Hasle Bys Gader

 Artikelserie i Bornholms Socialdemokrat 12. 4. – 30. 6. 1945.

 (Koncentrater af bladartiklerne).

 

Hasle bys gader.

Serie i Bornholms Socialdemokrat 12. 4. – 30. 6. 1945.

Ved ”T” ( arkitekt K. Thorsen? ).

 

Allinge Landevej: i ældre tid ville man have knyttet navnet til Landevejen fra Hasle over Ruts og Ols kirker(den daværende postrute mellem byerne ). Vejens anlægshistorie er på en periode af 6 år.                        1908: første forhandling i Bornholms amtsråd(i anledning af denne projekterede vej blev vejudvalget udvidet).  1910: Ministeren for offentlige arbejder approberede vejens anlæg, og samme års efterår holdt licitation over den ene halvdel, nærmest Hasle.1911: Den resterende del vedtaget.1912: Kontrakt med entreprenøren om den resterende del.1914: vejen blev fuldført, og ministeriet approberede, at den skulle være ”Amtslandevej nr. 26”. Allinge Landevej hører således til de yngre gadenavne i Hasle. 2 industrielle virksomheder ved vejen: Hasle Kalkværk: stiftedes i 1870’erne af købmand Niels Holm, det blev derefter drevet i en årrække af dennes enke, Stina Holm, født Lind, og siden af deres svigersøn, brænderiejer Larsen. Bornholms Kønrøgsfabrik: blev anlagt i 1887 af to kompagnoner fabrikanterne Kjøller og Sørensen. Sidstnævnte overtog fabrikken for egen regning og drev den en lang årrække (den eneste fabrik her i landet af den art). Lidt nord for byen passerer Allinge Landevej ”Brobækken”, hvor der tidligere på den gamle vej var en stejl bakke. Ved landevejen ligger de betydelige avlsbrug, udflyttergårde fra Hasle, ”Ellelyst” og ”Bækkegård” samt ”Nordvang”.

Bredesund: det nuværende Havnegade (Bredesund nævnes allerede 1787), gik fra torvets sydøstre hjørne til havneområdet. Samstemmende med ”Smallesund” (nu Gasværksvej). Blandt gadens beboere i 1787 nævnes byfoged Hans Gad, som også var herredsfoged i Bornholms Nørre herred og birkefoged i Hammershus birk, gift med Eleonora de Place. De boede i et stort hus (den store gård på torvehjørnet, bl.a. bolig for skibsmægler Christensen) tre karle og tre piger. Gaden gik mod vest til ”Gamle Skanse”, havnebatteriet ved stranden (måske den ældste af byens 3-4 skanser).

Byledsgade: løb ud til Søndre Byled ( nordre byled var ved Rutsker Landevej).Allerede i 1569 nævntes Hasle kapel (kirke) at eje 5 skp. Land jord ”inden nørre led”.1774: søndre led nævnes ( det lå ved nuværende dyrlægehjørne, se matrikelkort af 1816). Men Byledsgade nævnes hverken i 1787 – folketælling eller i brandforsikringen af 1828. På begge sider af gaden lå de to avlsbrugergårde, der for 100 år siden var den eneste bebyggelse i hele det sydøstlige Hasle. Hver af gårdene havde en løkke omsluttet af kampesten. Den nordre gård var knyttet til slægten Holm, her stod endnu ”for ca. 25 år siden” den gamle nordre længe med årstallet 1809. Den søndre gård var siden 1840’erne knyttet til slægten Riis fra Riisegård i Klemensker. Denne havde omkring bygningerne den største (længste) løkke i Hasle (fra nordvest til sydøst 270 alen). Gærdet løb for en del langs Byledsgade. Denne udgjorde grænsen mellem byens gamle Øster Kvarter og Sønder Kvarter.

Fokkeløkken: først en lille gade sydvest i byen, men i 1943 vedtog byrådet, efter ansøgning fra gadens beboere, at ændre navnet til Løkkegade, da den tidligere betegnelse dækkede over et større areal end gaden. Fokkeløkken: navnet knyttet til en større løkke sydvest i byen. Kort fra 1816: langstrakt med stengærder omhegnet jord, 190 alen i nord – syd, 70 alen på den nordre ende og 140 alen på søndre ende. I 1816 havde den matrikel nr. 99, siden ændret til 116 og fra 1873 matrikel nr. 219. I 1843 nævnes ”Fokkelykken” omtrent 2 tdr. land, at have tilhørt byfoged, assessor Jacobsen, og siden hans enke. Udvidelsen til 2 tdr. land var sket ved køb vestefter mod stranden af offentlig byjord. – Navnets oprindelse ukendt. (”Fokkebro” i Østermarie ligeså).

Fælledvej: år 1890 hed den Gulerodsgade, nu Fælledvej, da gaden går fra byens indre til Fælleden (eksercerpladsen). Oprindelig lå byens mønstringsplads for Borgerkompagniet på arealet tæt syd op ad kirken ved kirkegården. Her var også et ammunitionshus, som i 1817 flyttedes ud på Søndre Fælled, hvor der i 1843 opførtes et nyt hus. I ældre tid var fælleden endnu større, da den nåede meget længere mod øst, hvor man flere steder kan se det gamle gærde, langs hvilket vejen lå. Hvor denne oprindelige vej passerede Søndre Bæk var en gammel træbro, der allerede i 1569 nævnes som ”Kollebro”. (måske noget med kulgravning i nærheden). Denne gamle bro lå altså et stykke nord for den nuværende Fælledsvejsbro over Søndre Bæk. Umiddelbart nord for broen, på østsiden af Fælledvej, stod endnu i 1850’erne en stubmølle. Møllerhuset var den nuværende ejendom på nordhjørnet af Fælledvej og Heroldsvej, hvor tærskel og trappe af gamle møllesten viser sammenhængen. Længere mod nord, på samme side af Fælledvej, lå slægten Dues smedje. Smedehuset var, før slægten kom, så primitivt, at der til skorstenspibe var anbragt en sildefjerding (et bygningstræk, der også har været kendt på Jyllands vestkyst). Den gamle avlsbrugergård ved Søndre Bæk: Peter Mørks gård (senere gået ud af slægten). Avlsbrugergården nordligst: Christian Olsens, senere ejet af sønnen, Peter Olsen (gården gået ud af slægten). Uden for sidstnævnte gård stod en af de gamle offentlige gadebrønde(H. C. Colberg, Søborg, har maleri). Brønden fungerede inden vandværket kom i 1906.

