Hasle-dreng som teater-”hussmed”.

 

Den 29-årige Barny Jensen startede som smedelærling, men har nu fundet et spændende arbejde på Folketeateret i København.

 

Der har altid været en særlig arbejdsatmosfære over teatret. Vi fornemmer den, da vi går rundt i Folketeatret i København, for at finde frem til Hasle-drengen, scenemester Barny Jensen, et af de teatermennesker, der har fundet sin plads og alligevel er mange steder i huset i løbet af en dag, fordi der skal forhandles og planlægges, så forestillingerne bliver til glæde for så mange som muligt.

 

Det 115 år gamle Folketeatret blev i gamle dage kaldt det københavnske borgerskabs ynglingsteater. I dag er det kendt som Preben Harris’ foretagende, der markerer en samfundsengageret holdning, ikke gennem det proklamerede politiske teater, men gennem forestillinger – ofte morsomme – med effektfuldt ensemblespil, der gør dem til en slags politisk teater.

 

Lidt af hvert.

Den 29-årige Barny Jensen har arbejdet hos Preben Harris i fem år. Han var med fra starten på Gladsaxe Teater, og han fulgte med Harris til Folketeatret for knap to år siden.

Vi finder scenemesteren i et stort lokale oppe under loftet. Her står han mellem dele af kulisser, bl.a. forsiden til Det danske Teaters forestilling ”Guys and Dolls”, smedeværktøj og malerpotter. Han står med skærmmaske og svejseapparat og laver inventar til Det danske Teaters turnéforestilling ”Kaptajnen fra Köpenick”.

Barnys funktion er værkstedsleder og scenemester og anvendelig som statist. Vi så ham på scenen i Folketeatrets forrige forestilling, Bertolt Brechts ”Skillingsoperaen”, hvor han havde små, stumme roller som elegant tjener og som den barske bøddel, der lagde rebet om halsen på Mr. Peachum (Ove Sprogøe). Han kan bruges til mange ting, men hans godmodige ansigt sætter ham ikke i forbindelse med statistroller som bøddel og lignende.

Hvad laver en scenemester?

Den første vigtige ting er dekorationsmødet, siger Barny Jensen, da vi sidder i hans kontor og kigger på scenografens model i størrelsesforholdet 1 til 20 af hoveddekorationen til ”Skillingsoperaen”.

Vi snakker om modellerne, og jeg skal sørge for, at de bliver lavet i fuld størrelse. Jeg har ansvaret for det tekniske, og for at dekorationerne er så lette som muligt. Da vi spillede ”Skillingsoperaen”, var den længste skiftetid et minut og 20 sekunder, så der var jo ikke meget tid at løbe på.

 

 

Fascinerende atmosfære.

Efter skolegang kom Barny Jensen i lære som maskinarbejder på Hasle Klinker og Chamottestensfabrik. Efter læretidens ophør gik vejen til København, hvor han arbejdede en tid som maskinarbejder og derefter halvandet år på Skandinavisk Teaterteknik. Han kom i kontakt med teaterfolk, og scenemesteren på Gladsaxe Teater tilbød ham jobbet som sceneassistent. Han faldt meget hurtigt til i Gladsaxe, og da Preben Harris forlod omegnsteatret, tilbød han Barny stillingen som scenemester på Folketeatret.

Gik De i sin tid i Hasle Klinkerfabriks smedje og drømte om teaterarbejde?

Nej, tingene begyndte først rigtig at optage mig, da jeg var kommet herover til København. jeg tog rundt til skolerne med teaterudstyr fra Skandinavisk Teaterteknik og jeg blev mere og mere fascineret af atmosfæren på et teater. Tag bare Folketeatret, hvor vi er 25 ansatte. Chefen og rengøringsdamen regnes for lige meget, ingen af os er ringere end de andre.

Men blev De på et eller andet tidspunkt grebet af den dille, som mange mennesker går rundt med: Et eller andet job på et teater, ligegyldigt hvad, bare ind og knokle med i det spændende arbejde?

I starten var jeg sceneassistent, og en dag bad scenemesteren mig om at lave nogle store skærme i fladjern. Arbejdet faldt ud til mesters tilfredshed, og mit fag kom mere og mere ind i billedet. Og det var jeg glad for.

Her på Folketeatret laver vi alle dekorationer i jern: Trapper og gelændere, borde og skærme. De er meget bedre end trædekorationer. Nu har jeg f.eks. lavet stålrørs dekorationer til fire af Det danske Teaters forestillinger. Turnéteatret kan altid regne med dekorationer, der holder sig lige og elegante, hvorimod trædekorationer bliver påvirket af kulde og varme.

Nu er Folketeatret sagen for Dem?

Ja! Jeg befinder mig godt mellem arbejdskammeraterne. Vi kender hinandens små særheder, når nerverne står på højkant i tiden før en premiere, og det er da bemærkelsesværdigt, at skuespillerne, der har kendt hinanden i fem år, stadig er yderst hjælpsomme over for hinanden.

 

Det skønne Rønne Theater.

Når DE nu står på værkstedet og hamrer og svejser, hvilke tanker gør de Dem så om teaterudstyret. Skal vi have enkle og funktionalistiske dekorationer i pagt med tiden, eller overdådige og ”varme” dekorationer, fordi nutiden har brug for dem?

Jo enklere en scenograf tegner dekorationerne, jo ”hurtigere” og bedre fungerer de. ”Skillingsoperaen” har otte forskellige ”billeder”, så der måtte vi lave det så enkelt som muligt. Selvfølgelig er det også skønt med en stor, flot dekoration, men det er i hvert fald noget, der koster en masse penge.

De er født og opvokset i et område, der ikke er overforsynet med teater. Så har De vel også særlige meninger om, at teatret skal ud til så mange som muligt?

Vi har 90-100 turnéforestillinger om året, men desværre har vi endnu ikke været på Bornholm: Men alle teaterfolk, der hører, jeg er bornholmer, siger: ”Så kender du vel det skønne Rønne Theater”? Det er da også et dejligt teater, og det er rart, at der nu begynder at ske noget på forskellige måder i Rønne.

Barny Jensen tilføjer, at når vi kommer hen i april-maj måned, begynder han at længes efter Bornholm, hvor det meste af hans familie er bosat. Han var ikke på Bornholm sammen med kone og børn sidste sommer. Da rejste han med Friluftsteatrets forestilling ”Jorden rundt i 80 dage”. Han kom ikke jorden rundt, men dog på en dejlig turné i Danmark og Tyskland. Nu ser han hen til en ny bornholmsk sommer og en lang ferie efter en travl og skøn sæson med masser af spændende overarbejde.

 

Arne Ipsen.