Det Østbornholmske Dampskibsselskab

Efter at kulværket var gået over til et tysk interessentskab og man der begyndte meget storartede anlæg, så slog de stort på og talte om at anlægge en havn ved værket eller gå med en jernbane til Rønne, hvis Hasle ikke ville anlægge havn, da de ville bygge dampskibe og holde disse i stadig fart med værkets produkter. De mente at kunne 4-6 skibe i stadig fart – det hele viste sig imidlertid at være vind.

For ikke at tabe den forventede fordel gik byen ind på at bygge havn; – men mere derom senere, når jeg omtaler min virksomhed som byrådsmedlem.

Da vi havde fået havn, ønskede vi også at den måtte blive anløbet af dampskibe. Vi tænkte nærmest på Rønne og at et af deres skibe ville komme her. En dag jeg var i Rønne og talte med dampskibsfører kaptajn Thorsen, sagde jeg: ”Når nu vi får vor havn færdig, vil de så ikke lade ”Skandia” anløbe den?” Han svarede: ”Nej, det sker ikke, det kan ikke betale sig. Hasle har jo intet at udføre.” Nu var dette jo vel kun en privat mands mening, men den havde dog betydning, fordi Thorsens mening var den mest indflydelsesfulde i dampskibsselskabet og min mening havde også temmelig vægt i Hasle byråd.

Man havde dengang begyndt at tale om at anskaffe at dampskib i Nexø, hvorfor jeg skrev ned til min ven Kapt. O.E. Sonne og bad om at han i Nexø ville foreslå for vedkommende, at skibet skulle anløbe Hasle og at vi her også ville tegne aktier. Efter en tids forløb fik jeg svar, at man vel oprindelig ikke havde betænkt at optage Hasle i ruten, men derimod Ystad; men at man måske ville opgive Ystad og tage Hasle i stedet. Dog måtte vi så tegne mindst 20 aktier. Jeg skrev tilbage, at jeg turde stå inde for det antal aktier og fik derefter svar, at jeg skulle udstede aktieindbydelse og søge at få tegnet så mange som muligt.

I stedet for 20 fik jeg tegnet 110 aktier og dette var en så væsentlig støtte for selskabet, som det måske ellers havde været vanskeligt for at sætte sin plan igennem. Siden har det vist sig at Hasle, næst Nexø, er den havn, der giver mest indtægt og det indrømmes, at selskabet vanskeligt ville bestå, hvis det ikke havde Hasle med.

Rønne Dampskibsselskab følte snart følgerne af, at det ikke havde fået Hasle med, og selv de handlende nord i byen følte det, idet de gik glip af den handel, som de, der førhen bragte varer til Rønne, nu bragte til den nærmere liggende station Hasle, idet de nu forsynede sig hos de handlende i Hasle.

Et par gange har man forsøgt at få begge dampskibsselskaber forenede, som utvivlsomt ville være det rigtigste, men der er så mange forskellige interesser, at det har næsten uoverkommelige vanskeligheder. Sidste gang var endogså begge selskabers bestyrelser enige om en sammenslutning, som blev vedtaget og underskrevet, men under forbehold af aktionærernes statutmæssige approbation. Rønne selskabets aktionærer vedtog den, da overenskomsten var gunstig for dem. Men det andet selskabs aktionærer forkastede den næsten enstemmigt, da de fandt den ufordelagtig, navnlig var vi i Hasle meget ivrige i at få den forkastet, da vi skulle give afkald på at være endestation, som er en væsentlig fordel for byen.

Et par andre interessentskaber og aktieselskaber, jeg har været deltager i er af mindre betydning. Det første var:

Den tremastede skonnert ”Robbert”. Den blev udrustet til fiskefangst på Spitsbergen. Jeg havde 1/50, der i 1853 kostede 560 rdl. Den sejlede i flere år uden at give noget udbytte. Den gik senere i fragtfart, men med samme resultat. Efter omtrent en halv snes år strandede den og da jeg stadig havde assureret, fik jeg såmeget betalt som renten af kapitalen beløb sig til i de år, jeg havde haft parten; men kapitalen var tabt. (Held i uheld: Det årlige overskud var netop til at dække assurancen. De som ikke havde assureret fik dette i udbytte. Jeg havde stadig assureret, men sidste år besluttede jeg ikke at assurere, og bad rederen undlade det, men det var for sent, jeg meldte mig. Et par måneder senere forliste skibet.)

Hasle og omegns forsamlingshus har jeg 2 aktier i og var med ved selskabets stiftelse og er formand i bestyrelsen.