Af Arne Ipsen

Efter ankomsten til Rønne går turen til Hasle ad min bornholmske yndlingsrute: Den snoede vej forbi Vandmøllekroen og stien ned til Skovly, videre gennem Sorthat og Muleby. Snart efter toner campingpladsen og Hasle Fælled frem til venstre. Den kære gamle fælled, der gennem årtier gav plads for Sankt Hansaftens bålfester, som efter sigende kunne tiltrække folk fra store dele af øen.

Det er rart at standse op på dette sted. Med den frie udsigt til havet kan tankerne flyve ud i den store verden og derefter vende tilbage til den rolige, rekreative bornholmske lokalitet. Behovet for rekreative steder i den frie natur, som er en gave til os, trænger sig mere og mere på i en urolig verden. Steder med fred og ro på den ene side og glad leben på den anden.

Her kommer Hasle Fælled ind i billedet. Stort set hele året er den omringet af glade feriegæster, der fordeler sig mellem vandrerhjemmet mod nord og campingpladsen mod syd. Mellem disse to poler har feriegæsterne, og de fastboende, uforanderlige steder: Fælleden og den gamle sandflugtsskov, neden for denne stranden med fiskermiljø og bademuligheder. Og det var her omkring Hasle Fælled, byens udvikling spirede i nyere tid. Mere om det lidt senere.

Vi skal ikke glemme, at den fredelige fælled har oplevet en udvikling på både godt og meget ondt – endda på egen krop. Ikke mindst da den i sin tid måtte tjene som rettersted.

Formanden for Hasle-Egnens Lokalhistoriske Forening, Richardt Vang-Olsen, fortalte i forrige nummer af Hasle Nyt om 25. januar 1796, hvor en ung mor blev henrettet på fælleden. Der kan også nævnes et ”Slaget på Fælleden”. En søndag eftermiddag i 1873 tørnede svenske og tyske kularbejdere sammen i en voldsom holmgang. Kampen rasede, indtil fiskere og avlsbrugere fra Hasle by kom løbende og skilte parterne. Heldigvis kunne svenskernes farverige arrangementer med folkedans og spillemandsmusik på fælleden opveje sagen med mere festlige minder.

Der blev trampet godt i fælleden, da den gav plads for militærøvelser. I 1817 blev krudthuset opført på fælleden – det tidligere lå i byens østlige del, i nærheden af kirke. Huset på fælleden blev i 1842 renoveret til sin nuværende, velbevarede skikkelse. Samtidig med militæreksercitsen blev der skabt tradition for familieture med madkurve om søndagen. Og fælleden blev kendt som et barnevognenes mødested. Der blev også trampet, da fælleden i mange år var stedet for sportslige udfoldelser – men på en glad og hyggelig måde.

Kartoffelmarkerne ned mod skoven blev for få årtier siden sløjfet, fordi campingpladsen forståeligt nok fik brug for mere plads. Og mange mindes – med lidt vemod – Frederik Pedersens trådindhegnede, farvestrålende blomsterhave lige ud til stien langs jernbanesporet.

Med hensyn til byens udvikling kan det oplyses, at på den østlige side af fælleden, hvor vi i dag har den gode, tætbebyggede forstad, var der 9 jordlodder tilhørende Hasles-avlsbrugere. Det viser et matrikelkort fra 1818. Avlsbruget fik jo en væsentlig betydning for den lille by, og en af jordlodderne ved Fælleden, ca. 1 tønde land, ejedes af Søren Høeg fra den nu forsvundne Lille Haslegaard ved skolen i Kirkegade.

Stuehuset her blev i 1844 opført udelukkende for midler fra salget af de berømte Hasle-gulerødder, og Søren Høeg blev Bornholms første rigtige kartoffelavler. Hans flid og målrettede virke blev i 1850’erne hædret med diplom og sølvbæger fra Det kgl. danske Landhuusholdnings-Selskab.

For øvrigt hed Fælledvej engang Gulerodsgade, og gaden løb ud i klitområdet Hasle Fælled. Og så var der ”smålandbrug” ved fælleden. Den kønne, firlængede ejendom ligger den dag i dag på hjørnet af Fælledvej og Dambakken, her boede landmand Hans Andersen til sin død omkring 1950.

På Fælledens vestlige side blev Bornholms første jernbane anlagt i 1870’erne. Det skete i forbindelse med uddybning af Hasle Havn til 3,8 meter i årene 1874-77. Hasle Kulværk bidrog med en tredjedel af udgifterne for at få en udskibningshavn. Toget kørte, først forspændt heste, senere lokomotiv, og med tipvogne gennem skoven, over Søndre Bæks bro til havnen. I de første år gik turen fra kulværket Gammelværk, i 1889 blev startstedet den nyetablerede Hasle Klinker- og Chamottestensfabrik lidt længere mod syd.

I 1870’erne har Fælleden hørt folk komme og fortælle, hvad der stod i avisen: At det var en fornøjelse at se den aktivitet, der nu udfoldede sig på havnen. Da toget holdt op med at køre i 1963, kunne det noteres, at havnen nu havde tre bassiner med 825 meter kajplads. Senere er den jo blevet betydeligt udvidet. Vi kan vist roligt sige, at Hasle Havn er byudviklingens første rigtig store triumf. Og i dag tjener den gamle jernbanelinje som en god kondisti.

I 1891 købte Hasle Kommune formedelst 10.000 kr. et 105 tønder land stort område lige syd for Fælleden, et areal, der havde tilhørt Hasle Kul- og Teglværk, og formedelst 2.000 kr. tre huse på grunden. Derefter kunne den initiativrige førstelærer H.C. Siersted komme i gang med beplantning og udvikling af Hasle Lystskov.

Støt lokalsamlingen    

Hermed blot nogle hovedtræk. Nærmere oplysninger, tekst, billeder m.m. om byens historie findes i den lokalhistoriske samling i den gamle pedelbolig ved Hasle Borgerskole. Jeg besøger lokalsamlingen, hver gang jeg er på Bornholm. Og det giver faktisk en indre glæde at opleve det stille engagement, der præger stedet! Her arbejder Richardt og Compagni flittigt med registrering af gamle billeder og tekster, og her mødes ældre, men også yngre mennesker, og der bliver arbejdet målbevidst frem mod udstillinger. De kan vises i Bornholms Tidendes vinduer ved Storegade.

Engagementet mangler ikke i lokalsamlingen, og det er min, og sikkert også mange andres, opfattelse, at lokalhistorisk arbejde er noget af det ideelle for ældre mennesker. De kan bruge deres personlige minder, og de har noget at give videre til eftertiden. Både de ældre og de yngre deltagere får en identitet med det sted, hvor de bor, og der er ingen tvivl om, at en god præsentation af lokalhistorien også vil kunne interesse flere og flere turister.

Derfor er det vigtigt, at disse energiske mennesker får gode og rummelige muligheder. Der peges på Hasles gamle rådhus ved torvet som det ideelle sted for et medborgerhus med forskellige funktioner, bl.a. lokalsamlingen både skiftende og permanente udstillinger om egnens spændende historie. Vi er mange, der krydser fingre for projektet!