Gamle Skanse: navnet betegner ikke blot det gamle batteri, ”Hasle Artilleripost”, men også et gadenavn i nærheden af skansen, der lå ved stranden omtrent hvor Strandgade nu støder til Havnegade, Gamle Skanse nævnes som gade ved folketællinger i 1787. Den gang var der kun 1 hus i gaden, beboet af daglejer Hendrich Pedersen. Han var 32 år, men hans kone, Lena Pedersdatter, var 58 år. 1828: 4 huse i gaden. Beboerne: Hans Kofoeds enke, snedker Knud Olsen, Lars Jørgensen Dam og murer Niels Espersen. 1856 kaldes gaden endnu ”Gamle Skanse”. Nu er der 5 huse beboet af fisker Hans Larsen Marker, snedker Knud Olsens enke, Lisbeth Christensdatter, Niels Espersens enke og skrædder Christen Lind (senere i dette hus Hans Mortensen). Skansen eller Batteriet nævnes i en fortegnelse over batterier i 1730, ”Hasle Sydere (søndre) Batterie” at være bestykket med en18 punds og en 14 punds kanon, d.v.s. til kugler af 18 og 14 punds vægt. Hasle nordre batteri lå omtrent ud for den nuværende dampskibsmole. (Begge batterier nævnes i en fortegnelse af 1804). Kanonerne var dog af et noget andet kaliber, de eksisterede indtil 1867, hvor Militsen blev ophævet og Bornholms Væbning indrettedes. Efter salget af kanonerne det nævnte sted henlå skansevolden øde i nogle år, indtil den fjernedes ved de senere gade –  og havneanlæg.

Gasværksvej: tidligere Smallesund. Trods adskillige udvidelser i tidens løb var der stadig smalt, særlig på det sydøstre hjørne ved Vestergade, hvor ”Laurentiuses hus” lå fremme i Smallesund, senere fjernet. Fra Vestergade til stranden var sundet hverken gade eller vej, men nærmest kun en sti i en kløft, der åbnede sig mod havet. Her voksede al slags ukrudt, og på stiens sider var henkastet bunker af renovation. Ved stranden, ”tværs for Smallesund” var den såkaldte ”Knuds Havn”, en lille bådehavn dannet af to fra stranden udgående moler af kampesten, samt en tværmole der delte havnen i to bassiner, det indre med ca. 2 fod vand, det ydre med ca. 3 – 4 fod vandstand. Yderst på den sydlige mole stod om sommeren et badehus. Småbådehavnen var beskyttet af de mange havsten ved kysten, og indsejlingen var en rende, til dels naturdannet, mellem stenene. 1893 – 95: havnepladsen blev anlagt, og Knuds Havn forsvandt. 1906: Gasværket blev bygget.  – Nu havde man en god transportvej til skibshavnen.

Grønnegade: oprindelig Store Grønnegade, da den var betydelig længere end nu og omfattede den østligste strækning af nuværende Storegade fra købmand Tranbergs have ud til landevejen, i alt ca. 470 alen lang. Omkring 1885: efter at den nævnte del af Storegade var blevet brolagt, blev Store Grønnegade afkortet til Grønnegades nuværende længde. Store Grønnegade og Lille Grønnegade (nu Heroldsgade) havde navne efter to åbne græsklædte pladser sydøst i byen. De ses på et kort fra 1816. I 1787 boede ved ”Store Grønning”: byens formand, Niels Holm, Lars Olsen Smed, Peder Jensen Bødker, Salomon Andersen og premierløjtnant ved Nationalkompagniet Jørgen Sonne. Ved Lille Grønning boede: byformand Claus Jørgensen, Niels Jensen og Peder Jørgensen Holm. Til byformændenes og løjtnant Sonnes ejendomme hørte avlsbrug. – Endnu i 1828 og 1856 findes gadenavnene i byens ejendoms – og gadefortegnelser. Men ved gadereguleringen i 1860’erne og 1870’erne forsvandt de to grønninger og hermed også de gamle stednavne, der erstattedes af Store Grønnegade (nu Grønnegade) og Lille Grønnegade (nu Heroldsgade).

Gulerodsgade: allerede 1671 skrev Rasmus Ravn om gulerødder og morrødder i Hasle. Thurah skrev 1756 i sin Bornholmsbeskrivelse: ”Den slags rødder, som hos os kaldes mor- rødder eller gule rødder, Siseres, voxer ingensteds på landet af så god smag og i sådan overflødighed som her, hvorfor og næsten hele landet (Bornholm) med dette slags rødder herfra forsynes omkring år 1760: navnet Gulerodsgade (oprindelig nuværende Fælledvej) en hovedgade. 1787 nævnes ”Gule Roegaden”. Blandt gadens beboere: byens overformynder, Christian Jørgensen, kromanden Hans Hansen, glarmesteren Anders Riis og skrædder Peder Hansen Buch. Gaden havde også sin betler, Jens Hansen. I den gamle Gulerodsgade var der i sin tid, i den senere Christian Olsens og derefter Peter Olsens gård, byfoged – og herredskontor, og Hammershus Birks kontor, idet byfoged, assessor Jacobsen købte gården i 1839 (han døde i 1841). Den nuværende Gulerodsgade er en mindre gade syd i byen, ejendommene er opført på matrikelnumrene 156 og 158.

Havnegade- Havnen: Havnegade oprindelig Bredesund. Havnen: kort fra 1600-tallet: langs Hasle en åben strand, med tre forskellige steder på denne går en kampestensbrygge vinkelret ud fra kysten. 1764: indberetning til stiftamtmanden: ”Havn er ingen uden nogle skær af et forfaldent bolværk, og da her til byen ingen fartøjer er – samme by ligger ikkun én mil fra Rønne – så har ei værd eller nyttig nogen bekostning her på en havn at anvende”. 1804: Hasle havde 16 både og 2 eger og resterne af en ”lille bitte havn”, men bolværkerne var nævnte år styrtet ned og bassinet tilskyllet. Der samledes penge, og 1815 påbegyndtes et havnearbejde, der siden har været ”kontinuerligt”. Omkring 1865: bassinet (nuværende mellemhavn) med udløb i det nordvestre hjørne. I 1870’erne anlagdes den store yderhavn, og inderhavnen uddybedes til 12 fod. 1893 – 94: anlagdes en ny inderhavn syd for den gamle, og man uddybede til 14 fod, ligesom vestmolen blev forlænget med 60 fod. Omkring 1905: toldkammeret opført, og omtrent samtidig Havnegades store villa (Søhøj), hvor der var byfogedkontor, herredskontor for Nørre Herred og kontor for Hammershus Birk indtil 1919. – denne ordning forsvandt ved Retsreformen. 1855: Redningsvæsenets station oprettet.

