På det sted, hvor vi nu køber ind i Super Brugsen ved Hasle Torv, lå engang det gulkalkede Hotel Hasle. I 1978 måtte hoteller vige pladsen for den ekspanderende brugs, som havde været nabo til hotellet siden 1966.

Mange mindes familie – og foreningsfester på hotellet, og man husker Hasle Rotary Clubs vimpel viftende fra et af vinduerne. Hotellet havde to sidebygninger. Den sydlige var beboelse for en familie, i den nordlige var grøntforretningen ”Centrum”. Disse to bygninger stod som minder om Hotel Hasles forgænger: avlsbruget Skovgaarden.

I lokalhistorien nævnes gården i begyndelsen af 1800 – tallet, hvor en Jens Pedersen var værtshusholder og avlsbruger, men om Skovgården omkring 1850 findes en maskinskrevet slægtshistorie. Vi har fået teksten i kopi fra Tove og Richardt Vang-Olsen, Toftebakken 3, Hasle. Skriftens forfatter er fhv. rektor Louise Skovgaard, Frederiksberg. Hun var født i Klemensker og moster til Tove Vang-Olsens mor.

Slægtshistorikeren fortæller, at Hans Larsen Skovgaard blev født 1806 på Skovgaard i Klemensker. Faderen, løjtnant Lars Hansen, måtte ved tidernes ugunst sælge gården i 1824, men sønnen arbejdede flittigt, bl.a. som kulgraver syd for Hasle, indtil han havde opsparet penge nok til egen bedrift. I efteråret 1837 købte Hans Larsen Skovgaard ejendommen ved Hasle Torv, og samme år, den 2. december, blev han gift med Engeline Margrethe Holm, født 1816 som ældste datter af Hans Larsen Skovgaards fars næstsøskendebarn, Niels Nielsen Holm, avlsbruger i Hasle. Torvegårdens tre længer var gamle og brøstfældige, og ingen af dem bredere end 8,5 alen (1 alen = ca. 2/3 meter). Omkring 1850 ombyggedes ejendommen, hvorved en gammel lade mod torvet måtte give plads for en ny flot stuelænge. Også de øvrige længer blev fornyet, og der blev købt mere jord til ejendommen. Gårdens gamle krohold blev snart opgivet, og ejeren koncentrerede sig nu om landbrug og bl.a. kartoffelavl. Hans Larsen Skovgaard havde en halv snes jordstykker i spredt fægtning, men fik dog også tid til at passe hvervet som ”fattigkasserer”. Seks børn voksede op i hjemmet. Der kunne have været syv, men en pige døde som et –årig. Børneflokken blev tidligt  forældreløs, da Hans Larsen Skovgaard døde 27. februar 1859 og Engeline Skovgaard 24. november 1860, begge af tuberkulose. Engeline havde siddet i uskiftet bo med sine børn, og samme dag som hun var død, blev boet registreret. Det blev foretaget af tre repræsentanter for Hasle Købstads Skifteret: Fuldmægtig, ex.jur. Møller, købmand W.B. Hartz og politibetjent A. Spanner. Fuldmægtig Møller og ledsagere vandrede fra rum til rum og noterede bohavet. Louise Skovgaard fandt skifteprotokollen, og har derefter kunnet give et interessant billede af et datidigt velstillet borgerhjem med landligt præg.

I det følgende fremhæver vi stuehuset. I storstuen stod der et bord og 12 betrukne stole, alle polerede, en tilsvarende sofa, et fyrretræs chatol, to spejle med rammer i henholdsvis mahogni og forgyldning, et skilderi, formodentlig ”sofastykke”, og to fag hvide gardiner. Senge og kister, der tidligere havde plads i storstuen, var nu anbragt andetsteds. Møblementet var sandsynligvis anskaffet efter opførelsen af den nye stuelænge, og det var moderne for denne tid.

Et kammer ved siden af storstuen havde udtræksseng med omhæng og mange dyner, dobbelt klædeskab og to læderstole. Dagligstuen var indrettet som storstuen, men med mindre værdifulde møbler. Her stod et frokostbord, otte stole, sofa, stueur, og stuen havde et lille spejl, et skilderi og to fag sirtsets (bomuld) gardiner. I øvrigt havde dagligstuen hvad storstuen manglede: en ”jernbilægger” (ovn). Det var en typisk mellemstue, der formentlig blev brugt til mindre selskaber.

Sovekammeret havde bl.a. en rødmalet seng, et større og et mindre bord og fem stole. Kammeret var åbenbart daglig opholdsstue. På loftet var der en kiste med lagener, en rok og bl.a. hestedækkener, kaneklokker og mange sække. Køkkenet havde spande, gryder, kasseroller og tekedel af kobber, en jernpande og to trefødder. Der har altså været åbent ildsted, ikke komfur. I spisekammeret var der foruden glas, flasker, spand og malkebøtter bl.a. også kiste, gangstol (til småbørn), en rok, en væv og en garnvinde. Så rummet har været temmelig stort. Ved siden af køkkenet var der et kammer med en rødmalet seng, her stod også en jernovn, væv, dejtrug, huggestok og to saltetønder. I kælderen var der en kartoffelharpe.

Søndre længe havde karlekammer med en seng, huggehus og redskabsrum med bl.a. slæde, to plove, harve og hakkelsemaskine (takseret til 20 rigsdaler!). Nordre længe havde stald med to sorte heste, tre køer, to kvier og fire grise. I gården var der en møgdynge, særskilt takseret til 12 rigsdaler. Da det var sent på efteråret, var al afgrøde kommet hjem til udhusene.

Gården og dens tilliggende blev vurderet til i alt 8.700 rigsdaler. Tilliggendet var 10 jordstykker, heraf tre i Rutsker, (området omkring Dalegård og Julegård). Afgrøden: rug, byg, havre, kløver, kartofler (60 tønder) og runkelroer blev anslået til i alt 444 rigsdaler. Der blev altså handlet ekspedit med Skovgaardens materielle værdier. De seks børn fik deres midlertidige hjem fordelt hos familiemedlemmer.

Om Skovgaardens videre skæbne fortæller bl.a. lokalhistorikeren Karl Thorsen, at ejendommen blev købt omkring 1860 af kgl. agent, købmand Peter Munch, der havde sin købmandsgård længere mod syd i Storegade. I 1875 afhændede denne driftige handelsmand flere af sine foretagender. Købmandsgården og skonnert Argo solgte han til brødrene Grønbech fra Allinge (deraf det senere navn Grønbech & Co.), mens Skovgården blev solgt for 6.500 kr. til slagter Jesper Holm, også fra Allinge. Han etablerede gæstgiveri i ejendommen. Derefter skulle den gamle avlsbrugergård få godt 100 år som restaurations – og hotelvirksomhed. Ifølge Karl Thorsen fik hovedbygningen sin store kvist omkring år 1900.

Blandt hotellets skiftende ejere vil vi nævne Henrik Bidstrup Thiesen, som havde Hotel Hasle i to omgange, først fra 1917 til 1920, derefter fra 1943 og i en længere årrække.

Gennem de mange år kunne hasleboer og turister glæde sig over den smukke, velholdte ejendom, som altså havde en oprindelse som et af Hasles karakteristiske avlsbrug.

Det skrev Arne Ipsen i Bornholms Tidende Weekend den 10.-11. juni 2000.