Slutsangen fra “Solskin”.

Nordbornholm d. 04.03.1938.

For nu er det Sommer i Danmark!

Ser blæser saa herlig en Vind;

den kommer derude fra Havet

og frisker i Sjæl og i Sind.

Og Luften den er lun –

og Kroppen bliver brun

af Solen, af Vinden og af Havvandets Sprøjt.

Selv Sjælen bliver Glad

I Sommersolens Bad

humøret det vokser sig muntert og højt.

 

Og bølgerne ruller mod Stranden

med Hilsen fra Kyst til Kyst.

I løssluppen Dans med hinanden

de leger om Nakke og Bryst.

Al Møje bliver glemt

I Latter. Spøg og Skæmt,

og Tiden den glider afsted som en Fest.

Vi favner Hav og Sol

fra Morgenhanen gol

til Dagen bortsvinder langt ude i Vest.

 

Vi blæser paa regler og Former,

her gør vi kun selv det, vi vil!

Og dem, der i Krogene skumler,

ej aner, hvad skønt der er til.

Kom kun du friske Vind,

og Kys saa blødt min Kind-

et faar du saa af mig da tilbage igen.

Aa tag mig i din Favn

du Bølge – ømt dit Navn

jeg nynner, som var du min elskede Ven!

 

Carl J. E. Aakerlund