Heroldsgade: gaden fører til det sted, hvor Vilhelm Herold boede (her blev Teknisk Skole opført i 1908). – særskilt materiale om Herold findes.

Julegade: navnet er godt 100 år gammelt. Gaden går fra Storegade til Kirkegade og krydses midtvejs af Sandløkkegade. Efter hånden som bebyggelsen tog til, fik gaden navnet ”Kirkegade” på et stykke fra nuværende Kirkegade til Byledsgade (tidligere var en del af terrænet om denne gade ”Store Grønning”. Stor købmandsgård: Julegården, på gadens vestside og nord for Sandløkkegade. Den ejedes af slægten Juul. I 1824 var ejeren skipper og købmand Andreas Peter Juul (da kronprins Christian Frederik (V111) besøgte Hasle i 1824, klagede Juul til prinsen over den gamle byfoged, hvis administration af havnen han kritiserede, men han fik ikke noget ud af det). Til købmandsgården hørte en stor frugt – og blomsterhave: hele arealet mellem de nuværende gader Julegade, Byledsgade og Malerstræde. Andreas Peter Juul ejede også en tid 37.selvejergård i Rutsker, eller dens ”stæl”, da gården var ubebygget og jorden blev drevet under Hasle. Andreas Peter Juul forliste med sit skib i 1846, men købmandsgården blev drevet videre af hans søn af samme navn (sønnen døde i 1856). Julegården blev derefter solgt til Jacob H. Riis, Store Knudegård, Klemensker, og få år senere udstykket i flere ejendomme. Østlig side af Julegade: tæt syd op ad nuværende brandstation: ”Lystergården” (ejet af hr. Lyster). Gadens østlige side fra Sandløkkegade og mod nord blev først bebygget i 1880’erne, bl.a. opførtes to missionshuse. (Luthersk Missionsforening er fra 1885, august). Syd for Julegården lå på gadens vestside et par meget gamle bindingsværkshuse, eksempler på Hasle – husenes udsende i 1700 – tallet.

Kirkegade: Meget gammel på grund af kirkens alder. Hasle Kirke var oprindelig et kapel (den ældste klokke er fra 1443), og den ældste præst, som kendes, Nicolai Harbo, fik sit embede her i 1468. Kirkens altertavle er fra ca. samme tid, og døbefontens middelalderlige gotik peger i samme retning. 1567: det ældste våbenhus opført af bindingsværk. 1569: man siger ”Hasle Capell”, og kirkejorderne hed ”Bona Capellæ Hasle”. 1645: det første spir rejstes på kirkens tag. 1749: en stor hovedreparation på kirken. Kirkegade i tidligere tid: gik i lige retning, i nord også omfattende nuværende Nygade i syd Julegade og Byledsgade, der således er nye gadenavne. Beboere i 1787: borgerløjtnant Hans J. Piil (Linds gård), avlsmand Hans Pedersen Sode (brugsen), præsteenken Karen salig Randers, borgerfændrik, købmand Morten Bohn, fhv. kaptajn Søren Sørensen Malm, dragonløjtnant, toldbetjent, vejer og måler Jørgen J. Schou og avlsbruger Karen Larsdatter salig Hans Weydichs. Hasle skolevæsen er knyttet til Kirkegade, først i ”Legatgården”, siden 1850’erne i den følgende skole (1894: en etage påbegyndtes). Forsamlingshuset opført omkring år 1885. omtrent ved gadens midte: ”Hallebakken”(dette højpunkt har sikkert i ældre tid været endnu højere og er jævnet ud ved gadens anlæggelse).

Korsgade: 1787: ”Kors Strædet”. Teori: at der her på bakken, oven for byens ældgamle landingssted eller havn, en gang stod et kors eller krucifiks til andagt for rejsende. Gammelt bykort: gaden var tværgade til en i øst – vest løbende gade (et sted hvor 2 landeveje krydses). – I middelalderen blev andagtskorsene ofte anbragt i vejkryds. 1787: kun 4 huse i Korsstræde, beboere: Anders Clausen, ”byens tjener” (politibetjent), en husejer var ”borger og snedker”, mens de 2 øvrige var ”betlere”, i sin tid aut. legal ”livsstilling” for de særlig ubemidlede.

Krummevej: gaden danner en eller flere krumninger, drejninger eller sving (tænk på ”Vimmelskaftet” i København eller Rønne). Teori: slægten Krum (2) tidligere den sydlige del af nuværende Kirkegade. Tidligere var vejen kun en gangsti mellem haver. Folketælling i 1787: 7 huse i gaden, heriblandt Herolds fødested. Huset ejedes 1787 af Joseph Pedersen, kort efter af dennes søn, Niels Josephsen, der 1790 solgte huset (den gang matrikel nr. 108) til kommunen: skolehus, købt for 77 slettedaler og 2 mark eller 51 kurantdaler og 4 mark. Denne byens første skolebygning var således: 7 fag bindingsværk, stråtag, klinede vægge og lergulv. Skolestuen havde 2 fag over hele husets bredde (7 – 8 alen. Skolen indviedes 27.maj 1790. De øvrige huse ved vejen var endnu mere uanselige end skolen. 1787: det siges, at der mest boede ”betlere” i gaden. 1828: nu ejerne var ”mindre håndværkere”: Mads Michael Skomager, Andres Lund Skrædder, Jens Kofoed Tækkemand o.s.v. – Nuværende Krummevej blev i dette århundredes begyndelse ophøjet til at danne hovedadgang til byens præstegård.

