Bornholms Social – Demokrat d. 31.12.1948.

                                                   Dødsfald.

I går er forfatteren Otto J. Lund pludselig død, 64 år gammel.

Otto Lund var født i Rutsker og boede der gennem hele sit liv. Oprindelig lærte han som træskomager, men han beskæftigede sig ikke ret længe med sit håndværk. Efterhånden helligede han sig arbejdet på sit lille husmandssted, ”Gamle Dam” i Rutsker.

Otto Lund blev hurtigt en kendt mand indenfor Husmandsbevægelsen. Han hørte ikke til dem, der trådte frem i rampelyset, men han virkede i det stille, og mange mennesker kom hurtigt til at sætte pris på den stovte mand, der var bornholmer med liv og sjæl med alle disse gode egenskaber. Tillidshverv havde Lund ikke mange af, det ønskede han ikke, dog var han gennem mange år regnskabsfører for Ægkredsen.

Lunds store interesse var at skrive, og en lang række bøger foreligger fra hans hånd, foruden en lang række noveller, der i årenes løb har været offentliggjort. Hans forfatterskab var særegent. Han skildrede den jævne bornholmer, og det var han som få i stand til. Han kendte sine egne, og af og til kunne han også hvæsse pennen og gennem sine bøger give dem tilrettevisninger. Hans sidste publikation forelå kort før jul, det var ”Jem å jor”, der som de øvrige har fået en god modtagelse.

Otto Lund er gået bort, og med ham har klippeøen atter mistet en af sine karakteristiske personligheder. Gennem sit forfatterskab har han dog sat sig selv et varigt minde, og hans navn vil ikke blive glemt.

 

                                                       Bornholms Social – Demokrat d. 05.01.1949.

                                           Otto Lunds jordefærd.

I går begravedes forfatteren Otto J. Lund fra Rutsker kirke. Blandt de mange, der ville vise ham den sidste ære, sås talrige kendte skikkelser fra hele øen, bl.a. kunstmaler Oluf Høst, H. P. Haagensen, Gudhjem, og mange repræsentanter fra Husmandsbevægelsen.

Ved båren paraderede Samvirksomhedens og Rutsker Husmandsforenings fane og til båren var sendt et væld af blomster og kranse, deraf mange signerede.

Efter orgelpræludiet og salmen ”Hvo ved, hvor nær mig er min ende”, talte pastor Nielsen ud fra Johs. åbenbaring, ”Den, som sejrer, vil jeg give at spise af livets træ”.

Følget sang ”Her mødes alle veje” og båren førtes til graven af afdødes slægtninge. Pastor Nielsen forrettede jordpåkastelsen og fanerne sænkedes over graven som en sidste hilsen. Højtideligheden sluttede med salmen ”Klokken slår”.

Efter jordefærden samledes man til mindesamvær i Forsamlingshuset, hvor der blev talt af mange. Det blev fremhævet, at Otto Lund var en mand, der kun vandt sig venner ved sin stille færd og gode sind.

Gennem sin digtning viste han, at de små i samfundet altid havde hans bevågenhed. Han blev de små hjems digter, og formåede at se, at også der kunne trives lykke og glæde.

Bornholm og særlig Rutsker havde mistet en god søn ved Otto J. Lunds død og hans minde ville blive holdt i ære.

 

                                                                    Bornholms tidende d. 31.12.1948.

                            Forfatteren Otto J. Lund døde i aftes.

I går eftermiddags døde på Allinge sygehus Otto J. Lund, Gammeldam, 64-år gammel.

Lund blev kort før jul syg og indlagdes på Allinge sygehus for en mavelidelse, men han var i god bedring og kom tilbage til sit hjem 2. juledag.

Han ville gerne tilbringe noget af julen hjemme og ordne forskellige ting, bl.a. skrive en bryllupssang, som han havde lovet.

Torsdag morgen fik han et stærkt tilbagefald og blev skyndsomt ført til sygehuset i Allinge, hvor han om eftermiddagen sov stille hen.

Med Otto J. Lund er en af Bornholms kendte mænd gået bort. Hans person var præget af venlighed, retlinjethed og nøjsomhed. Han var en meget begavet mand og var mest kendt som forfatter og digter. Ved festlige lejligheder fandt man vej til ham for at få en sang skrevet, og han havde netop en særlig evne til at få alt indflettet i en sang på en smuk og værdig måde.

Som forfatter skrev Otto J. Lund flere bøger. Der kan nævnes: ”Ejn Urtakâst”, ”Vår Larkan ruggar”, “Brâfolk å stommera”, ”For i tider”, “Haved e mit”, “Ejn Hâzle horra” og nu sidst ”Jem å jorr”, alle skrevet på Bornholmsk. Tråden i alle hans bøger er en opmuntring til læserne om kærlighed til fødeøen samt om, hvordan flid og nøjsomhed giver det lykkelige familieliv.

Otto J. Lund var kasserer for Rutsker ægsalgskreds. Han fulgte med stor interesse arbejdet inden for Husmandsbevægelsen og var i bestyrelsen for Rutsker Husmandsforening.

Den afdøde, der har levet sit liv som ungkarl, var en meget beskeden mand, som alle, han kom i berøring med, holdt af. mange har fundet vej til hans hjem for at få en samtale, og det var gæster, som Lund altid modtog med største glæde. Den bornholmske natur, befolkningens sprog og skikke var han en stor elsker af.

Otto Lund er død, men hans minde vil leve i den bornholmske befolkning.

 

                                  Til minde om Otto Lund.

Telefonen ringede, det var Allinge sygehus, en stemme sagde: ”Otto Lund er død”, det berørte os dybt her i huset.

En gang på efteråret bad han mig om en tegning til sin nye bog og skrev: ”Jeg skal ikke plage dig mere, det bliver min sidste”.

Få dage før jul blev Otto Lund syg og kom på Allinge sygehus, juleaften kørte jeg derop, vejret smukt, Hammeren lå så nær i den rene luft, og Sverige fortonede sig i skumringen så langt ude i nord. Det var en rigtig aften at ønske Otto glædelig jul i.

På sygehuset var der højtid, lys over alt og mange besøgende, Otto var glad og taknemmelig som altid. Vi talte sammen og sagde farvel. Udenfor i mørket tindrede lysene i frostluften på det store juletræ ned i byen ved kirken, jeg vidste ikke, det var sidste gang den aften, jeg havde set hans gode øjne.

Aldrig mer skal jeg se dig i lyngen ved ”Gamledam” og du kommer ikke som en kær gæst i vore stuer.

Tak for alt fint og godt, du gav, Otto, Bornholm i digtning og som menneske.

                                                                                                       Oluf Høst.