1802 25. slg. Brødløsegård i Rutsker. Han var gift to gange. Første gang med Malene Mortensdatter, der døde den 22. november 1816, 42 år gammel. Anden gang blev han gift med Ingeborg Kristine Larsdatter i 1822, og den 12. november 1822 holdtes der skifte i anledning af giftermålet.

En ny slægt er kommet til.

Niels Jørgensen Klo døde 1832, efter at han den 11. november 1831havde solgt Borregården for 1600 rigsbankdaler til sin svigersøn Jens Michael Krak, som var født i 1802, og gift 1832 med Kirstine Klo, født 1805. Jens Michael Krak boede først på en mindre ejendom i Rutsker, inden han overtog gården. I 1870 døde han 68 år gammel. Hustruen Kirstine Klo døde den 21. juni 1877, 72 år gammel.

Af deres børn var der Niels Anders Krak, født 1833 og død den 30. december 1867. Broderen Vævest Jørgen Olsen Krak var født den 7. december 1834 og døde den 27. april 1910.

Jens Peter Krak overtog fædrenegården 1872, han var født den 20. marts 1845. i hans tid skete der det, at han byggede en helt ny gård, tæt vest for den gamle i årene 1880 – 1882. han var gift med Kristine Andrea Jørgensen fra Østre Rosendalegård. Ifølge hartkornsbogen af 1876 var 16. slg.s areal på 116 tdr. land med 6 tdr. 2 skp., 2 fdk. og 2album 1910 var arealet øget til 147 tdr. land, og ejendommen var da skyldsat til kr. 30.000.

Jens Peter Krak flyttede i 1915 til et avlsbrug i Nørre Krak på 16. slg.s fortov. Her døde han den 9. april 1928, hustruen døde den 20. marts 1933.

I 1917 overtog Jens Peter Kraks søn Kristian Krak gården, han var født den 23. december 1880 og gift med Oliva Margrethe Dam, datter af mølleejer Hans Christian Dam og hustru Jensine Rømer.

Kristian Krak døde 2. marts 1937, og hans hustru solgte gården den 1. januar 1938 til Just Abildgård. Dermed kom en ny slægt ind på gården.