Lille Grønnegade: navnet stammer fra 1860’erne – et minde om et endnu ældre gadenavn, Lille Grønningen, en græsplads sydøst i byen. (Store Grønningen længere nordøst i byen). Endnu en rest af græspladsen, hvor nu Grønnegade og Storegade støder sammen. Lille Grønningen strakte sig over det areal, hvor nu købmand Tranbergs have findes, og i nord, hvor posthuset og et par andre ejendomme ligger. I syd: også over det areal, hvor Christian Hansens avlsbrugerejendom nu er.  Altså en stor plads tilhørende byen, indtil kommunalbestyrelsen efterhånden solgte grunde her til byggepladser. 1887: nævnes 2 ejendomme ved Lille Grønning, den ene beboet af Claus Jørgensen ”byformand” (der var 4 sådanne formænd eller ”eligerede” borgere, en for hvert bykvarter). Den anden beboer: Peder Jørgensen Holm (hans hus købte kommunen omkring år 1870 til ”fattighus”). 1828: 5 ejendomme på Lille Grønningens vestre side og 3 ejendomme på østre side. 3 af beboerne benævnes som ”kullegravere” (en halv snes sådanne i byen dengang). 1858: man sagde stadig ”Lille Grønningen” (i øst gik den til borgerkaptajn og vager Jens S. Riis’ gård – nu avlsbruger Thorvald Schous ejendom).

Malerstræde: smallere og mindre gade sydøst i byen. Ved århundredskiftet kun et par huse, hvorfor gaden var navnløs. – Legatgården, og efterhånden flere huse. Mange år før havde der været malerivirksomhed i ejendommen på strædets sydhjørne ud mod Kirkegade. I dette hus (Skovgårds): den 1. malermester, Jørgensen, ejede huset i 1858. hans enke holdt senere en skole for smådrenge på Sildetorvet. I 1860’erne: malerejendommen ejedes af Jens Larsen, som var kirkeværge og dampskibsekspeditør. I 1890’erne overdrog han ejendommen til sin søn, løjtnant Hans Mortensen, som senere drog til Ny-Caledonien, hvor han gennem ægteskab blev plantageejer. Sidste malermester på stedet: Peter Schou. Siden boede rentier Thomas Lund i huset, han blev 98 år. Nordsiden af strædet: hørte til den store have, som i 1840’erne ejedes af købmand Juul i Juulegården (vestsiden af Kirkegade).        I 1880’erne: haven med hosliggende hus ejedes af skipper Sommer, som førte en skonnert for købmand Bærildsen (som boede i den senere brugs-ejendom).Vestlige del af Malerstræde udvidede sig til en lille plads, hvor kommunen en tid lod slå skærver til reparation af de dårlige gader. – Karakteristisk for strædet: det lange kampestensgærde, der flankerede hele gadens nordside.

Nordre Tværgade: går på tværs af Nygade. (tværstilling på byens i nord – syd gående hovedgader). Et nyere gadenavn (litra Q). Gadens beliggenhed betegnes tidligere som værende på den sydlige del af byområdet ”Sandbakkerne”. Her var så meget sand, at husene måtte flyttes andet sted hen, så tomterne lå øde. Tværgades nordre side: mellem nuværende Nygade og Storegade boede i 1828: konstabel Peder Pedersen Schougaard (han døde som sergent og dannebrogsmand i 1864, 74 år). Sydhjørnet af Tværgaden og Storegade: i 1828 nævnes ejendommen at tilhøre møller Jacob Hansen Folkman, som havde en stubmølle i Sandbakkerne. Største ejendom på sydsiden af Sandbakkerne, købmandsgården, ejedes i 1828 af købmand og skipper Hans Svane Lund. Siden ejedes gården af skipper Peder Jensen Lind. Oprindelig var der 4 længer, men sydlængen blev nedbrudt. Gården blev i slægten i over 100 år: fra Peder Lind til sønnen, trælasthandler og skæreriejer Niels Lind, siden til dennes bror Jens Lind, som en tid var plantageejer i Ny Caledonien, og endelig til Jens Linds søn, Peter Lind. I 1858: hele det nordlige terræn af byen hed ”Sandbakkerne”. Østligst ved disse, ved bygærdet lå et langt bindingsværkshus med gavlen i øst og vest (nødvendiggjort af de stærke vestenvinde). 1828: huset ejedes af Marie Juul, men det blev senere udstykket i 2 ejendomme. I 1858 ejedes disse to huse af Bent Jørgensen og Peder Clausen Høeg.

Nygade: nyt navn, idet gaden tidligere var nordligste del af Kirkegade og før den tid var en del af gaden noget af Sandbakkerne. Nygade navnet kendes i flere byer. Tidligere endnu en tværgade over Nygade (foruden Tværgade): Pilestræde, der fra Storegade løb i øst langs den store købmandsgårds nordside og fortsatte østpå til Østergade. Her ved gadekrydset (ved østsiden af nuværende Nygade) stod en gadebrønd, kaldet ”Clammede – brønden” efter beliggenheden ved købmand Clemmed Engels gård. Et drama knytter sig til brønden: 1795: en kvinde ved navn Elisabeth dræbte sin 7 – årige søn ved at styrte ham i brønden. Hun blev henrettet 25. januar 1796 på retterstedet syd for Hasle. 300 soldater slog kreds om retterstedet, og kvinden blev lagt på stejle og hjul. Nygade 1945: en større avlsbrugerejendom, en smedeforretning, en malerforretning og en sadelmagerforretning. Ejendommene har skiftet matrikelnumre 2-3 gange.

Nørregade: på Bornholm findes en Nørregade i Hasle, Rønne, Allinge, Nexø og Svaneke. –  i Hasle: Storegades naturlige fortsættelse. Dette forhold kom ikke tidligere til sin ret, idet Kystvejen ikke var landevej, og Storegade førtes derfor til den gamle Allinge Landevej over Ruts kirke. For 100 år siden: kun 3 ejendomme i gaden. På østsiden den store avlsbrugergård, i 1828 tilhørende brændevinsbrænder Jens Schou (allerede i 1816 havde gården fire længer). Vest for denne gård: et avlsbrug (en lang længe i øst – vest med løkke omgivet af et kampestensgærde), ejeren var i 1828 Anders Nyboe. Syd for denne ejendom, altså også på gadens vestside, var en ejendom med 3 længer og løkke, ejet af bødker og brændevinsbrænder Christopher Pedersen. Intet gadenavn dengang, man sagde blot, at de 3 ejendomme lå ”ved Sandbakkernes vestre side”. 1858: gården ved gadens østside ejedes af købmand H. Koefoed. Af de andre nævnte ejendomme var Nyboes udstykket i 3 parceller, tilhørende Nyboes enke, Peder Pedersen West og bødker Sjøgren (kampestenshuset). Christopher Pedersens ejendom, udstykket i 2 parceller tilhørende sønnerne, snedker Jørgen Christophersen og fisker Peder Christophersen. Senere, da Nørregade blev regulær gade, kom her 2 købmandsforretninger, den nordligste oprettet af Niels Holm, den sydligste af Jørgen Peter Olsen, og denne forretning har skiftet ejer flere gange.

