Injhojlslista:

Vår Ø-vårt Jem – Borkjen frå Lyngenj – Jætta-Bojl – Pær Huzmanj – Sijlamanj – Drajninjsmanj – Denj gamla Spillemanj – Et Menjeskevrâg – Soln e nera – Starrenj e kommenj – Enj Framtidsdâ – Fârvel – Ver Vinjtertid – Årstidarna – Kjærlihed på Lanned – Bonapajans Viza – Klaus Annarsen å hans Vær – Mæns Sijlen gjælas – Kriseprât – Fâulakongræs – Menjeskelived – Ver Læjotojsbotekken – Jylaawtan 

Som sidst i dette hæfte finder man sangen Nyårsawtan. Tajninjer udå Oluf Høst.

Hæftet er signeret af Otto J. Lund.

Arne Madsen, Karlebo, skriver i et hæfte udgivet på Bornholms Tidendes forlag i 1974.

Enj urtakåst undertitel: Borrijnholmska Dækt. Tajninjer udå Oluf Høst. Aakirkeby Boghandels Forlag 1933. Aakirkeby Bogtrykkeri. 72 sider.

Digtsamlingen har mål og sigte med foregående. Der er de nære ting, der skildres. Der er “gammelliv” over Otto J. Lunds verden. Der er begreber som arv og miljø og tid, stilfærdighed og taknemlighed. Bogens grundtone møder læseren til eksempel i verslinjerne: Vår vi slop, tâu anra fat, rapt vårt nawn vil ble forgat – lokter te vår ledda. Hâ vi såd så go en sæ, å hâ skavt et gryzzens glæ,så kanj glâ vi vanra.

Med “Ejn urtakåst” fik Otto J. Lunds forfatterskab et heldigt makkerskab. Maleren Olaf Høst, Gudhjem, overlod forfatteren fem helsides tegninger til bogen, ikke direkte illustrationer, men ting, der gør, at lyngens sanger og natur- psalmisten slår hinanden følge på smukkeste måde.

PS. Ikke mindst digtene i “Ejn urtakåst” er jævnligt anvendt ved oplæsning i bornholmsk mundart. Denne bog er dertil efterspurgt antikvarisk til høj pris. (1974: 250.00 kr. “Lyngblomster” kunne i sin tid erhverves for 1. kr.)

 

Nyårsawtan

Nu tak for åred, som nu e gåed

me rajn å bæzinj i dâ så longa.

Ja tak for alt, va som jâ hâr fåed,

for grantvær å fâulasonga.

 

Nu tak for hælsa å dâlit brø,

tak for va hæjlut å gott jâ ajer.

Vær fâul, som hitter et ynkja frø,

I song en tak hanj âu sajer.

 

Nu tak for mit lijla, râra bo

vår trætta lømmer kanj vila finja.

Hær granja blomster å urter gro,

jâ minjekrajnjsinj kanj binja.

 

Nu tak for venner, som hær jâ vânt,

for mijla or å for varma hænner.

Nu venner ajle – hær å lânt

en tak å hælsa jâ sænner.

 

Å nu på åreds dænj sista dâ,

mæns kjærkeklokkerna di lya:

En tak for alt ska Vorharre hâ,

hanj jælper ju âu i de nya.

 

Tajninj udå Oluf Høst i 1914 i Vang.