De fattiges kasse
I 6 år var jeg medbestyrer af de fattiges kasse. Man havde tidligere ingen protokol og når regnskabet blev aflagt, blev det henlagt uden at blive indført noget sted. Man kunne således ingen oplysning få, om hvem der tidligere havde fået understøttelse. Nu anskaffede vi en protokol, hvori indførtes så mange af de gamle regnskaber, som kunne findes, hvorefter der antoges og i protokollen indførtes visse regler for forretningsgangen. Jeg valgtes til formand og vedkommende fik da fra mig en seddel med forslag om understøttelsens størrelse. Med denne gik han til det andet medlem som kunne forhøje eller formindske understøttelsen, men skrev han blot sit navn uden bemærkning, antoges han at stemme for forslaget, som da gik til kassererne, som udbetalte, når han var enig med. Var der bemærkning om forandring, så udbetalte han efter det forslag han sluttede sig til. Men var han ikke enig med nogen af dem, skulle sagen afgøres i et samlet møde.
De sidste år gav vi ingen understøttelse på under 5 kr. eller over 10 kr. ad gangen og vi havde den fornøjelse, at vi kunne hjælpe enhver, som forlangte hjælp.
Amtsrådet
På Bornholm havde man den særlige foranstaltning, at medlemmer af købstæderne havde sæde i amtsrådet. Ved indenrigsministeriets skrivelse af 19. Novbr. 1855 bekendtgjordes, at kongen under 10. Novbr. havde approberet, at rådets medlemmer bestemtes til 9, hvoraf 3 vælges af købstæderne. Denne resolution gjaldt for visse år, men blev stadig fornyet. Ved reskript til amtmanden af 31-12-1850 var købstædernes repræsentanter bestemt til 2. Valget skete således, at hver købstad sendte en valgmand for hver 500 indvånere.
Der mødte således 1 valgmand fra hver af købstæderne: Hasle, Allinge, Svaneke og Åkirkeby. Fra Nexø 3 og fra Rønne 10. Altså fra Rønne alene 3 flere end fra samtlige andre købstæder. Rønne afgjorde derfor valget efter behag. Da jeg mødte som valgmand, indvarsledes i avisen til et prøvevalg 1 time inden det rette valg; men en del af valgmændene fra Rønne mødte ikke og lo ad os andre, da de jo kunne vælge, hvem de ville, uden at bekymre sig om os. dette ærgrede os, men derved var intet at gøre.
Endelig udkom loven af 6. Juli 1867 om landkommunernes styrelse, hvori fastsattes i § 36, at Bornholms Amtsråd skulle bestå af 9 medlemmer, hvoraf 3 for købstæderne, hvorhos loven ophævede alle ældre bestemmelser. Der var imidlertid begået den fejl, at man ikke havde bestemt i loven, hvordan købstads repræsentanterne skulle vælges. Da loven om købstadkommunalvæsenet var for i Rigsdagen, sammenkaldte øens rigsdagsmænd delegerede fra købstæderne for at høre deres mening om lovudkastet. Jeg blev valgt for Hasle. Ved nu at forberede mig til mødet, måtte jeg gennemgå lovene og opdagede da, at man havde glemt at bestemme valgmåden for købstædernes valgmænd. Dette gjorde jeg Kammerherre Fallesen opmærksom på og mente, det kunne tilføjes i en § i købstadkommunalloven. Dette er årsag til § 36 i loven af 26. Maj 1868, da denne jo egentlig burde have plads i loven af 6. Juli 1867.
Imidlertid skulle være valg til Amtsrådet 1868, endnu inden loven var vedtaget og valget for købstæderne bestemtes efter de gamle regler. Jeg skrev da øjeblikkelig til rigsdagsmand Dam og bad ham forhindre de gamle reglers anvendelse og mindede ham om, hvordan vi ved sidste valg havde ærgret os, da han mødte for Åkirkeby og jeg for Hasle. Med omgående fik jeg svar, at han havde fået mit brev oppe i rigsdagen og at indenrigsministeren netop var ubeskæftiget, hvorfor han straks havde vist ham mit brev. Ministeren svarede, at han skulle se, hvad han kunne gøre. Det varede kun nogle dage, så kom en ministerskrivelse til amtet, at valget skulle ske efter de regler, som var i lovudkastet til købstadkommunalloven. – Det bebudede valg blev da aflyst og et nyt indkaldt senere.
Da vi nu kom, mødte Rønne til prøvevalg. Nu var – om jeg mindes ret – 6 valgmænd fra Rønne og 6 fra de andre købstæder. Vi kunne kommandere, når vi var enige. Vi spurgte nu Rønneboerne, hvordan de havde tænkt sig om valget? Nu sagde de, at de havde betænkt: At Rønnes valgmænd indbyrdes blev enige om at vælge 1 repræsentant og den skulle vi vælge på. Derefter skulle vi enes om en og den skulle de vælge på. Den 3. kunne da vælges uden overenskomst. Jeg blev da valgt som repræsentant af de små købstæder og til dette valg sluttede Rønne sig efter aftale.
Min virksomhed som amtsrådslem var ikke stor, da købstadsrepræsentanterne jo altid var et mindretal, nå noget særligt for købstæderne skulle udrettes.
Rådhusbestyrelsen
For fuldstændighedens skyld medtages også denne post. som jeg har haft i over 20 år. Den indskrænker sig til at varetage rådstuens tarv, skaffe brændsel, besørge de fornødne reparationer og efterse inventariet. Efter mit forslag er værelserne blevet oliemalede, samt et vaskehus og et andet skur for arrestforvareren bygget.