Politisk og religiøs kamp kom til at danne skel i Hasles udvikling

De gamle håndværkeres blyantpåskrift på bjælken i huset i Kirkegade peger tilbage på et årstal, der gav byen et nyt ansigt.

For et par dage siden stod der her i bladet i en notits fra Hasle, at på en bjælke i arbejdsmand Peter Kruses hus, Kirkegade 3, Hasle, findes en blyantpåskrift, der fortæller, at i 1885 opførtes huset af Poul Olsen og snedkerne H. P. Hansen og L. P. Jensen, der begge ejede den savmølle, som dengang stod nede på Hasle Havn, og at i samme år byggedes Hasle forsamlingshus og Hasle missionshus.

Så vidt er denne inskription på bjælken interessant, men interessantere er det, at dette år, 1885, og de kort efter følgende år kom til at danne ligesom et skel i byens udvikling på mere end en måde.

Begyndelsen til forsamlingshuset.

Begyndelsen til Hasle forsamlingshus var politisk. På den tid, da de politiske bølger gik højt her i landet, og kampen mellem højre og venstre antog former, der for os nu i vor tid vil synes uforståelige med arrestationer af de politiske venstreførere, med riffelbevægelser og skattenægtelser, var der kun én sal her i byen, hvor der kunne holdes møder, den på hotel ”Erna” (det nuværende Herolds Hotel); men da de fornemste borgere i byen var højremænd, og de eneste, som holdt større gilder og fester på hotellet, turde eller ville værten, den stramme Herskind, ikke leje salen ud til de rebelske venstremænd.

Dette at være afskåret fra at kunne samles til politiske møder medførte, at nogle af dem, der sluttede sig til venstre, foretog en aktietegning i byen og i den nærmeste del af sognene med det formål at få bygget et forsamlingshus, og den lykkedes så godt, at i 1885 stod det færdigt. Senere er det blevet udvidet med en tilbygning til scene.

Det skal bemærkes, at aktietegningen, bedst som den gik for sig, var lige ved at gå i fisk, idet det rygtedes i byen, at man ville udelukke højremænd fra at sætte sine ben i huset, og nogle af dem, som allerede havde tegnet sig som aktionærer, trak sig tilbage, men alligevel lykkedes det at nå det satte mål for venstremændene.

Et missionshus.

Selv om årsagen til bygningen af missionshuset – Luthers Missionshus – ikke var den politiske kamp, så var det den mægtige kamp, der her på øen førtes på det religiøse område, og som havde sit udspring først i pastor Tranbergs såkaldte kirkekamp, han var jo lukket ude fra folkekirken som prædikant, og dernæst i hans første og største discipels, smeden Kr. Møllers, brud med ham.

Dette brud førte til Tranbergmenighedens tilbagegang samtidigt med, at Tranberg udvandrede til Amerika, og til dannelsen af Kr. Møllers menighed, ”Møllerianerne”, der, selv om der inden for den nogle år efter skete en deling, lever endnu.

Som Kr. Møller var en stærk personlighed, blev hans menighed også stærk både i tal og i penge, og rundt på Bornholm rejstes de ”møllerske missionshuse”.

Møllen måtte flytte.

De to snedkere, som har prentet deres navn på bjælken i Peter Kruses hus, ejede i fællesskab den ret store vindmølle, som stod nede på Hasle havn, og hvori der dreves savskæreri. Det var vel af praktiske grunde, at møllen var bygget her, thi erfaringen sagde jo, at den meste del af året var vinden enten nordlig vestlig eller sydlig, og alle disse vinde kunne udnyttes. Dertil kom så også, at når skuderne kom med tømmer fra Sverige, og en enkelt vel også fra Pommern med kernefedt tømmer, så kunne det let transporteres pr. vogn fra kajen og hen til savmøllen.

Allerede i firserne var man i byen klar over, at havnen var for lille i forhold til den stadig voksende trafik, som Hasle – værkets stigende produktion og udvidelser medførte, og en havneudvidelse var nødvendig syd på, og da endelig udvidelsen blev vedtaget, måtte savmøllen flytte, thi der, hvor den stod, skulle det nye havnebassin være.

Møllen blev så revet ned, og et helt nyt savskæreri bygget øst for byen, hvor det endnu ligger. Det blev drevet udelukkende ved dampkraft.

I 1892 – 93 blev den nye havn gravet. Arbejdet udførtes af vort hjemlige firma Brdr. Anker.

Vi kan altså se, at fra det år, de to snedkere med deres tømmerblyant skrev navn og årstal m. v. på bjælken i huset, Kirkegade 3, fik vor lille by til dels et nyt ansigt: Forsamlingshus, missionshus, nyt skæreri og ny havn.

Den ene af de to gamle snedkere, H.P. Hansen, flyttede kort efter til Rønne, og den anden, L.P. Jensen, blev bestyrer på Hasle Gasværk, da det for 50 år siden begyndte sin virksomhed, som om et par måneder skal afsluttes igen.

Carl J. E. Aakerlund.

Skriv et svar