Lyngijn å Larkan. – Et udvalg af prosa og poesi på målet ved Arne Madsen og med tegninger af Oluf Høst. – På Bornholms Tidendes Forlag 1979.

Forord.

Otto J. Lund døde, som året 1948 gik på hæld og blev begravet en af de første dage ind i det nye år fra Ruts kirke. Fem år tidligere var maleren Claus Johansen stedt til hvile på samme kirkegård. Med få gravsteders mellemrum fik de plads ved hinandens side. Ved kirkerestaureringen i 1975 foranledigede menighedsrådet, at deres mindestene bevaredes. De rykkedes blot en kende nærmere mod indgangen til kirkegården. På denne smukke plads vil øjet møde dem under et besøg her.

I denne bog er samlet uddrag af Otto J. Lunds forfatterskab illustreret med tegninger af den bornholmske kunstner, der blev hjemstavnsforfatteren illustrator og gode ven, Oluf Høst. Der er anvendt tegninger fra bøgerne suppleret op med nogle hidtil ikke trykte.

Der rettes en tak til Jenny og Otto Larsen, Rønne, for tilladelsen til at gøre brug af forfatterens arbejder her. Der rettes ligeledes en tak til Ulla og Niels Høst, Gudhjem, for tilladelsen til anvendelsen af Høsttegningerne og brugen af fotografiet, der gengives her. Fotografiet er taget af Viggo Rønne, Gudhjem.

Det viser Oluf Høst siddende på en klippeblok i færd med at tegne. Han har lagt sixpencen. Otto J. Lund, der sidder i forgrunden på sin frakke, er med hat og også med papir i hånden. En datter af Viggo Rønne, Gunver Harild, har fortalt mig, at hun husker, da billedet blev taget. Det var en af disse skønne dage på året, hvor det blev til en cykeltur “op i lynginj” for at hilse på Otto Lund.

Samarbejdet mellem de to kunstnere begyndte med digtsamlingen “Enj Urtakåst”, der udkom på Aakirkeby Boghandels Forlag i 1933 og – som der står at læse i bogen – med “Tajninjer udå Oluf Høst”.

“Enj Urtakåst” var Otto J. Lunds bog nummer 2. Den første hed “Lyngblomster” og blev udgivet af Henry Andersen, Aakirkeby, i 1930. Udgiveren var indehaver af Aakirkeby Boghandel.

De to digtsamlinger efterfulgtes af syv bøger med fortællinger. Den sidste udkom i 1947. Hertil føjedes flere bidrag af forfatteren i de lokale bornholmske dagblade og ugeblade.

Otto J. Lund fortæller jævnt og ligetil uden på kunstig vis at krydre sproget med “apârta” gloser. Hvor man her og der læser ord og vendinger, der ikke rigtigt længer er gængs i den bornholmske dialekt, falder de naturligt ind i fortællingens eller digtets form.

De første af hans bøger er uden kapitelinddeling. Da jeg en gang gjorde ham opmærksom på det praktiske i en sådan, tog han det til efterretning. Det kendetegnede forfatterskabet: han fortalte los. Visse steder gjorde han også brug af sin egen stavemåde som til eks, – “æn”, hvor man nok ville have ventet et indskudt j, eller han ændrede en bogstavering som med “Plâs” til “Plâz” i de senere fortællinger.

Motiverne er hentet fra hverdagens større eller mindre hændelser og oplevelser på land, i by og til havs. At læse Otto J. Lund er, når man giver sig tid og ro dertil, som at sidde i “sjymninjen” i den gode fortællers trygge selskab.

De fleste af Otto J. Lunds bøger er nu udsolgt. Et par enkelte kan med lidt held findes i boghandelen. Men for at give mulighed for at lære Otto J. Lunds digtning om hjemstavnen at kende – hvis læseren da ikke allerede gør dette – udsendes denne bog bestående af udvalg fra de enkelte publikationer.

Otto J. Lund har ved given lejlighed fortalt om sig selv. Her skal kort gengives: – Fødselsdag 4 maj 1885. – Forældrene boede på et tohestesbrug ved Nydammen i Rutsker sogn. Otto var meget svagelig som dreng og måtte af denne årsag forsømme skolegangen meget. Men han var en ivrig “læsehest” af tidens romaner. Da han var 19 år gammel, kom han til Fyn i træskomagerlære. Siden arbejdede han som svend i Gudhjem og Allinge et par år. Derpå købte han sin lille ejendom i Rutsker, hvor forfatterskabet blev til. Det skete i en sen alder. “Lyngblomster” udkom, da han var 45 år. Forhistorien var, at han en aften morede sig med at skrive et humoristisk digt, som han sendte til redaktøren af “Rytterknægten” i Aakirkeby, lærer Larsen. Digtet blev trykt og kom i radioen. Kammersanger Emil Holm, der var driftsleder af denne, bad om flere digte. Og så fik Otto travlt, for han havde kun et par stykker! De nye digte blev udsendt og blev grundlaget for bog nr. 1. Der fulgte adskillige udsendelser i radioen med Otto J. Lunds ting, og bøgerne blev læst på hjemøen. Alt imens passede han sit hverv som kasserer og regnskabsfører for sognets æggekreds og husmandsforening, sine frugttræer og “lyngen”.

Som en hilsen skrev han gerne i sine bøger: Nu Tak for Venner, som her jâ vânt, for mila or å for varma hænner. Nu venner ajle – nær å lânt en Tak å hælsa jâ sænner.

Arne Madsen.

ps: – I tilknytning til ovenstående kan det som en kommentar tilføjes, at Otto J. Lunds bøger gerne udsendtes op til jul, som tilfældet vil, at det også sker med denne bog.

Bornholmsk litteratur er anvendt som gave ved mangen festlig lejlighed, og det er en kendsgerning, at Otto Lund – bog har ligget som en sådan hilsen på julebordet og under juletræet.

Det var da også en egen glæde at modtage en hilsen fra ham, når juleposten kom. Det hændte, at han i julens anledning ledsagede sin hilsen med et digt skrevet for højtiden. Som et eksempel herpå bringes et vers, der afslutter et sådant digt eller “Julesang”, som han kalder det fra 1942: Kom da jul på englevinge, lad dit glade budskab klinge langt mod syd og højt mod nord. Vær hos dine små tilstede, skænk os alle julens glæde. Giv, o Herre, fred på jord.  – underskrevet. Otto J. Lund og med ønsket GLÆDELIG JUL!

Oluf Høst med tegneblokken