“Jem å Jor” er frå 1948.
Arne Madsen, Karlebo, skriver en omtale i et hæfte, udgivet på Bornholms Tidendes forlag i 1974. Jem å jor. – Fortælling udå Otto J. Lund. Omslaustajning udå Oluf Høst. Gornitzkas forlag og bogtrykkeri 1948. 120 sider.
Med denne fortælling gik Otto J. Lund efter tilskyndelse over til at inddele bogens handling i kapitler. Selve handlingen foregår ved første verdenskrigs udbrud og videre frem. “Morale” er: “gjorra væl mod anra e der lokka ver”.
Bogen er fortalt med forfatterens sædvanlige lune; men at han også magter at berette om så vanskeligt et tema som dette: to menneskers bøn i fællesskab for at vinde hjælp og styrke til at klare det svære i tilværelsen, viser bogen også et smukt eksempel på. Det er lykkedes forfatteren at skildre dette, fordi det er alvor for ham.