Pilestræde: i dag standser denne gade i byens nørre kvarter ved Nygade, men i ældre tid var den dobbelt så lang, og den nåede helt igennem til Østergade. Ved gadekrydset lå en offentlig brønd, nævnt under Nygade. I 1818 ingen bygning ud  til Pilestrædes nordside, kun kampestensgærder flankerede gaden, heller ingen huse ved sydsiden, da brugsens nuværende gård den gang lå noget tilbage fra gaden. Kun ved Østergade hjørnet var der en sidelænge til en avlsbrugergård. Pilestræde har navn efter piletræer eller slægtsnavnet Piil. Men der tales om Hasleborgeren Jens Piil, som 1751 havde sit stolestade i kirken (mandsstol nr. 4) og om Birette Jens Piils (sæde i kvindestol nr. 6). Deres søn, borgerløjtnant Hans Jensen Piil, ejede og beboede netop en gård, i 1787, på hjørnet af Østergade og Pilestræde. Såvel i 1787 som i 1828 findes kun en ejendom henregnet til Pilestræde (avlsbruget langs strædets sydside på den østlige del i 1828 var den udstykket i 4 ejendomme). En af beboerne var byens politibetjent, Magnus Poscholan, en efterkommer af Børge Poscholan, som var sognepræst i Hasle – Rutsker 1725 – 49. I 1850’erne: 2 avlsbrug i strædet ejedes af Ole Absalon Bidstrup (Spanners ejendom) og borgerkaptajn Westh.

Præstegade: har navn efter den gamle præstegård på nordhjørnet ved Storegade.Den havde stuelænge med et dusin fag bindingsværk langs ”bakkegaden” og til Storegadesiden en udhusbygning med port, og øst i gården en tredje længe sammenbygget med stuelængen (her var konfirmandstue, som samtidig var havestue), samtlige bygninger var i bindingsværk. Gården var en tidligere avlsbrugergård og blev først præstegård omkring år 1840. (i Bornholms Museum: et billede af stuelængen i pastor Hertz’ tid (1865 – 73) eller fra pastor Brix’ tid (1874 – 81). Fra 1882 – 97: pastor Thomsen, som konkurrerede med politibetjenten (hans østlige nabo i den ejendom, hvor der senere var kæmnerkontor) om at være byens højeste mand. Næste præst: pastor Bruun (veltalende, altid fuldt hus i kirken). Sidste præst i den gamle gård: V.S. Lichtenberg; da han var blevet præst i 1904, fik han udvirket salget af præstegårdsbygningerne til udstykning. – 1906: Ny præstegård bygget.

Pynten: beboelsen ved nuværende Gasværksvejs sydside, lidt syd for Gasværket. Et langt bindingsværkshus med gavlene øst – vest (for at modstå de stærke østenvinde). Huset lå et stykke fra Smallesund, og man kom til det ad en gangsti udgående fra ”Sundet”. Pynten nævnt blandt gadenavne i 1858 og forsikret til 800 rigsdaler. Den gang ejedes det af Mons Peter Petersen (født 1811), han var skipper, i 1844 – 46 var han impliceret i en sag om seddelfalskneri, og han blev dømt til forbedringshus. 1851: gift med Christine Thorsen. I 1860’erne og endnu i 1880’erne ejedes huset af sømand Andreas Absalon. 1905 – 6: Pynten faldt til fordel for byens nye gasværk. Hvorfor navnet ”Pynten”? Her er ingen udpræget kystdannelse i form af pynt.

Rådhusgade: navnet ikke gammelt, men ”berettiget”, da gaden passerer det nuværende rådhus og det sted, hvor det forsvundne rådhus stod. Gaden havde også en gang byens posthus: huset på gadens sydside ved hjørnet af Vestergade. Her residerede postmester Harmsen, inden han omkring 1890 flyttede op til 2 – etages huset i Storegade, nu købmand Thomsens ejendom. Gaden blev brolagt i 1881, den hører til de stejleste med brolægningsforsynede gade i Danmark (ifølge Generalstabens nivellering en stigning af 1:12). Tidligere en meget benyttet kælkebakke, og gaden var grænse mellem Nordreby og Søndreby – vigtigt for sneboldkampene.

Rutsker Landevej: navnet er knyttet til Storegades fortsættelse i amtslandevejen fra Hasle til Ruts kirke. Vejen nærmest byen er i senere år bebygget med beboelseshuse, det første blev i 1880’erne opført af kønrøgsfabrikant Sørensen og blev kaldt ”Virkelyst”. Omtrent hvor landevejen begynder, stod det nordre byled. Det nævnes allerede 1569, idet Hasle kirke blandt sine jordejendomme havde en agerjord betegnet ”Inden Nørre Led 5 skæpper”. Denne jord hørte til kirken ca.400 år, til vor tid. Rutsker: navnet formentlig dannet af ”Ryd” (ryddet, åben plads i skovbevoksningen). – 1569: ”Røtz Kirche”.

