Denne artikel af Peter Tiemroth stod i Bornholms Tidende d. 28.12.2005.

  Fotografen i Hasle hentede det første automobil til øen.

 Når man betragter, hvor dybt afhængig al almindelig samfærdsel i efterhånden et par menneskealdre har været af bilismen, er det egentlig lidt ejendommeligt at tænke på, at det ikke er mere end præcis 100 år siden, at den første bil kom til Bornholm. Nyskabelsen blev erhvervet af en Hasle-fotograf.

 

Forinden og i adskellige år frem var de nymodens køretøjers tilstedeværelse på øen genstand for voldsom debat og forbitret modstand. I fuldt alvor drøftedes det, om ikke det ville være det bedste, hvis man simpelthen vedtog at disse maskiner slet ikke måtte få adgang til øen.

 

Og da det rygtedes, at der konkret var kræfter i gang for at skaffe det første automobil til en, så kom der gang i læserbrevene i øens dengang tre aviser, hvor der – akkurat som nu – ikke blev sparet på krudtet, når bornholmerne havde noget at ophidse sig over.

 

Fotografiske lirekasser.

”Hvem er nu disse fremskridtsmænd eller vismænd, hvad skal man kalde dem, der vil skaffe os disse for Bornholm så unyttige og meningsløse transportmidler på halsen”, spurgte en opbragt bornholmer.

”Er det folk, for hvem det gælder om at komme hurtigt omkring med deres fotografiske lirekasser, eller er det folk, der står i forbindelse med et eller andet livsforsikringsselskab,” fortsatte avisindlægget med tydelig adresse til Hasle – fotografen.

”Sidstnævnte vil sikkert kunne gøre regning på god fortjeneste i automobilet, for ikke alene vil de, der vover sig ud med køretøjet, være nær halsbrækningen, men også de, der vover sig ud at møde disse uhyrer. Selv om man har stude for, vil man i ni af ti tilfælde være sikker på at vende benene i vejret”.

 

Hvæsende uhyrer.

En anden skribent hidsede sig op til at advare imod ”disse uhyrer”, hvis blotte navn kan få enhver kusk til at ryste på bukken, og som nu er ved at få indpas på vor fredelige ø”.

”Landsmænd, vågn dog op og tag til genmæle, lad os dog ikke finde os i, også at få disse uhyrer at slås med på vore smalle landeveje. Tænk Eder at møde sådan et hvæsende uhyre, der ganske sikket vil optage de fleste landevejes halve bredde”.

Og: ”Om dagen ville vi nødigt møde dem, og om natten kommer de brusende os i møde med et stort blændende lys og et infernalsk spektakel. Hvorledes vil det gå os landsmænd? At råbe hjælper intet, og se os kan automobilføreren ikke, før det er for sent, og vi rimeligvis ligger i grøften”.

 

Skræk for eksplosion.

Men hvorom alting er, så ankom den første bil til Bornholm med rutebåden 20.januar 1905 sammen med en direktør Fuglsang, som i over en uge havde til hensigt at fremvise vidunderet over hele øen. Og i en reportage fra begivenheden skriver en af de lokale aviser: ”I betragtning af den månedlange diskussion, der har været om automobilet, inden man overhovedet havde set en sådan, er det ikke så underligt, at folk stimlede sammen for at se ”uhyret” blive hejst i land fra skibet og se det starten på prøveturen”.

Med megen interesse blev vognen beset, men da føreren begyndte at starte motoren, var der kun nogle få dristige, der turde opholde sig helt henne ved vognen. Skrækken for at bæstet kan eksplodere, sidder af en eller anden mærkelig grund i folk”.

 

Til Hasle.

Fra Rønne kørte automobilet til Hasle, hvor det kl. 9 pr. telefon blev meddelt, at nu kunne ankomsten ventes. En meget stor menneskemængde strømmede ud på gaden og samlede sig i store skarer ude ved brænderiet for at bese maskinen.

Kl.9.30 gik det i strygende fart ind i byen, fulgt af et hurra fra skolebørnene. Inde i byen gjorde bilen holdt uden for fotograf Sivertsens bopæl i Vestergade, og mange kuske benyttede lejligheden til at forsøge at få hestene forbi for at vænne dem til synet af vognen.

Efter en halv times ophold fortsatte bilen mod Allinge fulgt af mange køretøjer. Og gårdejer Kofoed fra Møllegård i Klemensker viste flere gange under turen, at han kunne køre forbi, uden at hestene gjorde synderligt modstand. Efter en halv times ophold i Allinge returnerede automobilet til Hasle.

 

Kørte i Grøften.

Et stykke tid efter denne præsentation af det nymodens transportmiddel anskaffer fotograf Soltau Sivertsen den første bil, der ankom til Hasle med dampskibet ”Hammershus”. Sivertsen havde købt bilen i København for 6.000 kr.

Han havde også lært at køre i hovedstaden, og han satte sig straks efter ankomsten ind i vognen og forsøgte at forcere den stejle havnebakke. Det lykkedes ham også til sidst. Men først efter lidt velvillig hjælp af de mange tilskuere. Maskinen var åbenbart ikke helt konstrueret til så stejle bakker som i Hasle.

Men efter et lille ophold ved Sivertsens bopæl, som bl.a. benyttedes til at skifte gearhjul, kørtes en prøvetur til Brogårdsstenen, hvor bilen imidlertid endte i grøften.

Den kom dog hurtigt på ret køl igen, og kort efter holdt den atter sit indtog i Hasle, denne gang fra landsiden, beretter en avis, der også fortæller, at ”I morgenbegynder Hr. Sivertsen sin rutetrafik med ”bilen” efter den annoncerede fartplan. Billet-prisen er 50 øre pr. mil”.

 

Dødsulykke.

Hvordan det så egentlig går med øens første bil, ved vi ikke. Men selv syv år efter – i 1912 – tyder meget på, at bornholmerne endnu ikke har forsonet sig med den nye opfindelse. Diskussionen blussede op igen efter en ulykke ud for Aseregaard i Klemensker, hvor en jordemoder mistede livet. En vognmand kom kørende i sin bil, da han på landevejen mødte et enspænderkøretøj. Hesten syntes urolig, og han sprang ud for at berolige den. Men tilsyneladende havde han ikke fået gjort bremsen rigtigt fast, for pludselig kørte bilen frem. Og før han kunne nå at standse den, kørte den ind i enspænderkøretøjet og maste livet af jordemoderen.

Det fik igen adskillige i blækhuset for at få forbudt disse ”ildelugtende, støvspyende mordermaskiner” på Bornholm. En læser foreslog, at der i automobilloven passende kunne indføres ”Gælder ikke for Bornholm, hvor al kørsel med motorvogne er forbudt”.

Og han sluttede med: ”Hvor der er vilje, er der en vej – en fredlyst bornholmsk landevej”.