Nordbornholm d. 09.02.1940.

 Kom, sæt dig hos mig paa Bakkens Skrænt

I Læ for Aftenens svale Vinde,

saa skal jeg synge for dig en Sang,

den skønneste jeg kan finde.

 

Jeg synger Sangen om dig og mig

om Kærlighed og gylden Lykke,

om Sol og Sommer og Blomsterduft

og Leg i Skovenes Skygge.

 

Jeg synger Sangen om det, som er

gemt bort i Drømmenes lyse Lande;

men hvoraf Øjet dog faar en Glans

fra Skyers solgyldne Rande.

 

Jeg synger Sangen om Maanens Skin,

der sølvhvidt ligger hen over Havet,

helt ud, hvor Himmelens Hvævl gaar ned

I lyse Bølger begravet.

 

Jeg synger Sangen om det, som er

det skønneste i hele Verden:

Om Følgeskabet, vi hver Nat ser

I stjerners evige Færden.

. 

Jeg synger Sangen om Graad og Smil,

den største Rigdom, vi har i Eje;

Thi Graad og Smil er som Roser strø’t

paa vores Livsvandrings Veje.

 

 Ja, der er Sangen om dig og mig,

om Kærlighed og om gylden Lykke,

om Sol og Sommer og Blomsterduft,

hvorpaa vi Livet skal bygge.                                     

Carl J. E. Aakerlund