Rønne Landevej: gaden er en del af amtslandevejen til Rønne, går fra den brolagte Storegade til Klemensker sognegrænse. Her, hvor Østergade nu støder til, stod byens søndre led, som det er vist på bykortet af 1816 (det ældste matrikelkort). Ledet stod i et kampestensgærde, som gik tværs over vejen og fortsatte til begge sider, i nord langs østsiden af Østergade og i sydvest tværs over bækken, fortsættende langs dennes sydside til Søndre Bro. Videre var der et stengærde fra ledet østpå langs Rønnelandevejens nordside. Et stykke fra dette gærde, nordøst for ledet, stod i sin tid byens første og ældst kendte stubmølle. Den ses på Peder Resens byplan af 1684 og på Bornholmskortet af 1725. Møllen ejedes af provst Poul Ancher i 1600 – tallet og gik siden i arv til en af hans sønner. Ved Rønne Landevejs begyndelse opførtes i 1850’erne et større dampbrænderi (bygningerne blev assureret til 10.310 rigsdaler). Brænderiet, der ejedes af interessenter, nedbrændte totalt i januar 1858, men genopførtes i forøget omfang. I 1862 var ejerne købmand Thor Rønne i Rønne og Andreas Grønbech, Sandvig. Dette år forsikredes brænderiet for 16.350 rigsdaler. Ved år 1864 solgtes det til Lars Christian Larsen, Svaneke, hvis sønner, Anthon Larsen og Povl Kofoed Larsen, siden blev bestyrere og medejere. – Senere var foretagendet kun bryggeri.

Sandløkkegade: et minde om ”Sandløkken”, et større areal langs østsiden af Kirkegade fra kirkegården og et stykke sydpå til den senere anlagte gade. Navnet findes hverken i 1828 – eller 1858 – registrene. Bykort af 1869 fortæller: ”Vestlige del kun litra – a – a. østlige del litra ab (ubebygget). I den vestlige del lå nogle småhuse langs gadens sydside (lerklinede rønner), sikkert meget gamle, selv om dette bykvarter først blev bebygget i 1700 – tallet). Sandløkken gik med sin største del så langt i øst som på den østre side af Østergade. En del af løkken, sydøst for kirken blev optaget af Borgermilitsens øvelsesplads med krudthus (se1816- kortet).

Sandbakkerne: egentlig et helt bydistrikt. Kvarteret om den nuværende Nørregade og de nordlige dele af Storegade og Østergade, spredt bebyggelse. Her begyndte byens ældste matrikulering, ifølge kort af 1816, med 1, 2, 3, o.s.v. – 1828: nr. 1: kulgården, nu med gade til tre sider, ejedes af avlsmand og brændevinsbrænder Jens Schou, nr.3: avlsmand Anders Nyboe, (langs nuværende Nørregades vestside), bebyggelse som på nr.1: kun en lang længe med beboelse og ladehus under samme tag, og efter skikken: længderetning i øst-vest. Nr. 4: (syd for nr. 3) bødker og brændevinsbrænder Christopher Pedersen (en 3- længet ejendom med gårdsplads til sydsiden, og bestående af to tidligere ejendomme samlet til en). Nr. 5: tæt op ad Østre bygærde, nord for det nuværende savværk, det var også et mindre hus med gavlene i øst-vest, ejet af Marie Kirstine Juul. Nr. 6: hus ejet af konstabel Peder Pedersen Schougaard (han arbejdede ved kanonerne på Hasle havnebatteri, blev siden sergent og døde som dannebrogsmand i 1864). Nordligst i Sandbakkerne, ved byledet: en stubmølle, hvis ejer, Jacob Hansen Folkmann, boede i Kirkegaden.

 Sildetorvet: en plads, navnet stammer formentlig fra 1870’erne. Ved gadens sydvesthjørne en oprejst sten, ligesom en bautasten, i stenen en ring kaldet ”Slotsstenen”. – her bandt Printzensköld sin hest den 8. december 1658, da han skulle ind til borgmester Peder Olsen (Kopps ejendom). Har der på stedet været fast stade for sildehandel i en periode? I 1880’erne var Sildetorvet fast karruselplads, men der skete flere gange løbskkørsel, så fornøjelsen flyttedes til Fælleden. På pladsens nordside findes et lille tre-fagshus, hvor enkemadam Jørgensen boede i 1870’erne og – 80’erne. Hun havde en pogeskole. Før var gaden en del af Skidenstræde.

Skidenstræde: Sildetorvet var en del af gaden, som i øvrigt var den korte gadestump, der fra sydøst støder til ”Torvet”. Men i ældre tid var det en gade (for længst nedlagt) gående fra Krummevej ned gennem præstegårdshaven, krydsende Storegade og løbende videre fra denne til og over Sildetorvet for at slutte ved stranden. Gaden var kendetegnet ved en dyb rendesten, som havde renovation og andet ildelugtende affald om sommeren. 1787: 4 ejendomme i gaden, de 2 var de samme som på det senere Sildetorvet. I 1828 bruges atter navnet Skidenstræde, og da fandt man på sydsiden et 11 fags hus, 41 alen langt og 8 alen bredt, ejet af Anders Jensen Møller. På nordsiden lå et 10 fags hus, 36½ alen langt og 7 alen bredt, de fire fag var ladehus, ejet af Hans Clausen, farfar til de to afdøde brødrene Anker. 1858: man bruger stadig navnet Skidenstræde.

Smallesund: Nuværende Gasværksvej, kun strækningen øst for Vestergade var bebygget, mens den vestlige halvdel var en smal kørevej, et par hjulspor med en sti i midten, førende gennem en slugt i havbakken ned til stranden, ved den lille bådehavn ”Knuds Bryggja” (forsvandt ved ny havneplads opfyldning 1892 – 93 og 94). Navnet vist nok efter Knud Andersen, som boede i Smallesund 1787, bykort af 1816: ”Sundet” er på begge sider flankeret af stengærder. I hele sin længde dannede det grænsen mellem byens søndre og vestre kvarter. På gadens sydside med gavlen til Vestergade lå et gammelt bindingsværkshus, der forsvandt i 1930’erne, købt af byen med henblik på gadeudvidelse. Lidt tilbage i en have ved nordsiden lå et mindre hus tilhørende fisker Pedersen. Hans enke blev gift med Morten Clausen, som var blikkenslager og byens første urmager (han døde i 1870). Morten Clausen var bror til Hans Clausen og således grandonkel til maskinfabrikanterne Jens (også klokkemager) og Julius Anker.

