Horrenj.

Kom nu hær minj Horra, sæt daj på mit Knæ, du e nu som forra Fâr å Moers Glæ. Jâ for daj vil takka, vær Gong jâ daj ser. Bælla, sunja, frakka e der Lokka ver.

For du vil, jâ troer ble te Glæ å Gawn; men nu kommer Moer, stompenj târ i Fawn. Bløt hon Pudan vænner, Dynan om daj brer, varma Moerhænner e der Lokka ver.

Du ju for min Tânka vauser Dâ for Dâ, snârt i Ænjen vânka ver min Hån astâ. Blomterna i Vongenj vi så granja ser, Glæn ver Fâulasongenj e der Lokka ver.

Dâna hause løvva, Horra bler te Manj, târ sin Sil å Søvva, sjødda nâd du kanj. Fâr å Moers Horra, livel då du bler. Tro sinj Gjernenj gjorra e der Lokka ver.

Du vil nok i Tiden Huz å Jem få hær, når enjgong en liden Pibel du får kjær. Blomsterna så granja står på ajle Leer, Kjærest, må vi sanja, e der Lokka ver.

Enjgong Hænner trætta vil au sjynka hær, då ska du forsætta, yda hælst lid bær; men når jâ ska vandra, jâ et Or daj gjer: Gjorra væl mod andra e der Lokka ver.

Fra bogen: Jem å jor af Otto J. Lund.