Storegade: tidligere betydelig kortere end i vor tid, ca. 1400 alen lang. 1787: ”Store Gaden” nævnes begyndende i nord ved det sted, hvor Korsgade nu støder til, og i syd til den nuværende bageriejendom, tidligere Kures. 1828: gaden i syd regnedes kun til nuværende Præstegade, men i 1858 til nuværende købmand Tranbergs gård. Øst herfor kaldtes hovedgaden en del af Store Grønnegade (endnu gældende i 1880’erne). Men efter at denne del ved sidst nævnte tid blev brolagt med tilskud fra amtet, fordi det var hovedlandevejen gennem byen, blev også strækningen henført til Storegade, ligeledes den nordlige del fra nuværende Nørregade til Rutsker Landevej. 1863 – 65: første gang brolagt med amtstilskud af ”landevejsgaden”. Ved den lejlighed fandt nogle drenge midt i gaden en del perler og et par smykker fra oldtidens romerske jernalder (ca.50 – 400 efter Kristus), indsendt til Nationalmuseet. 1877: amts midler til brolægning af resten af gaden. Storegade har dog længe før 1860’erne været delvis brolagt. 1906 blev der nedlagt vand – og gasledninger, og da fandt man på en strækning ud for Hotel Hasle en gammel brolægning af strandsten, ca.½ alen under gadens niveau (grundejerne brolagde selv foran deres huse i gammel tid). Slægter tilknyttet Storegade: Anker, Bidstrup, Hjorth, Malm, Klinge, Krøyer, Torn, Leegård.

Store Grønnegade: gik fra Gulerodsgade (nuværende Fælledvej) øst på ud til Rønne Landevej, hvor Østergade støder til denne (ca.500 alen). I 1880’erne: efter endt brolægning blev hele den østlige del af gaden fra Grønnegade taget til Storegade. Lille Grønnegade er nuværende Heroldsgade. 1816: kun 2 ejendomme i Store Grønnegade, uden for eller øst for de to grønninger: nuværende Thorvald Schous ejendom og gården tæt nord for denne. En tid boede Hasles byfoged i gaden. Først i 1880’erne, i byfoged Gregersens tid, var byfogedboligen det nuværende baptistkapel. Avlsbrugergården på gadens sydside ejedes i 1850’erne af borgerløjtnant og kulværksmedejer Claus Olsen Anker og senere af dennes svigersøn, Otto Hansen. Stuelængen havde en gang en stor, smuk kvist. 1.oktober 1879: Matthias Thorsen stiftede i gadens matrikel nr. 35 ”Hasle snedker – og Bygningsforretning”. Thorsen opførte størstedelen af de nye ejendomme, der i 1880’erne og 90’erne blev bygget i gaden. – hvor vejen fra gaden går til Østre Mølle, stod i sin tid en offentlig bybrønd, Dambrønden (efter en større dam langs gadens sydside). 1816- kortet: dammen var 80 alen lang og 50 alen bred. En løkke i Byvangen syd for dammen hed ”Dammeløkken”.

Store Grønningen: en ubebygget, græsklædt slette, lå omtrent hvor Julegade og Sandløkkegade krydses. En trekant, der på hver af de tre sider målte ca. 150 alen. 1816: kun den vestlige side var bebygget, mens pladsen mod øst og syd begrænses af forskellige med kampestensgærder omhegnede avlsløkker. Ved Grønningens østside lå en dam. – 1787- folketællingen: 4 familier, byens formand, Niels Holm, smed Lars Olsen, snedker og bødker Peder Jensen og premierløjtnant i Nationalkompagniet Jørgen Sonne. 1828: 7 ejendomme, alle på vestre side: slagter Søren Peter Høeg, Christopher Riis’ enke, Peder A. Schougaards enke, skipper og købmand Andreas P. Juul (Julegården), avlsbruger Villum Thomsen, kulgraver Hans Jensen og daglejer Niels Nyboe. 1858: 4 ejendomme (ikke så meget hørende til Store Grønningen): avlsbruger Mærcus Peter Lund (forhen V. Thomsen), murer Peder Hansen Marcher, Carl Magnus Larsen og Karen Hansdatter.

Strandgade: en meget stejl bakkegade, ca. 200 alen lang, ikke god at køre på med læs (stigningen er gennemsnitlig 1: 7,flere steder endnu mere). Husene var tidligere hjørnesteder med udgang til andre gader, derfor er det ikke nogen gammel gade. Gaden kendes som grænse mellem byens nordre og vestre kvarter. Nævnes 1858: to ejendomme. Det vestre hjørnested ved Korsgade ejedes af skipper P. A. Spanner. En tidligere ejer var avlsbruger Andres Kofoed, gården havde tre længer og var forsikret for 1440 rigsdaler (nævnes 1870). Det andet hjørnested ved Korsgade: opført på grund fra avlsbrugergården (ejedes 1858 af madam Nyboe, Anna Hans Nyboes enke). I 1859 gjorde Østifternes Kreditforening udlæg i ejendommen, som blev solgt til Morten Funch, vistnok tidligere Store Hollændergård i Olsker. I 1880’erne ejedes gården af bagermester Funch. Ved havnen tæt nord for gaden var det nordre havnebatteri.

Strandstræde: den vestlige del af nuværende Havnegade (fra Vestergade til stranden). Gaden nævnes allerede 1787. Kun huse på gadens sydside, meget små, det ene et fattighus tilhørende kommunen(3 ”almisselemmer”, den 80- årige enke Elseby Andersdatter, hendes blinde datter Elseby Giversdatter (38) og endnu en blind, Anne Hansdatter (40 år). I et andet hus: 64 – årig enkemand, der er krøbling med ”betlerkort”. 3. hus: Kirstine, Daniels enke, som bandt sildegarn. Dengang – i 1787 – var der 6 huse. I 1828 nævnes 6 huse, hvoraf det ene blev nedbrudt. Gaden nævnes 1858 og endnu senere. I et af husene boede i anden halvdel af forrige århundrede Christian Hansen, som klagede til ligningskommissionen over for høj skatteansættelse. Ligningsmanden Christian Smed, som forhørte ham, spurgte, hvor meget gæld, der var i huset. 800 kroner lød svaret, hvorpå Christian Smed kommenterede: ”Åta hundrede kroner! I dænj hoddan! Fi skamma daj nad, Christian! Klageren fik dog skattenedsættelse.

Søndergade: beliggende langs søndre gærde og søndre bæk. Gaden eksisterede endnu i 1880’erne kun i den østlige halvdel mellem Fælledvej og Vestergade. Det øvrige var en smal kørevej langs Fokkeløkkens sydside. 1869: landmåler Søths bykort til en ny matrikulering, der trådte i kraft 1873, fortæller: denne østlige del af Søndergade er betegnet ”litra h”. 1858: husene på gadens nordside hørte til Gulerodsgade (nu Fælledvej), fordi de var opført på parceller fra gamle matrikel nr. 67, hvis hovedparcel lå langs denne gade. Denne hjørneejendom ejedes i en årrække i 1880’erne af skipper Niels Hansen (fører af skonnert ”Argus”, rederi: Grønbech og Co., skibet solgtes senere til Rønne og fik navnet Magnus). I det andet hjørnehus, gadens sydside, boede fisker Kjempe (huset var en parcel fra den syd for beliggende avlsbruger – og vognmandsgård, ejet af Peter Hansen (Mørch) og siden af dennes søn, Christian Hansen). Gården havde oprindelig matrikel nr. 84 og ejedes i 1828 af Peder Pedersen Møller, siden af smed Sode. Nummeret ændredes i 1850’erne til 70, i 1873 til det nuværende 144. en del af ejendommene i den nuværende Søndregade er opført på denne gårds løkke, andre på matrikel nr. 150 langs gadens nordside, og nr. 219 på samme side.

Søndre Bæk: i 1787 var der 6 ejendomme, af disse var to mølleejendomme, den ene Peder Diderichsen Møllers (avlsbruger – og vognmandsejendommen vest for fælledvej), og den til ejendommen hørende stubmølle stod på en højde øst for vejen og nord for bækken. Den anden møller hed Hans Høeg, og hans mølle stod syd for bækken, omtrent hvor Søndre Hollandske Mølle senere blev placeret. På gadens nordre side stod et langt hus vendt øst – vest (vesthjørnet af Vestergade), det tilhørte Inger Bødker. Længere mod nord lå trommeslager Randers Kofoeds hus. Han blev 95 år.

Toldbodgade: 1787: 45- årige dragonløjtnant Jørgen J. Schou (boede i Kirkegade, og han var fra Slotsvangegård), ernærede sig som toldbetjent, vejer og måler. I 1794 udtalte han sig nedsættende om øens kommandant, hvorfor han blev arresteret og vistnok afskediget. 1800: toldofficiant Henrik Renders, han nævnes også som kirkeværge. – 1815: toldbetjent Andreas Spanner, tidligere skipper i Rønne, han boede i avlsbrugergården over for skolen. 1840’erne: toldbetjent Alexander Olsen, tidligere købmand. 1.september 1875: kontrollør Larsen, afskediget med pension og udnævnt til kammerråd. 1880’erne: V.E. Colberg kontrollør, han blev senere toldforvalter i Hillerød (i Hasle: kontor og bolig på Storegade, omtrent tværs over for den gamle bank).1906: toldkontrollør Kofoed fik opføet toldbygningen i 2 etager.

Torvestræde: i byens søndre kvarter en tværgade mellem Fælledvej (tidligere Gulerodsgade) og den gamle Vestergade. Flere åbne pladser. Gaden gik formentlig i nord – syd, og de fleste ejendomme lå på Fokkeløkken. Strædet gik måske i nord til Sildetorvet.

Torvet: en gang omtalt som gade. P.Reesens Byplan 1684: ”Torfvet” lå længere i nordvest, nærmere havnen. Stedet er antagelig det område, der nu begrænses af Vestergade, Strandgade, Storegade og Rådhusgade. 2 større avlsbrugerejendomme, men i hin tid en åben plads. Denne fortsatte i sydøst, helt op til kirken, og da den nordvestlige del blev bebygget (antagelig i begyndelsen af 1700- tallet), blev torvet flyttet længere op i byen. Her opførtes det ældste rådhus i 1798 (det lå omtrent midt for Hotel Hasle med gavlene i øst – vest). 1828: ”Hasle Tinghus, en grundmuret bygning til rådstue og arrester, 23 alen lang, 13½ alen bred, frit beliggende, forsikret for 1080 rigsdaler”. 1855: nyt rådhus, ved bygmester Claus Larsen Andersen. ”For få år siden overgik rådhuset til kommunen som dens ejendom, hvorefter kæmnerkontoret, der stadig havde vandret rundt, flyttedes hertil”. (citat). 1908: ved 250 års jubilæet rejstes mindesten for 1658.

Vestergade: Som de fleste andre bornholmske søkøbstæder var Hasle oprindelig en strækning huse langs søen, så byen har stadig beholdt sin længste udstrækning nord – syd. Vestergade er en af byens længste gader, og på Resens byplan af 1684 ses den at være tættest bebygget. 1787 nævnes 7 ejendomme. Kopps: borgmester Peder Olsens gård. En anden ejendom (brændt for få år siden): den store gård tværs ud for Rådhusgade: 1687 en majdag havde ejeren, borgmester Morten Hermansen Bohn besøg af kong Christian 5., admiral Niels Juul og andre, de ridsede deres navne i en rude. Fra 1700- tallet og frem til 1880’erne var her byfogedkontor og – bolig. (Vilhelm Herold var skriverdreng, og hans navn stod i en rude). Omkring 1885 blev gaden på strækningen mellem Strandgade og Havnegade brolagt med sten fra ”Klømpinj”.

Østergade: en af byens længste gader (ca.1200 alen). Kun Storegade er længere (ca.1400 alen) historisk ejendom: avlsbruget ”Klingegården”, nordøst for kirken. Den ejedes af Povl Ancher. 1787 var den også præstegård, og den eneste ejendom i Østergade (gadenavnet nævnes dette år). Gården beboedes da af sognepræst Mads Kofoed og hustru og børn og pastor Arboes enke, Johanne Cathrine, født Witte, med børn. 1816 – kortet: gården havde 6 længer, hvoraf de 3 var sammenbygget til et herskabeligt 3 – fløjet stuehus. Nord for gården: den nordre bydam, hvor der siden blev en meget vandrig brønd ud af det. Syd for gården: en jord med navnet ”Fedtlappen”, og man kender ”Trilling Engen” i området (måske tre ejere der var trillinger). – i 1880’erne grundlagde man Brødrene Ankers maskinfabrik, som gjorde Hasle kendt, endog i Brasilien, hvortil firmaet leverede sine opfundne mekaniske faldhamre til brostensslagning (første gang benyttet på Hammerens Granitværk).